Moderne filosofi: efter 1800

Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i "Den menneskelige tanke" i 1910 og uddybede i "Totalitet som kategori" i 1917 og "Relation som kategori" i 1920. "Begrebet analogi" kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den danske filosof Rasmus Nielsen (1809-1884) var tilhænger af den tyske filosof Hegel og kontinentalfilosofien, men blev i stigende grad i løbet af sit liv præget af Søren Kierkegaards eksistentialisme. I denne biografi beskriver P.A. Rosenberg kronologisk Nielsens barndom og ungdom samt Hegels indflydelse, ligesom han beskriver dialektikkens metode, den propædeutiske logik og den kierkegaardske periode i Nielsens liv. I bogens sidste kapitler sammenstilles Rasmus Nielsens filosofi med hovedstrømninger i nyere europæisk filosofi.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Professor og filosof Walter Schubart behandler i "Religion og erotik" to af tilværelsens stærkeste drivkrafter med det argument, at de udspringer af samme rod og i bund og grund er identiske. Han giver klare definitioner på, hvad han forstår ved dels det religiøse og dels det erotiske og kaster et overraskende og til tider chokerende lys over problemer i det moderne menneskes hverdag.Walter Schubart (1897-1942) var en tysk jurist og kulturfilosof. Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, forlod Schubart landet og slog sig ned i Riga, hvor han levede, indtil han blev arresteret af Sovjet i 1941 og sendt i fangelejr i Kasakhstan. I Riga tog Schubart en doktorgrad i filosofi og blev senere professor ved det lettiske statsuniversitet. I disse år skrev og udgav han flere bøger, der gjorde ham kendt som kultur- og religionsfilosof langt ud over det tysksprogede område.

Den danske ingeniør, filosof og psykolog Ludvig Feilberg udgav en lang række bøger og artikler om sin sjælelige naturlære. "Samlede skrifter" indeholder: "Om størst udbytte af sjælsevner", "Holbergs træ i Fiolstræde", "Om ligeløb og kredsning i sjælelivet", "Om sjælelig ringhed", "Naturlærens leve-ABC", "De sjælelige naturudviklingslove", "Breve for samlere", "Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige", "Stemninger og billeder" og "Om manglen på forståelse imellem folkehøjskolen og den akademiske verden".Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Diario de un seductor es uno de los primeros escritos del filósofo Søren Kierkegaard, centrados en el apego a lo mundano y a las pasiones humanas. Narra la historia de Johannes, trasunto heredado del Don Juan arquetípico, y sus técnicas de engaño y manipulación a la hora de seducir mujeres. A través de la relación de Johannes con la inocente Cordelia, Kierkegaard reflexiona sobre la estética en la mente humana.Este audiolibro está narrado en castellano.Søren Kierkegaard es un filósofo y autor nacido en Copenhague en 1813 y fallecido en esa misma ciudad en 1855. Considerado el padre de la corriente filosófica del existencialismo, centra su obra en la subjetividad del individuo y la condición humana en sí, así como la responsabilidad y la angustia vital. Hoy en día sigue siendo uno de los autores de referencia en las letras universales, tanto por quienes se adhieren a sus postulados como por quienes se oponen a ellos.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Kun den sandhed, der ydmyger, opbygger" er femte del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards "Kærlighedens gerninger" og "Opbyggelige taler" og går i dybden med hans begreber om nåde og strenghed.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Livsfilosofi" er tredje del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards forhold til og kritik af Hegel og kaster et nærmere blik på hans opfattelse af kristendommen, der står i modsætning til den tyske filosofs.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Stadiernes digter" er anden del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards berømte værk "Enten – Eller" og kaster et nærmere blik på filosoffens begreber om stadierne og uendelighedens bevægelse.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Martyr eller digter?" er fjerde del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards fejde med satirebladet Corsaren og dens følger og går i dybden med filosoffens syn på tidens religiøsitet.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

En pilot med alvorlige psykiske problemer og faglige mangler er skyld i, at et fly styrter ned. Tilbage sidder syv mennesker i resterne af flyet og er grundlæggende i tvivl. Er de overhovedet levende? Er de havnet i en ødemark eller er de fanget i øjeblikket mellem liv og død?En afdanket rockstjerne, en stewardesse og den gravide kvinde Bitter, der virkelig lever op til sit navn, er blandt karaktererne i denne eksistentielle katastrofekomedie, hvor latter og rædsel mødes. "Der hvor flyene styrter" er et skarpt og underholdende skuespil om menneskers længsler og bristede drømme. Stykket blev skrevet til afgangseleverne på skuespillerskolen ved Odense Teater og opført i 2008.Jakob Weis (f. 1970) er dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Han debuterede i 1993 med teaterstykket "Noget om Eros" og har siden skrevet manuskripter til film, tv-serier, radio og opera foruden sine mange dramaer. Weis har vundet tre Reumertpriser som Årets dramatiker for stykkerne "Hamlet in absentia" fra 2017, "Udslet Hornsleth" fra 2011 og "Håndbog i overlevelse" fra 2007.I 2018 sprang Weis ud som manuskriptforfatter med den anmelderroste spillefilm "Den tid på året", som har Paprika Steen, Sofie Gråbøl og Lars Brygmann i hovedrollerne.

