Biologi og biovidenskab

”Den gren af naturvidenskaben, som kaldes embryologi, omhandler de fænomener, som finder sted ved organismernes individuelle opståen, og dens endelige opgave er erkendelsen af de fysiske årsager til disse fænomener. Men om disse årsager har vi foreløbig ingen anelse.”Rudolph Sophus Berghs forelæsninger giver et interessant indblik i embryologiens spæde start som videnskab i Danmark. Da forelæsningerne blev udgivet som bog i 1887, blev det den første beskrivelse af embryologien på dansk og var på den måde med til at udbrede dette spændende forskningsområde i det danske videnskabelige miljø.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

I somrene 1895 og 1896 sejler det danske skib Ingolf ud på en omfattende og banebrydende ekspedition mod nord. Skibet skal lodde havets dybder omkring Vestgrønland, Island og Færøerne, hvilket aldrig før er forsøgt på denne skala.Ekspeditionen adskiller sig fra tidligere ekspeditioner ved sine utrolige fund af liv på havbunden, hvoraf nogle prøver kommer fra hele 3.500 meters dybde. Ekspeditionen anvender nye metoder til at opsamle biologisk materiale og kommer hjem med en overflod af spændende forskningsmateriale, som Ingvald Lieberkind udgiver i en forkortet udgave, som også er tilgængelig for lægmand. Bogen udkom første gang i 1902.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen ”Torsken og andre fortællinger” (1937) til det store populærvidenskabelige værk ”Dyrenes verden 1-12” (1937-1939).

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår.J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller om dyrene, der lever i Sydamerika og Nordamerika. Bogen beskriver pattedyr, fugle og insekter, samt fisk og andre dyr, der lever i de store søer og floder på de to kontinenter. Bogen indeholder endvidere et langt afsnit om verdenshavenes dyr.Tredje bind af ”Vor klodes dyr” udkom første gang i 1903.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr”.

”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

”Dette unge ægtepars førstefødte var den senere verdensberømte naturforsker Carl Linné. Man skulle sandelig ikke have drømt om, at konger og fyrstinder engang skulle bejle til hans gunst. Han kom til verden, mens forældrene endnu boede i den lille græstørvtækkede kapellanbolig i Råshult, i Kammerset bag det lille torudede vindue, som man kan se den dag i dag.”Svenske Carl von Linné (1707-1778) er en af de største forskere nogensinde inden for botanik og zoologi, og hans arbejde inspirerede generationer af videnskabsfolk over hele verden. Eline Begtrup, der selv var en markant stemme inden for zoologien omkring århundredeskiftet, fortæller om Carl von Linnés spændende liv, hans indflydelse på sin samtids videnskab og den store tak, fremtidige forskere skylder ham.Bogen udkom første gang i 1914.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Tredje bind fortæller blandt andet om frikronbladede planter som ranunkelfamilien og berberisfamilien, samt enkimbladede blomsterplanter som liljefamilie og orkidéerne.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Why are we often convinced that we’re right even when we’re wrong?Why are we jealous, or paranoid, even when we have absolutely no reason to be?Why is it so easy for fake news to spread around the globe and fool us?It’s because we don’t see the world as it is, rather we reconstruct it in our mind. Reality is way too complex and multiple to be apprehended by our capacities of attention, which are quite limited, as well as our brain abilities. That is why our perception of the world is subjective and various elements influence the way we acquire knowledge and form opinions. Our brain is recreating the world in its own way – most of the time for our own good: how hard would it be if, before making a choice, we had to know about all the options available in a given situation? It would take us forever to choose an item of clothing in a store, or a meal in a restaurant! Luckily, our brain can estimate: even if it makes us imperfect and subject to illusion, delusion and error, it allows us to reconstruct the world as we know it, and live in it.However, these very useful mechanisms can sometimes mislead us and have a rather negative impact on our actions, beliefs and opinions: when our brain behaves that way, we say it is biased. Albert Moukheiber gives us tips and tricks to fight against these cognitive biases – the first one being not to trust ourselves too much and to always doubt our thinking processes, especially in this era where social networks spread information like an epidemic. In this book, filled with multiple examples from our daily lives and psychosocial experiments, Moukheiber explores the building blocks of our perception, cognition and behaviour, which are involved in acquiring knowledge or forming opinions.Dr. Albert Moukheiber is a neuroscientist and clinical psychologist. He has worked for 10 years in the psychiatry department at the Hôpital Pitié-Salpêtrière, focusing mainly on anxiety disorders and resilience. He now works as a clinician at his practice and teaches at the University Paris 8 in the clinical psychology department. He has also founded Chiasma, a structure that is interested in how our brain reconstructs reality to confirm our prior beliefs and how to promote mental flexibility. Chiasma focuses on how we form opinions and the impact of these mechanisms on our decision making. Albert is also a lecturer and a lead workshop developer for businesses and shares the latest scientific discoveries on behaviour and cognition and how they impact our daily lives.

