Filosofi og religion

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

Snehild, die während eines blutigen Kriegs zur Welt gekommen ist, wächst in der Stadt Himlinge auf. Im Alter von zwölf Jahren wird sie von immer stärkeren Visionen heimgesucht. Snehilds Mutter erkennt in ihr die Fähigkeiten einer Seherin. Zusammen mit Roald und Aslak, den Zwillingssöhnen des Königs, soll Snehild zur Runenleserin und Kämpferin ausgebildet werden. Dies erregt den Zorn von Ragnfried, der mächtigsten Seherin der Stadt, die um ihre Position fürchtet. Für Ragnfried steht fest: Snehild muss aus dem Weg geräumt werden. Koste es, was es wolle …Die Geschichte einer jungen Frau, die sich gegen übermächtige Feinde behaupten muss, um ihren Platz in der Gesellschaft einnehmen zu können.Carolin-Therese Wolff ist ausgebildete Sprecherin und schreibt, spricht und produziert seit Jahren Hörspiele.Die dänische Autorin Anne-Marie Vedsø Olesen gilt in ihrem Heimatland längst als Meisterin historischer und mythologischer Stoffe. Mit Snehilds Abenteuern – inspiriert von der Edda – stellt sie sich nun erstmals dem deutschen Publikum vor.

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er formuleret i en levende og humoristisk tone. Bogen, som er skrevet i 1790’erne, diskuterer det emne, der til evig tid vil være relevant at holde sig for øje: Er det muligt at opretholde fred i verden i det helt lange løb?Denne oversættelse af "Den evige fred" udkom første gang i 1889.Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof, der har haft enorm indflydelse på filosofihistorien helt fra oplysningstiden og frem til i dag. Han er særligt kendt for sine værker "Kritik af dømmekraften", "Kritik af den rene fornuft" og "Kritik af den praktiske fornuft" samt for sit begreb det kategoriske imperativ og sin erkendelsesteori. Immanuel Kant er hovedkraften i den filosofiske retning tysk idealisme.

Certero ensayo del literato Juan Valera en el que enfrenta las nociones de la moral cristiana de su época con la idea de progreso social, político y cultural imperante en la españa del siglo XIX, defendiendo ambas posturas y al mismo tiempo arrojando una mirada crítica sobre ambas.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

Definida por el autor como un «diálogo filosófico», Gopa es un texto teatral de Juan Valera que nos presenta una ciudad oriental del 593 a.C. en la que dos personajes discuten sobre temas como el amor, la trascendencia, la compasión y el sentido de la vida.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

Kirjoittaessaan Joel Lehtosen elämään perustuvia teoksiaan Markku Turunen on kerännyt ylös muistiinpanoja ja materiaaleja, joista on syntynyt monitasoinen ja omakohtainenkin esseeteos Löytötavaraa. Suuri osa teoksen esseistä käsittelee Lehtosta, mutta myös 1800-luvun lopun ja 1900-luvun alun aatesuuntauksia, joista Lehtonenkin on saanut vaikutteita: anarkismia, nihilismiä, nietszcheläisyyttä, eksistentialismia, valtiososialismia ja esimerkiksi Oscar Wilden individualistista sosialismia. Näitä aatteita peilataan myös nykyaikaan ja Turusen omiin kokemuksiin vasemmistoradikalismista, joiden kuvauksessa Turuselle ominainen surkuhupaisa huumori kukkii.Löytötavaraa sai Savonia-kirjallisuuspalkinnon vuonna 2008.Markku Turunen on suomalainen kirjailija, jonka teoksissa näkyy taitava humoristinen ote. Turusen tuotantoon kuuluu romaanien ja novelli- ja esseekokoelmien lisäksi myös näytelmiä, kuunnelmia ja tv-käsikirjoituksia. Hän sai Savonia-palkinnon vuonna 2008 teoksesta Löytötavaraa ja Kaarle-palkinnon vuonna 2011 teoksesta Juuston pimeä puoli.

