Filosofi og religion

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvad kom først? Monoteismen eller polyteismen? Fra romantikken og op gennem 1800-tallet argumenterede flere historikere og filosoffer for en urmonoteisme, der senere udviklede sig til flergudsdyrkelse for så igen at snævre ind til tilbedelsen af én gud. I dette lille skrift søger religionshistoriker Edvard Lehmann at tilbagevise idéen om en urmonoteisme, da al forskning viser, at en sådan ikke kan have eksisteret.”Hedensk monoteisme – Bidrag til gudsbegrebets historie” udkom første gang i 1897.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

”Når vor Herre mødes med en alvorlig spørger, der spørger om Guds riges ting, da vil det vist nok ofte gå således, at det, Herren svarer, foreløbig synes at være noget andet end det, spørgeren spørger om.Det gik i hvert fald således, da han samtalte med den spørgende Nikodemus. – Nikodemus begyndte samtalen med at sige: ’Vi ved, at du er en lærer kommen fra Gud!’ Og dertil svarede Jesus: ’Det vil jeg sige dig, og så meget er vist, dersom nogen ikke bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige!’”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra Hellig Trefoldigheds Søndag til 13. søndag efter Hellig Trefoldighed. Bogen er fuld af spændende fortællinger og lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Fortællingen om de ti spedalske siger os, at vor Herre Jesus Kristus lægger stor vægt på, at den, han har hjulpet, kommer og takker for hjælpen. Vi kan tydeligt mærke hans glæde over samaritaneren, der kommer tilbage og falder ham til fode og takker ham, og ligeledes hans sorg over de andre, der ikke kommer. Og spørges der, hvorfor han lægger så megen vægt på, at der bliver takket, da må der svares, at det gør han, fordi han ved, at kun den, der takker for gaven og hjælpen, får den rette gavn af den, ja, den, der ikke takker, får i grunden slet intet.”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra 14. søndag efter Hellig Trefoldigheds Søndag og frem til Advent. Bogen er fuld af spændende fortællinger, indsigtsfulde prædikener og skønne lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Mumier, pyramider och skimrande guldskatter. Det här är berättelsen om det forna Egypten.Få riken har en dragningskraft lika stark som det forna Egypten. Dess mysterier har fascinerat oss under årtusenden, och otaliga teorier har framlagts i ett försök att förklara allt från deras lysande ingenjörskonst till de ritualer som skulle blidka deras många gudar. När forskarna väl lyckades avkoda hieroglyferna fick eftervärlden för första gången en inblick i den uråldriga civilisationens hemligheter. I denna upplaga av ”Allt om historia” reser vi tillbaka till det forna Egypten och hör de episka berättelserna om livet i det förlorade riket och de faraoner som styrde över dess invånare. Vi möter mäktiga faraoner, bevittnar vilda orgier och tar del av forskarnas senaste svar på de många gåtor som omgärdar Tutankhamun."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

I det lille hæfte ”Fra storbyens arbejdsmark”, der udkom første gang i 1923, gennemgår Axel Malmstrøm Indre Missions meget forskelligartede arbejde i København i et forsøg på at skaffe økonomisk hjælp til missionshuset Bethesda i Rømersgade.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

I denne bog fremstiller Kirsten Hyldgaard de filosofiske implikationer af Jacques Lacans (1901-1981) psykoanalyse; hvordan tænkes klassisk filosofiske begreber som subjekt, objekt, sandhed, den anden og det reelle i psykoanalysen. Begreber som neurose, perversion og psykose er snarere filosofiske begreber – eksistentialer – end kliniske begreber; de tænkes ikke som afvigelser fra en norm, men som mulige måder, hvorpå subjekter kan være i verden. Fantasien til afmagten er Kirsten Hyldgaards ph.d.-afhandling, men er skrevet således, at den også kan fungere som introduktion til et vanskeligt forfatterskab. Den udkom første gang i 1998.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Sappho, for de elskende unge den sødeste lindring i kviden,Enten Pierias land sammen med musernes flokEller Helikons bjærg, det vedbendrige, dig smykker,Musen fra Eresos, lig dem i begejstrende glød,Eller Hymén Hymenaios med faklen, der straaler,i haanden.”Sappho er en af de mest kendte digtere, men hun er langt fra den eneste gudbenådede kvindelige digter i græsk litteraturhistorie. Fr. Moth beskriver ni af de største kvindelige digtere i græsk litteraturhistorie og bringer nogle af digterindernes smukkeste vers. Bogen udkom første gang i 1929.Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.

