Populærvidenskab

A.W. Markes ”Nyere udvikling indenfor naturvidenskaben” bygger på fem foredrag om den nyeste udvikling indenfor naturvidenskaben, som den danske fysikprofessor holdt ved et kursus for almindelig dansk præsteforening i oktober 1928. Foredragene udkom første gang på bog i 1929.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Alkohol og dets påvirkning på krop og hjerne har i årevis delt vandene hos både forskere, læger og mennesker generelt. Feltet er fyldt med myter, gode råd og anekdotebeviser, og det kan være svært at skelne fup fra fakta.Læge og elitesportsmand Knud Lundbergs bog "Før vi drikker" indeholder en lang række råd til, hvordan man kan mindske alkoholens negative effekter på kroppen. Bogen er baseret på den nyeste forskning, som var tilgængelig i midten af 1980’erne, og mange af Knud Lundbergs råd og påstande er senere blevet draget i tvivl eller direkte modbevist af nyere forskning. Selvom rådene skal tages med et gran salt, giver bogen "Før vi drikker" et spændende indblik i synet på alkohol fra et sundhedsmæssigt perspektiv anno 1987.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, læge, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

We worden omringd door stemmen. De meeste zijn echt, de andere zijn bijna echt: gesynthetiseerde spraak, gebaseerd op stemmen van mensen die ze hebben laten opnemen. Ze komen uit onze telefoon en routeplanner, we horen ze op websites en in de trein. Hoe wordt zo'n stem gemaakt, hoe wordt ze toegepast en wie heeft er plezier van? We verkennen de laatste ontwikkelingen en plaatsen accenten in gesprekken met makers, (groot)gebruikers en mensen die hun stem laten inblikken voor de toekomst. Als bonus onthult deze aflevering van "Nieuwe technologie" de identiteit van een van de bekendste Nederlandse synthetische stemmen.De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

De TomTom in de auto, Siri op de iPhone en chatbots op websites: het aantal digitale dienstverleners van de mens rukt op. Ze worden steeds slimmer en ze gaan zelfs onze emoties begrijpen. Hoe kunnen we ons voorbereiden op een tijdperk waarin kunstmatige intelligentie die van de mens evenaart of zelfs overstijgt? In 2025 kan het al zover zijn. We spreken met deskundigen uit binnen- en buitenland over ontwikkelingen waarvan de meesten van ons nog geen weet hebben.De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

Van stappenteller tot onsterfelijkheid, zo breed is het terrein van "biohacking": de wens van de mens in te grijpen in zijn geestelijke en lichamelijke prestaties. We praten met Peter Joosten, die zich heeft verdiept in alle aspecten van biohacking. Hoe ver kun je gaan bij het verbeteren van de natuur, bij zieke én gezonde mensen? Baby's ter wereld brengen die resistent zijn tegen ziektes? Wat nu moreel onverantwoord lijkt, is binnenkort misschien geaccepteerd. En kunnen we spoedig de eerste bio-criminelen verwachten, of zijn ze er al? Maar ook: waar doen we het voor? Is ons huidige leven, met al zijn beperkingen, niet juist het leven waard omdat het eindig is?De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

Praten met apparaten doen we al langer – denk aan Siri van Apple – maar sinds enige tijd verschijnen er ook zogeheten "smart speakers" op de salontafel, in de keuken en op het nachtkastje. Daar zit een "voice assistant" in. Je kunt ze met je stem tot leven wekken en opdrachten geven: muziek spelen, de lichten dimmen, het nieuws voorlezen, recepten opvragen en de ingrediënten laten bezorgen en zelfs vliegreizen boeken. We praten met de voorlopers op dit terrein over hun plannen en over wat ze al tot stand hebben gebracht, geïllustreerd met veel pratende apparaten.De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

Bitcoin is de eerste technologische vernieuwing die de consument geen geld kost, maar geld kan opleveren. Het instapniveau is laag. Peter de Ruiter schreef het boek "Bitcoins beter begrijpen". In deze aflevering van "Nieuwe technologie" laat hij de luisteraar kennismaken met mensen die winnen en verliezen, met deskundigen die cryptovaluta aanbevelen of die waarschuwen en met cryptobedrijven die een kijkje gunnen in hun keuken.De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

