Emner i filosofi

Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Med "Samlivet og dets love" ønsker forfatter Severin Christensen at gøre filosofiens etiske og moralske lære tilgængelig for den brede befolkning, herunder især for det unge publikum. Frem for at forklare samlivet gennem gammeldags dogmatiske trossætninger har Christensen i stedet skrevet en yderst velformuleret lærebog, som rummer almengyldige og konkrete betragtninger over samlivet, både det intime og det offentlige. Han kommer rundt om emner som livet i hjemmet, uddannelse og indstilling, kvindens særlige vilkår, erotiske forhold, det ægteskabelige samliv samt, hvordan man moralsk begår sig og bliver en del af det omgivende samfund.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Den schweizisk-franske filosof, forfatter og komponist Jean-Jacques Rousseau har haft en afgørende betydning for moderne vestlig civilisation. Frihed er et nøgleord i Rousseaus tænkning. Han advokerede blandt andet for en fri børneopdragelse, hvor den voksne påvirker barnet mindst muligt, så det oplever at have herredømme over sig selv. Rousseauas tanker om opdragelse dannede mange steder grundlag for forandrede metoder i 1800-talles skolevæsen, og de blev for alvor taget op igen i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse kom på dagsordenen.I dette biografiske værk forholder en anden stor tænker, den danske filosof Harald Høffding, sig til Rousseaus nytænkende og kontroversielle filosofi. Men bogen beskriver også mennesket bag idéerne – en på mange måder mærkværdig karakter, der både nød anerkendelse i sin samtid, men også havde et stormfuldt forhold til nogle af oplysningstidens andre store tænkere.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"’En bog er som en have man bærer i lommen,’ siger et klassisk arabisk ordsprog.Det er som talt ud af mit hjerte, min inderste lomme. Som litterat og lystlæser går man altid rundt med haver i lommen. Haver til alle formål: prydhaver og nyttehaver og orientalske hængende haver. Og som universitetslærer lever man det privilegerede gartnerliv at kunne forske og undervise i det man brænder for."Hans Hertels to essays i "Ordenes musik" handler om forskellige ting, der har det til fælles at ligge forfatteren på sinde. "I dine lyse sale" fortæller om død, tro, æstetik og Det Hellige, og "Den amerikanske lyd" handler om jazz, lyrik, erotik og ungdomskultur.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Sokrates maarattiin kuolemaan oikeudenkaynnissa, jonka lopputulosta kaikki eivat hyvaksyneet. "e;Sokrateen puolustuspuhe"e; koostuu kolmesta kuuluisasta puheesta, jotka tehtiin Sokrateen puolustukseksi.Puheissa kasitellaan Sokratekseen kohdistettuja syytoksia ja kaydaan lapi erilaisia rangaistusvaihtoehtoja seka pohditaan pian koittavaa kuolemaa. Antiikin ajalta on sailynyt muutamia Sokrateelle kirjoitettuja puolustuspuheita, joista Platonin kirjoittama on tunnetuin. Kyseessa on Platonin varhaisin teos.-

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Tiden er kritisk for den mand, vi møder i Jakob Hansens roman. Kritisk, fordi han har gjort sin elskerinde gravid, og fordi hun på grund af sin spidsborgerlige familie ikke tør få barnet. Selvmord synes efterhånden den eneste udvej, og i stedet for at forsøge at tale hende fra det, prøver hendes elsker at overtale hende til det.Jakob Hansen skriver sig ind i den samme tradition, som blomstrede hos Nietzsche og Kierkegaard, når han præsenterer os for sin forførende, overlegne, intellektuelle hovedperson, der diskuterer begrebet moral med sig selv, skønt han i virkeligheden ikke forstår, hvad det går ud på.Jakob Hansen (1868-1909) er en dansk forfatter fra omkring århundredeskiftet, der ofte er blevet overset i dansk litteraturhistorie. Ligesom barndomsvennen og forfatterkollegaen Martin Andersen Nexø, var Jakob Hansen med til at bringe fortællinger fra det folkelige Danmark ind på den litterære scene, og han bidrog herved til at ruske op i et åndsliv, der i mange år havde været formet indenfor de københavnske volde.

