Filosofihistorie, filosofiske traditioner

John Stuart Mill’s "On Liberty" was first published in 1859. In the 21st century this text confirms Socrates’ claim that "it is only the life of true philosophy that scorns the life of political ambition" (Plato’s Republic, 521). Mill’s thinking about freedom in civic and social life examines fundamental principles shared among conservative, liberal, and radical politicians. The life of true philosophy stands outside the political battles that are rampant in society and seeks the political wisdom that is necessary for a good life in any age. "On Liberty" should be read alongside the classic documents that declare the basic nature and importance of human freedom and liberty such as the "U.S. Declaration of Independence" (1776), the French "Rights of Man" (1789), "The Declaration of Sentiments at the Seneca Falls Convention" (1848), and the "United Nations Universal Declaration of Human Rights" (1948). When the officials of any government seek to change the laws that regulate individual liberty or when rhetoricians seek to change public opinion about what individuals should or should not be allowed to say or do, Mill’s "On Liberty" serves as an antidote to the poisons of excessive intrusion into the lives of individuals.Mill was born in London, the son of James Mill, a Scotsman who came to England and joined with Jeremy Bentham to develop utilitarianism. Today John Stuart Mill is also known as one of the major proponents of utilitarianism, but the depth of his philosophical thinking goes far beyond the disputes among ethical theorists. In spite of his criticism of some aspects of Immanuel Kant’s philosophy, his ethical position eventually embraces Kant’s most basic concepts: autonomy and universality. Mill contributed to logic, philosophy of science, epistemology, economics, psychology, politics, and ethics. He was also an early proponent of the rights of women.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Whitehead presented these three lectures at Princeton University in 1929. Although 85 years have passed, his central thesis and his analysis remain remarkably current. The scientific materialism that Whitehead opposed with such vigor continues to dominate in academic circles, and even now those who question that worldview are often accused of being anti-scientific. This is especially true in discussions of the nature of the human mind and its relation to the body (particularly the brain). It is hard to find a contemporary thinker with a better perspective on the nature and role of natural science than Whitehead who, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; who taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; who taught philosophy of science at University College London; and who was professor of philosophy at Harvard University beginning in 1924. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience. This work explains what we must do to achieve such a comprehensive understanding.Whitehead, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; he taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; he taught philosophy of science at University College London — with special emphasis on the conceptual impact of contemporary physics; and he was professor of philosophy at Harvard University, beginning in 1924, where he taught metaphysics. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience.

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

The dramatic nature of Plato’s dialogues is delightfully evident in the "Symposium." The marriage between character and thought bursts forth as the guests gather at Agathon’s house to celebrate the success of his first tragedy. With wit and insight, they each present their ideas about love — from Erixymachus’s scientific naturalism to Aristophanes’ comic fantasy. The unexpected arrival of Alcibiades breaks the spell cast by Diotima’s ethereal climb up the staircase of love to beauty itself. Ecstasy and intoxication clash as Plato concludes with one of his most skillful displays of dialectic.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Socrates is in prison, sentenced to die when the sun sets. In this final conversation, he asks what will become of him once he drinks the poison prescribed for his execution. Socrates and his friends examine several arguments designed to prove that the soul is immortal. This quest leads him to the broader topic of the nature of mind and its connection not only to human existence but also to the cosmos itself. What could be a better way to pass the time between now and the sunset?Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

A dialogue between Socrates and Meno probes the subject of ethics. Can goodness be taught? If it can, then we should be able to find teachers capable of instructing others about what is good and bad, right and wrong, or just and unjust. Socrates and Meno are unable to identify teachers of ethics, and we are left wondering how such knowledge could be acquired. To answer that puzzle, Socrates questions one of Meno’s servants in an attempt to show that we know fundamental ideas by recollecting them.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Aristotle's Poetics is best known for its definition and analysis of tragedy and comedy, but it also applies to truth and beauty as they are manifested in the other arts. In our age, when the natural and social sciences have dominated the quest for truth, it is helpful to consider why Aristotle claimed: "poetry is more philosophical and more significant than history." Like so many other works by Aristotle, the Poetics has dominated the way we have thought about all forms of dramatic performance in Europe and America ever since. The essence of poetry lies in its ability to transcend the particulars of everyday experience and articulate universals, not merely what has happened but what might happen and what ought to happen. Perhaps the greatest tribute to Aristotle comes from St. Thomas Aquinas who, in the 13th century, simply referred to him as "the Philosopher" and called him the master of those who know. Born in northeastern Greece, Aristotle went to Athens as a young man to study in Plato’s Academy where he remained for more than 20 years. When Plato died, he left the Academy, and four years later he returned to Macedonia to tutor the king’s son who quickly became Alexander the Great, the ruler of most of the civilized world. Like Plato, Aristotle’s writings extend far beyond what we currently call philosophy, including the natural sciences, the social sciences, and the humanities.

