Filosofi

«El ritmo de la vida: motivos para pensar» (1930) es un ensayo filosófico de José María Vargas Vila. Inspirado por autores como Schopenhauer y Nietzsche, Vargas Vila aborda temas esenciales para el ser humano como son el dolor, la soledad o el sentido de la vida.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Libre estética» (1920) es un ensayo de filosofía artística de José María Vargas Vila, donde el autor expresa su admiración por la belleza y plantea la posibilidad de un arte que solo busque alcanzar la belleza. Algunos de los artículos que componen esta obra son «El arte», «El genio en el arte», «La hora del arte», «La originalidad en el arte», etc.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«De los viñedos de la eternidad» (1916) es un libro de máximas y aforismos de José María Vargas Vila sobre cuestiones vitales, sentimentales y literarias. Todas las reflexiones, expuestas brevemente sin interrupción en esta recopilación, son fieles a la visión pesimista de la realidad y al pensamiento crítico de su autor.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Laureles rojo» (1909) es un ensayo político de José María Vargas Vila, donde el autor defiende sus ideas anticlericales y antiimperialistas y analiza la política de su tiempo. Entre otras convicciones, Vargas Vila se muestra a favor de una unión de países contra Alemania.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Tardes serenas» (1930) es una recopilación de artículos de diversa temática escritos por José María Vargas Vila. En ellos reflexiona sobre el genio creador en la vejez («El crepúsculo esplendente»), sobre la naturaleza de la tragedia («La tragedia») y hasta toma partido, como en la cuestión del sufragio femenino («Bavardajes»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Horario reflexivo» (1917) es una recopilación de reflexiones históricas, literarias, filosóficas y políticas de José María Vargas Vila. Se recogen en forma de artículos («Vida literaria», «Vida bárbara» o «Vida heroica») y textos breves a modo de máximas y aforismos filosóficos (por ejemplo, «De los yacimientos vírgenes del sueño»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Del rosal pensante» (1914) es una recopilación de textos breves de José María Vargas Vila formulados como máximas, aforismos, proverbios y reflexiones poéticas que tratan sobre el sentido de la vida, el ateísmo, la nada y la desesperación del ser humano.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Verbo de admonición y de combate» (1905) es un ensayo político y filosófico de José María Vargas Vila. En esta serie de artículos o reflexiones el autor, invocando la libertad y el saber, expone sus ideales más profundos, se revuelve contra las injusticias, el genocidio de los pueblos y exige responsabilidades.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Sombras de águilas» (1929) se trata de una recopilación de ensayos biográficos breves sobre diferentes e importantes intelectuales que desarrollaron la mayor parte de su actividad a lo largo del siglo XIX: los filósofos Thomas Carlyle y Ernesto Hello, el poeta Léon Bloy, los dramaturgos Pompeyo Gener y Henrik Ibsen y el pintor Hermes Anglada.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«En las cimas» (1916) es un ensayo de José María Vargas Vila donde el autor diserta sobre obras, autores y personajes fundamentales de la historia, la filosofía y la literatura: «Renán: Su evangelismo», «Taine: Historiador», «Amiel: La soledad», «Mérimée: Sus cartas», «De Maistre: Centenario», «Tolstoi: Su obra», «Nietzsche: El crucificado» y «Valle-Inclán: Su misticismo».José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«En las zarzas del Horeb» (1921) es una recopilación de artículos de José María Vargas Vila de muy variada temática. El autor diserta sobre filosofía, historia, política y literatura en los más de veinte artículos que componen esta obra y analiza con su habitual estilo implacable los temas candentes de su época.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"Opdragelsens stormænd" er en bog om de store skikkelser i historien inden for dannelse, opdragelse og retsstat. Forfatter og filosof Axel Dam skildrer forskellige filosofiske skoler, herunder Sokrates, Rousseau og filantropisterne. Dam var en af de første i Danmark til at fokusere på og interessere sig for pædagogikken i indlæring og dannelse og han skrev udover "Opdragelsens stormænd" en lang række bøger og artikler på området.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, underviser og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Professor og filosof Walter Schubart behandler i "Religion og erotik" to af tilværelsens stærkeste drivkrafter med det argument, at de udspringer af samme rod og i bund og grund er identiske. Han giver klare definitioner på, hvad han forstår ved dels det religiøse og dels det erotiske og kaster et overraskende og til tider chokerende lys over problemer i det moderne menneskes hverdag.Walter Schubart (1897-1942) var en tysk jurist og kulturfilosof. Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, forlod Schubart landet og slog sig ned i Riga, hvor han levede, indtil han blev arresteret af Sovjet i 1941 og sendt i fangelejr i Kasakhstan. I Riga tog Schubart en doktorgrad i filosofi og blev senere professor ved det lettiske statsuniversitet. I disse år skrev og udgav han flere bøger, der gjorde ham kendt som kultur- og religionsfilosof langt ud over det tysksprogede område.