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”En ung dansk filosof skriver syv breve til en veninde; hun og han er stærkt knyttet til hinanden, men vil måske aldrig mere mødes. Brevdialogen mellem de to danner rammen om en beskrivelse af den lidenskab, som præger vores hverdag under sundhed, sygdom og helbredelse. Emnet er ellers tungt nok, for det drejer sig om det psykosomatiske syn på vores livsførelse; men det går fint. Stilen er rask og charmerende, og de seriøse pointer er mange.”Palle Gad, speciallæge, Integreret Tidende”Det lidenskabelige menneske” udkom første gang i 1990.Per Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Pohjoismainen Game of Thrones on vangitseva kertomus vallanhimosta ja vahvoista naisista. Snehild syntyy myrskyisenä talviyönä keskelle veristä sotaa. Lapsenpäästäjäksi saapuu mystinen jättiläisnainen, ja Snehildin tullessa maailmaan nornat henkäisevät ennustuksensa. Vuosia myöhemmin Snehildin kotikaupunki Himlinge on poliittisen kuohunnan pyörteissä. Kuningas Tormod epäilee lankoaan juonitteluista. Kuninkaallinen neuvonantaja Brynjulf Korpinsilmä kantaa huolta, kummasta kuninkaan kaksospojista on valtaistuimen perijäksi. Kaupungin ylipapitar Ragnfriedissa kytee kateus kuninkaallisen perheen parantajaa kohtaan. Kun parantajan tyttärellä Snehildillä vaikuttaa kaiken lisäksi olevan ennustamisen taito, päättää Ragnfried raivata tytön pois tieltään. Ragnfried ei kuitenkaan tiedä, että Snehild on jumalten suosiossa ja nornien siunaama. Tyttö pakenee Himlingestä ja aloittaa matkan kohti totuutta – itsestään, perimästään ja voimiensa mitasta. Snehildin kohtalo kietoutuu Himlingen valtataisteluihin tiukemmin kuin kukaan voisi aavistaa. Snehild – Midgårdin näkijä aloittaa vangitsevan fantasiasarjan, joka vie lukijansa keskelle rikasta ja polveilevaa pohjoismaista mytologiaa. Vallanhimon, verikoston ja väkevän taikuuden maailma tarjoaa pohjoismaisen vastineen George R. R. Martinin Tulen ja jään laululle. Romaani on voittanut Tanskan yleisradion Novel Award -palkinnon ja sen elokuvaoikeudet on myyty. KIRJASTA SANOTTUA "Pohjoismainen Game of Thrones. Selkeä suositus." -Troldspejlet "Hyvin kirjoitettu, hyvin taustoitettu, sävyltään omaperäinen – perusteellisen jännittävä." -Weekendavisen "Niin viisas ja vauhdikas, että malttamattomana odottaa seuraavan sivun kääntämistä – ja mitä niikseen tulee, jatko-osan ensimmäistä sivua." -Dagbladenes BureauAnne-Marie Vedsø Olesen on tanskalainen kirjailija, joka on kirjoittanut useita palkittuja ja kriitikoiden ylistämiä historiallisia romaaneja. Vedsø Olesen paljastaa laajan historian ja pohjoismaisen mytologian tuntemuksensa kirjasarjassaan Näkijän tie. Palkittu fantasiasarja on saanut inspiraationsa islantilaisesta muinaistarujen kokoelmasta Runo-Eddasta.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Millaista oli ystävyys antiikin Rooman aikaan?Kun roomalainen kernaali Scipio Africanus nuorempi kuolee, hänen ystävänsä Gaius Laelius Sapiens pohtii ystävänsä poismenoa omien tuttujensa kanssa. Samalla keskustelu keskittyy ystävyyteen, sen merkitykseen ja filosofiaan. Millaisia ovat tosiystävät? Saako ystävyyteen sisältyä hyötymistä? Mitä ystävän puolesta voi tehdä? Entä miten välttää ystävyyssuhteiden päättyminen? Asioita käsitellään Scipion ja Gaiuksen ystävyyden kautta.Laelius eli ystävyydestä on Ciceron kiinnostava, filosofinen klassikkoteos ystävyydestä.Marcus Tullius Cicero (106 eaa–43 eaa) oli roomalainen poliitikko, joka kirjoitti erityisesti filosofista ja yhteiskunnallista kirjallisuutta. Hän työskenteli myös lakimiehenä.

