Vestlig filosofi: oplysningstiden

"Dannelse har gennem de senere år fået en lidt dubiøs klang – i modsætning til tidligere, da det var et respektabelt begreb. Man kan måske sige, at det er blevet devalueret. Det kan nu om stunder virke mistænkeligt som det, man undertiden distancerende forbinder med ’finkultur’.Kort sagt betyder dannelse oprindelig resultatet af opdragelse, undervisning, selvstændig tilegnelse af viden og færdigheder, der forfiner og udvikler et menneskes kulturelle orientering, anskuelser, æstetiske og etiske opfattelser og forlener det med en deraf følgende dannet adfærd og social livsstil."Definitionen af ordet dannelse har forandret sig meget, siden begrebet fremkom i sin moderne betydning under oplysningstiden anført af Denis Diderot og hans banebrydende encyklopædi. Jørgen Gustava Brandt fortæller om den moderne brug af ordet dannelse og dannelsens plads i det danske samfund i slutningen af det tyvende århundrede.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Staten" av Platon är ett klassiskt verk som framställer filosofens syn på det ideala samhället och den rättfärdiga människan. I verket utgår Platon från ett samtida samhälle där filosofer anses vara överflödiga, både av de styrande och folket, och den attityden vill Platon ändra genom att upplysa om filosofins nödvändighet för rättrådigt handlande. Boken är en av Platons mest refererade verk och är skriven i dialogform, ofta med Sokrates i rollen som protagonist.Platon, 428 f.kr.-348 f.kr., var en grekisk filosof, matematiker och författare från Aten. Han är en av de mest inflytelserika personerna inom västerländsk filosofi och är upphovsman till platonismen. I sin ungdom tillhörde han även kretsen kring Sokrates. Majoriteten av Platons skrifter tros ha överlevt och finns tillgängliga idag, till skillnad från många andra antika författare.

"Oplysningstiden" er en undervisningsbog til brug i dansk, historie og filosofi på gymnasieniveau. Bogen belyser centrale aspekter af oplysningstiden i Danmark og Europa, herunder videnskabens nye og fremtrædende rolle, handel og økonomi, opfindelser og opdagelser og menneskets forhold til religion og politik. Forfatteren giver læseren et grundigt indblik i en periode præget af politiske og naturvidenskabelige omvæltninger, som den dag i dag stadig har betydning for, hvordan vi anskuer verden. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for historie, filosofi og politik.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Den engelske forfatter og litteraturkritikker Samuel Johnson (1709-1784) var en af sin tids mest respekterede og hyldede kulturpersonligheder, men han var samtidig et af de mest mærkværdige mennesker, man kunne tænke sig. Mogens Knudsen fortæller om den geniale mand, der gryntede og surmulede i de fineste saloner, og som overraskede alle sine beundrere ved sit lurvede og utiltalende udseende og sine dårlige manerer.Samuel Johnson bliver i dag blandt andet husket for sit banebrydende værk "A Dictionary of the English Language" og for den berømte og velskrevne biografi, hans gode ven James Boswell skrev om ham.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Den schweizisk-franske filosof, forfatter og komponist Jean-Jacques Rousseau har haft en afgørende betydning for moderne vestlig civilisation. Frihed er et nøgleord i Rousseaus tænkning. Han advokerede blandt andet for en fri børneopdragelse, hvor den voksne påvirker barnet mindst muligt, så det oplever at have herredømme over sig selv. Rousseauas tanker om opdragelse dannede mange steder grundlag for forandrede metoder i 1800-talles skolevæsen, og de blev for alvor taget op igen i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse kom på dagsordenen.I dette biografiske værk forholder en anden stor tænker, den danske filosof Harald Høffding, sig til Rousseaus nytænkende og kontroversielle filosofi. Men bogen beskriver også mennesket bag idéerne – en på mange måder mærkværdig karakter, der både nød anerkendelse i sin samtid, men også havde et stormfuldt forhold til nogle af oplysningstidens andre store tænkere.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den kvindeligt centrerede salon er i perioden omkring 1800 et udbredt europæ­isk fænomen med en række fællestræk, der gør det meningsfuldt at tale om en kulturform, om en salonkultur. Men hvori består dens særlige kvalitet, og hvad kendetegner den kvindelige skøn­ånd? Hvordan ser salonens kulturelle analytik ud?Det undersøger og diskuterer professor Anne Scott Sørensen med udgangspunkt i Pierre Bourdieu og Immanuel Kants analyser af æstetik og kultur samt gennem nærlæsninger af samtidige forfattere og deres teorier om på den ene side smagen, dannelsen og socialiteten og på den anden side kønnet og kærligheden.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I "Filosofisk codex" præsenterer professor i filosofi David Favrholdt os for en række af de klassiske problemer inden for erkendelsesteorien og bidrager med løsninger herpå. Bogen fokuserer på begrundelsesproblemet, omverdensproblemet og perceptionsproblemet og kommer omkring nogle af filosofihistoriens største filosoffer som René Descartes, John Locke, David Hume, Immanuel Kant og John Stuart Mill. Bogen gør således op med den relativisme, der har domineret filosofien i det tyvende århundrede.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I århundreder har filosofien haft indflydelse på alverdens civilisationer, og ikke mindst har den europæiske kultur draget megen nytte af filosofien. David Favrholdts bog giver en kort og præcis introduktion til en række filosofiske problemstillinger og forklarer den mindre velbevandrede læser, hvorfor filosofi er vigtig, og hvad den har af betydning for den verden, vi lever i. Bogen henvender sig til alle, der har lyst til at snuse til filosofien, og den lægger op til videre selvstudium, hvis man finder nogle af emnerne særligt interessante.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Dansk filosofi begynder med selve vor litteraturs egentlige grundlægger. Han er den første herhjemme, der på selvstændig måde tager stilling til tankens problemer, samtidigt med, at han fører de tanker og løsningsforsøg, der var opstået i udlandet, ind i dansk åndsliv."Ludvig Holberg var måske en af Danmarks første filosoffer, men han blev på ingen måde den eneste. Harald Høffding gennemgår én for én de danske filosoffer, der har præget både dansk og udenlandsk kultur igennem århundreder. N.F.S. Grundtvig, H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og ikke mindst Søren Kierkegaard er blot nogle af de filosoffer, Harald Høffding behandler i sin spændende gennemgang af dansk filosofihistorie.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

