Filosofi

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”Eksistensfilosofien er ikke specielt let tilgængelig og det sprog den er beskrevet i er lige så kompliceret som så meget andet. Men når først man har forstået de centrale begreber, så er de faktisk ret enkle og især er de umiddelbart anvendelige på menneskelig oplevelse.”Med udgangspunkt i store tænkere som Buddha, Sigmund Freud og Martin Heidegger fortæller psykolog Karsten Borg Hansen om den eksistentielle terapi og dens særlige udgangspunkt. Bogen giver en let tilgængelig indførelse i eksistentiel terapi og viser, hvordan det enkelte menneske kan bruge den til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere niveau.Bogen udkom første gang i 1998.Karsten Borg Hansen (f. 1947) er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet og har en alsidig karriere bag sig. Han har blandt andet arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, ungdomspsykiatrisk afdeling samt undervist i sundhedspsykologi og psykoterapi.

”Ud fra den kendsgerning: et sundt legeme – en sund sjæl samler opmærksomheden sig i Europa almindeligvis om legemskulturen, mens man i Østen hylder den mindst lige så fuldgyldige overbevisning: en sund sjæl – et sundt legeme, og derfor søger en direkte påvirkning af visse sjæls- og karakteregenskaber.Disse to bevægelser, der begge kan henvise til rig erfaring og store resultater, knyttes her sammen i et system, som direkte påvirker både de åndelige og de legemlige funktioner, og som derigennem yder sine udøvere et overraskende godt udbytte.”Mundheldet ’en sund sjæl i et sundt legeme’ høres tit, men hvad betyder det egentlig i praksis? Det går Sophus J. Nervil i dybden med i sin bog ”Åndelig og legemlig træning” fra 1923. Bogen indeholder en lang række øvelser, der kan laves dagligt for at opnå et fuldkomment herredømme over sig selv både fysisk og psykisk.Sophus J. Nervil (1874-1941) var en dansk billedhugger og forfatter, der skrev en lang række bøger om yoga og okkultisme. Han var uddannet billedhugger på Kunstakademiet og vandt stor anerkendelse for sine statuer og modtog blandt andet priser fra Akademiet og legater fra Hielmstierne-Rosencrone og Ronges fonden. Sophus J. Nervil fik stor interesse for Østens mystik og de asiatiske religioner, der i 1880’erne vakte stor interesse i Europa. Han skrev blandt andet bøgerne ”Åndelig og legemlig træning” og ”Tankens magt” om disse emner.

I sommeren 1997 står tyske Jan Ullrich og smiler ud til en kæmpemæssig folkemængde i Paris. Han er lykkelig, for han har lige vundet verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Alt imens er en hvis texaner i gang med at kæmpe sig tilbage fra afgrunden og op på cyklen igen, efter han året forinden blev diagnosticeret med testikelcancer og spået en meget lille chance for overlevelse. Lance Armstrong dominerede Touren i årene 1999-2005, og i disse år var hans største rival, den evige toer, Jan Ullrich.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om deres rivalisering. Om hvordan den ene var skabt til at køre på cykel, og hvordan den anden vandt på ren og skær vilje og vrede. Med i studiet for at fortælle historien er journalist of forfatter Joakim Jakobsen og tidligere cykelrytter Brian Holm.Vært: Oscar Riis-HansenGæster: Joakim Jakobsen og Brian HolmLyddesigner: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Søren Kierkegaard var teolog og filosof – og så var han københavner! I denne bog giver Niels Thulstrup et indblik i Kierkegaards gamle København, byen, der lå indenfor voldene, og i dens bygninger, gader og torve. Også Kierkegaards boliger, universitetet, studenterforeningen og københavnerne selv får et ord med på vejen. Bogen, der udkom første gang i 1987, afsluttes med et kapitel om København som symbol på Kierkegaard.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel er for mange blot navnet bag et stort og indviklet filosofisk system, som Søren Kierkegaard allerede i 1840’erne rettede en tilintetgørende kritik imod. Fra det tidspunkt og frem til ca. 1920 sank Hegels navn stadig længere ned i glemslen. Men langsomt begyndte interessen for den tyske filosof og hans skrifter at vokse frem igen, og i denne bog giver teolog Niels Thulstrup en simpel og klar redegørelse for Hegels liv og skrifter, baggrunden for hans filosofi, dens metode og dens struktur i grundtræk.Bogen udkom første gang i 1967.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I en blanding af erindring og filosofiske betragtninger over liv, natur og bæredygtighed beskriver Ib Ivar Dahl en række af de oplevelser og tankesæt, der ligger bag hans mange skøn- og faglitterære bøger.”Fra strandkanten – lommefilosofi, økosofi eller kulturøkosofi” udkom første gang i 2011.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