Sukellus ikonisen ajattelijan teorioihinMarkiisi de Sade (1740–1814) on länsimaisen kirjallisuuden merkittävimpiä henkilöitä. Sade pohti useissa teoksissaan pahuutta – hänen kirjoituksensa julmista teoista johtivat siihen, että jopa sana sadismi juontuu Saden nimestä. Saden vaikutus nykyajatteluun on kuitenkin vielä suurempi kuin ensiksi uskoisi. Markiisi de Sade ei sulattanut ajatusta absoluuttisesta optimismista, jonka sanelemana kaiken pahuuden alla olisi hyvyyttä. Hänen maailmankuvassaan pahuus vie onnen ja menestyksen ääreen. Saden ajatukset ovat 2020-luvulla kylmäävän ajankohtaisia.Timo Airaksisen Markiisi de Saden filosofia on innostava sekoitus Saden filosofian tulkintaa ja kirjallisuuskritiikkiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

”Vi er i vores gode ret til at afgøre, hvad vi har brug for, men der er andre i båden, og det stiller os over for valg, som kan være svære at træffe. Ikke desto mindre er trøsten, at der trods alt er mulighed for at få mere plads til de personlige lyster, og når det lader sig gøre, kan der nås frem til noget, vi alle har brug for. Kort fortalt går det ud på at kunne føre et liv, som vi kan være bekendt at kalde vores eget og samtidig få den nødvendige ro i sjælen.”Der skal være plads til alle i et samfund, men det kan være svært at tage hensyn til sine egne behov og evner, hvis man stadig vil passe ind i fællesskabet. Filosof og forfatter Per Betzonich-Wilkens bog kommer med løsninger på problemet med at give sig selv plads og lov til at være sig selv, uden at det går ud over andre mennesker i samfundet eller i ens omgangskreds.”Løsninger” er en praktisk filosofibog, der beskæftiger sig med et emne, langt de fleste vil kunne genkende i en eller anden afskygning. Bogen udkom første gang i 1993.”Per Betzonich-Wilken taler ligefremt og livsbekræftende med læseren om nogle af tilværelsens væsentlige fægtekampe. Hyppige små stænk af malurt og humor bevirker, at man ikke forfalder til at tro, at noget er nemt. Han får én til at erkende, at det kan betale sig at gribe om sine indre nælder – vel at mærke uden navlebeskuelse og frelsthed”Vibeke Steinthal, INPer Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Mange gange har du sikkert stillet dig selv spørgsmålet: Var det nu en tilfældighed, det, som jeg lige oplevede?Nu til dags er vi alle klar over, at universet på den ene eller anden måde har en fysisk indflydelse på vort daglige liv. Eksempelvis tyngdekraftens påvirkning.Men hvorledes har universet en psykisk indflydelse på os mennesker?""Åndens dybe spor" fokuserer på alt det, der er uden om det kropslige og fysiske, og alt det, der ikke kan ses, men kun føles. Bogen beskriver, hvordan vi ikke alene er udstyret med en sjæl og en krop, men også hvordan vores indre, vores psyke i virkeligheden styrer kroppen."Åndens dybe spor" er en inspirerende og interessant bog for alle, der interesserer sig for selvudvikling og for at se verden på en ny måde. Den udkom første gang i 1993.Bent Petersson er en dansk forfatter, der står bag en lang række selvhjælpsbøger. Han bruger metoden psymagine, som hjælper folk til at leve et bedre og mere positivt liv. Bent Petersson har blandt andet udgivet bogen "Følelsernes forunderlige sprog" og "Åndens dybe spor".

Can art and censorship coexist in a democracy?From recent book removals in Florida schools to historical book burnings, Albert A. Anderson explores the implications of censorship on free speech and democracy. Delving into the role of arts, this episode raises questions about the value of both intrinsic and extrinsic aspects of artistic expression.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

What is the role of social media in shaping our understanding of truth? Can we trust traditional media sources? Join Albert A. Anderson as he explores the challenges of navigating information in the digital age and the importance of critical thinking in a democracy.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Can artificial intelligence pose an existential threat to humanity? Join Albert A. Anderson as he revisits a paper he wrote decades ago, exploring the risks of AI and its exponential growth. Discover the surprising parallels between past predictions and the alarming concerns raised today about our control over this advancing technology.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Is democracy at risk when political divisions turn into internal battles?In this episode, Albert A. Anderson explores the recent struggles within the U.S. House of Representatives and their implications for the common good.He delves into the philosophical principles underlying human governance and the importance of seeking the common good in a democratic society. Join Anderson, as he analyzes the role of rhetoric, the rise of 'populism,' and the impact of media in shaping public opinion.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Does personal character matter in politics? As legal actions loom over Donald Trump, Albert A. Anderson delves into the philosophical implications of character in a moral and political sense. Drawing on Plato's insights, he explores the connection between personal character and different forms of government, shedding light on the state of democracy today and the impact of character on political choices.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.