Filosofihistorie, filosofiske traditioner

Denne bog giver et indblik i de syv centrale chakras, som er en grundlæggende del af kropsforståelsen i yogatraditionen. Du lærer, hvordan du kan bruge dem til at forstå og balancere din væren i verden.Chakrasystemet er en uvurderlig kilde til selvindsigt og et brugbart redskab i din personlige udvikling. Metta Myrna tilbyder her en letforståelig og tilgængelig guide til den ældgamle videnskab og giver konkrete eksempler og fif til, hvordan du kan bruge den i praksis.Metta Myrna (f. 1972) er stifter og indehaver af skolerne "Lige her - lige nu", "Min Fødsel" og "Kærlig Kakao". Hun har tidligere bevæget sig i den akademiske verden som sociolog og forsker, men har siden 2006 levet af det, hun brænder mest for; nemlig at undervise i yoga, meditation og andre redskaber til personlig udvikling. Metta har uddannet sig gennem hele sit liv og opsøger til stadighed nye lærere og traditioner for at lade sig inspirere. Hun er blandt andet certificeret yogalærer, reiki-master, doula, afspændingsmassør, akupunktør og cand.scient.soc.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Den danske filosofiprofessor Harald Høffding giver en kort udlægning af begrebet human etik. Han diskuterer, hvilke egenskaber der skal være til stede i et menneske for, at man rent psykologisk har evnen til at forstå etik og handle etisk. Bogen tager stilling til human etik som generelt begreb og beskriver endvidere de vigtigste modsætninger, der omkring århundredskiftet, hvor bogen udkom, gjorde sig gældende på det etiske område.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Hvor i den åndelige tilværelse ligger værdi og værdiløshed? Det spørgsmål kan kun besvares objektivt ved hjælp af naturvidenskaben, der er i stand til at give væsentligt større oplysninger om sjælelige forhold, end vi almindeligvis antager. I bogen "Om sjælelig ringhed" præsenterer Ludvig Feilberg sin teori om den praktisk, sjælelige naturlære, der blandt andet kan bruges til at besvare spørgsmål som det ovenstående.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

Studiet i filosofisk æstetik hæfter sig ved, at der findes deciderede æstetiske oplevelser af forskellig slags og forskellige former for kunstneriske oplevelser. I bogen "Æstetik og filosofi" spørger David Favrholdt, hvad det er i beskuerens omverden, der fremkalder henholdsvis æstetiske og kunstneriske oplevelser, og hvad sådanne oplevelse består i. Bogen forholder sig til æstetik og oplevelse af kunst på en række forskellige måder og forklarer sammenhængen mellem æstetik og filosofi.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i "Den menneskelige tanke" i 1910 og uddybede i "Totalitet som kategori" i 1917 og "Relation som kategori" i 1920. "Begrebet analogi" kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den danske filosof Rasmus Nielsen (1809-1884) var tilhænger af den tyske filosof Hegel og kontinentalfilosofien, men blev i stigende grad i løbet af sit liv præget af Søren Kierkegaards eksistentialisme. I denne biografi beskriver P.A. Rosenberg kronologisk Nielsens barndom og ungdom samt Hegels indflydelse, ligesom han beskriver dialektikkens metode, den propædeutiske logik og den kierkegaardske periode i Nielsens liv. I bogens sidste kapitler sammenstilles Rasmus Nielsens filosofi med hovedstrømninger i nyere europæisk filosofi.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Opdragelsens stormænd" er en bog om de store skikkelser i historien inden for dannelse, opdragelse og retsstat. Forfatter og filosof Axel Dam skildrer forskellige filosofiske skoler, herunder Sokrates, Rousseau og filantropisterne. Dam var en af de første i Danmark til at fokusere på og interessere sig for pædagogikken i indlæring og dannelse og han skrev udover "Opdragelsens stormænd" en lang række bøger og artikler på området.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, underviser og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Professor og filosof Walter Schubart behandler i "Religion og erotik" to af tilværelsens stærkeste drivkrafter med det argument, at de udspringer af samme rod og i bund og grund er identiske. Han giver klare definitioner på, hvad han forstår ved dels det religiøse og dels det erotiske og kaster et overraskende og til tider chokerende lys over problemer i det moderne menneskes hverdag.Walter Schubart (1897-1942) var en tysk jurist og kulturfilosof. Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, forlod Schubart landet og slog sig ned i Riga, hvor han levede, indtil han blev arresteret af Sovjet i 1941 og sendt i fangelejr i Kasakhstan. I Riga tog Schubart en doktorgrad i filosofi og blev senere professor ved det lettiske statsuniversitet. I disse år skrev og udgav han flere bøger, der gjorde ham kendt som kultur- og religionsfilosof langt ud over det tysksprogede område.

