Moderne filosofi: efter 1800

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Filosofien er som et bål, omkring hvilket spekulative naturer nok kan krybe sammen og vederkvæge sig, men som hverken yder mennesker uden for inderkredsen lys eller varme. Men engang imellem går det anderledes. Med mellemrum springer en gnist fra bålet uden for lyskredsen og fænger. Pludselig ses da det særsyn, at indviklede filosofiske problemer debatteres med iver mand og mand imellem, slagord udformes, standpunkter forkyndes, og offentligheden inviteres til at tage parti. En modefilosofi er kommet til verden."Olaf Pedersen fortæller, hvordan eksistentialismen for alvor blev populær også uden for filosofiske kredse, da Jean-Paul Sartre begyndte at italesætte den på en ny måde. Bogen beskriver eksistentialismens vej fra dens fader Søren Kierkegaard i 1800-tallets Danmark til dens helt store gennembrud i Europa i 1940’erne.Bogen udkom første gang i 1947.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

"En rose er lige skøn i dag, enten den i morgen skal visne eller ej. Der er mange aforismer og digte, som udtrykker denne tanke, at værdien (i hvert fald skønhedsværdien) ikke ligger i varigheden eller beror på varigheden. Det enkelte øjebliks rigdom på skønhed og liv er hvad det er, uafhængig af, hvad senere øjeblikke vil bringe. Et rigt og spændende liv er et rigt og spændende liv, selv om det ender med en katastrofe.""Livets værdiproblemer" består af en lang række forelæsninger, som filosof og forfatter Axel Dam afholdt på Københavns Universitet i 1920. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der tages op til overvejelse i de spændende tekster.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

´100 Quotes by Marcel Proust’ is a compendium of thoughts, observations, and reflections by one of France’s greatest writers.Pithy, witty, barbed, but often touching and thoughtful, readers will discover another dimension to this noted novelist, most famous for his novel ´In Search of Lost Time´.His philosophy mainly focused on how people should be appreciative of their circumstances.A superb book for dipping in and out of, this will make a welcome addition to any book collection.Considered to be one of the most important writers of the 20th century, Valentin Louis Georges Eugène Marcel Proust (1871 – 1922) was born in Paris. The son of a notable physician and epidemiologist, he was educated at the Lycée Condorcet.Proust’s sexuality was the subject of much speculation, and although he never confirmed it, he explored the subject of homosexuality in many of his works, including ‘In Search of Lost Time.’Some of his works have found themselves adapted for film, such as ‘Swann in Love,’ starring Jeremy Irons, while the writer himself was to be lampooned by the comedy troupe Monty Python.

‘150 Quotes by Friedrich Nietzsche: Great Philosophers & Their Inspiring Thoughts’ is a collection of reflections and ideas by one of the greatest minds the world has ever seen.Sometimes poetic, often ironic, and always incisive, these quotes are taken from various periods in Nietzsche’s life and give an insight into the way his ideas formed and solidified.A superb book for dipping in and out of, and ideal for anyone with an interest in the human condition.Born in Röcken, Friedrich Nietzsche (1844 – 1900) would grow to become one of the leading figures in the worlds of philosophy and modern thought. An outstanding pupil throughout his childhood, he later went on to the University of Leipzig.Despite not having finished his dissertation or his degree, Nietzsche’s progress was such that his classics professor recommended him for a professorship at the University of Basel. However, the outbreak of the Franco-Prussian War cut his teaching career short.Between 1879 and 1889, Nietzsche lived as a virtual recluse, devoting himself to writing. His most famous work, ‘Thus Spake Zarathustra’ established him as one of the greatest thinkers of the 20th Century.

L'idéalisme est un courant philosophique majeur, qui prit racine avec Platon et s'épanouit dans la philosophie allemande autour de Kant et Schopenhauer. Le monde dans lequel nous vivons est fait de l'ensemble de nos représentations, qui ne peuvent se constituer ailleurs que dans notre esprit même ; le reconnaître, c'est quitter une conception naïve de la réalité et atteindre une compréhension lucide de ce qu'il y a de plus fondamental dans notre expérience. Cette collection de 300 citations a été pensée pour rassembler les idées et découvertes les plus marquantes des trois figures majeures de l'idéalisme. Platon et son idée du Souverain Bien que l'on ne connaît qu'à travers ses expressions sur le mur de la caverne, et jamais en lui-même ; Emmanuel Kant, avec ses découvertes sur les catégories de l'entendement et la structure de la raison ; et Arthur Schopenhauer, le célèbre auteur du Monde comme Volonté et Représentation : ensemble, ces trois grands philosophes construisent une conception du monde révolutionnaire, ici dans un format essentiel et accessible à tous.