These works articulate the most fundamental principles of Kant’s ethical and political world-view. "What is Enlightenment?" (1784) and "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" (1785) challenge all free people to think about the requirements for self-determination both in our individual lives and in our public and private institutions. Kant’s "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" is dedicated to the proposition that all people can know what they need to know to be honest, good, wise, and virtuous. The purpose of Kant’s moral philosophy is to help us become aware of the principles that are already contained within us. Innocence and dependence must be replaced with wisdom and good will if we are to avoid being vulnerable and misguided. According to Kant, freedom of thought leads naturally to freedom of action. When that happens, governments begin to treat human beings, not as machines, but as persons with dignity. Immanuel Kant begins "Toward Lasting Peace" by contrasting the realism of practical politicians with the high-minded theories of philosophers who "dream their sweet dreams." His opening line provides a grim reminder that the only alternative to finding a way to avoid the war of each against all is the lasting peace of the graveyard. The advent of total war and the development of nuclear weapons in the twentieth century give Kant’s reflections an urgency he could not have anticipated. Kant published this work in 1795, during the aftermath of the American Revolution and the French Revolution. The high hopes of the European Enlightenment had been dampened by the Reign of Terror in which tens of thousands of people died, and the perpetual cycle of war and temporary armistice seemed to be inescapable. Kant’s essay is best known as an early articulation of the idea of a league of nations that could bring "an end to all hostilities." Today The United Nations continues to pursue that dream, but lasting peace still seems to be wishful thinking.No modern philosopher is more important than Immanuel Kant. His works extend from epistemology and metaphysics to aesthetics, ethics, and political philosophy. His "Critical Philosophy" is developed in three major works: "The Critique of Pure Reason," "The Critique of Practical Reason," and "The Critique of Judgment." A German speaker, he was born in Prussia, an area that is now part of Poland. He never travelled more than 50 miles from his home in Königsberg, but his influence has since pervaded every aspect of Western culture.