D. 1. august 1976 sidder kørerne til det tyske grand prix klar til starten skal gå på Nürburgringen. Det regner, og særligt én kører i feltet har forsøgt at få løbet stoppet på den 22km lange bane. Den regerende verdensmester, Østrigske Niki Lauda, mener, at forholdene er for farlige. Imens er britiske James Hunt klar til udfordre Lauda på den våde bane. Det blev sidste gang, at der blev kørt Formel 1 på den ikoniske Nürburgring.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om den vanvittige sæson i formel 1 i 1976, hvor de tor rivaler James Hunt og Niki Lauda duellerede om verdensmesterskabet. Med i studiet for at fortælle historien er formel 1 ekspert Peter Nygaard, der har dækket sporten siden starten af 80'erne.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Peter NygaardLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Da Larry Bird og Earvin 'Magic' Johnson gjorde entré i den amerikanske basketball-liga NBA i starten af 80'erne var ligaen i knæ. Store skandaler om stofmisbrug i 70'erne havde fået fans til at flygte fra sporten, seertallene var historisk lave, og sporten blev slet ikke vist på tv i mange tilfælde. Men det skulle der laves om på. Med Larry Bird og Magic Johnson skulle det vise sig, at sporten havde fået sine redningsmænd.I dette afsnit af Rivalen fortæller vært Oscar Riis-Hansen historien om Bird og Magic, og om hvordan NBA er blevet til det fænomen, som det er i dag. Med i studiet for at fortælle historien er art director og stylist Mads Emil Grove Møller.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Mads Emil Grove MøllerLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

To rivaler forenet i et smertens øjeblik af en drikkedunk. Billedet af cykelrytterne Fausto Coppi og Gino Bartali på vej op ad den ikoniske stigning Col du Galibier er blevet til mytestof. på billedet ser man de to rivaler, Coppi forrest med armen rakt bagud, Bartali bagerst med armen rakt frem. Begge griber de om en vanddunk, men hvem gav den til hvem?I dette afsnit af Rivalen dykker vært Oscar Riis-Hansen ned i historien om en af cykelsportens største rivaliseringer. En historie der nogle gange føles som noget taget ud af en roman. En historie om tradition, modernitet, krig og heltemod. Med i studiet for at fortælle historien er cykelkommentator og forfatter Bastian Emil Goldschmidt.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Bastian Emil GoldschmidtLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 6. juli 2008 i Wimbledon spillede to af tennissportens giganter en af de mest berømte grand slam finaler i sportens historie. På den ene side af nettet stod Roger Federer, den elegante schweizer der på det her tidspunkt var den ubestridte mester. På den anden stod Rafael Nadal, udfordreren der med sine svulmende overarme og dyriske skrig var antitesen, kryptonitten til Federers elegante og kreative spillestil. Rivaliseringen mellem de to spillere er gået over i historien, som en af sportens mest mindeværdige, og som kulminerede en sommerdag på Wimbledons græsbaner.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' fortæller vi historien om den største rivalisering i tennis. Enn historie om kontraster, og om hvordan de to stjerner håndterede modstand. Med i studiet for at fortælle historien er forfatter og tenniskommentator Anders Haahr Rasmussen.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Anders Haahr RasmussenLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 1. oktober 1975 stod to af datidens største sværvægtsboksere klar til fight i Manilas ulidelige varme. I det ene ringhjørne stod den forsvarende mester Muhammad Ali, i det andet stod udfordreren Joe Frazier. De to havde været i kamp to gange før med en sejr hver, og i dette tredje og sidste opgør mellem giganterne skulle det så endelig afgøres hvem der kunne gå over historien som den største af dem alle. Men der var mere på spil end håneretten. De to boksere var blevet til symboler på hver sin side i et splittet Amerika, og tonen imellem de to tidligere venner var blevet til en bitter og ondskabsfuld ordveksling.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' skal du høre om en af de største rivaliseringer i boksehistorien, der fik sit helt eget liv udenfor bokseringen og endte i en udmarvende finale i Manila. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien om Frazier og Ali er forfatter og skribent Tonny Vorm.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Tonny VormLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Ever pondered the philosophical implications of a total solar eclipse or the urgency of addressing climate change?In this episode of 'Bringing Philosophy to Life,' Albert A. Anderson delves into the existential connections between humanity, nature, and ethics.Through the lens of philosopher Vandana Shiva's insights and historical perspectives, Anderson navigates the complex interplay of philosophy, science, and activism in confronting the pressing environmental crisis.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Ce livre réunit les deux contes philosophiques les plus connus de Rabelais : Pantagruel, ainsi que sa suite Gargantua.Pantagruel, fils de Gargantua, est un géant qui, lorsqu'il était bébé, a réduit son berceau en miettes, mangé le jarret de sa nourrice et étranglé des ours à mains nues. Adolescent, il décide de parfaire son éducation en faisant le tour des universités de France. Sur la route, il se moque des étudiants pédants, visite des librairies, et rencontre Panurge, un polyglotte vivant des indulgences et des faux mariages.Gargantua, fils du roi Grandgousier, est envoyé à Paris auprès du meilleur précepteur : Ponocrates. Le géant loge à Notre-Dame, inonde la ville de ses urines, et reçoit une éducation complète. Pendant son absence, le roi Picrochole en profite pour attaquer les terres familiales. Furieux, Gargantua, un arbre à la main, se met route pour sauver son père. Sa riposte sera aussi démesurée que son appétit !Pantagruel et Gargantua sont des contes philosophiques qui, par leur humour burlesque, luttent contre l'obscurantisme et mettent au premier plan les idéaux humanistes de la Renaissance.François Rabelais (1483-1553) est un écrivain et humaniste français. Il naît d’une famille aisée à Chinon. En 1532, il commence à rédiger son célèbre livre « Pantagruel » sous le pseudonyme Alcofribas Nasier. Il cherche à déjouer la censure, à cause de son personnage et d’une satire trop ouverte. Quelques années après, il suit Joachim du Bellay en Italie en tant que médecin. Dès son retour en France, il entame la suite de « Pantagruel », avec « Gargantua », puis un troisième ouvrage en lien à ces deux personnages : « Tiers Livre ». Enfin, entrecoupé de voyages à Rome, il rédigera « Quart Livre » qui lui vaudra une sévère censure.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

