Filosofi og religion

”Når Gud kalder, da står et menneske ved skillevejen. Ved enhver korsvej kommer man såre forskellige steder hen, alt efter hvilken vej man slår ind på. Når Gud kalder, er talen kun om to veje: den der fører til Himlen, og den, der fører et menneske i afgrunden.”Sådan henvender Axel Malmstrøm sig til ungdommen i det lille skrift ”Når Gud kalder”, der udkom første gang i 1923.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker.Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

”Fornuften kender allerede evigheden, den var en del deraf, førend den nedsteg til mennesket; den skal blot erindre Gud igen. Dette kan lykkes i den grad, i hvilken mennesket befrier sig for legemets og lidenskabernes lænker. Menneskets vej til Gud bliver derfor en tilbagevenden, dets fremskridt et tilbageskridt.Når mennesket således stiger op til guddommen, udvikles også dets individuelle dyder, og det bliver begunstiget af en klar viden om den evige, smukke og gode væren.”Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse bygger ikke blot på hans store kendskab til Bibelen som teolog. Mange steder i hans værker ser vi Platons indflydelse ganske tydeligt. Marie Mikulová Thulstrups bog undersøger forskellige af Kierkegaards største værker og viser, hvordan han er påvirket af Platon og hans begrebsforståelse. Bogen udkom første gang i 1970.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Kun den, der godtager ’mystik’ i den betydning, at der i den kan herske lige så stor klarhed som i sand fremstilling af naturvidenskabelige sammenhænge, vil kunne finde sig tilrette med, at kristendommens indhold som mystik her også skildres mystisk. Thi det kommer ikke kun an på skriftets indhold, men – og navnlig – på: ud fra hvilke erkendelsesmidler der fremstilles.”Gennem en lang række foredrag fortæller Rudolph Steiner om antroposofiens tilgang til mystikken som en del af kristendommen. Han beskriver endvidere, hvordan mystikken og oldtidens visdom kan spille en lige så vigtig rolle i erkendelsesteori som moderne videnskab, hvis blot man går til det med åbent sind. Foredragene udkom første gang i bogform i 1910. Denne oversættelse udkom oprindeligt i 1971.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Hvad søger nutidens spiritisme? Søger den noget nyt, eller er det noget ældgammel, den søger? Er de veje, ad hvilke den søger det, fuldstændig nye – eller har vejene været betrådt af menneskeheden igennem århundreder eller måske årtusinder?”Omkring århundredeskiftet var folk over hele Europa og Nordamerika optaget af spiritismen. Også Rudolph Steiner interesserede sig for spiritismen, der på flere punkter overlappede med hans egne bevægelser antroposofien og teosofien. I to offentlige foredrag beskriver han spiritismens historie og udfordrer på flere punkter både spiritismens påstande og de videnskabsmænd, der afskrev spiritismen som det rene hokuspokus. Foredragene blev afholdt i Berlin i 1904.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Den danske pædagog og politiker Vilhelm Rasmussen var erklæret ateist, og i begyndelsen af 1900-tallet kunne det stadig være en hindring på jobmarkedet, hvilket det også blev for Rasmussen selv. Men religion er en privatsag, og grundloven tilsiger alle religionsfrihed og trosfrihed. I denne bog søger Vilhelm Rasmussen på grundlag af tidens pålideligste viden at give en verdslig, velbegrundet verdensanskuelse og livsopfattelse til hjælp for dem, der ikke længere kan slå sig til tåls med den religion, der er den herskende i samfundet.”Verdslig livsbetragtning” blev oprindelig udgivet i 1939.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Længslen er et grundvilkår for mennesket. Vi oplever igen og igen på ny den uro, vi kalder trang eller higen. Igen og igen dukker en følelse af uopfyldthed op i os og sætter os i gang.Det er denne uendelighedslængsel, som Mogens Pahuus undersøger nærmere i sin bog af samme navn fra 1999. Han deler uendelighedslængslen op i to former – en drømmende, fantaserende længsel og en længsel med karakter af forventning – og beskriver begge gennem først en litterær analyse af værker af blandt andre Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Tage Skou Hansen og dernæst gennem en filosofisk analyse, hvor han går i dybden med menneskets forhold til kærlighed, natur, hverdagen, tid og rum.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

”Der er gennem tidernes løb blevet givet mange definitioner af mystik og ordet blev brugt i vidt forskellige betydninger; vejen gik fra ordets oprindelige betydning som noget skjult og hemmeligt, til betegnelsen af overnaturlige evner og oplevelsen af noget over-naturligt i betydningen af, at det unddrager sig de jordiske, fysiske love – foreningen med det højeste, Gud.”Marie Mikulová Thulstrups afhandling beskriver de forskellige forståelser af begrebet mystik for derigennem at kunne finde frem til en definition af begrebet i både filosofien og kristendommen, hvor betydningen på mange måder afviger fra hinanden. Bogen udkom første gang i 1974.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Europa har i flere tusinde år lagt grund til en uafbrudt række af dybe forandringer i alle samfundsforhold. I ”Brydningstider i Europas historie”, der udkom første gang i 1910, dykker historiker Gustav Bang ned i kristendommens gennembrud, reformationstiden og den franske revolution og ser nærmere på, hvordan de store omvæltninger, der fulgte med, har formet den verden, vi kender i dag.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