David Hume’s Dialogues Concerning Natural Religion had not yet been published when he died in 1776. Even though the manuscript was mostly written during the 1750s, it did not appear until 1779. The subject itself was too delicate and controversial, and Hume’s dialectical examination of religious knowledge was especially provocative. What should we teach young people about religion? The characters Demea, Cleanthes, and Philo passionately present and defend three sharply different answers to that question. Demea opens the dialogue with a position derived from René Descartes and Father Malebranche — God’s nature is a mystery, but God’s existence can be proved logically. Cleanthes attacks that view, both because it leads to mysticism and because it attempts the impossible task of trying to establish existence on the basis of pure reason, without appeal to sense experience. As an alternative, he offers a proof of both God’s existence and God’s nature based on the same kind of scientific reasoning established by Copernicus, Galileo, and Newton. Taking a skeptical approach, Philo presents a series of arguments that question any attempt to use reason as a basis for religious faith. He suggests that human beings might be better off without religion. The dialogue ends without agreement among the characters, justifying Hume’s choice of dialogue as the literary style for this topic. Born in Scotland, Hume challenges much of the philosophy that prevailed in Europe and England in the 17th and 18th century. He was especially critical of the rationalism developed by René Descartes and his followers. Although he wrote a number of influential essays (including "A Treatise of Human Nature" and "Inquiry Concerning Human Understanding"), his dialogues are especially well suited for the topic of religion. As his character Pamphilus says: "Any philosophical question that is so obscure and uncertain that human reason can reach no agreement about it, if it is treated at all, seems to lead us naturally to the style of dialogue."

Johann Friedrich Struensee blev født i Prøjsen, men kom til at spille en enormt stor rolle for Danmark, hvor hans korte liv fik en brat og tragisk ende. Struensee forsøgte at indføre reformer i Danmark, der var baseret på oplysningstidens idealer, og dette faldt bestemt ikke i god jord hos de privilegerede klasser, der nødigt slap nogle af de goder, der var blevet nedarvet gennem generationer. Johan Jørgensen Jomtou fortæller om Christian VII’s livlæge, der blev dronningens elsker og opnåede at blive den mægtigste mand i kongeriget, før han blev halshugget som straf for sit forhold til dronningen og sit magtmisbrug.Johan Jørgensen Jomtou (1791-1866) var en dansk forfatter, der skrev en række biografier om de kongelige og folk, der var knyttet til det danske hof. Han skrev endvidere for flere tidsskrifter heriblandt "Philantropen", "Tilskueren" og "Sandhedsvennen". I løbet af sit liv sad Johan Jørgensen Jomtou flere måneder i fængsel for frimodige udtalelser om Frederik VII.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Menneskerettighederne er et revolutionært begreb. Det er overbevisningen om, at magt ikke er ret. De bygger på en forestilling om naturret. De siger, at menneskene er født lige og frie. Mennesket har et ansvar, ingen myndighed kan fratage det. Menneskerettighederne er universelle. De gælder alle."Den geneviske filosof Jean-Jaques Rousseau er den største friheds- og menneskerettighedsforkæmper nogensinde, og hans insisteren på menneskets naturlige frihed blev gennemgående i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1949 næsten to århundrede efter hans død.Peter Wivels bog fokuserer på Rousseaus moralfilosofi og perioden 1750-1762, hvor hans to hovedværker "Samfundspagten" og "Emil" udkom. Bogen er forsynet med en ordbog over filosofiske begreber, så man får en så dyb forståelse som muligt af denne banebrydende filosof, som vi endnu i dag skylder så meget.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

Ludvig Holberg er på mange måder synonym med den danske oplysningstid, og den store forfatter og filosof havde noget at sige om næsten alt. Professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff giver en spændende og dog lettilgængelig indførsel i Ludvig Holbergs tanker, der er forblevet relevante gennem århundrederne og har dannet grundlag for mange af eftertidens store danske tænkere. Ludvig Holbergs tekster er gengivet med moderne retskrivning for at lette adgangen til dem."Jeg takker Thomas Bredsdorff for hans bog om den radikale Holberg... Jeg vil anbefale alle, der ikke har tid til at læse Holbergs samlede skrifter, at læse denne bog. De vil ikke fortryde det. Den er både til oplysning og underholdning – som vor elskede Holberg selv var det." –Ekstra BladetThomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

L´écrivain britannique John Stuart Mill était l´un des premiers écrivains masculins à se positionner pour l´égalité des sexes et à défendre la libération des femmes. Il se pencha sur la liberté économique des femmes et était de l´avis que le rôle d´une femme dans le mariage devait évoluer. Le livre « De l’assujettissement des femmes » est un classique de la littérature féministe.Le philosophe et politicien britannique John Stuart Mill (1806+1873) est un des penseurs libéraux les plus importants du 19e siècle. Il est particulièrement connu pour ses théories d´utilitarisme. Il s´est occupé de divers sujets politiques et philosophiques, dont les concepts de liberté et d´égalité des sexes.

