Filosofi

Do scientists hold the key to humanity's future? In this episode Albert A. Anderson dives into the ethical responsibilities of scientists. Are they 'crybabies' or moral leaders? From nuclear threats to environmental crises and pandemic responses, explore how scientists impact our world. Discover the urgent need for universal moral values and a vision of democratic globalism to safeguard our future.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Can art shape our democracy and our future? Join Albert A. Anderson in this episode as he explores the power of art in our society. From Hollywood strikes to thought-provoking films like 'Oppenheimer' and 'Barbie,' discover how the arts are more than just entertainment. Learn how these creative works raise vital questions about moral responsibility, feminism, capitalism, and authoritarianism. It's time to delve into the world of art and its role in shaping our democracy and humanity.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

"Du kommer ind i en verden der er fuldstændig anderledes"Hvad er de første erfaringer man gør sig, som læser, når man går i gang med at læse Marcel Proust? I dette afsnit af 'På sporet af lykken' har vært Neal Ashley Conrad besøg af musiker Niels Skousen, der for nyligt er gået i gang med Prousts monumentale romanværk. Skousen deler ud af oplevelsen af at være i gang med at læse, at gå i gang, og om hvilken verden det er man møder i romanen.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Niels SkousenKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Jeg troede det var for sent at blive en ny version af mig selv"Forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim har haft mange forskellige drømme for sig selv og sit liv. Mange af drømmene gik ikke i opfyldelse, og han blev efterladt med en følelse af hele tiden at komme for sent til den næste.I dette afsnit af podcasten 'På sporet af lykken' er Kjartan Arngrim gæst hos vært Neal Ashley Conrad, hvor de taler om at genkende livets trivialiteter og enkeltheder i Prousts roman, og om at huske hvem man var, og hvordan det har formet en til den man er.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Kjartan ArngrimKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Hver sætning er et værk i sig selv"Første gang skuespiller Thure Lindhardt skulle lave en oplæsning var det fra Marcel Prousts 'På sporet af den tabte tid'. Det var en enorm udfordring for ham på grund af romanens lange og snirklede sætninger, der synes at blive ved og ved. Siden da har Proust været med ham, når han læser.I dette afsnit er skuespiller Thure Lindhardt gæst hos Neal Ashley Conrad i podcasten 'På sporet af lykken' og fortæller om at tage Prousts ord i sin egen mund.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Thure LindhardtKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Når man læser Proust får man venner, grin, en familie og man bliver klogere"Hvad får man egentlig ud af at læse Marcel Prousts enorme romanværk? Det er spørgsmålet som vært Neal Ashley Conrad spørger om i dette afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken', når han har besøg af journalist, forfatter og forstander for Borups højskole Bjørn Bredal. For at læse Proust er ikke blot et spørgsmål om litterær udholdenhed, men indeholder potentialet til en livsledsager, en ven, en familie, en klub man gerne vil være en del af.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Bjørn BredalKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Der er ikke noget så befriende i verden, end at ligge halvsovende om morgenen. Ikke vågen, ikke sovende"En af Marcel Prousts mange talenter, er hans evne til at beskrive verdenen mellem drømmen og den vågne tilstand. Hvad er dette dagdrømmeri for noget, og hvordan beskriver Proust denne tilstand? For at tale om dette har vært Neal Ashley Conrad besøg af psykoanalytiker Judy Gammelgaard, der udover sit lange virke som psykoanalytiker, også har en stor litterær interesse.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Judy GammelgaardKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