In 2018, the first genetically modified children were born.Now we have the tools to reshape the future of our species.With a pair of genetic scissors known as CRISPR, we can select the traits of our children, avoid ageing, or cure disease. With that ability comes new risks, forcing us to face hard ethical questions.Torill Kornfeldt has travelled the world to meet the people driving this research forward. She has visited fertility clinics in South Korea, oncologists in China who are experimenting on sick patients, and biohackers in the US who want to make the new technology available to everyone. In The Unnatural Selection of Our Species, she asks: How can we handle these new tools that could change our genetic material?'Well written, knowledgeable, and engaging – exactly how really good popular science is supposed to be' Gustav Källstrand, Nobel CentreTorill Kornfeldt is a Swedish science journalist with a background in biology. She has worked in the science department of Sweden's leading morning newspaper Dagens Nyheter and at the science branch of the Swedish public radio. There she created the successful radio show Tekniksafari (Tech Safari) on new technology changing society. Her main focus is on how emerging bioengineering and technology will shape our future.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Fjerde bind beskriver blandt andet natskyggefamilien, nellikefamilien samt karsporeplanter, der blandt andet tæller engelsødfamilien og hindebregnefamilien.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Andet bind fortæller blandt andet om rosenfamilien med skønne vilde blomster som hybenrose, klitrose og løvefod, ribsfamilien samt kernefrugtfamilien, der blandt andet tæller hvidtjørn og dværgmispel.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Første bind fortæller blandt andet om helkronbladede blomster som tidsel, kornblomst og kamille, samt klokkefamilien, baldrianfamilien og kodriverfamilien.´August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

”I foråret 1874 blev havens anlæggelse ført til afslutning; den 1 juni afleverede komitéen haven til universitetet, og direktionen overtog bestyrelse af den. Endnu var adskilligt at ordne; men den 9. oktober 1874 var man så vidt, at man kunne åbne haven for publikum. Universitetet havde herved fået en velordnet og tidssvarende botanisk have, og Københavns og landets borgere havde fået en stor, smukt anlagt park, som i tidens løb skulle vokse sig ind i deres yndest.”Professor og botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om anlæggelsen af Botanisk Have i København i 1874. Bogen fortæller både om det praktiske arbejde med at få skabt den smukke have og om de overvejelser, der lå bag de forskellige beslutninger, der førte til udarbejdelsen af haven. Bogen er udgivet i 1924 og markerer 50-året for havens grundlæggelse.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Den danske natur bugner af vidunderlige planter, blomster og svampe, og først når man går systematisk til værks, forstår man, hvor mangfoldig den danske flora faktisk er.”Grundrids af den systematiske botanik” udkom første gang i 1922. Bogen tegner et spændende billede af den danske naturs rigdom i starten af det 20. århundrede, inden man begyndte at tale om biodiversitetskrise. Når man læser bogen på denne side af årtusindeskiftet, er den blot endnu mere interessant og tankevækkende, end den har været ved sin udgivelse.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Naturen på Færøerne er blandt den mest storslåede og enestående i hele Rigsfællesskabet. Det bakkede landskab på de vindblæste øer byder på en rigdom af planter, som er helt særlige for netop Færøerne. Botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om Færøernes plantevækst i sin bog fra 1906. Bogen giver et spændende indblik i Færøernes natur omkring århundredeskiftet.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