Teoksessaan Phaidros Platon kuvaa Sokrateen ja Phaidroksen dialogia sielun filosofiasta. Vaikka kirjoitus keskittyykin rakkauden tematiikkaan, se nostaa ennen kaikkea esiin Platonin kasityksen hyvasta puhetaidosta. Phaidroksessa Platon kuvaa erityisesti retoriikan oppeja seka taiteen esittamisen sielukkuutta filosofisen keskustelun kautta. -

L’aclamat i malaguanyat escriptor David Foster Wallace reflexiona sobre alguns dels aspectes més importants de la vida en aquest manifest agut i profund. A mesura que busca respostes a preguntes gens senzilles, plasma les seves creences i deduccions sobre la naturalesa humana i dissecciona sense complexos una de les decisions més importants i alhora inconscients que prenem constantment: què pensem del món que ens envolta i de quina manera ho fem. Escrit amb l’intel·lecte i l’humor inconfusible de l’autor, L’aigua és això ens interpel·la sobre els reptes de la vida diària i ens ofereix reflexions provocadores que ens renoven a cada lectura.

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Ateenan kulttuurieliitti jarjestaa monipaivaiset pidot, joihin osallistuu taiteilijoita, poliitikkoja ja ajattelijoita - mukaan lukien antiikin Kreikan tunnetuin filosofi Sokrates. Platon kuvaa dialogimuodossa Sokrateen ja muun juhlavaen puheita Erokselle, rakkauden jumalalle. Puheet yltyvat syvalliseen pohdintaan rakastamisen merkityksesta seka rakkauden ja filosofian ikiaikaisesta erottamattomuudesta. -

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Filosofiske ideer kunne, som filosofiens historie viser, have en dobbelt betydning. De kunne være forsøg på opstilling, behandling eller løsning af visse problemer, og de kunne stå som symptomer på visse tendenser i det menneskelige åndsliv. Der vil være en stadig vekselvirkning mellem disse to sider ved filosofien, idet det kan stå som symptom på en ejendommelig åndelig bevægelse, at et problem opstilles og behandles på en bestemt måde, og idet på den anden side problemernes brod kan udløse åndelige bevægelser, der ellers ikke ville blive til."Professor i filosofi Harald Høffding undersøger nogle af filosofiens mest omdiskuterede problemer. Høffding forholder sig blandt andet til den menneskelige bevidsthed, erkendelsesproblemet samt det religiøse problem.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral.Zaratustra se presenta como el profeta supremo fuente de sabiduría, un ermitaño que vive recluido en la montaña, donde a lo largo de su retiro reflexiona sobre la vida y la naturaleza del hombre. Cuando siente que es el momento adecuado, decide regresar al mundo para comunicar el fruto de su conocimiento. Así, esta obra narra los discursos que Zaratustra pronuncia entre los hombres para anunciar su nueva doctrina.Escrita en forma de fábula, y haciendo referencia a la Biblia y a la tradición cristiana, Zaratustra es un mesías que lleva al hombre la noticia de su salvación, proclamando el advenimiento del Übermensch o Superhombre.Toda la obra posee un carácter poético y se encuentra llena de símbolos y metáforas, expresadas en un brillante estilo, mezclando elementos narrativos, conceptuales y líricos. Es una obra peculiar que fusiona filosofía, literatura y poesía, y tuvo una profunda influencia en el ámbito cultural europeo del siglo XX. Así, la visión imaginaria del profeta, inspirado en Zoroastro, sirve como portavoz y como símbolo de las principales ideas de Nietzsche, como la muerte de Dios, la voluntad del poder y el eterno retorno de la vida. Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) fue un filósofo, poeta, músico y filólogo alemán. Es considerado uno de los pensadores más relevantes del siglo XIX debido a la profunda influencia que su obra ha ejercido en la historia y la cultura occidental. Escribió sobre diversos temas como el arte, la historia, la religión, la ciencia y la filología, criticando a la cultura, la religión y la filosofía occidental mediante el análisis de conceptos y actitudes morales. Su célebre frase "Dios ha muerto" ha influenciado la agenda de muchos intelectuales, tales como Michel Foucault, Gilles Deleuze o Martin Heidegger. Al introducir una nueva cosmovisión que ha reorganizado el pensamiento del siglo XX, Nietzsche recibió un amplio reconocimiento como una figura significativa en la filosofía contemporánea. . Su influencia fue particularmente notoria en los filósofos existencialistas, críticos, fenomenológicos, postestructuralistas y posmodernos, y en la sociología contemporánea. Además, es considerado uno de los tres «maestros de la sospecha» (según la expresión de Paul Ricoeur), junto a Karl Marx y Sigmund Freud.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Gli aforismi su "La saggezza della vita" di Arthur Schopenhauer costituiscono un classico della letteratura di uno dei maggiori moralisti di tutti i tempi. L’opera indica una via che dovrebbe consentirci di vivere più serenamente o il meno infelicemente possibile. "Bastare a se stesso, esser per se stesso tutto in tutto, e poter dire: «Omnia mea mecum porto» (porto con me tutte le cose mie), ecco certamente la condizione più favorevole per la nostra felicità"Arthur Schopenhauer è stato un filosofo tedesco, cittadino espatriato del regno di Prussia, e uno dei maggiori pensatori del XIX secolo e dell'epoca moderna. Il suo pensiero recupera alcuni elementi dell'illuminismo, della filosofia di Platone, del romanticismo e del kantismo, fondendoli con la suggestione esercitata dalle dottrine orientali, specialmente quella buddhista e induista. Schopenhauer crea una sua originale concezione filosofica caratterizzata da un forte pessimismo, la quale ebbe una straordinaria influenza, seppur a volte completamente rielaborata, sui filosofi successivi, come ad esempio Friedrich Nietzsche, e, in generale, sulla cultura europea coeva e successiva, inserendosi nella corrente delle filosofie della vita.

