Zoologi

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår.J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller om dyrene, der lever i Sydamerika og Nordamerika. Bogen beskriver pattedyr, fugle og insekter, samt fisk og andre dyr, der lever i de store søer og floder på de to kontinenter. Bogen indeholder endvidere et langt afsnit om verdenshavenes dyr.Tredje bind af ”Vor klodes dyr” udkom første gang i 1903.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr”.

”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

”Dette unge ægtepars førstefødte var den senere verdensberømte naturforsker Carl Linné. Man skulle sandelig ikke have drømt om, at konger og fyrstinder engang skulle bejle til hans gunst. Han kom til verden, mens forældrene endnu boede i den lille græstørvtækkede kapellanbolig i Råshult, i Kammerset bag det lille torudede vindue, som man kan se den dag i dag.”Svenske Carl von Linné (1707-1778) er en af de største forskere nogensinde inden for botanik og zoologi, og hans arbejde inspirerede generationer af videnskabsfolk over hele verden. Eline Begtrup, der selv var en markant stemme inden for zoologien omkring århundredeskiftet, fortæller om Carl von Linnés spændende liv, hans indflydelse på sin samtids videnskab og den store tak, fremtidige forskere skylder ham.Bogen udkom første gang i 1914.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

”Alle græshopper er imponerende kraftkarle. Ja egentlig er de verdens stærkeste dyr. Sådan at forstå, at de har de stærkeste muskler i forhold til deres vægt. Den kraft, græshoppen bruger til et spring, er stor nok til at løfte 20.000 gange dens egen vægt! Derfor kan græshoppen springe 10 gange sin egen kropslængde i højden og 20 gange så langt, som den selv er lang.”Poul Thomsen fortæller om nogle af de mindste og alligevel mest imponerende dyr, nemlig de hvirvelløse. Han beskriver deres utrolige evner, som på mange måder overstiger mennesker og andre pattedyrs, og fortæller også, hvorfor man mener, at hvirvelløse dyr en dag er de eneste, der kan overleve på Jorden.Bogen udkom første gang i 1985 og er skrevet til alle over 12 år, som interesserer sig for dyr og natur.Poul Thomsen (1938-2022), journalist og tv-vært, har i mange år været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet ”Dig og dyrene” (1976-1979), ”Dus med dyrene” (1980-1985) og ”Hund og hund imellem” (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Cosa può insegnarci il migliore amico dell’uomo? La ricercatrice Elli H. Redinger, dopo una vita passata a osservare il comportamento di lupi e cani, condivide tutti gli anni di studio in questo libro guida. Aneddoti simpatici, dati scientifici e curiosità meno conosciute; questo libro si propone come una raccolta imperdibile in grado di offrire prospettive nuove sugli animali domestici più amati e coccolati.Elli H. Radinger (1951) è una scrittrice e ricercatrice tedesca. A metà anni novanta lascia la professione di avvocato per dedicarsi allo studio dei lupi, che seguirà a stretto contatto, e per diversi mesi di seguito, nelle riserve naturali del Nord America. Dopo il successo de "La saggezza dei lupi", uscito nel 2017, nel 2018 pubblica "La saggezza dei cani".

Vincens Strøms klassiske opslagsværk med beskrivelser af de danske sommerfugle fra 1891.Formålet med bogen var at samle og indeksere al samtidens viden om de større arter af danske sommerfugle i et bind. Beskrivelserne af sommerfuglene er for de allerflestes vedkommende skrevet med originaleksemplarer for øje, og de er både detaljerede og tilgængelige.Vincens Strøm (1818-1899) var en dansk naturhistoriker, hvis væsentligste udgivelser var en lærebog om botanik og det store opslagsværk om større danske sommerfugle, "Danmarks større Sommerfugle (Macrolepidoptera). Systematisk beskrevne". Ud over sit virke som naturhistorisk forfatter arbejdede han som lærer ved Odense Katedralskole.