In Euthyphro, Socrates is on his way to the court where he must defend himself against serious charges brought by religious and political authorities. On the way, he meets Euthyphro, an expert on religious matters, who has come to prosecute his own father. Socrates questions Euthyphro’s claim that religion serves as the basis for ethics. Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Hvad kendetegner kærlighed?Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på.Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.I "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" udlægger Pia Søltoft Kierkegaards tekst for os, så den bliver letforståelig og vedkommende. Søltofts gennemgang af Kierkegaards mesterværk gør det indlysende klart, at Kierkegaards tekst holder og har mere at sige sin læser i dag end nogensinde før.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Eljas on nuori ylioppilas, joka viettaa tiiviisti aikaa Hellas-nimisessa kapakassa ystaviensa kanssa. Hellaassa parannetaan maailmaa, unelmoidaan ja luodaan merkitsevia katseita somaa kapakkatyttoa kohden. Eljas haaveilee pelastavansa kapakkatyton huonoilta teilta. Vuosien paasta Eljas muistelee tuota kaikkea haikeudella. Mihin vuodet kuluivat ja mita nuoruuden unelmille oikein tapahtui?"e;Hellaassa"e; on Santeri Ivalon esikoisromaani vuodelta 1890. Romaani kuvaa osuvasti nuoren opiskelijan elamaa ja tuntoja 1800-luvun lopun Helsingissa. -

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Johannes Sløks bøger og foredrag om eksistentialisme i anden halvdel af 1900-tallet var med til at genoplive interessen for denne filosofiske retning i Danmark. I "Eksistentialisme" gør han brug af sin enorme viden som både teolog, idehistoriker og filosof til at redegøre for denne særlige disciplin, der har sin rod i Søren Kierkegaards kristen-eksistentialistiske tanker og fortsættes af Jean Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir i 1940‘erne.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Ludvig Holberg er på mange måder synonym med den danske oplysningstid, og den store forfatter og filosof havde noget at sige om næsten alt. Professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff giver en spændende og dog lettilgængelig indførsel i Ludvig Holbergs tanker, der er forblevet relevante gennem århundrederne og har dannet grundlag for mange af eftertidens store danske tænkere. Ludvig Holbergs tekster er gengivet med moderne retskrivning for at lette adgangen til dem."Jeg takker Thomas Bredsdorff for hans bog om den radikale Holberg... Jeg vil anbefale alle, der ikke har tid til at læse Holbergs samlede skrifter, at læse denne bog. De vil ikke fortryde det. Den er både til oplysning og underholdning – som vor elskede Holberg selv var det." –Ekstra BladetThomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Jeg har følt et kald...Jeg har erkendt som mit inderste og egentligste væsen et begær efter at være altomfattende, at være alene, fuldkommen.Er det ikke ethvert væsens, ethvert jegs dybeste, hedeste begær?"I "Den sejrende type" udforsker Svend Borberg sit eget sind og verden omkring ham for på den måde at finde frem til en dybere sandhed omkring det at være menneske, at være et jeg, at indgå i et fællesskab. Sprog, religion, kunst, identitet, kærlighed og et væld af andre aspekter af et menneske og dets tilværelse sættes under lup i Svend Borbergs humane visioner.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

L´écrivain britannique John Stuart Mill était l´un des premiers écrivains masculins à se positionner pour l´égalité des sexes et à défendre la libération des femmes. Il se pencha sur la liberté économique des femmes et était de l´avis que le rôle d´une femme dans le mariage devait évoluer. Le livre « De l’assujettissement des femmes » est un classique de la littérature féministe.Le philosophe et politicien britannique John Stuart Mill (1806+1873) est un des penseurs libéraux les plus importants du 19e siècle. Il est particulièrement connu pour ses théories d´utilitarisme. Il s´est occupé de divers sujets politiques et philosophiques, dont les concepts de liberté et d´égalité des sexes.

