Biovidenskab: generelle emner

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Why are we often convinced that we’re right even when we’re wrong?Why are we jealous, or paranoid, even when we have absolutely no reason to be?Why is it so easy for fake news to spread around the globe and fool us?It’s because we don’t see the world as it is, rather we reconstruct it in our mind. Reality is way too complex and multiple to be apprehended by our capacities of attention, which are quite limited, as well as our brain abilities. That is why our perception of the world is subjective and various elements influence the way we acquire knowledge and form opinions. Our brain is recreating the world in its own way – most of the time for our own good: how hard would it be if, before making a choice, we had to know about all the options available in a given situation? It would take us forever to choose an item of clothing in a store, or a meal in a restaurant! Luckily, our brain can estimate: even if it makes us imperfect and subject to illusion, delusion and error, it allows us to reconstruct the world as we know it, and live in it.However, these very useful mechanisms can sometimes mislead us and have a rather negative impact on our actions, beliefs and opinions: when our brain behaves that way, we say it is biased. Albert Moukheiber gives us tips and tricks to fight against these cognitive biases – the first one being not to trust ourselves too much and to always doubt our thinking processes, especially in this era where social networks spread information like an epidemic. In this book, filled with multiple examples from our daily lives and psychosocial experiments, Moukheiber explores the building blocks of our perception, cognition and behaviour, which are involved in acquiring knowledge or forming opinions.Dr. Albert Moukheiber is a neuroscientist and clinical psychologist. He has worked for 10 years in the psychiatry department at the Hôpital Pitié-Salpêtrière, focusing mainly on anxiety disorders and resilience. He now works as a clinician at his practice and teaches at the University Paris 8 in the clinical psychology department. He has also founded Chiasma, a structure that is interested in how our brain reconstructs reality to confirm our prior beliefs and how to promote mental flexibility. Chiasma focuses on how we form opinions and the impact of these mechanisms on our decision making. Albert is also a lecturer and a lead workshop developer for businesses and shares the latest scientific discoveries on behaviour and cognition and how they impact our daily lives.

In 2018, the first genetically modified children were born.Now we have the tools to reshape the future of our species.With a pair of genetic scissors known as CRISPR, we can select the traits of our children, avoid ageing, or cure disease. With that ability comes new risks, forcing us to face hard ethical questions.Torill Kornfeldt has travelled the world to meet the people driving this research forward. She has visited fertility clinics in South Korea, oncologists in China who are experimenting on sick patients, and biohackers in the US who want to make the new technology available to everyone. In The Unnatural Selection of Our Species, she asks: How can we handle these new tools that could change our genetic material?'Well written, knowledgeable, and engaging – exactly how really good popular science is supposed to be' Gustav Källstrand, Nobel CentreTorill Kornfeldt is a Swedish science journalist with a background in biology. She has worked in the science department of Sweden's leading morning newspaper Dagens Nyheter and at the science branch of the Swedish public radio. There she created the successful radio show Tekniksafari (Tech Safari) on new technology changing society. Her main focus is on how emerging bioengineering and technology will shape our future.

Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige teorier ser Vilhelm Rasmussen i denne bog nærmere på menneskets evolution og på dets udvikling i samtiden – blandt andet hvad angår fødselsrater og livsvilkår på landet og i storbyen.”Menneskets udvikling” udkom første gang i 1911 og senere i en ny, revideret udgave i 1937.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Fysiolog August Krogh gennemgår menneskets fysiologi lige fra celler og væv til stofskifte, nerver, muskler og sanser. "Kortfattet lærebog i menneskets fysiologi" udkom første gang i 1908.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Den mest brutale sygdom, vi har hørt om, og en af dem, der har krævet flest liv, er pesten. Den legendariske "sorte død", der hærgede Europa op gennem historien, slog mange flere ihjel, end vi hidtil har troet. Og den er meget ældre. De opdagelser, man har gjort om pesten, er ikke bare spændende for vores opfattelse af oldtiden og overgangen mellem stenalder og bronzealder, de har også potentiale til at danne grundlaget for vigtig medicinsk forskning.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Eske Willerslev har som DNA-forsker gjort nogle store opdagelser, men det har ikke altid været gnidningsfrit at nå dertil. De oprindelige folk i Australien har dårlige erfaringer med europæiske videnskabsfolk. Deres villighed til at lade sig DNA-teste for at bidrage til endnu en europæisk videnskabsmands vilde drøm, ligger på et meget lille sted, da Eske første gang forsøger at overtale dem. Det er bl.a. hans fortid som pelsjæger i den sibiriske vildmark, der ender med at give ham en god forbindelse med aboriginerne. Da resultatet endelig kommer, overrasker det hele den videnskabelige verden.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Alle mennesker i hele verden stammer fra Afrika. Vi nedstammer egentlig ikke fra aberne, som mange måske tror, men vi deler et fælles ophav, som er forgrenet for 6-8 millioner år siden. Og hvad ved vi så egentligt om tiden derefter? Om vores tidlige "prototyper" og udviklingen til det pragteksemplar som er Homo Sapiens?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen har altid været genstand for forskning, tolkning og vilde teorier. Det var et område, som Eske ikke kunne holde sig fra, trods modstand fra danske arkæologer. Så han endte med at tage til Sydsverige for at opdage, at en del af springet fra jæger-samler til landbrug primært var som følge af indvandring.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Første gang Nanna mødes med den verdensberømte danske biolog og DNA-forsker, Eske Willerslev, har hun taget en dna-test med fra et af de firmaer, hvor man kan få at vide, hvilke etniciteter man stammer fra. Hun har fået et for Eske overraskende resultat. Men hvad kan de egentligt, de tests? Og er der nogle problemer knyttet til de meget simple svar, man får?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Mange af Eske Willerslevs forskningsresultater har vendt op og ned på andre forskeres resultater. Især den klassiske arkæologi er blevet udfordret af DNA-forskningen. Materielle fund er igennem århundreder blevet undersøgt og kategoriseret for at kunne afdække mysterier fra vores oldtid, men nogle af de tolkninger er blevet skudt brutalt ned af de svar, vi nu kan få fra DNA.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Det var ikke kun Homo Sapiens, der udvandrede fra Afrika. Der var nogle forskellige varianter over temaet "mennesker", der rendte rundt i Mellemøsten, Asien og Europa og blandede sig lidt med os. Der var dog ingen andre end os, der overlevede i sidste ende. Et af Eskes studier viser, at vi, Homo Sapiens, havde udviklet strategier for at undgå indavl, hvilket var en kæmpe styrke.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Du paléolithique à nos jours, Sapiens s'est trouvé confronté à des événements naturels souvent rapides, brutaux et de grande ampleur. Pour le pire et pour le meilleur. Car si notre espèce a failli en perdre la vie, si des civilisations se sont effondrées, si récemment encore se sont ensuivies famines, guerres et épidémies, nous avons fait preuve en ces occasions d'une belle faculté de résilience.Les Lumières et la révolution industrielle sont nées de la crise climatique du XVIIe siècle. La crise du XXIe n'est pas moins prometteuse. Longtemps récusée par les historiens, l'idée que les caprices du climat jouent parfois un rôle moteur dans l'Histoire est explorée par un nombre croissant de spécialistes.Les travaux les plus récents, dans la littérature scientifique américaine notamment, offrent la possibilité de revisiter l'aventure humaine au regard des changements climatiques. Ainsi apprend-on, par exemple, que Sapiens affronta les premières méga-sécheresses de l'histoire de l'humanité, que la civilisation romaine fut emportée par un changement climatique majeur, et que les Vikings s'installèrent, à la faveur d'un optimum médiéval pendant quelques centaines d'années, au Groenland – qui fut un jour « vert » ...Pour les fans de Yuval Noah Harari et Rebecca Wragg SykesOlivier Postel-Vinay a été longtemps rédacteur en chef du magazine scientifique La Recherche ; il est le fondateur et directeur du magazine Books, et par ailleurs membre du comité scientifique du magazine L'Histoire. Il a déjà publié La Comédie du climat - comment se fâcher en famille sur le réchauffement climatique (JC Lattès, 2015). Un livre extrêmement argumenté qui permet de prendre du recul face à l'affrontement qui oppose les climatozélotes aux climatosceptiques.