Millainen on taydellinen ja oikeudenmukainen ihannevaltio? Tahan kysymykseen Platon pyrki vastaamaan perinpohjaisessa dialogissaan Valtio, joka yhdistelee poliittista filosofiaa, etiikkaa ja ideaoppia. Platonin tunnetuin teos kuvaa oikeudenmukaista valtiorakennetta hyvan elaman ja onnellisuuden perustana seka sisaltaa kuuluisan luolavertauksen. Valtiota on pidetty yhtena merkittavimpana teoksena lansimaiden filosofisessa kirjallisuudessa.-

Den danske ingeniør, filosof og psykolog Ludvig Feilberg udgav en lang række bøger og artikler om sin sjælelige naturlære. "Samlede skrifter" indeholder: "Om størst udbytte af sjælsevner", "Holbergs træ i Fiolstræde", "Om ligeløb og kredsning i sjælelivet", "Om sjælelig ringhed", "Naturlærens leve-ABC", "De sjælelige naturudviklingslove", "Breve for samlere", "Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige", "Stemninger og billeder" og "Om manglen på forståelse imellem folkehøjskolen og den akademiske verden".Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Et livsbillede" er en skildring af den danske forfatter, teolog og digter N.F.S. Grundtvig. Forfatter Hans Rosendal lader Grundtvig selv komme til orde gennem hans omfattende forfatterskab, og det giver et autentisk og levende billede af hans liv og virke. Rosendal fortæller kronologisk om Grundtvigs liv fra hans slægt og barneår i Udby til hans virke som forfatter, teolog, digter, debattør, præst, filosof og initiativtager til folkehøjskolen, men også hans politiske og åndelige holdninger fremlægges og diskuteres. Det er et ambitiøst værk om en af de største personligheder i dansk historie, der som en af de få danskere har fået opkaldt en -isme efter sig, nemlig grundtvigianismen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Der beliebte norwegische Hobbydetektiv, Weinkenner und Gourmet Fredric Drum lost dieses Mal in Italien einen mysteriosen Fall: Als Dechiffrierungsexperte soll er in Ofanes bei Neapel im Auftrag der Universitat Rom eine geheimnisvolle alte griechische Schrift untersuchen. Doch schon bald befindet er sich inmitten eines Spiels auf Leben und Tod, bei dem ein Morder sein Unwesen treibt und Drum scheinbar an seiner Arbeit hindern will. Ein Roman voller Spannung, teuflischer Kodexe und exotischer Mysterien!-

Diario de un seductor es uno de los primeros escritos del filósofo Søren Kierkegaard, centrados en el apego a lo mundano y a las pasiones humanas. Narra la historia de Johannes, trasunto heredado del Don Juan arquetípico, y sus técnicas de engaño y manipulación a la hora de seducir mujeres. A través de la relación de Johannes con la inocente Cordelia, Kierkegaard reflexiona sobre la estética en la mente humana.Este audiolibro está narrado en castellano.Søren Kierkegaard es un filósofo y autor nacido en Copenhague en 1813 y fallecido en esa misma ciudad en 1855. Considerado el padre de la corriente filosófica del existencialismo, centra su obra en la subjetividad del individuo y la condición humana en sí, así como la responsabilidad y la angustia vital. Hoy en día sigue siendo uno de los autores de referencia en las letras universales, tanto por quienes se adhieren a sus postulados como por quienes se oponen a ellos.