In de huidige gezondheidszorg is de patiënt een partner van zijn behandelaars. Arts en patiënt beslissen samen over de beste behandeling. Maar hoe zorg je er voor dat die patiënt kennis van zaken heeft? Daar worden veel digitale hulpmiddelen voor ontwikkeld, opdat de patiënt over de benodigde informatie beschikt en hij die kan begrijpen. De patiënt zelf is de grootste bron van informatie en moet daarom de spil zijn, zo wordt gezegd. Werkt dat goed? Bereid je voor op je volgende ziekenhuisbezoek en luister naar deze aflevering van "Nieuwe technologie".De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

Oliver Sacks widmet sich in seinem neuen Werk dem Zusammenhang von visueller Wahrnehmung und Bewußtsein. Es gelingt ihm wieder, komplexe Dinge verständlich zu beschreiben. Das Außergewöhnliche: Sacks schildert, wie er selbst 2005 an einem bösartigen Tumor im Auge erkrankte. Er berichtet vom Leben mit dem Krebs und dem Verlust seiner visuellen Fähigkeiten. Doch er entdeckt auch 'positive' Phänomene: milde Illusion, Halluzinationen, Veränderungen in der Wahrnehmung von Farben und Umrissen ...

Stephen Hawking legt in Zusammenarbeit mit Leonard Mlodinow sein Werk "Der große Entwurf" vor. Der britische Physiker stellt darin eine neue Theorie auf, mit deren Hilfe der Ursprung und die Entwicklung des Universums geklärt werden sollen. Eine alles umfassende "Weltformel" scheint in greifbarer Nähe...

Når man til hverdag forholder sig til tiden, sker det som regel uden de store problemer. At kaste et blik på sit ur for at sikre sig, at man kommer i rette tid til et møde eller en anden aftale er noget, vi finder helt naturligt. Men vores tidsopfattelse og måden, vi måler tiden på, rejser også nogle store og interessante filosofiske spørgsmål. I denne populærvidenskabelige afhandling dykker den danske filosof Kristian Kroman ned i spørgsmålet om tidens udmåling og inddeling.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

I denna popularisering av Masters & Johnssons verk Human Sexual Response, skildrar Per Meurling vad som sker i mäns och kvinnors kroppar vid samlag eller självtillfredsställelse – något som var sensationellt och helt nytt när boken först gavs ut 1967. Materialet ramas in av en diskussion om den då pågående sexuella revolutionen och boken riktade sig till läkare, psykologer och sociologer.tSexuellt gensvar är ett tidsdokument som kan ge en bild av människans sätt att se på sexualitet och våra kroppar under en spännande period i den moderna historien.Per Meurling (1906-1984) var en svensk religionshistoriker, författare och litteraturkritiker. Han var skribent för bland annat Social-Demokraten och Folkviljan, och skrev även pornografi för Hsons tidskrifter.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Andet bind fokuserer på pattedyrene på landjorden, hvor vi blandt andet møder chimpanser, orangutanger, dværgmus og vandrotter. Vi læser endvidere om forskellige sten- og klippearter og deres specielle formationer.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Welche Zukunft erwartet uns? Lässt sich dazu überhaupt etwas aussagen? Prognoseinstrumente gibt es viele, weltanschaulich Philosophisches noch weit mehr, und der Begriff "Utopie" hat seine Bedeutung mehrfach ins Gegenteil verkehrt. Wir blicken in diesem Spektrum Kompakt-Hörbuch von den Prozessen in unserem Gehirn bis hin zu der Frage, ob und wie wir uns wohl auf Kontakt mit Außerirdischen vorbereiten sollten.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