‘300 Quotations for Being Master of One's Destiny with the Existentialist Philosophers’ is a fantastic collection of quotes from some of the world’s greatest thinkers, including Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, and Fyodor Dostoevsky.These existential philosophers and writers explore the problem of human existence and the subjective experience of thinking, feeling, and acting. Learn how to master your own destiny with the help of the world’s greatest minds.Søren Kierkegaard (1813–1855) was a Danish theologian, philosopher and poet, widely considered to be the first existentialist philosopher. Much of his work deals with the issues of how one lives as an individual and the importance of personal choice and commitment.Fyodor Dostoevsky (1821–1881) was a Russian novelist, short story writer and essayist, widely regarded as one of the greatest novelists in the world. His works include ‘Crime and Punishment’ (1866), ‘The Idiot’ (1869), ‘Demons’ (1872), ‘The Brothers Karamazov’ (1880) and the novella ‘Notes from Underground’ (1864).Friedrich Nietzsche (1844–1900) was a German philosopher whose work exerted a profound influence on modern intellectual history.

Kort K. Kortsens lille bog om Søren Kierkegaard dykker ned i filosoffens sind for at finde frem til, hvor hans særlige filosofiske overvejelser er udsprunget fra. Bogen fortæller om Søren Kierkegaards forældre og om den kulturelle baggrund, der formede dem, og som de har givet videre til sønnen.Bogen er et spændende billede på, hvordan man i starten af 1900-tallet begyndte at fokusere på, at personligheden og psykiske egenskaber var formet af både biologiske og kulturelle faktorer.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Temor y temblor fue publicado en 1843 por Søren Kierkegaard bajo el seudónimo de Johannes de Silentio. Este escrito filosófico comienza con la meditación de Abraham, y en concreto en el viaje emprendido por él, en compañía de su hijo Isaac, rumbo al monte del país de Moriah en el que debería ofrecerlo en sacrificio. A partir de ese viaje, marcado por el silencio, el sacrificio y la fe en Dios, Kierkegaard aprovecha para plantearse tres preguntas que nos permitirán entender mejor al gran hombre que fue Abraham:1) ¿Existe una suspensión teológica de lo ético?2) ¿Existe un deber absoluto para con Dios?3) ¿Es posible justificar éticamente a Abraham por haber guardado silencio ante Sara, Eleazar e Isaac?Fruto de su rebelión juvenil contra la dialéctica hegeliana y de una dolorosa experiencia autobiográfica, su desgraciado amor por Regine Olsen, Temor y Temblor es probablemente la obra más significativa de Kierkegaard y es la base del argumento reflexivo que desembocaría en el concepto de la angustia y en la formulación del existencialismo.Años después de su publicación, el filósofo danés anotaba en su diario: "Cuando yo haya muerto bastará mi libro Temor y Temblor para convertirme en un escritor inmortal. Se leerá, se traducirá a otras lenguas, y el espantoso pathos que contiene esa obra hará temblar. En la época en que fue escrita, cuando su autor se escondía tras la apariencia de un flâneur, nadie podía sospechar la seriedad que encerraba este libro. [...] Pero una vez muerto, se me convertirá en una figura irreal, una figura sombría..., y el libro resultará pavoroso".Søren Kierkegaard (1813-1855) fue un filósofo y teólogo danés, considerado el padre del existencialismo. Su filosofía muestra gran preocupación por la condición de la existencia humana, por centrar su filosofía en el individuo y la subjetividad, en la libertad y la responsabilidad, en la desesperación y la angustia.