”Alle græshopper er imponerende kraftkarle. Ja egentlig er de verdens stærkeste dyr. Sådan at forstå, at de har de stærkeste muskler i forhold til deres vægt. Den kraft, græshoppen bruger til et spring, er stor nok til at løfte 20.000 gange dens egen vægt! Derfor kan græshoppen springe 10 gange sin egen kropslængde i højden og 20 gange så langt, som den selv er lang.”Poul Thomsen fortæller om nogle af de mindste og alligevel mest imponerende dyr, nemlig de hvirvelløse. Han beskriver deres utrolige evner, som på mange måder overstiger mennesker og andre pattedyrs, og fortæller også, hvorfor man mener, at hvirvelløse dyr en dag er de eneste, der kan overleve på Jorden.Bogen udkom første gang i 1985 og er skrevet til alle over 12 år, som interesserer sig for dyr og natur.Poul Thomsen (1938-2022), journalist og tv-vært, har i mange år været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet ”Dig og dyrene” (1976-1979), ”Dus med dyrene” (1980-1985) og ”Hund og hund imellem” (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige teorier ser Vilhelm Rasmussen i denne bog nærmere på menneskets evolution og på dets udvikling i samtiden – blandt andet hvad angår fødselsrater og livsvilkår på landet og i storbyen.”Menneskets udvikling” udkom første gang i 1911 og senere i en ny, revideret udgave i 1937.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

De færreste er klar over, hvor mange forskellige græsarter der findes i den danske natur. Hvad mange tror bare er blomster, kan i virkeligheden være en græsart i blomst. Professor i botanik A. Mentz fortæller om de forskellige græsarter, og hvordan de hver især er vigtige for landbruget og for det danske samfund generelt. Bogen udkom første gang i 1935 og giver et interessant indblik i biodiversiteten i Danmark i første halvdel af det tyvende århundrede.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Vi kender jætterne som nogle overnaturlige kæmper, der ifølge nordisk mytologi kæmpede en evig kamp mod aserne. Men hvad hvis de ældgamle sagaer i virkeligheden rummer helt reelle oplysninger om det moderne menneskes opstandelse. Hvad hvis jætterne i virkeligheden var neandertalere? Det spørgsmål stiller Finn Gemynte i bogen "Jætternes saga", der udkom første gang i 2020.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

Mitä ihmisyys on? Kiinnostava katsaus omaan lajiimme.Ihminen on ainutlaatuinen nisäkäs, joka on onnistunut nousemaan maapallolla valta-asemaan – osittain muiden lajien kustannuksella. Biologit Ilkka ja Sesse Koivisto ovat useissa kirjoissaan pohtineet ihmisyyttä. Minkälaiset asiat ovat ihmiselle ominaisia?Ihmisen ääni sisältää kiinnostavia esseitä ihmisen elämään liittyvistä asioista. Miksi lapsen itku on tärkeää? Mitä tapahtuu jos itkua ei huomioida? Miten koulutus vaikuttaa meihin? Millainen vaikutus asuinpaikalla on ihmiseen? Mikä perheen tai seksuaalivietin merkitys on?Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

"Svampene vokser overalt i skove og marker, især om efteråret. Under jorden ligger svampens mycelium, et væv af fine hvide tråde, hvorfra udskyder frugtlegemerne, hvad vi i daglig tale kalder svampene. På frugtlegemet udvikles sporerne, svampenes formeringsorganer (omtrent svarende til frøet hos højere planter)."Til alle tider har folk nydt at samle svampe i skovene til brug i madlavning. Men hvor nogle svampe er velsmagende og lækre, er andre dødeligt giftige. Læge og svampekender Christopher Mundt beskriver, hvordan man kan skelne de spiselige fra de giftige svampe. Bogen udkom i 1907, og nogle af dens oplysninger kan sidenhen være blevet modbevist. Bogen er ikke desto mindre interessant læsning for enhver, der interesserer sig for svampe og botanik.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.