Et etisk fænomen har en funktion, også selvom det ikke føles sådan eller ser sådan ud og alle følelser - vrede, glæde, begær, sorg, kærlighed - kan kobles på moralske idealer om medlidenhed, integritet, sandfærdighed, retfærdighed eller mod. Det er på baggrund af denne præmis, at Nietzsche undersøger, hvordan vores højeste idealer stammer fra de laveste drifter.Det er Nietzsches grundholdning, at menneskelige fænomener allesammen lader sig forklare gennem naturen. Med andre ord er Nietzsches projekt at afvise den traditionelle og tidløse (ofte guddommelige) autoritet som forklaringsmodel for i stedet at pege på, at mennesket uigenkaldeligt er en del af naturen - også når det gælder etik og moral.Bogen består, som titlen antyder, af aforismer - korte og præcise formuleringer af en tanke eller et fænomen fremsat uden argumentation. Nogle aforismer består af blot et par enkelte linjer, mens andre fylder to-tre sider. Denne fragmentariske form reflekterer i sig selv fremkomsten af det moderne gennembrud, hvor autoriteter afvises og de store fortællinger er i opbrud."Aforismer" indeholder uddrag fra værkerne "Menneskeligt, altformenneskeligt", "Morgenrøde" og "Den muntre videnskab".Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før.Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogensinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens, og ikke mindst hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv.Lise Søelund er filosof og etnolog og har gennem mange år specialiseret sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller blandt andet også "Kunsten at være menneske" og "At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning".

Anders Bjørn Drachmanns udvalgte afhandlinger er enten udgivet i tidsskrifter eller holdt som foredrag i årene omkring århundredskiftet. Nogle af afhandlingerne handler om antikkens myter og kultur og fortæller blandt andet om Euripides, Prometheus og Jesus. Andre handler om personer fra nyere dansk historie som Søren Kierkegaard, Johan Nicolai Madvig og Johan Louis Ussing. Fælles for teksterne er, at de er skrevet i et sprog og med et fokus, der gør dem interessante og forståelige for lægmand.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største tænkere, og hans værker bliver læst af filosoffer og filosofistuderende verden over. Carl Koch giver i denne bog en kort og præcis introduktion til Søren Kierkegaards filosofi gennem redegørelse og analyse af begreberne æstetik, etik og religion.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

For at forstå filosoffen Søren Kierkegaard og den bane, han slog fast for sig selv, må man også forstå manden Søren Kierkegaard og den verden, han kom fra. I denne bog giver Valdemar Ammundsen et indblik i Søren Kierkegaards barn- og ungdom, hans slægt og hans religiøse udvikling.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I "Filosofisk codex" præsenterer professor i filosofi David Favrholdt os for en række af de klassiske problemer inden for erkendelsesteorien og bidrager med løsninger herpå. Bogen fokuserer på begrundelsesproblemet, omverdensproblemet og perceptionsproblemet og kommer omkring nogle af filosofihistoriens største filosoffer som René Descartes, John Locke, David Hume, Immanuel Kant og John Stuart Mill. Bogen gør således op med den relativisme, der har domineret filosofien i det tyvende århundrede.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I århundreder har filosofien haft indflydelse på alverdens civilisationer, og ikke mindst har den europæiske kultur draget megen nytte af filosofien. David Favrholdts bog giver en kort og præcis introduktion til en række filosofiske problemstillinger og forklarer den mindre velbevandrede læser, hvorfor filosofi er vigtig, og hvad den har af betydning for den verden, vi lever i. Bogen henvender sig til alle, der har lyst til at snuse til filosofien, og den lægger op til videre selvstudium, hvis man finder nogle af emnerne særligt interessante.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Dansk filosofi begynder med selve vor litteraturs egentlige grundlægger. Han er den første herhjemme, der på selvstændig måde tager stilling til tankens problemer, samtidigt med, at han fører de tanker og løsningsforsøg, der var opstået i udlandet, ind i dansk åndsliv."Ludvig Holberg var måske en af Danmarks første filosoffer, men han blev på ingen måde den eneste. Harald Høffding gennemgår én for én de danske filosoffer, der har præget både dansk og udenlandsk kultur igennem århundreder. N.F.S. Grundtvig, H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og ikke mindst Søren Kierkegaard er blot nogle af de filosoffer, Harald Høffding behandler i sin spændende gennemgang af dansk filosofihistorie.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.