Essaysamlingen "Introduktion til vor tidsalder" er en del af en serie af Johannes V. Jensen, hvor han undersøger og beskriver menneskets udvikling gennem tiden. Det centrale spørgsmål for teksterne er, hvordan vi forstår os selv som mennesker i den tid, vi lever i. Gennem filosofien og naturvidenskaben og ikke mindst erfaringerne fra sine mange rejser jorden rundt beskriver Jensen menneskeåndens udvikling.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Duro ensayo de Miguel de Unamuno en el que el autor carga frontalmente contra la preeminencia cristiana que impera en España en la segunda década del Siglo XX, desde un punto de vista desapasionado y filosófico a la vez que descreído, propio de un creyente en proceso de perder la fe.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Voici l'A uvre magistrale de Friedrich Nietzsche, et l'un des textes les plus importants de la philosophie contemporaine. Il a influence et remis en question toute une partie de l'occident.Un homme s'est retire dix ans dans la montagne. Il revient parmi les hommes en poete-prophete. Ainsi nait la figure de Zarathoustra, porte-parole des vertus que Nietzsche entend exalter. Ainsi apparait pour la premiere fois des themes chers a un philosophe souvent compris a contresens : la volonte de puissance, le surhomme, l'eternel retour...-

"Ret og uret" rummer en fremstilling af moralfilosofiske temaer. Severin Christensen beskæftigede sig hele sit voksne liv med spørgsmål om moral, skyld og retsstaten. I denne bog beskiver han moralen som en naturlov og argumenterer for, at moral ikke bør behandles ud fra et religiøst eller emotionelt perspektiv. Man må med andre ord skelne mellem moralfilosofi og moralprædiken. Gennem dette argument beskriver analyserer Christensen en række forskellige spørgsmål, herunder retskaffenhed, ansvar for retskrænkelse, naturlig ret og juridisk ret samt forholdet mellem stat og individ.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Christian Lambek var en af de vigtige tidlige filosoffer i Danmark. I dette værk om menneskets indre, bevæger Lambek sig på grænsen mellem politisk filosofi og psykolog i et forsøg på at etablere en sekulær moral. Individet er i centrum i denne undersøgelse af det indre liv og dettes forhold til samfundet, men det er hele tiden den større sammenhæng, som Lambek med sit retsdemokratiske blik har for øje. I tilslutning til C. L. Feilberg, hvis sjælehygiejniske arbejde han på sin vis fortsætter, søger Lambek ud fra selviagttagelsespsykologiske analyser at tilvejebringe et teoretisk grundlag for en praktisk livskundskab. Med udgangspunkt i en "sjælelig bevægelse" tilsigter denne tilgang at øge individets sjælelige "fylde" eller "vækst".Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"Den, der vil lægge mærke til sig selv, vil ofte kunne iagttage, hvorledes tilsyneladende små forandringer i omgivelser kunne medføre betydelige stemningsskifter." Sådan skriver Ludvig Feilberg i indledningen til sin bog "Om størst udbytte af sjælsevner", hvori han blandt andet gør rede for sine psykologiske begreber om mulighedsværdi og flidsværdi og viser, hvor stor rolle de spiller for menneskets sjælelige liv.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

Harald Høffding var en af Danmarks største filosofihistorikere, og gennem sit forfatterskab har han beriget danskerne med et væld af spændende fortællinger om nogle af vore egne og det store udlands største tænkere og deres bidrag til filosofien og teologien.Harald Høffding levede et spændende liv og spillede en stor rolle i den akademiske verden i årtierne omkring århundredeskiftet. I sine erindringer tager han os med helt tilbage til skoletiden i København, hvor koleraen plagede byen, til universitetsårene, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med Søren Kierkegaard, der kom til at betyde så meget for hans virke som filosof såvel som for hans indre liv, samt hans lange og imponerende karriere som professor ved Københavns Universitet.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Uno dei manifesti del pensiero anarchico, "e;L'anarchia"e; racchiude con una limpidezza sconcertante i concetti idealistici e sovversivi di Malatesta e di molti dei liberi pensatori dell'epoca. Leggendo questo libro, e scoprendo la concretezza e la tangibilita del pensiero dell'autore, ci si accorgera delle inesattezze e dei luoghi comuni che oggigiorno avvolgono le intenzioni e le ideologie dei primi anarchici.-