La vida de Buda está envuelta en muchas capas de misterio y leyenda. Sus enseñanzas fueron transmitidas primero oralmente. Las versiones escritas llegaron solo después de su muerte."El despierto", "El iluminado", Siddharta Gautama había nacido en el Reino Sakia durante el siglo V a.C. Abandonó su tierra natal para convertirse en asceta. Entonces fue que le llegó el "completo discernimiento". A su paso por el norte del subcontinente indio comenzó a formar una comunidad basada en ideas y prácticas como la meditación, tendientes a lograr el fin del sufrimiento (nirvana).Milenios después, las diversas corrientes del budismo proponen versiones de ese despertar espiritual, y vuelven una y otra vez a interpretar la inspiradora existencia del sabio que mostró una vía para liberarse del yo.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Hvad er det, der er til?Hvad er det værende?Hvad består tilværelsen i sin sidste grund af?"Filosof Kort K. Kortsen diskuterer nogle af de spørgsmål, der har optaget mennesket i århundreder. Han undersøger forholdet mellem sjæl og legeme, spørger om vi er dem, vi er, i kraft af vores indre sjæleliv eller vores fysiske krop, og han gør op med tanken om, at disse spørgsmål ikke er vigtige. Bogen udkom første gang i 1930.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Navnet ’logik’ har sin sproglige oprindelse i det græske ord ’logos’, der kan betyde både ’tænkning’ og ’fornuft’. Vi har her kort kaldt logikken en tænkelære; men også i betydningen fornuft træffer man ordet logos som udtryk for en vis sammenhæng såvel i den materielle og psykiske som i den rene tankes verden."Den danske filosof Kort K. Kortsen beskriver begrebet logik i dets reneste form, men kommer også ind på, hvilken plads logikken har i filosofihistorien. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan vi kan få vished om noget, og hvordan man kan bevise en påstand gennem logik, og fastslår endvidere de logiske grundsætninger."En kortfattet lærebog i logik" udkom første gang i 1934.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Kigger man tilbage på den nordiske mytologi, der herskede i Danmark omkring det første årtusindskift, ser vi et livssyn, der fundamentalt adskiller sig fra senere tiders. I den nordiske mytologi gik man ikke op i rigtigt og forkert, moral eller etik. Ideologier, idealer og fælles livssyn var ikke noget, der manglede, for det havde aldrig været.Med udgangspunkt i "Den ældre Edda" og "Den yngre Edda" fortæller John Carlsen, hvad vi kan lære af den nordiske mytologis livssyn, og hvordan det ville kunne gøre livet nemmere og mere overskueligt, hvis vi turde holde op med at dele verden op i rigtigt og forkert."Odin og harddisken" udkom første gang i 1996.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Opera prima de Juan Meléndez Valdés en una oda poética al amor, el ambiente campesino y la vida. En los versos de este primer poemario, un joven llamado Batilo recita sus experiencias amorosas en versos jocosos y vitales. La belleza de la lírica de Meléndez brilla gracias a la claridad de sus pensamientos y reflexiones, que se transmiten en los versos de una poesía con aires renacentistas.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.