Unsere globalisierte und digitalisierte Welt mit ihren trüben Zukunftsaussichten verunsichert viele. Entsprechend übermächtig ist das Bedürfnis nach wegweisenden Informationen. Doch das Informationszeitalter für alle hat sich in ein Zeitalter der allgemeinen Verwirrung verwandelt. Der Wettbewerb der Ideen, den alle freiheitlichen Demokratien für ihre Weiterentwicklung brauchen, ist zum Marktplatz für die Verbreiter von Angst, Wut und Empörung geworden. Unsere Gehirne sind mit einer konstruktiven Verarbeitung der täglichen Flut von Botschaften völlig überfordert. Wir haben die Orientierung verloren.Der Hirnforscher Gerald Hüther und der Publizist Robert Burdy beschreiben die konkreten Erscheinungsformen, Ursachen und Auswirkungen dieser Überflutung. Sie belegen, wie wir durch emotional aufgeladene Botschaften manipuliert werden und welche Gefahren daraus für uns und unser Zusammenleben erwachsen. Ihr radikaler Lösungsvorschlag lautet: konsequente Rückbesinnung auf das, was wir für ein friedvolles und glückliches Leben brauchen und wie wir unser künftiges Zusammenleben gemeinsam gestalten wollen. Wer diesem inneren Kompass folgt, kann sich im Dschungel der ständig hereinprasselnden Informationen nicht mehr verirren.Gerald Hüther, Dr. rer. nat., Dr. med. habil., ist Neurobiologe und Verfasser zahlreicher Bücher. Wissenschaftlich beschäftigt er sich seit vielen Jahren mit dem Einfluss früher Erfahrungen auf die Hirnentwicklung, mit den Auswirkungen von Angst und Stress sowie der Bedeutung emotionaler Reaktionen. Er ist Gründer der »Akademie für Potentialentfaltung« und lebt in der Nähe von Göttingen.Robert Burdy ist Journalist. Als ARD-Korrespondent berichtete er in Tagesschau, Tagesthemen, Weltspiegel aus Afghanistan, Pakistan, Indien. Seit 2001 moderiert er die Nachrichtensendung mdr AKTUELL. Er ist als Executive Coach, Rhetorik- und Medientrainer tätig.

I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Este precioso cuento narra la aventura de Jadav Payeng, el hombre que plantó todo un bosque junto al río Brahmaputra, en la India. Vinayak Varma es el autor del texto y las imágenes que acercan esta historia real a los más pequeños. Fue publicada originalmente por StoryWeaver y pertenece a la serie «Leer juntos». Relatos que exploran temas científicos y medioambientales para aprender la mejor manera de cuidarnos unos a otros y a nuestro planeta.Jadav «Molai» Payeng es un activista medioambiental y trabaja como guarda forestal. Es mundialmente conocido por haber plantado árboles durante décadas en un terreno baldío al lado del río Brahmaputra, actualmente, una reserva forestal de más de quinientas hectáreas. Ha recibido la Padma Shri, una de las más altas distinciones del Gobierno indio.

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

Eline Begtrups bog "Dyresjælen" fra 1916 er en af de første danske naturvidenskabelige bøger, der beskæftiger sig med dyrenes psykologi. Forfatteren spillede en stor rolle i oplysning af danskerne om darwinisme og evolutionslæren, og "Dyresjælen" er et spændende bud på en populærvidenskabelig fremstilling af et vigtigt aspekt af datidens store naturvidenskabelige strømninger.Siden "Dyresjælen" udkom i 1916, har naturvidenskaben rykket sig på en række områder. Bogen skal læses som et historisk dokument over datidens syn på naturvidenskabelige emner, da en del af dens påstande kan være blevet modbevist sidenhen.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

"Vor oprindelse" er intet mindre end et værk om menneskehedens historie. Bogen er en del af Johannes V. Jensens serie om evolution, som han arbejdede på i perioden 1923 og frem til sin død i 1950. Fra urmennesket og huleboeren til agerdyrkelsen og bonden med ploven skildres menneskets og samfundets udvikling gennem de historiens faser og teknologiske stadier. Gennem arkæologiske studier, gamle skriftkilder og naturvidenskabelig evolutionsteori har Jensen skrevet et imponerende værk om vores forfædre, deres vilkår og tilværelse. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1941.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