These works articulate the most fundamental principles of Kant’s ethical and political world-view. "What is Enlightenment?" (1784) and "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" (1785) challenge all free people to think about the requirements for self-determination both in our individual lives and in our public and private institutions. Kant’s "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" is dedicated to the proposition that all people can know what they need to know to be honest, good, wise, and virtuous. The purpose of Kant’s moral philosophy is to help us become aware of the principles that are already contained within us. Innocence and dependence must be replaced with wisdom and good will if we are to avoid being vulnerable and misguided. According to Kant, freedom of thought leads naturally to freedom of action. When that happens, governments begin to treat human beings, not as machines, but as persons with dignity. Immanuel Kant begins "Toward Lasting Peace" by contrasting the realism of practical politicians with the high-minded theories of philosophers who "dream their sweet dreams." His opening line provides a grim reminder that the only alternative to finding a way to avoid the war of each against all is the lasting peace of the graveyard. The advent of total war and the development of nuclear weapons in the twentieth century give Kant’s reflections an urgency he could not have anticipated. Kant published this work in 1795, during the aftermath of the American Revolution and the French Revolution. The high hopes of the European Enlightenment had been dampened by the Reign of Terror in which tens of thousands of people died, and the perpetual cycle of war and temporary armistice seemed to be inescapable. Kant’s essay is best known as an early articulation of the idea of a league of nations that could bring "an end to all hostilities." Today The United Nations continues to pursue that dream, but lasting peace still seems to be wishful thinking.No modern philosopher is more important than Immanuel Kant. His works extend from epistemology and metaphysics to aesthetics, ethics, and political philosophy. His "Critical Philosophy" is developed in three major works: "The Critique of Pure Reason," "The Critique of Practical Reason," and "The Critique of Judgment." A German speaker, he was born in Prussia, an area that is now part of Poland. He never travelled more than 50 miles from his home in Königsberg, but his influence has since pervaded every aspect of Western culture.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Gorgias of Leontini, a famous teacher of rhetoric, has come to Athens to recruit students, promising to teach them how to become leaders in politics and business. A group has gathered at Callicles' house to hear Gorgias demonstrate the power of his art. This dialogue blends comic and serious discussion of the best life, providing a penetrating examination of ethics. Is it better to suffer evil or to do evil? Is it better to do something wrong and avoid being caught or to be caught and punished? Is pleasure the same as goodness? As the characters in the dialogue pursue these questions, the foundations of ethics and the nature of the good life come to light.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things. Of special importance is Bergson’s claim that it is both possible and necessary to know from the inside rather than confining our attention to external perspectives and points of view. Intuition is able to get beyond what is relative and place us inside reality. This essay is, as the title says, an introduction. But if we think there is more to a human being — and even to nature itself — than material structures alone, perhaps the time has come to take a fresh look at Bergson’s essay. In "An Introduction to Metaphysics," Bergson traces the demise of metaphysics to the failure of both scientific materialism and dogmatism and to the immense success of a kind of pragmatism that promised liberation from the fruitless battles among various schools of philosophy. He also rejects relativism and criticizes the vacuum that is created when philosophers refuse to inquire about the nature of reality. To avoid metaphysics easily leads to a worldview shaped by unexamined ideas and hidden presuppositions. Henri Bergson was born in the year that Darwin published the Origin of the Species. He could not have imagined the philosophical impact of evolutionary theory, which is now so great that Bergson’s philosophy, which emphasizes "creative evolution," is experiencing a significant revival. The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things.

