Filosofi og religion

Mumier, pyramider och skimrande guldskatter. Det här är berättelsen om det forna Egypten.Få riken har en dragningskraft lika stark som det forna Egypten. Dess mysterier har fascinerat oss under årtusenden, och otaliga teorier har framlagts i ett försök att förklara allt från deras lysande ingenjörskonst till de ritualer som skulle blidka deras många gudar. När forskarna väl lyckades avkoda hieroglyferna fick eftervärlden för första gången en inblick i den uråldriga civilisationens hemligheter. I denna upplaga av ”Allt om historia” reser vi tillbaka till det forna Egypten och hör de episka berättelserna om livet i det förlorade riket och de faraoner som styrde över dess invånare. Vi möter mäktiga faraoner, bevittnar vilda orgier och tar del av forskarnas senaste svar på de många gåtor som omgärdar Tutankhamun."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

I det lille hæfte ”Fra storbyens arbejdsmark”, der udkom første gang i 1923, gennemgår Axel Malmstrøm Indre Missions meget forskelligartede arbejde i København i et forsøg på at skaffe økonomisk hjælp til missionshuset Bethesda i Rømersgade.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

I denne bog fremstiller Kirsten Hyldgaard de filosofiske implikationer af Jacques Lacans (1901-1981) psykoanalyse; hvordan tænkes klassisk filosofiske begreber som subjekt, objekt, sandhed, den anden og det reelle i psykoanalysen. Begreber som neurose, perversion og psykose er snarere filosofiske begreber – eksistentialer – end kliniske begreber; de tænkes ikke som afvigelser fra en norm, men som mulige måder, hvorpå subjekter kan være i verden. Fantasien til afmagten er Kirsten Hyldgaards ph.d.-afhandling, men er skrevet således, at den også kan fungere som introduktion til et vanskeligt forfatterskab. Den udkom første gang i 1998.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Sappho, for de elskende unge den sødeste lindring i kviden,Enten Pierias land sammen med musernes flokEller Helikons bjærg, det vedbendrige, dig smykker,Musen fra Eresos, lig dem i begejstrende glød,Eller Hymén Hymenaios med faklen, der straaler,i haanden.”Sappho er en af de mest kendte digtere, men hun er langt fra den eneste gudbenådede kvindelige digter i græsk litteraturhistorie. Fr. Moth beskriver ni af de største kvindelige digtere i græsk litteraturhistorie og bringer nogle af digterindernes smukkeste vers. Bogen udkom første gang i 1929.Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.

Denne lille bog fra 1903 giver en levende indblik i en dansk sprogforskers oplevelser af det land, man dengang kaldte Persien, og som man i dag kalder Iran.I bogen beskrives en rejse til landet, og herefter går forfatteren ind i en diskussion af landets politiske forhold, livet i byerne, agerbrugskultren, religionen og folkesjælen.Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i Persien, og som gerne vil vide, hvordan man så på landet med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

Hvordan levede man som kristen i oldkirkens tid? Hvordan omgikkes man sine hedenske naboer? Hvad var kvindens stilling i samfundet? Disse spændende spørgsmål og flere til forsøger Helge Haystrup at besvare i den kirkehistoriske bog ”Oldkirken”, der udkom første gang i 1974.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”Eksistensfilosofien er ikke specielt let tilgængelig og det sprog den er beskrevet i er lige så kompliceret som så meget andet. Men når først man har forstået de centrale begreber, så er de faktisk ret enkle og især er de umiddelbart anvendelige på menneskelig oplevelse.”Med udgangspunkt i store tænkere som Buddha, Sigmund Freud og Martin Heidegger fortæller psykolog Karsten Borg Hansen om den eksistentielle terapi og dens særlige udgangspunkt. Bogen giver en let tilgængelig indførelse i eksistentiel terapi og viser, hvordan det enkelte menneske kan bruge den til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere niveau.Bogen udkom første gang i 1998.Karsten Borg Hansen (f. 1947) er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet og har en alsidig karriere bag sig. Han har blandt andet arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, ungdomspsykiatrisk afdeling samt undervist i sundhedspsykologi og psykoterapi.