Denne lille bog fra 1903 giver en levende indblik i en dansk sprogforskers oplevelser af det land, man dengang kaldte Persien, og som man i dag kalder Iran.I bogen beskrives en rejse til landet, og herefter går forfatteren ind i en diskussion af landets politiske forhold, livet i byerne, agerbrugskultren, religionen og folkesjælen.Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i Persien, og som gerne vil vide, hvordan man så på landet med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

Hvordan levede man som kristen i oldkirkens tid? Hvordan omgikkes man sine hedenske naboer? Hvad var kvindens stilling i samfundet? Disse spændende spørgsmål og flere til forsøger Helge Haystrup at besvare i den kirkehistoriske bog ”Oldkirken”, der udkom første gang i 1974.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”Eksistensfilosofien er ikke specielt let tilgængelig og det sprog den er beskrevet i er lige så kompliceret som så meget andet. Men når først man har forstået de centrale begreber, så er de faktisk ret enkle og især er de umiddelbart anvendelige på menneskelig oplevelse.”Med udgangspunkt i store tænkere som Buddha, Sigmund Freud og Martin Heidegger fortæller psykolog Karsten Borg Hansen om den eksistentielle terapi og dens særlige udgangspunkt. Bogen giver en let tilgængelig indførelse i eksistentiel terapi og viser, hvordan det enkelte menneske kan bruge den til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere niveau.Bogen udkom første gang i 1998.Karsten Borg Hansen (f. 1947) er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet og har en alsidig karriere bag sig. Han har blandt andet arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, ungdomspsykiatrisk afdeling samt undervist i sundhedspsykologi og psykoterapi.

”Ud fra den kendsgerning: et sundt legeme – en sund sjæl samler opmærksomheden sig i Europa almindeligvis om legemskulturen, mens man i Østen hylder den mindst lige så fuldgyldige overbevisning: en sund sjæl – et sundt legeme, og derfor søger en direkte påvirkning af visse sjæls- og karakteregenskaber.Disse to bevægelser, der begge kan henvise til rig erfaring og store resultater, knyttes her sammen i et system, som direkte påvirker både de åndelige og de legemlige funktioner, og som derigennem yder sine udøvere et overraskende godt udbytte.”Mundheldet ’en sund sjæl i et sundt legeme’ høres tit, men hvad betyder det egentlig i praksis? Det går Sophus J. Nervil i dybden med i sin bog ”Åndelig og legemlig træning” fra 1923. Bogen indeholder en lang række øvelser, der kan laves dagligt for at opnå et fuldkomment herredømme over sig selv både fysisk og psykisk.Sophus J. Nervil (1874-1941) var en dansk billedhugger og forfatter, der skrev en lang række bøger om yoga og okkultisme. Han var uddannet billedhugger på Kunstakademiet og vandt stor anerkendelse for sine statuer og modtog blandt andet priser fra Akademiet og legater fra Hielmstierne-Rosencrone og Ronges fonden. Sophus J. Nervil fik stor interesse for Østens mystik og de asiatiske religioner, der i 1880’erne vakte stor interesse i Europa. Han skrev blandt andet bøgerne ”Åndelig og legemlig træning” og ”Tankens magt” om disse emner.