Berkeley uses the Socratic mode of inquiry in "Three Dialogues between Hylas and Philonous" to question fundamental beliefs about knowledge and reality. These dialogues are between Hylas (whose name is derived from the ancient Greek word for matter) and Philonous, whose name means "lover of mind." The new physical sciences developed in the seventeenth century supported the materialism proposed by Thomas Hobbes and several other philosophers. This worldview proclaimed that all of reality consists of nothing but matter in motion, thus promoting atheism and ethical skepticism. The implications for politics, ethics, and religion caused concern among leading intellectuals in the eighteenth century. Whatever the value of the positive claims presented in this work, Berkeley foreshadows the philosophical impact of twentieth century physics, which challenges the foundations of such materialism and calls for a better understanding of both the physical and the mental aspects of reality.Berkeley was born in Ireland where he served as Bishop of Cloyne (Dublin). He published works in philosophy, mathematics, science, and religion. His other works include the "Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge" and "An Essay Towards a New Theory of Vision". He is one of the central figures in the tradition known as Empiricism.

René Descartes is often described as the first modern philosopher, but much of the content of his "Meditations on First Philosophy" can be found in the medieval period that had already existed for more than a thousand years. Does God exist? If so, what is his nature? Is the human soul immortal? How does it differ from the body? What role do sense experience and pure reason play in knowing? Descartes stands out from his predecessors because of the method he developed to treat these and other fundamental questions. Drawing on his study of mathematics, he searches for a way to establish absolutely certain conclusions based on indubitable premises. His importance in modern philosophy lies in the challenge he offers to every subsequent thinker in philosophy and science.The French philosopher Descartes is often called the "Father" of modern philosophy in the West. His Discourse on Method presents the reason why: his method of inquiry. He was the quintessential "rationalist," subjecting all sense experience as doubtful and untrustworthy. Rather than relying on external authority (whether from other people or from God), Descartes demands nothing less than absolute certainty that begins with the self and proceeds step by step with the rigor of logical and mathematical precision. Even though he claims that he has proved the existence of God and explained God’s nature, even that core tenet must be established through rigorous logical argument. No subsequent philosopher is able to ignore this bold and challenging foundation for all thinking. Those who become his disciples as well as those who reject his way of thinking are all under his spell. Many think they have broken that spell only to find that he has shaped them in ways that are not easy to escape.

After Socrates is sentenced to death by the Athenian court, his friend Crito comes to the prison to help him escape and go to another country. Socrates responds by saying that he would accept Crito’s offer only if he can be convinced that it is right and just to do so. This dialogue is not only about Socrates’ particular choice but also about the very essence of law and community.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

John Stuart Mill’s "On Liberty" was first published in 1859. In the 21st century this text confirms Socrates’ claim that "it is only the life of true philosophy that scorns the life of political ambition" (Plato’s Republic, 521). Mill’s thinking about freedom in civic and social life examines fundamental principles shared among conservative, liberal, and radical politicians. The life of true philosophy stands outside the political battles that are rampant in society and seeks the political wisdom that is necessary for a good life in any age. "On Liberty" should be read alongside the classic documents that declare the basic nature and importance of human freedom and liberty such as the "U.S. Declaration of Independence" (1776), the French "Rights of Man" (1789), "The Declaration of Sentiments at the Seneca Falls Convention" (1848), and the "United Nations Universal Declaration of Human Rights" (1948). When the officials of any government seek to change the laws that regulate individual liberty or when rhetoricians seek to change public opinion about what individuals should or should not be allowed to say or do, Mill’s "On Liberty" serves as an antidote to the poisons of excessive intrusion into the lives of individuals.Mill was born in London, the son of James Mill, a Scotsman who came to England and joined with Jeremy Bentham to develop utilitarianism. Today John Stuart Mill is also known as one of the major proponents of utilitarianism, but the depth of his philosophical thinking goes far beyond the disputes among ethical theorists. In spite of his criticism of some aspects of Immanuel Kant’s philosophy, his ethical position eventually embraces Kant’s most basic concepts: autonomy and universality. Mill contributed to logic, philosophy of science, epistemology, economics, psychology, politics, and ethics. He was also an early proponent of the rights of women.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Whitehead presented these three lectures at Princeton University in 1929. Although 85 years have passed, his central thesis and his analysis remain remarkably current. The scientific materialism that Whitehead opposed with such vigor continues to dominate in academic circles, and even now those who question that worldview are often accused of being anti-scientific. This is especially true in discussions of the nature of the human mind and its relation to the body (particularly the brain). It is hard to find a contemporary thinker with a better perspective on the nature and role of natural science than Whitehead who, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; who taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; who taught philosophy of science at University College London; and who was professor of philosophy at Harvard University beginning in 1924. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience. This work explains what we must do to achieve such a comprehensive understanding.Whitehead, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; he taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; he taught philosophy of science at University College London — with special emphasis on the conceptual impact of contemporary physics; and he was professor of philosophy at Harvard University, beginning in 1924, where he taught metaphysics. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience.

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.