Thomas Bredsdorff undersøger den måde, hvorpå naturbegrebet er blevet behandlet i dansk og europæisk poesi fra 1700-tallet og op til i dag. I takt med at samfundsordenen har ændret sig, har også synet på naturen og menneskets natur forandret sig, og det ses tydeligt i poesien. Bogen går tæt på digtere og tænkere som Alexander Pope, Thomas Kingo, Hans Adolph Brorson, Jean Jacques Rousseau samt Johannes Ewald, der alle har haft deres eget syn på mennesket og dets natur.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Á tíma þar sem konur höfðu ekki kosningarétt, tilheyrðu eiginmanni sínum gagnvart lagabókstafnum og allar eignir þeirra og fé var í umsjá hans, gefur John Stuart Mill út hið nauðsynlega tímamótaverk Kúgun kvenna.Mill færir rök fyrir lagalegu og félagslegu jafnrétti milli karla og kvenna. Og að hinn lagalegi mismunur kynjanna; þeim misrétti sem kvennfólk stendur frammi fyrir, sé hin mesta hindrun fyrir framförum mannkynsins.Á þeim tíma er bókin kom út, árið 1869, ögraði hún hinum hefðbundnu félagslegu viðmiðum og hlutverkum kynjanna svo um munaði og hrykti í þeim stoðum svo eftir varð tekið um gjörvalla Evrópu.John Stuart Mill (1806-1873) var breskur heimspekingur, stjórnmálafræðingur og embættismaður. Stuðlaði hann að ýmsum framförum við hinar félagslegu og pólitísku kenningar samtímans og er hann talinn vera áhrifamesti enskumælandi heimspekingur 19. aldarinnar. Mill lagði áherslu á frelsi einstaklingins umfram ítökum ríkisvaldsins.

Gotthold Ephraim Lessing und Moses Mendelssohn, zwei Pioniere und Wegbereiter der Aufklärung und ihrer Ideale wie Toleranz und Gleichberechtigung, lernten sich 1754 im Alter von 25 Jahren im Berlin Friedrichs des Großen kennen und blieben einander in lebenslanger Freundschaft verbunden. Vera Forester erzählt die faszinierende Geschichte dieser besonderen Freundschaft und zeigt, wie sich die so unterschiedlichen Lebensgeschichten - der angesehene, aber umstrittene Literat Lessing einerseits, der begabte, aber als Jude sozial benachteiligte und lebenslang drangsalierte Philosoph Mendelssohns andererseits - immer wieder kreuzten und im intellektuellen Austausch gegenseitig beflügelten. Gemeinsam entwickelten Lessing und Mendelssohn Ideen und Utopien für eine humane, tolerante Gesellschaft, in der die Vorurteile und Barrieren zwischen verschiedenen Glaubens- und Lebensformen überwindbar werden sollten. Ihre Freundschaft steht damit auch am Beginn der deutsch-jüdischen Verständigung.

Wer dächte bei Königsberg nicht an Kant oder bei Nietzsche nicht an Sils-Maria? Hartmut Sommer besucht einige der großen Philosophen von Immanuel Kant bis Arthur Schopenhauer an den Orten ihrer Arbeit und ihres Lebens. Wer einmal Hegels Tübingen oder Schopenhauers Frankfurt erkunden möchte, für den bietet dieses Hörbuch eine einmalige Gelegenheit. Neben den Orten werden auch die die zentralen Gedanken der Philosophen kurz und verständlich vorgestellt. Wir lernen dabei, dass Stätten ihre Ausstrahlung und Faszination haben und wie sie zum Denken anregen. Praktische Tipps machen das Hörbuch zu einem idealen Reisebegleiter.

I "Fra reformationen til oplysningstiden" belyser Carl Henrik Koch de vigtigste strømninger under disse skelsættende år i den europæiske filosofis historie. Bogen er delt op i tre dele: Overgangen fra skepticismen i det 16. århundrede til videnskaben, hvor store navne som Machiavelli, Bodin, Tycho Brahe og Galilei sættes over for blandt andre Francis Bacon og Herbert de Cherbury. I anden del om Rationalismen introduceres vi for René Descartes og hans kritikere samt Thomas Hobbes, Benedict Spinoza og Gottfried Wilhelm Leibniz. Endeligt vender Carl Henrik Koch blikket mod oplysningstiden, hvor han ser nærmere på den engelske naturvidenskab med Isaac Newton og Robert Boyle, John Locke, George Berkeley, David Hume og deres engelske efterfølgere, samt Giambattista Vico og den franske og den tyske oplysningsfilosofi.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie. Serien om den europæiske filosofis historie beskriver indgående de vigtigste filosofiske strømninger fra antikken og op til år 1900. Serien består af fire bind: "Antikken", "Middelalderen og renæssancen", "Fra reformationen til oplysningstiden" og "Fra Kant til 1900".

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.