”Ud fra den kendsgerning: et sundt legeme – en sund sjæl samler opmærksomheden sig i Europa almindeligvis om legemskulturen, mens man i Østen hylder den mindst lige så fuldgyldige overbevisning: en sund sjæl – et sundt legeme, og derfor søger en direkte påvirkning af visse sjæls- og karakteregenskaber.Disse to bevægelser, der begge kan henvise til rig erfaring og store resultater, knyttes her sammen i et system, som direkte påvirker både de åndelige og de legemlige funktioner, og som derigennem yder sine udøvere et overraskende godt udbytte.”Mundheldet ’en sund sjæl i et sundt legeme’ høres tit, men hvad betyder det egentlig i praksis? Det går Sophus J. Nervil i dybden med i sin bog ”Åndelig og legemlig træning” fra 1923. Bogen indeholder en lang række øvelser, der kan laves dagligt for at opnå et fuldkomment herredømme over sig selv både fysisk og psykisk.Sophus J. Nervil (1874-1941) var en dansk billedhugger og forfatter, der skrev en lang række bøger om yoga og okkultisme. Han var uddannet billedhugger på Kunstakademiet og vandt stor anerkendelse for sine statuer og modtog blandt andet priser fra Akademiet og legater fra Hielmstierne-Rosencrone og Ronges fonden. Sophus J. Nervil fik stor interesse for Østens mystik og de asiatiske religioner, der i 1880’erne vakte stor interesse i Europa. Han skrev blandt andet bøgerne ”Åndelig og legemlig træning” og ”Tankens magt” om disse emner.

”Af oldtidens religioner er det gamle Ægyptens religion den, der foreligger tydeligst og fyldigst belyst af samtidige kilder. Den store mængde af bevarede religiøse tekster fra ’Pyramideteksterne’ o. 2200 f.v.t. til den græsk-romerske periodes (332 f.v.t. - o. 200 e.v.t.) tempelindskrifter og religiøse papyrusdokumenter gør det muligt ret nøje at studere Ægyptens religion og dens enestående kontinuitet over en periode på 2000 år.”Det gamle Ægyptens religion er en af de mest mangfoldige og fascinerende af alle de store religioner. Religionshistoriker Jørgen Podemann Sørensen bringer oversættelser af de vigtigste religiøse dokumenter fra Ægyptens religion og forsyner hver tekst med forklarende noter, der sætter dem i kontekst for læseren.Bogen udkom første gang i 1999.Jørgen Podemann Sørensen (f. 1946) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Han underviste og forskede i mange år i religionshistorie med særligt fokus på ritualstudier og oldtidens ægyptiske religion. Jørgen Podemann Sørensen har udgivet et væld af bøger og artikler og har længe været en stærk stemme i religionsdebatten.

”Farao Ramses 2. regerede Egypten i næsten 67 år – og han blev aldrig træt af at tale om sine egne bedrifter. En velsmurt propagandamaskine sørgede for at hylde Egyptens hersker i utallige inskriptioner og ved at rejse kolossale statuer, der forestillede Ramses.”Da det endelig lykkedes egyptologerne at knække hieroglyffernes kode, væltede det frem med vilde historier og beskrivelser af det spændende oldtidsriges mange herskere. I denne udgave af ”Alt om historien” rejser vi helt tilbage til det gamle Egypten og hører de vilde fortællinger om livet i det svundne rige og de faraoer, der herskede enevældigt over de utallige indbyggere.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Når Jesper Lohmann bringer os gennem sit liv med troen som prisme, er det i samtale med bl.a. Johnny Cash, Bob Dylan, Jesus, Paulus og Augustin.I barndomshjemmet i parcelhuset i Smørumnedre gik man som det naturligste i kirke til jul, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men allerede den unge Jesper længtes efter mere. Det første konkrete minde om, at kristendommen kunne mere end at være tradition, var efter begravelsen ved farens alt for tidlige død. Moren citerede en salme, der indeholdt påskens budskab, og det virkede forløsende ikke at stå alene med sorgen, men at føle i krop og sjæl, at andre havde gennemlevet det samme.Jesper Lohmann skriver med en rå ærlighed, en kærlig afklarethed og en følsom livsappetit. Det er en tur gennem mørket og en taknemmelighed for lyset.”Kristendommen ifølge …””Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Jesper Lohmann (f. 1960) er uddannet skuespiller fra elev­ skolen ved Odense Teater og har siden sin debut i 1989 optrådt på de fleste af landets teaterscener og medvirket i en lang række Tv­-serier og film. Han er kendt for sin alsidighed og har bevæget sig i alle genrer indenfor skuespillerfaget. Har ved siden af sit almindelige virke i faget skrevet og produ­ceret en række anmelderroste musikdramatiske fortællinger om bl.a. Tom Kristensen, Johnny Cash og Otto Brandenburg.

Det här är berättelsen om imperiets födelse, guldålder och undergång. Enligt romarnas egna myter grundades staden Rom år 753 f.Kr. Genom århundranden av tårar, triumfer och svindlande innovationer steg Rom till att bli ett av historiens största imperier. Men liksom allt annat, varade dess storhetstid inte för evigt. I början av 300-talet började riket falla isär, konfronterat med det oundvikliga slutet på sin guldålder.De åtta historierna som vi har samlat här berättar om rikets tidiga seger över ärkefienden Karthago, ingenjörernas förbluffande skicklighet, jakten på rikedomar och trycket från yttre och inre fiender som till slut ledde till imperiets undergång. ”Tusen år av Romarriket” är ett fönster till en svunnen era och ett absolut måste för alla historieälskare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