Hvorfor tramper mågen i det lave vand? Hvorfor bader nogle fugle i myrer? Hvorfor gylper uglen? Kan svalerne spå om vejret? Hvorfor spiser mange fugle sten og grus? Hvorfor slider småfuglene for den store grådige gøgeunge? Hvad laver alliken på ryggen af kronhjorten?Disse og mange andre spørgsmål besvarer Poul Thomsen i sin interessante bog om Danmarks fugle. Bogen er skrevet til de 10-14-årige, men kan læses af alle, der interesserer sig for fugle og natur.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Jännittävää tietoa niin susiperheen elämästä kuin myös tiikerien lisääntymisestä.Kun simpanssilaumaan syntyy uusi poikanen, tapahtuu jotain ihmiselämästä tuttua: koko lauma saapuu ihmettelemään uutta tulokasta. Emon ja poikasen välille muodostuu vahva side. Suhde ei katkea edes uuden poikasen myötä – jopa murrosikäiset kahdeksan- tai yhdeksänvuotiaat simpanssit hakevat usein emonsa luota lohtua. Mitä muuta simpanssiemon ja sen poikasen suhteeseen mahtaakaan kuulua?Eläinmaailman emoja ja poikasia on ihastuttava tietokirja eläinäideistä ja niiden poikasista. Kirja kertoo esimerkiksi gorillan, leijonan ja karhun kiehtovista perhesuhteista.Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän oli koulutukseltaan biologi. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Den danske fysiolog August Krogh afsluttede sin forskeruddannelse på Medicinsk fysiologisk institut ved Københavns Universitet med doktordisputatsen "Frøernes hud- og lungerespiration", hvori han påviser at ilt udveksles ved diffusion gennem frøhuden. Bogen udkom første gang i 1903.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Eline Begtrups bog "Dyresjælen" fra 1916 er en af de første danske naturvidenskabelige bøger, der beskæftiger sig med dyrenes psykologi. Forfatteren spillede en stor rolle i oplysning af danskerne om darwinisme og evolutionslæren, og "Dyresjælen" er et spændende bud på en populærvidenskabelig fremstilling af et vigtigt aspekt af datidens store naturvidenskabelige strømninger.Siden "Dyresjælen" udkom i 1916, har naturvidenskaben rykket sig på en række områder. Bogen skal læses som et historisk dokument over datidens syn på naturvidenskabelige emner, da en del af dens påstande kan være blevet modbevist sidenhen.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

«Cartas de animales» es una recopilación de textos breves y reflexiones de Wimpi relacionados todos ellos con distintos animales y presentados de manera epistolar. A través de estos textos breves: «La caza y la liebre», «La rana», «Los chupasangres», «De la serpiente», «Del león» o «Del burro», Wimpi reivindica la nobleza de los animales.Arthur García Núñez (1906-1956), más conocido como Wimpi, fue un periodista, humorista y narrador uruguayo. Colaboró con periódicos como «El Plata», «El Imparcial» o la revista humorística «Peloduro». También escribió libros infantiles y, tras su muerte, muchas de sus obras literarias vieron la luz.

Alle dyr har deres små særheder, som indimellem får os mennesker til at spørge, hvorfor dyrene egentlig gør, som de gør. Den elskede tv-vært Poul Thomsen har sat sig for at undersøge de dele af dyrenes vaner, liv og opførsel, som han altid selv har undret sig over. I "Padder, krybdyr og fisk" fortæller han blandt andet, hvorfor hanskrubtudsens arme svulmer op inden parringen, hvorfor firbenet kan tabe sin hale, og hvorfor nogle fisk svømmer hundredvis af kilometer imod strømmen for at gyde.Bogen kan læses af både voksne og børn og indeholder et væld af hyggelige anekdoter om oplevelser med dyr fra Poul Thomsens egen barndom og fra hans lange karriere, der til enhver tid har drejet sig om dyr.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Gennem hele sit liv interesserede Johannes V. Jensen sig for naturvidenskab og darwinisme og skrev en lang række essays, kronikker og debatindlæg herom. I "Dyrenes forvandlings" fjorten essays fortæller Jensen om livets opståen og dyrenes evolutionære udvikling. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1927.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Andet bind fortæller om Indiens vilde og forunderlige dyreliv, om Østafrikas hårdføre og farvestrålende dyr samt om Australiens kænguruer, koalaer og andre dyrearter, der er helt særegne for de mest sydlige breddegrader. Bogen fortæller også om de antarktiske dyr og deres særlige evne til at overleve under de allerstrengeste vejrforhold.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Første bind fokuserer på insekternes opbygning og skildrer endvidere en lang række planter, som er vigtige for insekternes levevis.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Første bind fortæller om Arktis’ hårdføre dyr samt om dyrene i den palæarktiske zone, som omfatter hele Europa, Afrika til og med Saharas sydgrænse samt Asien til og med Himalayas sydlige forbjerge.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Tredje bind fokuserer på selvopretholdelsens redskaber. Fordøjelsesapparatet gennemgås grundigt hos de forskellige dyr, ligesom lungefunktion og de urinafsondrende organer beskrives ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