Darf ich ein Kunstwerk bewundern, obwohl der Künstler ein schlechter Mensch war? Wie viel Geld sollte ich an Wohltätigkeitsorganisationen spenden? Warum sollte ich meinem Gegenüber nicht grundlos ins Gesicht schlagen? Die Welt wird immer komplexer, die moralisch richtigen Entscheidungen zu treffen immer schwieriger. Wie kann es im 21. Jahrhundert dennoch gelingen, ein guter Mensch zu sein? Mit viel Humor und Tiefgang liefert Sitcom-Genie Michael Schur Antworten: Er zieht das gesammelte Wissen kluger Philosophen der letzten 2.400 Jahre heran, um existenzielle Fragen zu erörtern und moralische Dilemmata aufzulösen. Eine Einführung in die Ethik voller Esprit und Witz, die uns ganz nebenbei zu besseren Menschen macht.Michael Schur, geboren 1975, ist ein US-amerikanischer Drehbuchautor und Fernsehproduzent. Er wirkte federführend an zahlreichen international erfolgreichen Comedyserien mit, u.a. The Office, The Good Place, Parks and Recreations oder Master of None. Für seine Arbeit wurde er mehrfach mit dem renommierten Fernsehpreis Emmy ausgezeichnet. Zusammen mit seiner Frau und den beiden gemeinsamen Kindern lebt er in Los Angeles.

Filosofisia pohdintoja ihmisestä, maailmasta ja siitä, miten kaikki toimii.Nuori Amir on etsinyt viisautta, ja löytänyt sen, ainakin osan siitä. Sillä ei kukaan voi kaikkea maailman viisautta käsittää, vaikka käyttäisi elämänsä sen tutkimiseen. Amirin kirjassa pureudutaan ihmismieleen ja sen vivahteisiin. Omatunto, halu nautintoon ja taisteluun, sekä järjen ja tunteen välinen suhde aukeavat mielenkiintoiseksi kokonaisuudeksi. Filosofisella otteella tutkaillaan myös Jumalaa, uskontoa ja kuvaa maailmasta. Miten toimii ihminen, miten maailma ja miten nämä kaksi yhdessä?Amirin kirja laajentaa Taru ja Tarmo Väyrysen kirjoittamasta Valkolilja-sarjasta tutun Amirin tarinaa ja hahmoa. Teoksen pohdinnoissa kaikuu niin kirjailijan oma käsitys maailmaista kuin Platonin ja Spinozan vaikutus.Kirjailija Taru Väyrynen (s.1944) tunnetaan muun muassa “Vuorileijonan varjo” -nuortenkirjasarjasta, jonka hän on kirjoittanut puolisonsa Tarmo Väyrysen kanssa. Väyrynen on opiskellut kirjallisuustiedettä ja työskennellyt opettajana.

I slutningen af 1918 udkom den danske filosof Herbert Iversens værk ”To essays om vor erkendelse”, og i foråret 1919 holdt Edgar Rubin en række forelæsninger om Iversens værk, hvor han søger at klargøre hovedtankerne i det. ”En ung dansk filosof og hans værk” indeholder grundlaget for disse forelæsninger. Bogen, der oprindeligt blev udgivet i 1920, indeholder desuden dialogen ”Erindring og erkendelse”, der behandler nogle af de emner, som Herbert Iversen også kom ind på.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

Join Albert A. Anderson as he delves into Plato's Allegory of the Cave, unraveling its metaphorical layers to illuminate the transformative journey from ignorance to knowledge. Through Socratic dialogue and dialectic, Anderson explores the role of questioning and critical inquiry in uncovering truth, urging listeners to transcend the shadows of perception and embrace the pursuit of deeper understanding.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

What role does education play in shaping our democracy? Join Albert A. Anderson as he delves into recent university controversies, defends academic freedom, and advocates for prioritizing the humanities in education to foster critical thinking and humanistic values.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.