Hvordan kommer man dog i gang med at læse et værk, der strækker sig over 13 bind og flere tusinde sider? Marcel Prousts store romanværk 'På sporet af den tabte tid' er et af den slags værker, der tager en livstid at blive færdig med, derfor giver vi dig her lidt hjælp. I første afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken' guider vært Neal Ashley Conrad dig til hvordan du kommer i gang med at læse romanen, og hvilken belønning der venter den, der læser den færdig.Vært: Neal Ashley ConradKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"At læse Proust er lidt ligesom at være i live"I dette afsnit af 'På sporet af lykken' tager vi for alvor fat på et af de store temaer i Proust nemlig sorgen, når forfatter og journalist Amalie Langballe er gæst i studiet. Som meget ung mistede Amalie Langballe sin mor til kræft, og i studiet i dag forsøger hun sammen vært Neal Ashley Conrad at sætte ord på sorgen gennem læsning af Marcel Proust.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Amalie LangballeKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Lykke er fravær af bevidsthed, først når vi har mistet lykken længes vi efter den"Marcel Proust roman 'På sporet af den tabte tid' indeholder en utrolig længsel efter lykken. Men hvad er egentlig denne "lykke", når vi kigger nærmere på begrebet? I dette afsnit af "På sporet af lykken" skal det handle om netop lykken, når forfatter Jens Christian Grøndahl besøger vært Neal Ashley Conrad i studiet for at tale om lykken i Prousts romanværk.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jens Christian GrøndahlKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Dammit, nu bliver jeg sådan en, der kommer til at snakke om hvor vildt det er at læse Proust. Det er jo ikke så punk."I dette afsnit af 'På sporet af den tabte tid' skrues der helt op for sanserne, så du kan lære hvad det er for en sanseoplevelse at læse romanværket. Sammen med musiker Jenny Rossander, der også går under navnet Lydmor, tager vært Neal Ashley Conrad dig med på en tur rundt i Marcel Prousts sanseunivers.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jenny Rossander aka LydmorKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Bogens livsforandrende potentiale er en del af det at læse Proust".Fortællingen om Marcel Prousts roman er i høj grad også en fortælling om værkets læsning. Det er svært at komme i gang med det kolossale værk, men når man først har fået bidt sig fast i forfatterens hoser, bliver man som forandret. Sådan lyder klicheen i hvert fald. Men hvordan er det i realiteten? Hvad får man egentlig ud af at læse Proust.I dette afsnit af 'På sporet af lykken' får vært Neal Ashley Conrad besøg af forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen, der selv har læst Prousts roman, og deler ud af sine tanker om læsningen af Marcel Proust.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jeppe Krogsgaard ChristensenKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Der neue Bestseller der Erfolgsautorin aus GroßbritannienDolly Alderton gibt in ihrer berühmten Kolumne Dear Dolly als sogenannte Agony Aunt – als Kummerkastentante – kluge, feinsinnige und warmherzige Ratschläge zu Problemen aus allen Bereichen des Lebens: Dating, Freundschaft, Beziehung, Familie, Sex, Trennung und Spiritualität. Sie hat für ihre Leser*innen ein offenes Ohr, behandelt die Fragen mit Wertschätzung, Einfühlungsvermögen und einer gesunden Portion Humor. Dolly findet für uns alle genau die richtigen Antworten auf die wichtigsten Fragen. Und das Schönste: Sie gibt uns das Gefühl, niemals allein zu sein.Dolly Alderton ist eine preisgekrönte Bestsellerautorin, Journalistin und Podcasterin. Ihre Bücher „Alles, was ich weiß über die Liebe" und „Gespenster" standen wochenlang auf Bestsellerlisten der ganzen Welt.

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er formuleret i en levende og humoristisk tone. Bogen, som er skrevet i 1790’erne, diskuterer det emne, der til evig tid vil være relevant at holde sig for øje: Er det muligt at opretholde fred i verden i det helt lange løb?Denne oversættelse af "Den evige fred" udkom første gang i 1889.Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof, der har haft enorm indflydelse på filosofihistorien helt fra oplysningstiden og frem til i dag. Han er særligt kendt for sine værker "Kritik af dømmekraften", "Kritik af den rene fornuft" og "Kritik af den praktiske fornuft" samt for sit begreb det kategoriske imperativ og sin erkendelsesteori. Immanuel Kant er hovedkraften i den filosofiske retning tysk idealisme.

Definida por el autor como un «diálogo filosófico», Gopa es un texto teatral de Juan Valera que nos presenta una ciudad oriental del 593 a.C. en la que dos personajes discuten sobre temas como el amor, la trascendencia, la compasión y el sentido de la vida.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

Kirjoittaessaan Joel Lehtosen elämään perustuvia teoksiaan Markku Turunen on kerännyt ylös muistiinpanoja ja materiaaleja, joista on syntynyt monitasoinen ja omakohtainenkin esseeteos Löytötavaraa. Suuri osa teoksen esseistä käsittelee Lehtosta, mutta myös 1800-luvun lopun ja 1900-luvun alun aatesuuntauksia, joista Lehtonenkin on saanut vaikutteita: anarkismia, nihilismiä, nietszcheläisyyttä, eksistentialismia, valtiososialismia ja esimerkiksi Oscar Wilden individualistista sosialismia. Näitä aatteita peilataan myös nykyaikaan ja Turusen omiin kokemuksiin vasemmistoradikalismista, joiden kuvauksessa Turuselle ominainen surkuhupaisa huumori kukkii.Löytötavaraa sai Savonia-kirjallisuuspalkinnon vuonna 2008.Markku Turunen on suomalainen kirjailija, jonka teoksissa näkyy taitava humoristinen ote. Turusen tuotantoon kuuluu romaanien ja novelli- ja esseekokoelmien lisäksi myös näytelmiä, kuunnelmia ja tv-käsikirjoituksia. Hän sai Savonia-palkinnon vuonna 2008 teoksesta Löytötavaraa ja Kaarle-palkinnon vuonna 2011 teoksesta Juuston pimeä puoli.