"Tusind og en nat" er en af de mest legendariske fortællinger i litteraturhistorien og giver et spændende indblik i den ældre arabiske kultur. I "Studier over Tusind og en Nat" fokuserer filolog Johannes Østrup både på nogle af de enkelte historier, på værkets opbygning og den måde, det har forandret sig på gennem de mange genfortællinger i løbet af hundredvis af år.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Dannelse har gennem de senere år fået en lidt dubiøs klang – i modsætning til tidligere, da det var et respektabelt begreb. Man kan måske sige, at det er blevet devalueret. Det kan nu om stunder virke mistænkeligt som det, man undertiden distancerende forbinder med ’finkultur’.Kort sagt betyder dannelse oprindelig resultatet af opdragelse, undervisning, selvstændig tilegnelse af viden og færdigheder, der forfiner og udvikler et menneskes kulturelle orientering, anskuelser, æstetiske og etiske opfattelser og forlener det med en deraf følgende dannet adfærd og social livsstil."Definitionen af ordet dannelse har forandret sig meget, siden begrebet fremkom i sin moderne betydning under oplysningstiden anført af Denis Diderot og hans banebrydende encyklopædi. Jørgen Gustava Brandt fortæller om den moderne brug af ordet dannelse og dannelsens plads i det danske samfund i slutningen af det tyvende århundrede.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Staten" av Platon är ett klassiskt verk som framställer filosofens syn på det ideala samhället och den rättfärdiga människan. I verket utgår Platon från ett samtida samhälle där filosofer anses vara överflödiga, både av de styrande och folket, och den attityden vill Platon ändra genom att upplysa om filosofins nödvändighet för rättrådigt handlande. Boken är en av Platons mest refererade verk och är skriven i dialogform, ofta med Sokrates i rollen som protagonist.Platon, 428 f.kr.-348 f.kr., var en grekisk filosof, matematiker och författare från Aten. Han är en av de mest inflytelserika personerna inom västerländsk filosofi och är upphovsman till platonismen. I sin ungdom tillhörde han även kretsen kring Sokrates. Majoriteten av Platons skrifter tros ha överlevt och finns tillgängliga idag, till skillnad från många andra antika författare.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

"Oplysningstiden" er en undervisningsbog til brug i dansk, historie og filosofi på gymnasieniveau. Bogen belyser centrale aspekter af oplysningstiden i Danmark og Europa, herunder videnskabens nye og fremtrædende rolle, handel og økonomi, opfindelser og opdagelser og menneskets forhold til religion og politik. Forfatteren giver læseren et grundigt indblik i en periode præget af politiske og naturvidenskabelige omvæltninger, som den dag i dag stadig har betydning for, hvordan vi anskuer verden. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for historie, filosofi og politik.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Kun den sandhed, der ydmyger, opbygger" er femte del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards "Kærlighedens gerninger" og "Opbyggelige taler" og går i dybden med hans begreber om nåde og strenghed.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Livsfilosofi" er tredje del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards forhold til og kritik af Hegel og kaster et nærmere blik på hans opfattelse af kristendommen, der står i modsætning til den tyske filosofs.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Når Sokrates’ optræden i Athen blev et vendepunkt i oldtidens filosofi, var det, fordi han vendte hele interessen mod et helt nyt punkt: mod sjælen. Det enkelte menneskes sjæl og dens higen efter lykke blev for Sokrates hovedsagen i al filosofi."Sokrates er en af filosofihistoriens største skikkelser, og hans filosofi er en af grundstenene i hele den vestlige filosofitradition. Den klassiske filolog Hartvig Frisch fortæller om retssagen mod Sokrates, anklagen mod ham og hans forsvar for sig selv og sine holdninger. Bogen giver et spændende indtryk af Sokrates som person, hans filosofi og samfundets grusomme behandling af ham.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

"Stadiernes digter" er anden del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards berømte værk "Enten – Eller" og kaster et nærmere blik på filosoffens begreber om stadierne og uendelighedens bevægelse.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den orientalske opfattelse af, hvad der er høfligt og uhøfligt harmonerer ikke altid med den vestlige. I anledning af kong Christian X’s fødselsdag i 1927 har filolog Johannes Østrup udgivet en oversigt over de daværende høflighedsformer hos de forskellige folkeslag i Mellemøsten, som det så ud på hans samtid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Martyr eller digter?" er fjerde del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards fejde med satirebladet Corsaren og dens følger og går i dybden med filosoffens syn på tidens religiøsitet.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.