”Af oldtidens religioner er det gamle Ægyptens religion den, der foreligger tydeligst og fyldigst belyst af samtidige kilder. Den store mængde af bevarede religiøse tekster fra ’Pyramideteksterne’ o. 2200 f.v.t. til den græsk-romerske periodes (332 f.v.t. - o. 200 e.v.t.) tempelindskrifter og religiøse papyrusdokumenter gør det muligt ret nøje at studere Ægyptens religion og dens enestående kontinuitet over en periode på 2000 år.”Det gamle Ægyptens religion er en af de mest mangfoldige og fascinerende af alle de store religioner. Religionshistoriker Jørgen Podemann Sørensen bringer oversættelser af de vigtigste religiøse dokumenter fra Ægyptens religion og forsyner hver tekst med forklarende noter, der sætter dem i kontekst for læseren.Bogen udkom første gang i 1999.Jørgen Podemann Sørensen (f. 1946) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Han underviste og forskede i mange år i religionshistorie med særligt fokus på ritualstudier og oldtidens ægyptiske religion. Jørgen Podemann Sørensen har udgivet et væld af bøger og artikler og har længe været en stærk stemme i religionsdebatten.

”Farao Ramses 2. regerede Egypten i næsten 67 år – og han blev aldrig træt af at tale om sine egne bedrifter. En velsmurt propagandamaskine sørgede for at hylde Egyptens hersker i utallige inskriptioner og ved at rejse kolossale statuer, der forestillede Ramses.”Da det endelig lykkedes egyptologerne at knække hieroglyffernes kode, væltede det frem med vilde historier og beskrivelser af det spændende oldtidsriges mange herskere. I denne udgave af ”Alt om historien” rejser vi helt tilbage til det gamle Egypten og hører de vilde fortællinger om livet i det svundne rige og de faraoer, der herskede enevældigt over de utallige indbyggere.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Når Jesper Lohmann bringer os gennem sit liv med troen som prisme, er det i samtale med bl.a. Johnny Cash, Bob Dylan, Jesus, Paulus og Augustin.I barndomshjemmet i parcelhuset i Smørumnedre gik man som det naturligste i kirke til jul, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men allerede den unge Jesper længtes efter mere. Det første konkrete minde om, at kristendommen kunne mere end at være tradition, var efter begravelsen ved farens alt for tidlige død. Moren citerede en salme, der indeholdt påskens budskab, og det virkede forløsende ikke at stå alene med sorgen, men at føle i krop og sjæl, at andre havde gennemlevet det samme.Jesper Lohmann skriver med en rå ærlighed, en kærlig afklarethed og en følsom livsappetit. Det er en tur gennem mørket og en taknemmelighed for lyset.”Kristendommen ifølge …””Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Jesper Lohmann (f. 1960) er uddannet skuespiller fra elev­ skolen ved Odense Teater og har siden sin debut i 1989 optrådt på de fleste af landets teaterscener og medvirket i en lang række Tv­-serier og film. Han er kendt for sin alsidighed og har bevæget sig i alle genrer indenfor skuespillerfaget. Har ved siden af sit almindelige virke i faget skrevet og produ­ceret en række anmelderroste musikdramatiske fortællinger om bl.a. Tom Kristensen, Johnny Cash og Otto Brandenburg.

Det här är berättelsen om imperiets födelse, guldålder och undergång. Enligt romarnas egna myter grundades staden Rom år 753 f.Kr. Genom århundranden av tårar, triumfer och svindlande innovationer steg Rom till att bli ett av historiens största imperier. Men liksom allt annat, varade dess storhetstid inte för evigt. I början av 300-talet började riket falla isär, konfronterat med det oundvikliga slutet på sin guldålder.De åtta historierna som vi har samlat här berättar om rikets tidiga seger över ärkefienden Karthago, ingenjörernas förbluffande skicklighet, jakten på rikedomar och trycket från yttre och inre fiender som till slut ledde till imperiets undergång. ”Tusen år av Romarriket” är ett fönster till en svunnen era och ett absolut måste för alla historieälskare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.