”En ung dansk filosof skriver syv breve til en veninde; hun og han er stærkt knyttet til hinanden, men vil måske aldrig mere mødes. Brevdialogen mellem de to danner rammen om en beskrivelse af den lidenskab, som præger vores hverdag under sundhed, sygdom og helbredelse. Emnet er ellers tungt nok, for det drejer sig om det psykosomatiske syn på vores livsførelse; men det går fint. Stilen er rask og charmerende, og de seriøse pointer er mange.”Palle Gad, speciallæge, Integreret Tidende”Det lidenskabelige menneske” udkom første gang i 1990.Per Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Millaista oli ystävyys antiikin Rooman aikaan?Kun roomalainen kernaali Scipio Africanus nuorempi kuolee, hänen ystävänsä Gaius Laelius Sapiens pohtii ystävänsä poismenoa omien tuttujensa kanssa. Samalla keskustelu keskittyy ystävyyteen, sen merkitykseen ja filosofiaan. Millaisia ovat tosiystävät? Saako ystävyyteen sisältyä hyötymistä? Mitä ystävän puolesta voi tehdä? Entä miten välttää ystävyyssuhteiden päättyminen? Asioita käsitellään Scipion ja Gaiuksen ystävyyden kautta.Laelius eli ystävyydestä on Ciceron kiinnostava, filosofinen klassikkoteos ystävyydestä.Marcus Tullius Cicero (106 eaa–43 eaa) oli roomalainen poliitikko, joka kirjoitti erityisesti filosofista ja yhteiskunnallista kirjallisuutta. Hän työskenteli myös lakimiehenä.

Sukellus ikonisen ajattelijan teorioihinMarkiisi de Sade (1740–1814) on länsimaisen kirjallisuuden merkittävimpiä henkilöitä. Sade pohti useissa teoksissaan pahuutta – hänen kirjoituksensa julmista teoista johtivat siihen, että jopa sana sadismi juontuu Saden nimestä. Saden vaikutus nykyajatteluun on kuitenkin vielä suurempi kuin ensiksi uskoisi. Markiisi de Sade ei sulattanut ajatusta absoluuttisesta optimismista, jonka sanelemana kaiken pahuuden alla olisi hyvyyttä. Hänen maailmankuvassaan pahuus vie onnen ja menestyksen ääreen. Saden ajatukset ovat 2020-luvulla kylmäävän ajankohtaisia.Timo Airaksisen Markiisi de Saden filosofia on innostava sekoitus Saden filosofian tulkintaa ja kirjallisuuskritiikkiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

”Vi er i vores gode ret til at afgøre, hvad vi har brug for, men der er andre i båden, og det stiller os over for valg, som kan være svære at træffe. Ikke desto mindre er trøsten, at der trods alt er mulighed for at få mere plads til de personlige lyster, og når det lader sig gøre, kan der nås frem til noget, vi alle har brug for. Kort fortalt går det ud på at kunne føre et liv, som vi kan være bekendt at kalde vores eget og samtidig få den nødvendige ro i sjælen.”Der skal være plads til alle i et samfund, men det kan være svært at tage hensyn til sine egne behov og evner, hvis man stadig vil passe ind i fællesskabet. Filosof og forfatter Per Betzonich-Wilkens bog kommer med løsninger på problemet med at give sig selv plads og lov til at være sig selv, uden at det går ud over andre mennesker i samfundet eller i ens omgangskreds.”Løsninger” er en praktisk filosofibog, der beskæftiger sig med et emne, langt de fleste vil kunne genkende i en eller anden afskygning. Bogen udkom første gang i 1993.”Per Betzonich-Wilken taler ligefremt og livsbekræftende med læseren om nogle af tilværelsens væsentlige fægtekampe. Hyppige små stænk af malurt og humor bevirker, at man ikke forfalder til at tro, at noget er nemt. Han får én til at erkende, at det kan betale sig at gribe om sine indre nælder – vel at mærke uden navlebeskuelse og frelsthed”Vibeke Steinthal, INPer Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.