I sommeren 1997 står tyske Jan Ullrich og smiler ud til en kæmpemæssig folkemængde i Paris. Han er lykkelig, for han har lige vundet verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Alt imens er en hvis texaner i gang med at kæmpe sig tilbage fra afgrunden og op på cyklen igen, efter han året forinden blev diagnosticeret med testikelcancer og spået en meget lille chance for overlevelse. Lance Armstrong dominerede Touren i årene 1999-2005, og i disse år var hans største rival, den evige toer, Jan Ullrich.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om deres rivalisering. Om hvordan den ene var skabt til at køre på cykel, og hvordan den anden vandt på ren og skær vilje og vrede. Med i studiet for at fortælle historien er journalist of forfatter Joakim Jakobsen og tidligere cykelrytter Brian Holm.Vært: Oscar Riis-HansenGæster: Joakim Jakobsen og Brian HolmLyddesigner: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Arvoituksellinen matka faraoiden, muumioiden ja pyramidien valtakuntaan!Muinaisessa Egyptissä on salaperäistä hohtoa aina kulta-aarteineen haudatuista muumioista kissojen asemaan ja Tutankhamonin salaisuuksiin. Hieroglyfein kirjoitetut viestit menneisyydestä ovat johtaneet nykytutkijat egyptiläisen historian lähteille, ja faraoiden maasta paljastuu edelleen kiinnostavia tietoja.Tämä teos tarjoaa matkan temppeleihin ja taistelukentille, sukeltaa jumalattaren kammioon ja antaa pääsyn faraon pöytään. Myös tavallisten egyptiläisten arkiset askareet, perinteiset rituaalit ja ihmissuhteet otetaan tutkimuksen kohteeksi. Astu siis ajassa taaksepäin ja tutustu muinaisen Egyptin elämään!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

”Heksenes advokat” fra 1981 er en omarbejdet og revideret udgave af Gustav Henningsens doktordisputats ”The witches' advocate”, der omhandler historiens største hekseproces, som fandt sted i Baskerlandet i det nordlige Spanien i starten af 1600-tallet. Sagen belyses ud fra inkvisitoren Alonso de Salazars (1564-1636) rapporter fra hans undersøgelse af heksetroen – som i øvrigt bliver historiens første videnskabelige undersøgelse af emnet – i hvilken han redegør for dennes psykologiske og sociologiske grundlag. Gennem sine undersøgelser medvirkede Salazar direkte til, at hekseforfølgelserne ophørte i Spanien tidligere end andre steder, idet han påviste, at hekse aldrig har eksisteret, men blot opstod som koncept, da man fandt på at skrive og tale om dem.Siden hen opdager Gustav Henningsen Salazars papirer i inkvisitionens hemmelige arkiver i Madrid og påviser på baggrund deraf i bogen her, at heksegalskaben i sit væsen ligner de store kollektive neuroser fra nyere tid som eksempelvis jødeforfølgelserne, og at det karakteristiske ved denne mytedannelse er, at den bliver ved med at vende tilbage i forskellige forklædninger.”Heksenes advokat” førte til en fornyet international interesse for hekseforfølgelser og samtidig en nuancering af opfattelsen af inkvisitionen.Gustav Henningsen (1934-2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998-2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.

Martin Luther var ikke bare hovedkraften bag reformationen og opbygningen af den protestantiske tradition. Han har også haft enorm betydning for hele det menneskesyn, der kom til at dominere renæssancen i Europa. I ”Martin Luther. Erkendelse og formidling” spørger teolog Jan Lindhardt, hvilket menneskesyn der var fremherskende inden renæssancen, og hvordan Luther gjorde oprør mod det. Bogen udkom første gang i 1983.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Søren Kierkegaard var teolog og filosof – og så var han københavner! I denne bog giver Niels Thulstrup et indblik i Kierkegaards gamle København, byen, der lå indenfor voldene, og i dens bygninger, gader og torve. Også Kierkegaards boliger, universitetet, studenterforeningen og københavnerne selv får et ord med på vejen. Bogen, der udkom første gang i 1987, afsluttes med et kapitel om København som symbol på Kierkegaard.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hekseforfølgelsen begyndte med renæssancen i 1400-tallet, kulminerede under reformations- og modreformationstiden omkring år 1600 og ophørte med oplysningstidens gennembrud omkring år 1700. I begyndelsen af 1960’erne begyndte en moderne heksekult at brede sig i den vestlige verden.I bogen ”Fra heksejagt til heksekult 1484-1984”, som udkom første gang i 1984, sætter Gustav Henningsen den moderne hekseopfattelse i relation til den historiske heks og gennemgår i hovedtræk hekseprocessernes historie i Europa og Danmark – og undervejs gøres der op med en række udbredte misforståelser.Gustav Henningsen (1934-2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998-2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.