Astronomiske observationer: observatorier, udstyr og metoder

Astrofysiker Tina Ibsen fortæller underholdende om vores naboplanet, som gennem mange tusind år har spillet en vigtig rolle i menneskets myter og fortællinger. Der er gennemført en lang række Marsmissioner, og der er planlagt missioner mange år frem. Mars er den planet, vi har udforsket mest – bortset fra Jorden – og danske videnskabsfolk har leveret vigtige bidrag til forskningen.Tina Ibsen interviewer Jens Frydenvang, der har deltaget i styringen af Marsrobotterne, Morten Bo Madsen, der har udviklet eksperimenter til undersøgelse af Marsstøvets sammensætning, og Line Drube, der har deltaget i projektet Mars Desert Research Station i Utah, hvor man undersøger, hvordan man kan bo og arbejde sammen under fremtidens Marsmissioner.Tina Ibsen er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.

Enrique Joven, astrofísico, tras la experiencia que da el observar durante muchos años las estrellas, ha escrito una historia de los astrónomos. En el contexto en el que vivieron y observaron el cielo con pasión para intentar comprenderlo, rescatando sus increíbles hallazgos y sorprendentes vicisitudes.Desde la primera astrónoma sumeria, la sacerdotisa Enheduanna, que hace 4300 años apuntó en sus tablillas de arcilla las primeras observaciones, hasta nuestros días. Desde la mitología y la astrología hasta las ondas gravitatorias y los más modernos telescopios.Hay muchos libros de astronomía, pero tal vez nunca se había contado su historia como se cuenta aquí, de forma didáctica, amena, irónica y entretenida. De principio a fin se plantean las principales cuestiones que han intrigado al género humano desde siempre. Y muchas preguntas todavía no tienen respuestas.Enrique Joven es doctor en Ciencias Físicas. En 2002 publicó su primera novela, El libro horrible. Es autor y guionista de la serie de divlgación científica "Un Programa Estelar". Desde 1991 reside en Tenerife, donde trabaja como ingeniero senior del Instituto de Astrofísica de Canarias y colabora en prensa local.Estrellas por un tubo es la tercera obra que publica en Roca Editorial tras El castillo de las estrellas y El templo del cielo.

Hvad er mørke for en størrelse? Det undersøger vi i denne udsendelse. For det første er mørket en forudsætning for at have et observatorium, der kan undersøge stjernehimlen. Men det bliver også et vilkår for det levede liv for dem, der bor på Observatoriet.Hør om barndommen på den mørke bakke. Om hvordan vi ser mørket. Og hvad der kan komme ud af et langt liv med forskning i mørket.Medvirkende:Naturvejleder Thomas J. J. JohansenLektor emerita i astrofysik Birgitta NordströmEntreprenør Thomas GyldenkerneSigne TrojaborgKamille Nielsen, Gro Nielsen, Bjørn Nielsen, Ditte Nielsen og Rune NielsenVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

At stå ved en strand eller ved en åben mark en aften i september, mens solen går ned, og fuglene langsomt går til ro, er et magisk øjeblik. Vinden lægger sig, himlen får først et orange og senere et rødt skær, skygger og konturer udviskes. Og efterhånden toner de første, klare stjerner op på himlen. Langsomt dukker de op - en efter en - og pludselig myldrer det frem med stjerner.En observationsaften kan begynde - med genbesøg hos gamle himmelske bekendtskaber og måske nogle nye, som man ikke har hilst på før.Bogen giver praktiske råd til, hvordan man bedst studerer stjernehimlen, hvor de bedste dark sky-områder er, og om hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.Hovedafsnittet er inddelt i årstider: sommer, efterår, vinter, sommer, og det beskrives grundigt, hvordan man bedst pejler sig frem til de enkelte stjernebilleder og galakser.

I 1970 oplevede en politibetjent noget mystisk på en landevej nord for Haderslev. Bilens motor gik i stå, og en stærkt lysende tingest viste sig på himlen. Evald Maarups observation var blot en af rigtig mange på samme tid. Flyvende tallerkener slog i årtierne efter 2. verdenskrig massivt igennem som kulturelt fænomen. Var der nogen, der besøgte os? Eller var historierne drevet af frygten for den kolde krig? Vi leder efter svaret sammen med Frederik Dirks Gottlieb, som er vært på podcasten Flyvende Tallerken.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Pourquoi la vie serait-elle limitee a notre seule terre ? Et si l'univers tel que nous le connaissons pouvait etre habite par d'autres formes de vie, des plantes, des insectes, des animaux, ou meme des hommes ? Feru d'astronomie, scientifique invetere, Camille Flammarion cherche a demontrer que les galaxies regorgent de planetes ou la vie est possible. Ainsi, il devient le precurseur d'une nouvelle facon de voir la science : l'astronomie ne doit pas s'arreter a la mesure des positions des astres : elle doit s'elever jusqu'a l'etude de leur nature .Si a sa sortie, l'ouvrage fait scandale car il envisage un monde extraterrestre, il est aujourd'hui passe a la posterite pour avoir pu, par l'astronomie, la physiologie, et la philosophie naturelle, expose les conditions d'habitabilite des planetes qui nous entourent.-

"Tycho Brahes fortjenester af astronomien" er en artikel af den dansk-irske astronom John Louis Emil Dreyer om den danske videnskabsmand Tycho Brahe (1546-1601). Som astronom foretog Brahe de mest nøjagtige målinger af himmellegemet med det blotte øje i sin tid og hans observationer over stjerner og planeter blev grundstenen for den tidlige moderne astronomi. I denne artikel belyser Dreyer ikke blot Brahes liv som videnskabsmand og grundlægger af astronomien som vi kender den i dag, men beskriver også hans samtid og videnskabens fremskridt i det 16. århundrede.John Louis Emil Dreyer (1852-1926) var en dansk-irsk astronom og forfatter. Dreyer blev født i København, men drog tidligt i sit liv til Irland for at arbejde med og studere teleskoper og astronomi. Som forfatter udgav han det ambitiøse opslagsværk "Nyt generelt katalog over stjernetåger og stjernehobe", som stadig anvendes den dag i dag. I 1916 vandt han hædersprisen Gold Medal of the Royal Astronomical Society for sit bidrag til videnskaben. Dreyer har desuden fået opkaldt et krater på månen efter sig.

Den 20. juli 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen. I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta. Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere 5 bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger - senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?