Á tíma þar sem konur höfðu ekki kosningarétt, tilheyrðu eiginmanni sínum gagnvart lagabókstafnum og allar eignir þeirra og fé var í umsjá hans, gefur John Stuart Mill út hið nauðsynlega tímamótaverk Kúgun kvenna.Mill færir rök fyrir lagalegu og félagslegu jafnrétti milli karla og kvenna. Og að hinn lagalegi mismunur kynjanna; þeim misrétti sem kvennfólk stendur frammi fyrir, sé hin mesta hindrun fyrir framförum mannkynsins.Á þeim tíma er bókin kom út, árið 1869, ögraði hún hinum hefðbundnu félagslegu viðmiðum og hlutverkum kynjanna svo um munaði og hrykti í þeim stoðum svo eftir varð tekið um gjörvalla Evrópu.John Stuart Mill (1806-1873) var breskur heimspekingur, stjórnmálafræðingur og embættismaður. Stuðlaði hann að ýmsum framförum við hinar félagslegu og pólitísku kenningar samtímans og er hann talinn vera áhrifamesti enskumælandi heimspekingur 19. aldarinnar. Mill lagði áherslu á frelsi einstaklingins umfram ítökum ríkisvaldsins.

Den engelske filosof John Stuart Mill var en stærk fortaler for utilitarismen eller nyttefilosofien, der arbejder ud fra det grundsynspunkt, at enhver handling må bedømmes efter den glæde, den skaber. Mills største bidrag til utilitarismen var hans argumenter for en kvalitativ adskillelse af nydelsen, der stillede de moralske og intellektuelle glæder højere end de fysiske. Denne teori fremlægger han i bogen "Utilitarianism", der i denne danske oversættelse af Georg Brandes har fået titlen "Moral grundet på nytte- eller lykkeprincippet".Den engelske filosof og politiker John Stuart Mill (1806-1873) er en af det 19. århundredes vigtigste liberalistiske tænkere, og han er især kendt for sine teorier indenfor utilitarismen. Han beskæftigede sig med mange politiske og filosofiske emner – blandt andet frihedsbegrebet og ligestilling mellem kønnene. John Stuart Mill var medlem af det engelske underhus fra 1865 til 1868.

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Søren Kierkegaards dagbogsoptegnelser fylder næsten dobbelt så meget som selve de udgivne værker, og de er et uundværligt akkompagnement, hvis man ønsker for alvor at gå i dybden med den store filosof og hans eksistentialistiske tankegang.Peter P. Rohde har udvalgt de dagbogsoptegnelser, der har fået plads i denne bog, og som kan give den interesserede læser et overblik over de vigtigste private tanker og begivenheder i forfatterens liv.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Den danske filosof Frithiof Brandts doktorafhandling blev udarbejdet i Paris og færdiggjort i 1921, hvorefter han blev professor i filosofi. Den tager udgangspunkt i den engelske filosof Thomas Hobbes hovedtanke om 'bevægelse' som naturens grundfænomen. Brandt leverer i sin bog en grundig gennemgang af Hobbes' ide. Desuden rummer bogen argumenter for Hobbes' autonomi i forhold til tidligere betydningsfulde tænkere som Galilei og Descartes.Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning.

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Fjerde bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1851-55.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

I denne bog portrætterer den danske filosof og forfatter Frithiof Brandt sin store inspirator Søren Kierkegaard og ikke mindst den såkaldte "caféklike" af omkring ham. Denne bestod af prominente danske kulturpersoner som H.C. Andersen, P.L. Møller og P.V. Jacobsen. Ifølge Frithiof Brandt gav disse mænd Kierkegaard inspiration til nogle af hans forfatterskabs mest kendte filosofiske figurer – en interessant teori, som Frithiof Brand argumenterer vidende og fantasifuldt for i dette værk.Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen AndersenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

Den klassisk kinesiske visdomsbog "Daode jing" fra 500 år f.v.t. er en rå og æggende, modsigelsesfuld og samtidig krystalklar beskrivelse af kunsten at leve livet. I 2500 år har den udfordret og henrykket læsere. Den er desuden et af de vigtigste kildeskrifter for daoismen. Ny, revideret oversættelse af Hugo Hørlych Karlsen."Den mest kærlige af alle de store klassiske tekster ... Af alle dybe ting i verden er denne bog det klareste og mest friske vand. For mig er den også den dybeste kilde." Ursula K. le GuinLaozi, også kaldet Lao Tzu eller Lao-Tze, var en kinesisk filosof og forfatter, der angiveligt levede ca. 500 år før vor tidsregning. Han er anerkendt som grundlæggeren af daoismen/taoismen.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse.Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men "Lyset fra Akropolis" adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg.Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".