I "Skik og brug hos insekterne" fra 1916 beskriver den franske entomolog J.H. Fabre en lang række insekters levesteder, formering og foretrukne føde. Her kan du blandt andet blive klogere på cikader, knælere, murerbier, sommerfugle, snudebiller og oldenborrer. Fabre går så levende og malerisk til sit stofområde, at hans bøger allerede i hans samtid vandt stor genklang ikke blot blandt fagfæller, men også hos helt almindelige mennesker.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

I "Skorpioner og andet kryb" fra 1916 beskriver den franske entomolog J.H. Fabre en lang række insekters levesteder, formering og foretrukne føde. Her kan du blandt andet blive klogere på skarabæer, skarnbasser, snudebiller, bladrullere, bier og skorpioner. Fabre går så levende og malerisk til sit stofområde, at hans bøger allerede i hans samtid vandt stor genklang ikke blot blandt fagfæller, men også hos helt almindelige mennesker.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andet bind beskriver insekternes forhold til menneskene.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

Insekter og spindleres liv har i mange år fascineret mennesket, og J.H. Fabres beskrivelser af de små dyr har i høj grad bidraget til at fremme interessen for dem. "Instinktets mysterier hos insekter og edderkopper" fra 1915 er skrevet i et spændende og levende sprog, der gør bogen interessant for både fagfolk og lægmænd. Bogen omhandler blandt andet den grønne løvgræshoppe, træbukken, fyrrens processionsspinder og de mange forskellige slags edderkopper.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Fjerde bind beskæftiger sig med kredsløbet. Vener, blodårer samt hjertefunktion beskrives detaljeret hos blandt andet hund, hest, okse, får, kat og gris.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Andet bind fokuserer på pattedyrene på landjorden, hvor vi blandt andet møder chimpanser, orangutanger, dværgmus og vandrotter. Vi læser endvidere om forskellige sten- og klippearter og deres specielle formationer.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

I mange år var forskere i tvivl om, hvilke dyr der i virkeligheden var tættest beslægtet med dinosaurerne. Omkring århundredskiftet begyndte forskere imidlertid at se en lighed mellem fossiler af dinosaurer og vor tids fugle.Gerhard Heilmanns bog "Fuglenes afstamning" består af en række artikler, han udgav i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift mellem 1913 og 1916. Her samler han samtidens største opdagelser inden for dette spændende emne og drager konklusioner, der fik betydning for både ornitologien og palæontologien i de følgende år."Fuglenes afstamning" udkom som bog i 1926. Det er muligt, at moderne forskning har ført til andre konklusioner siden bogens udgivelse.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.

Langt oppe i Himalayas iskolde bjerge lever sneleoparden. Den er meget sky og meget sjælden. Bogen fortæller om sneleopardernes liv. Vi følger et kuld på tre sneleopardunger og deres liv sammen med deres mor. Vi er også med, da de skal klare sig selv i den barske natur. Det er ikke dem alle, der overlever."Sneleopardens rige" egner sig godt til selvlæsning for børn fra ti år og opefter.Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.