"De fleste ved vist ikke engang hvad enzymer egentlig er. Så det er ikke sært, hvis det bliver en overraskelse for mange, hvor meget de tekniske enzymer – som altså for de flestes vedkommende er lavet af mikrober – griber ind i deres og en masse andre menneskers hverdag."I mange årtier har enzymer spillet en stor rolle i fremstillingen af alt fra vaskepulver til øl. Knud Lundbergs bog fra 1972 fortæller om de mange forskellige måder, man bruger enzymer i industrien, og om den skeptiske holdning mange havde til dem, da de først begyndte at blive anvendt. Han giver også et bud på, hvad enzymer kan bruges til i fremtidens produktion og opfindelser.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Første bind fortæller om alverdens forskellige fisk og havdyr, om termitternes liv og imponerende termitboer samt om en lang række andre insektarter.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Gibt es eine perfekte Gesellschaft? Nein. Aber in welcher Gesellschaft wollen wir leben – vor allem, wenn es schwierig wird? Helfen da Physik, Mathematik oder die Wirtschaft? Harald Lesch und Thomas Schwartz analysieren mit Scharfsinn und Witz, welche Missstände und Fehlentwicklungen uns beschäftigen. Viel wichtiger aber: Sie begnügen sich nicht mit Krisen-Gejammer, sie wollen mehr. Ihre Schlüsse sind wissenschaftlich präzise, sind konkrete Forderungen, an Politik, Wirtschaft und jeden einzelnen. Pointiert und vor allem kreativ erklären Lesch und Schwartz, weshalb das Dorf-Prinzip hilft, singen das Lob der Grenze und lassen eine Freiheit fühlen, die Dialekt spricht und Raum gibt. Ein faszinierendes und bahnbrechendes Hörbuch – ein Hörbuch so unberechenbar wie das Leben.

Der Lauf eines Jahres steckt voller wunderbarer Rätsel und scheinbar nebensächlicher Kleinigkeiten, die oft ein Geheimnis in sich tragen. Hubert Filser, Physiker, leidenschaftlicher Wissenschaftsjournalist und begnadeter Erzähler, hat die schönsten und skurrilsten Erkenntnisse und Geschichten hinter den Phänomenen versammelt. Ein Hörbuch für alle, die das Staunen nicht verlernen wollen und Freude am Wissen haben.

Ett långt och lyckligt liv är vad så gott som alla önskar sig. Vi gör vad vi kan för att leva så länge som möjligt. Säkerligen borde det väl evolutionärt sett vara bättre om vi levde längre än vad vi gör, så att vi kan få större spridning på våra gener? Trots detta har evolutionen byggt in ett bäst-före datum hos människan. Därmed ställs vi inför den eviga frågorna: hur hanterar vi att livet har ett slut?I denna bok undersöker författaren Johan Frostegård hur livet kan förlängas utifrån de senaste upptäckterna inom vetenskapen. Han beskriver också synen på livet och döden genom historien och i olika kulturer. Det enda som är säkert i livet är döden, brukar man säga, men hur gör vi det mesta den korta tid vi har?Johan Frostegård är en svensk författare, läkare och forskare som under sin produktiva karriär gjort stora medicinska upptäckter, och varit aktiv både som professor på Karolinska institutet, och som specialistläkare inom internmedicin samt i reumatologi. Frostegård har även författat ett flertal högt uppskattade böcker, som ofta tar sig an nutidens svåraste frågor.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Påvirker porno dit sexliv? Får kvinder en bedre hukommelse af at dyrke sex? Og hvorfor har vi overhovedet lyst til sex? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om sex og samliv. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på sex.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Er iPads farlige for børn? Hvordan gør du dit barn interesseret i naturvidenskab? Og hvorfor ender man altid med at gentage sine egne forældres fejl? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om børneopdragelse og forældreskab. Vi har samlet ni skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på børneopdragelse.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Virker detox-kure? Hvordan får man sit barn til at spise sundt? Og hvorfor smager usund mad SÅ godt? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om mad og spisevaner. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på kost.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Hvad kan du som forbruger gøre for at beskytte klimaet? Nytter det noget at sortere sit skrald? Og er der egentlig en bagside ved en bæredygtig livsstil? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om bæredygtighed i hverdagen. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på bæredygtighed.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Kan man svede giftstoffer ud af kroppen? Hvordan kommer man i gang - og bliver ved - med motion? Og hvad gør vinterbadning ved kroppen? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om træning og motion. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på motion.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.

Bliv klogere med Videnskab.dk!Hvorfor fejrer vi egentlig Valentine's Day? Lever man længere, hvis man får børn sammen? Og kan man dø af hjertesorg? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om parforhold og kærlighed. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på parforhold.I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig.Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie.