Filosofihistorie, filosofiske traditioner

”Inden for den gruppe af dialoger, som nu almindelig anses for den ældste del af Platons forfatterskab, giver ingen anden en så alsidig og omfattende og tillige på enkeltheder så rig karakteristik af sofisterne og deres læremetode som Protagoras, og ganske naturligt må derfor opmærksomheden først rette sig mod dette skrift, når man vil stille sig den opgave at søge oplyst, hvorledes Platon opfattede sit forhold til den sofistiske åndsretning og dens virkninger.”Platons dialog med Protagoras er en af de vigtigste kilder til Protagoras og sofisternes rige læredom, som stadig optager filosoffer og idehistorikere den dag i dag. Samtidig giver bogen udtryk for de modsætningsforhold, der eksisterede mellem Protagoras og Platon, som her udfordrer sin forgængers filosofiske synspunkter.William Norvin giver en udførlig og interessant indføring i Platons udlægning af Protagoras og hans enorme betydning for filosofihistorien. Bogen udkom første gang i 1920.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

Immerse yourself in the existential depths, embrace the wisdom of two philosophical giants who have influenced the way we perceive ourselves, our place in the world, and the meaning we assign to our lives.Whether you're a seeker of truth, a philosopher at heart, or simply looking to find strength in the face of life's uncertainties, this audiobook is your gateway to a deeper understanding of human existence.Søren Kierkegaard (1813-1855) was a pioneering Danish theologian and poet, widely considered to be the first existentialist philosopher.Friedrich Nietzsche (1844–1900) was a German philosopher whose work exerted a profound influence on modern intellectual history.

Hermes-skrifterne er en samling filosofiske, ikke-kristne gnostiske tekster fra oldtidens Ægypten. Teksterne er af hellenistisk oprindelse og er opkaldt efter den græske gud Hermes, der i oldtidens Ægypten var kendt som Thoth, og er ikke knyttet til nogen kult. De er formentlig forfattet i det 1.-3. århundrede, altså parallelt med kristendommens første århundreder. Mange af dem kendes fra uddrag og citater hos andre forfattere, men der findes også en række selvstændigt overleverede tekster. Hermes-skrifterne, som Søren Giversen her bringer en samlet oversættelse af, har stor betydning for vores forståelse af oldtidens ikke-kristne livsopfattelse.Bogen udkom første gang i 1983.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det ny Testamentes tekster.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Bogen er en diskussion med Søren Kierkegaard om tilværelsens mening og præsentation af et alternativ. For Kierkegaard er den ulykkelige tilværelse karakteriseret ved at være uden virkelighed, at være splittet, gået i stå og være et liv i angst og fortvivlelse. Der gøres grundigt rede for Kierkegaards opfattelse af disse begreber og deres modsætninger, og der argumenteres for en alternativ opfattelse. En lang række af livsfilosofiens grundlæggende fænomener såsom identitet, mening, konflikt, sorg, glæde og liv og død behandles, også med inddragelse af andre filosoffer og belyst ved eksempler fra især skønlitteratur. Bogen er et omfattende opgør med Sørens Kierkegaards filosofi.Bogen udkom første gang i 2001.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

J.P. Jacobsen (1847-1885) er en af de danske forfattere, der er oversat til flest sprog. Han har været højt værdsat af mange udenlandske forfattere, især inden for det tyske sprogområde – det gælder bl.a. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Men er Jacobsen, der døde i slutningen af 1800-tallet, stadig aktuel? Ja, mener Mogens Pahuus, der i denne bog analyserer ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og flere af Jacobsens noveller ud fra den tese, at J.P. Jacobsens forfatterskab er baseret på et filosofisk eksistentielt menneskesyn.Bogen udkom første gang i 1986.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Hvad er et menneske? Det spørgsmål søger Niels Thomassen at besvare i sin bog ”Menneskesyn”, der er en introduktion til filosofien om det humane. Bogen er bygget sådan op, at den først behandler det grundlæggende spørgsmål om menneskets væsen, derefter ser på det gode liv og til sidst inddrager kunst og humanistiske fag.Bogen udkom første gang i 1995.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker.Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Fornuften kender allerede evigheden, den var en del deraf, førend den nedsteg til mennesket; den skal blot erindre Gud igen. Dette kan lykkes i den grad, i hvilken mennesket befrier sig for legemets og lidenskabernes lænker. Menneskets vej til Gud bliver derfor en tilbagevenden, dets fremskridt et tilbageskridt.Når mennesket således stiger op til guddommen, udvikles også dets individuelle dyder, og det bliver begunstiget af en klar viden om den evige, smukke og gode væren.”Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse bygger ikke blot på hans store kendskab til Bibelen som teolog. Mange steder i hans værker ser vi Platons indflydelse ganske tydeligt. Marie Mikulová Thulstrups bog undersøger forskellige af Kierkegaards største værker og viser, hvordan han er påvirket af Platon og hans begrebsforståelse. Bogen udkom første gang i 1970.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Vi skal alle dø – men ikke jeg. Døden er ikke for mig. Jeg tegner livsforsikringer og køber gravsted, men den slags er bare en formalitet og skik og brug. Døden er ikke for mig.Jeg går mod døden, hvor jeg går.Nej, dette pronomen er forkert. I går mod døden, ikke jeg. Døden er ikke for mig.”Den svenske forfatter Sven Delblanc filosoferer i slutningen af sit liv over døden og den kræftsygdom, han bliver ramt af i 1990. Bogen er et forsøg på at forstå døden og finde sig til rette med den. Døden indhentede Sven Delblanc i 1992, året efter bogen udkom.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.Bogen udkom første gang i 2000.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”I 1610 ledsagede Hobbes sin kun to år yngre elev på den store udenlandsrejse, som unge adelsmænd efter den tids skik skulle foretage. Det var på en tid, da hele Europa rystedes af mordet på Henrik d. 4. af Frankrig, et mord, man troede jesuitterne havde på deres samvittighed. Denne begivenhed synes også at have gjort stærkt indtryk på Hobbes, der henviser til den flere steder i sine skrifter.”Thomas Hobbes er en af de største skikkelser inden for europæisk filosofi, og det til trods for at han kom fra beskedne kår. Sven Erik Stybe fortæller om Hobbes’ liv og filosofi. Bogen, som udkom første gang i 1968, giver en interessant indføring i Hobbes’ tanker om den menneskelige natur og statssamfundet, om statsoverhovedets magt og undersåtternes frihed samt om den tid og de filosofiske strømninger, han var rundet af.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.