”For at gå over til de religiøse fænomener, tag så tungsindet, der, som vi vil få at se, danner en væsentlig bestanddel i al religiøs udvikling. Eller tag den lykkefølelse, som den fuldbragte tro meddeler. Eller de henrykkelsestilstande med indblik i sandheden, som alle mystikere fortæller om. Dette er alt sammen særlige tilfælde af en slags menneskelig erfaring med en ejendommelig vid synskreds.”Psykolog og filosof William James undersøger religiøse oplevelser ud fra et psykologisk perspektiv. Bogen ser blandt andet på religion og nervelivet, religionens rolle i nogle sygelige tilstande, mystikernes religiøse oplevelser og religiøs omvendelse. ”Religiøse erfaringer” er et hovedværk inden for både psykologi, filosofi og religionsvidenskab. Bogen består af en række forelæsninger, der oprindeligt blev afholdt i 1901-1902. Den er oversat til en lang række sprog og udkommet over store dele af verden.William James (1842-1910) var en amerikansk psykolog og filosof. I over 30 år var han professor ved Harvard University i psykologi og filosofi, og han udgav en lang række bøger om blandt andet religion, psykologi og filosofi. Hans teori om bevidsthed som en kontinuerlig strøm er blevet til begrebet stream of consciousness, som vandt frem som litterær genre i starten af det 20. århundrede. William James var storebror til forfatteren Henry James.

”Vi skal alle dø – men ikke jeg. Døden er ikke for mig. Jeg tegner livsforsikringer og køber gravsted, men den slags er bare en formalitet og skik og brug. Døden er ikke for mig.Jeg går mod døden, hvor jeg går.Nej, dette pronomen er forkert. I går mod døden, ikke jeg. Døden er ikke for mig.”Den svenske forfatter Sven Delblanc filosoferer i slutningen af sit liv over døden og den kræftsygdom, han bliver ramt af i 1990. Bogen er et forsøg på at forstå døden og finde sig til rette med den. Døden indhentede Sven Delblanc i 1992, året efter bogen udkom.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Johanne Münters ”Chrysantemum” indeholder en samling japanske småhistorier, der giver et indblik i japansk kultur og åndsliv. Gennem fortællingerne kan man blandt andet blive klogere på Japans blomster og deres dyrkelse af ræven som mytologisk væsen.Bogen er udgivet i forlængelse af ”Fra morgenrødens rige”, men kan læses uafhængigt af denne. Den udkom første gang i 1901.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Johanne Elisabeth Münter (1844-1921) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var gift med en søofficer, hvilket betød, at hun og den store børneflok i flere perioder levede som udlandsdanskere. I 1895-98 opholdt hun sig i Japan, og mødet med det eksotiske land inspirerede hende til flere bøger. Som andre kvinder fra det velhavende borgerskab kastede Münter sig i 1890'erne ud i det offentlige liv for at drive kvindesag, bl.a. i kølvandet på Kvindernes Udstilling 1895 og under indflydelse af valgretskampens genopblussen sidst i årtiet.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.Bogen udkom første gang i 2000.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Mon der kan tænkes at leve noget menneske, der ved sig fri for at gå med ønsker i sit hjerte, som han gerne vil se opfyldt?De fleste, der kender blot en smule til menneskenes børn, som de virkelig har det, vil sikkert svare nej hertil. Eller – efter nogen omtanke – vil de måske tilføje: ’Det skulle da være sådanne sjæle, der står ved livsvejens ende, og som om en føje stund er inden for faderhusets skærmende mure, som derfor er rejsefærdige og løste fra alle jordlivets krav!’”Hvad ønsker menneskene sig af livet? Hvordan forholder Biblen sig til menneskenes mange lyster og længsler efter ting, de måske hverken har brug for eller godt af? Med eksempler taget direkte fra Biblen og ”Sankt Augustins Bekendelser” fortæller sognepræst Frederik Friis Berg om kristendommens syn på menneskenes ønsker, gode som onde.Bogen udkom første gang i 1919.Frederik Friis Berg (1872-1945) var en dansk forfatter og sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han står blandt andet bag den lille bog ”Det bedste af alle ønsker” fra 1919.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

”Mennesker, der beder, ved, at Gud kræver et vist afsavn af dem. Gennemfører de ikke dette afsavn, kommer de ikke af pletten, for så kan de ikke nå målet. I gamle dage kaldte man afsavnet askese. En solodanser ved, hvor lidt og hvad han må spise og drikke for at kunne danse; en kristen ved, hvad han kan tillade sig, og hvad han skal afstå fra for at være under nåden (på trods af, at mange tror falsk, at de altid er under nåden). Synder man, er man ikke under nåden, medmindre man angrer; det at angre er altså også et stadium i den metode at blive kristen, en stadig bedre kristen.”Hvad skal der til for at være en god kristen i dagens Danmark? Hvad vil det sige at leve et kristeligt liv? Hvordan kan man forstå Jesu budskab på en måde, der giver mening i ens eget liv? Alt dette diskuterer Marie Mikulová Thulstrup i sin bog ”Den kristne meditation”. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå kristendommen og dens budskaber bedre. Den udkom første gang i 1975.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Can a monopoly coexist with democracy? Dive into an analysis of Google's recent antitrust case with Albert A. Anderson, exploring the roots of distributive justice from Plato and Aristotle to modern-day market dynamics. We unravel the implications for democracy when corporate power overshadows individual wealth and question the ethics of unbridled capitalism in the pursuit of the common good.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Maurice Maeterlincks essays befinder sig ofte i grænselandet mellem litteratur og filosofi, og det er også tilfældet for de mere end hundrede korte tekststykker, der tilsammen udgør ”Visdommen og skæbnen”. I denne bog giver Maeterlinck sin læser gode råd til, hvordan man opnår et liv fyldt med glæde, ro og kærlighed. Bogen, der er fra 1898, udkom første gang på dansk i 1925.Grev Maurice Polydore Marie Bernard Maeterlinck (1868-1949) var en fransksproget belgisk forfatter, som primært skrev skuespil, digte og essays. Et par af hovedtemaerne i forfatterskabet er døden og meningen med livet. Maurice Maeterlinck modtog Nobelprisen i litteratur i 1911.