Millainen on taydellinen ja oikeudenmukainen ihannevaltio? Tahan kysymykseen Platon pyrki vastaamaan perinpohjaisessa dialogissaan Valtio, joka yhdistelee poliittista filosofiaa, etiikkaa ja ideaoppia. Platonin tunnetuin teos kuvaa oikeudenmukaista valtiorakennetta hyvan elaman ja onnellisuuden perustana seka sisaltaa kuuluisan luolavertauksen. Valtiota on pidetty yhtena merkittavimpana teoksena lansimaiden filosofisessa kirjallisuudessa.-

Den danske ingeniør, filosof og psykolog Ludvig Feilberg udgav en lang række bøger og artikler om sin sjælelige naturlære. "Samlede skrifter" indeholder: "Om størst udbytte af sjælsevner", "Holbergs træ i Fiolstræde", "Om ligeløb og kredsning i sjælelivet", "Om sjælelig ringhed", "Naturlærens leve-ABC", "De sjælelige naturudviklingslove", "Breve for samlere", "Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige", "Stemninger og billeder" og "Om manglen på forståelse imellem folkehøjskolen og den akademiske verden".Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Et livsbillede" er en skildring af den danske forfatter, teolog og digter N.F.S. Grundtvig. Forfatter Hans Rosendal lader Grundtvig selv komme til orde gennem hans omfattende forfatterskab, og det giver et autentisk og levende billede af hans liv og virke. Rosendal fortæller kronologisk om Grundtvigs liv fra hans slægt og barneår i Udby til hans virke som forfatter, teolog, digter, debattør, præst, filosof og initiativtager til folkehøjskolen, men også hans politiske og åndelige holdninger fremlægges og diskuteres. Det er et ambitiøst værk om en af de største personligheder i dansk historie, der som en af de få danskere har fået opkaldt en -isme efter sig, nemlig grundtvigianismen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Den danske filosof og psykolog Ludvig Feilberg mente, at mennesket optager energi fra omverdenen, og at vi derefter afgiver noget af den igen. Den mest værdifulde del af denne energi får dog afløb i en række sjælelige tilstande, der svarer til de fysiske tilstande.I "Om ligeløb og kredsning i sjælelivet" beskriver Feilberg denne vekselvirkning mellem menneske og omverden, som – når vi er bevidste om den – kan være med til at forbedre vores sundhed og sjæleliv.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

Les Caracteres sont la reflexion de toute une vie. Si La Bruyere semble parfois absent, c'est parce qu'il s'est retire en spectateur. Il observe, et de la en tire une serie de fragments, de maximes et de portraits qui demelent le rapport complexe entre la nature humaine et ses mA urs. Qu'en est-il de l'argent? De l'amour? Ou de la religion? Les Caracteres c'est aussi l'embleme du debat entre les Anciens et les Modernes. La Bruyere, avec cette traduction anonyme d'un auteur grec, Theophraste, s'inscrit dans la lignee des Anciens. Pourtant, il evoque aussi le Moderne - l'A uvre annonce le vent de contestation qui s'exprimera au XVIIIe siecle.-

Der beliebte norwegische Hobbydetektiv, Weinkenner und Gourmet Fredric Drum lost dieses Mal in Italien einen mysteriosen Fall: Als Dechiffrierungsexperte soll er in Ofanes bei Neapel im Auftrag der Universitat Rom eine geheimnisvolle alte griechische Schrift untersuchen. Doch schon bald befindet er sich inmitten eines Spiels auf Leben und Tod, bei dem ein Morder sein Unwesen treibt und Drum scheinbar an seiner Arbeit hindern will. Ein Roman voller Spannung, teuflischer Kodexe und exotischer Mysterien!-

"Indledning til vurderingsfilosofi" er en samling af universitetsforelæsninger om forskellige filosofiske discipliner, herunder logik- og erkendelsesteori, etik og moral. Axel Dam var i høj grad præget af georgismen, som gennemsyrede en stor del af hans arbejde. Georgismens hovedprincip er, at alle bør eje det, de selv skaber, mens naturressourcer, herunder jord, bør være allemandseje. Bogen udkom første gang i 1916.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, lærer, og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

