-
99,95 kr. Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog.Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende.Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død."Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab (...) Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning."- Tina Schmidt, lektør
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
Fra 149,00 kr. Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.
-
99,00 kr. Gennem 19 finurlige fabler - der spænder vidt i tid, sted, genre og tema - møder vi Don Juan, gudinden Venus, en snigskytte under anden verdenskrig, en græsk maler fra oldtiden, en pigeglad og hypokondrisk it-direktør, en falsk healer, middelalderfilosoffen Thomas Aquinas, en kosakisk lejesoldat, tre giftelystne prinsesser og mange andre sære eksistenser. Fælles for de både tankevækkende og morsomme historier er, at de tager udgangspunkt i filosofiens store spørgsmål."Kirkebys fortællinger vibrerer ... Det må gælde som ubetinget ros, at det stort set ubrudt undervejs lykkes for Fogh Kirkeby at få de små fabler, allegorier og fortællinger til at leve på egen hånd, sådan at de ikke føles som kluntede illustrationer af bagvedliggende moraler."- PolitikenOle Fogh Kirkeby er filosof, dr.phil. og professor ved CBS. "Flere filosofiske fortællinger" udkom første gang i 2006. Den følger op på hans skønlitterære debut, "Filosofiske fortællinger" fra 2003.
- E-bog
- 99,00 kr.