Planternes biologi

C.H. Ostenfeld var en pioner inden for planktonforskning i de danske farvande. Han var medlem af Kommissionen for Havundersøgelser og udførte personligt mange undersøgelser i både danske og udenlandske farvande. "De danske farvandes plankton" er et af de første værker, der udelukkende fokuserer på vegetationsskildringer af netop Danmarks have, og bogen giver et spændende indblik i den danske planktonforsknings spæde start.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Græs er ikke bare græs. Der er en uanet mængde forskellige græsser og græsagtige planter, der hver især spiller en vigtig rolle i økosystemet. A. Mentz’ håndbog i græsser og græsagtige planter fra 1935 er en god vejledningsbog til, hvordan man skiller de forskellige arter fra hinanden, og fortæller endvidere, hvilken betydning arterne hver især har for vores natur.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Det danske planteliv er rigt og mangfoldigt, og i starten af det tyvende århundrede havde vilde planter, buske og træer langt større områder at udbrede sig på. Birgitte Møllers bog fra 1900 fortæller om de vilde danske planter. Bogen er opdelt efter planternes voksested, således at planter i både eng, mark, skov og mose kommer til deres ret. Det er interessant at studere, hvordan plantelivet og naturen i Danmark har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede og det nye årtusinde.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

I løbet af det nittende århundrede opstod der blandt både den velhavende og den brede befolkning en stor interesse for dansk natur. Man begyndte at tage på jævnlige udflugter ud af byen for at se, når bladene sprang ud til sommer, nyde kølige gåture i skovens skygge om sommeren og se bladene lyse i varme farver, før de faldt af om efteråret.I 1916 udkom Birgitte Møllers bog om træer og buske i de danske skove, som gav de naturinteresserede en større forståelse af den vidunderlige rigdom af arter, de befandt sig i. Når man læser bogen over hundrede år senere, er det endnu interessant at studere, hvor meget der har ændret sig i de danske skove, og hvor meget der heldigvis er overlevet siden starten af det tyvende århundrede.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.