Det fremherskende syn på religion og moral har ændret sig væsentligt fra renæssancen og frem. I "Nogle tænkeres syn på religion og moral" gennemgår teolog og professor Eduard Geismar en række af de store filosofiske retninger på området – fra Machiavelli over Kant til Nietzsche og andre af det tidlige 1900-tals kendte filosoffer.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Hvem er vi?" er en bog om de irrationelle kræfter i menneskesindet og rejser grundlæggende eksistentielle spørgsmål om menneskets udvikling af personlighed, identitet og livsforløb. Forfatteren stiller ligeledes spørgsmål ved sygdomsbegrebet og undersøger, hvordan politiske og sociale strukturer påvirker og måske endda producerer sygdomme.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

"With all my soul I longed to be in a position to join with the people in performing the rites of their faith, but I could not do it. I felt that I would be lying to myself, mocking what was sacred to me, if I were to go through with it."At the height of his fame, a Tolstoy in his mid-fifties went through an existential crisis. Despite an accomplished writing career and a good family life, Tolstoy was considering suicide. Instead, he wrote A Confession, which describes his search for the answer to the question, "What is the meaning of life?", making him one of the first to pose the problem it in a modern way.A Confession is an interesting and heart-wrenching essay for religious people and atheists alike.Leo Tolstoy (1828-1910) was a Russian author, a master of realistic fiction and one of the world’s greatest novelists. Tolstoy’s major works include "War and Peace" (1865–69) and "Anna Karenina" (1875–77), two of the greatest novels of all time and pinnacles of realist fiction. Beyond novels, he wrote many short stories and later in life also essays and plays.

Diario de un seductor es uno de los primeros escritos del filósofo Søren Kierkegaard, centrados en el apego a lo mundano y a las pasiones humanas. Narra la historia de Johannes, trasunto heredado del Don Juan arquetípico, y sus técnicas de engaño y manipulación a la hora de seducir mujeres. A través de la relación de Johannes con la inocente Cordelia, Kierkegaard reflexiona sobre la estética en la mente humana.Este audiolibro está narrado en castellano.Søren Kierkegaard es un filósofo y autor nacido en Copenhague en 1813 y fallecido en esa misma ciudad en 1855. Considerado el padre de la corriente filosófica del existencialismo, centra su obra en la subjetividad del individuo y la condición humana en sí, así como la responsabilidad y la angustia vital. Hoy en día sigue siendo uno de los autores de referencia en las letras universales, tanto por quienes se adhieren a sus postulados como por quienes se oponen a ellos.

Den lutherske etik har siden Reformationen sat sit præg på den kristne livsførelse herhjemme. I "Luthersk etik i grundrids" dykker teolog og professor Eduard Geismar ned i denne kristne etiks forudsætninger og grundproblemer, i gudsforholdet og det menneskelige sjæleliv og i samfundslivets grundbetingelser.Teolog og professor Eduard Geismars trebindsværk om kristendommens etik og kristen livsførelse består af "Luthersk etik i grundrids", "Det seksuelle livs etik" og "Samfundslivets etik".Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Tusind og en nat" er en af de mest legendariske fortællinger i litteraturhistorien og giver et spændende indblik i den ældre arabiske kultur. I "Studier over Tusind og en Nat" fokuserer filolog Johannes Østrup både på nogle af de enkelte historier, på værkets opbygning og den måde, det har forandret sig på gennem de mange genfortællinger i løbet af hundredvis af år.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Dannelse har gennem de senere år fået en lidt dubiøs klang – i modsætning til tidligere, da det var et respektabelt begreb. Man kan måske sige, at det er blevet devalueret. Det kan nu om stunder virke mistænkeligt som det, man undertiden distancerende forbinder med ’finkultur’.Kort sagt betyder dannelse oprindelig resultatet af opdragelse, undervisning, selvstændig tilegnelse af viden og færdigheder, der forfiner og udvikler et menneskes kulturelle orientering, anskuelser, æstetiske og etiske opfattelser og forlener det med en deraf følgende dannet adfærd og social livsstil."Definitionen af ordet dannelse har forandret sig meget, siden begrebet fremkom i sin moderne betydning under oplysningstiden anført af Denis Diderot og hans banebrydende encyklopædi. Jørgen Gustava Brandt fortæller om den moderne brug af ordet dannelse og dannelsens plads i det danske samfund i slutningen af det tyvende århundrede.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.