Moderne filosofi: efter 1800

Immerse yourself in the existential depths, embrace the wisdom of two philosophical giants who have influenced the way we perceive ourselves, our place in the world, and the meaning we assign to our lives.Whether you're a seeker of truth, a philosopher at heart, or simply looking to find strength in the face of life's uncertainties, this audiobook is your gateway to a deeper understanding of human existence.Søren Kierkegaard (1813-1855) was a pioneering Danish theologian and poet, widely considered to be the first existentialist philosopher.Friedrich Nietzsche (1844–1900) was a German philosopher whose work exerted a profound influence on modern intellectual history.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Bogen er en diskussion med Søren Kierkegaard om tilværelsens mening og præsentation af et alternativ. For Kierkegaard er den ulykkelige tilværelse karakteriseret ved at være uden virkelighed, at være splittet, gået i stå og være et liv i angst og fortvivlelse. Der gøres grundigt rede for Kierkegaards opfattelse af disse begreber og deres modsætninger, og der argumenteres for en alternativ opfattelse. En lang række af livsfilosofiens grundlæggende fænomener såsom identitet, mening, konflikt, sorg, glæde og liv og død behandles, også med inddragelse af andre filosoffer og belyst ved eksempler fra især skønlitteratur. Bogen er et omfattende opgør med Sørens Kierkegaards filosofi.Bogen udkom første gang i 2001.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

J.P. Jacobsen (1847-1885) er en af de danske forfattere, der er oversat til flest sprog. Han har været højt værdsat af mange udenlandske forfattere, især inden for det tyske sprogområde – det gælder bl.a. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Men er Jacobsen, der døde i slutningen af 1800-tallet, stadig aktuel? Ja, mener Mogens Pahuus, der i denne bog analyserer ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og flere af Jacobsens noveller ud fra den tese, at J.P. Jacobsens forfatterskab er baseret på et filosofisk eksistentielt menneskesyn.Bogen udkom første gang i 1986.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Vi skal alle dø – men ikke jeg. Døden er ikke for mig. Jeg tegner livsforsikringer og køber gravsted, men den slags er bare en formalitet og skik og brug. Døden er ikke for mig.Jeg går mod døden, hvor jeg går.Nej, dette pronomen er forkert. I går mod døden, ikke jeg. Døden er ikke for mig.”Den svenske forfatter Sven Delblanc filosoferer i slutningen af sit liv over døden og den kræftsygdom, han bliver ramt af i 1990. Bogen er et forsøg på at forstå døden og finde sig til rette med den. Døden indhentede Sven Delblanc i 1992, året efter bogen udkom.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Eksistensfilosofien er ikke specielt let tilgængelig og det sprog den er beskrevet i er lige så kompliceret som så meget andet. Men når først man har forstået de centrale begreber, så er de faktisk ret enkle og især er de umiddelbart anvendelige på menneskelig oplevelse.”Med udgangspunkt i store tænkere som Buddha, Sigmund Freud og Martin Heidegger fortæller psykolog Karsten Borg Hansen om den eksistentielle terapi og dens særlige udgangspunkt. Bogen giver en let tilgængelig indførelse i eksistentiel terapi og viser, hvordan det enkelte menneske kan bruge den til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere niveau.Bogen udkom første gang i 1998.Karsten Borg Hansen (f. 1947) er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet og har en alsidig karriere bag sig. Han har blandt andet arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, ungdomspsykiatrisk afdeling samt undervist i sundhedspsykologi og psykoterapi.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.