First published in 1839, ‘The Voyage of the Beagle’ by famous naturalist Charles Darwin is a vivid travel journal written over the course of his five-year journey about HMS Beagle. Full of detailed scientific observations, the journal also details his changing beliefs about species, which would go on to inform his theories on evolution and natural selection. Packed full of vivid descriptions, this is a fascinating window into the mind and workings of the renowned naturalist from this now legendary trip.Charles Darwin (1809-1882) was an English naturalist, best known for his work on the science of evolution. Though controversial at the time, his theory on natural selection and 1859 book ‘On the Origin of Species’ is now a fundamental part of modern science and studies of the natural world. His five-year voyage aboard HMS Beagle established him as a geologist and naturalist, and it was knowledge gleaned on this trip that led to his now internationally renowned theory of natural selection. Plagued by ill health in later life, Darwin died at the aged of 73 and was honoured with a burial in Westminster Abbey.

Dieses Hörbuch macht die komplexe Entstehung des Lebens auf unserem Planeten erstmals für alle verständlich. Dabei stand das Leben auf der Erde schon mehrfach kurz vor der Auslöschung. Es gab zwei Millionen Jahre dauernde Vulkanausbrüche und mehrfach schwere Asteroideneinschläge. Katastrophen, ohne die allerdings etwa die Ausbreitung der Säugetiere nicht möglich gewesen wäre. Henry Gee schildert unterhaltsam und anschaulich, wie sich das Leben immer wieder durchsetzte: Schwämme filterten 400 Millionen Jahre lang das Meereswasser, bis das Meer bewohnbar war, und langwierige 20 Millionen Jahre brauchten die Pflanzen, um sich auch an der toxischen Erdoberfläche etablieren zu können. Am Ende steht die Erkenntnis: Das Leben findet immer einen Weg.Henry Gee ist ein englischer Wissenschaftsjournalist und Autor auf den Gebieten von Paläontologie und Evolutionsbiologie.

I mange år var forskere i tvivl om, hvilke dyr der i virkeligheden var tættest beslægtet med dinosaurerne. Omkring århundredskiftet begyndte forskere imidlertid at se en lighed mellem fossiler af dinosaurer og vor tids fugle.Gerhard Heilmanns bog "Fuglenes afstamning" består af en række artikler, han udgav i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift mellem 1913 og 1916. Her samler han samtidens største opdagelser inden for dette spændende emne og drager konklusioner, der fik betydning for både ornitologien og palæontologien i de følgende år."Fuglenes afstamning" udkom som bog i 1926. Det er muligt, at moderne forskning har ført til andre konklusioner siden bogens udgivelse.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.

Das weibliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des weiblichen Gehirns beschäftigt. Ein komplexes, aber äußerst interessantes Thema!Das Werk ist eine Pflichtlektüre für alle Frauen (und Männer übrigens auch), die mehr über das Verhalten, den Hormonbalance und das Überdenken von Frauen erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanischere Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Das männliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des männlichen Gehirns beschäftigt. Mit einem wissenschaftlichen Ansatz erforscht Louann Brizendine, wie sich das männliche Gehirn vom weiblichen unterscheidet und warum Männer, generell gesehen, abenteuerlustiger und wettbewerbsfähiger sind als Frauen. Eine Pflichtlektüre für alle Männer (und Frauen übrigens auch), die mehr über das stereotypische, männliche Verhalten erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanische Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Biolog og naturformidler Anders Kofoed fortæller i denne bog om det forunderlige dyr, som i eget billede er planetens allervigtigste: mennesket.Læs om alle stadierne i menneskedyrets tilværelse og om meningen med dem - hvis der altså er en! Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud. Indimellem går Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i svære smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.Som ekspert i dyr trækker Anders Koefoed gennem bogen en række oplysende og underholdende paralleller til stadierne i alle de andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ. 

Charles Darwin er en af verdenshistoriens mest kendte og indflydelsesrige videnskabsmænd. "Liv og breve" er udgivet af hans søn Francis Darwin og gengiver foruden en lang række af den store videnskabsmands breve biografiske tekster om både Charles Darwin selv og hans slægt.I tredje del af "Liv og Breve" får vi blandt andet et indblik i Charles Darwins korrespondance omkring værket "Dyrs og planters afartning" i tiden 1863-1866. Charles Darwin skriver sammen med en række andre af tidens mest indflydelsesrige videnskabsmænd, og brevene tegner et spændende billede af det videnskabelige miljø i den vestlige verden i anden halvdel af 1800-tallet.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.