Naturvidenskabens historie

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andet bind beskriver insekternes forhold til menneskene.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

A. Mentz’ "Studier over danske mosers recente vegetation" var banebrydende på sin tid, da det var den første bog, der nogensinde var skrevet om de danske moser, hvad der definerede dem, og hvorfor de var så vigtige. Bogen fortæller blandt andet om rørsumpe, plantesamfund i moserne, skovmosen, højmosen og dyndengen. Bogen er en spændende beskrivelse af dansk natur, som den så ud i starten af det 20. århundrede og nogle steder stadig gør.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før industrialiseringen og det moderne gennembrud forstod man videnskaberne i sammenhæng. Filosofi og matematik var ikke to uforenelige størrelser, men derimod gensidigt afhængige af hinanden. I dag er videnskaberne adskilt og udforskes ofte hver for sig. Denne bog er et forsøg på at besvare spørgsmålet om det er muligt at give den åndelige arv fra fortiden vækstmuligheder i nutidens tekniske verdensorden.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Studium generale. De europæiske universiteters tilblivelse" omhandler universiteternes forhistorie og tilblivelse. Gennem ti kapitler belyser videnskabshistoriker Olaf Pedersen kronologisk, hvordan universitetet som institution har udviklet sig. Fra den tidlige middelalder, hvor undervisningen var baseret på oldtidens lærdom og frem til det 13. århundrede, hvor kirken fik stadig større indflydelse på videnskaberne. I denne periode var universiteterne præget af store strukturelle forandringer, der også rummede en kamp om, hvilke dannelses- og samfundsmæssige idealer, undervisningen skulle opfylde. Bogen er et pionerarbejde inden for sit område og er veloplagt læsning til alle, der interesserer sig for kultur og historie.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Menneskeslægtens historie fra de ældste tider til vore dage hviler for en væsentlig del på generationernes kamp med og mod naturen. I forbund med naturen trådte mennesket, idet det lærte at erkende, hvad godt den gav. Og kampen mod den indledtes, da mennesket bevidst begyndte at værge sig mod allehånde fjendtlige foreteelser, der mødte det ude i naturen, i den livløse som i den levende natur.Under denne kamp for, hvad der med ét ord kan kaldes kultur, har mennesket vundet sejr på sejr; og for hver dag, der går, bøjes nye sider af naturen og naturkræfterne ind under den menneskelige magt."A. Mentz’ bog "Naturfredning" fra 1909 er et af de første eksempler på debatten om naturens betydning for mennesket og dens værdi i sig selv. Den banebrydende bog fortæller både, hvad der blev udrettet i Europa og Nordamerika inden for naturfredning i starten af det 20. århundrede, og om de fremskridt, der blev foretaget i Danmark, samt de skridt det endnu var vigtigt at tage.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Naturerkendelse og theologi i historisk belysning" er et omfattende værk om konfrontationen mellem naturvidenskabens og teologiens verdensbilleder og fortolkninger af tilværelsen. Gennem en historisk oversigt som rækker fra den græske oldtid til 1800-tallet undersøger Olaf Pedersen, hvordan forholdet mellem naturvidenskaben og teologien har udviklet sig. På overfladen har de to discipliner ligget i kamp med hinanden i umindelige tider, men som bogen går et spadestik dybere, viser det sig, at kontroverserne også har været en positiv vekselvirkning mellem dybere intellektuelle strømme.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Den anerkendte danske zoolog og anatom Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) fortæller om hestens fysik og levevis. Da bogen udkom i 1855, var hesten endnu en uundværlig del af mange menneskers dagligdag, og derfor så en hests liv ganske anderledes ud end i dag. Bogen giver således en spændende indsigt i hestens liv i 1800-tallet samt den videnskabelige konsensus om hestens anatomi på daværende tidspunkt.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

"Da den britiske marines korvet "Challenger" for et halvt århundrede siden – december 1872 – stod kanalen ud, var det ikke for at tiltræde nogen krigsfærd. Togtet havde en såre fredelig, større og smukkere opgave: en alsidig undersøgelse – den første hidtil foretagne – af samtlige verdenshaves natur fra deres overflade til deres bund."Mennesket har altid undret sig over, hvad der gemmer sig på havets bund, og hvor dybe verdenshavene egentlig er. Der gik imidlertid lang tid, før man formåede at udforske havets dybder videnskabeligt, da de i sagens natur var svære at komme til at undersøge med biologiens sædvanlige værktøjer og metoder.J.O. Bøving-Petersen fortæller om dybhavsforskningen fra skibet Challengers afgørende ekspedition i 1872-1876 og frem til starten af 1920’erne. Det er en periode med store opdagelser inden for dette spændende forskningsområde, der endnu den dag i dag rummer store hemmeligheder og mysterier for forskerne.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Danmark har i over 100 år været en førende nation inden for landbruget. Bernhard Bøggilds bog "Mælkeribruget i Danmark" tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor produktionen af mejeriprodukter var i en rivende udvikling.Bogen beskriver produktionen af mælkeprodukter helt fra opdræt og malkning af køerne til de forskellige måder at forarbejde mælken på. Man får således et spændende indblik i vilkår for både mennesker og dyr samt de forskellige metoder og maskiner, man brugte i det danske landbrug i slutningen af det nittende århundrede.Bernhard Bøggild (1858-1928) var en dansk ingeniør og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hans speciale var mejeribruget, som Danmark allerede på hans tid var en af de førende nationer inden for. Bernhard Bøggild skrev en lang række artikler og bøger om mejeri og mælkerilære, som i mange år blev brugt til undervisning på Danmarks landbrugsskoler.

Denne biografi omhandler den danske kemiker Gustav Adolph Hagemann, der levede fra 1842 til 1916. Bogen beskriver hans liv og slægt fra barndommen i Odder Sogn til de sidste år i København. Hagemann er kendt fra P.S. Krøyers maleri "Industriens mænd", som viser en stor gruppe mænd, der var knyttet til industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet. Hagemann var en virkelysten herre, der både var direktør for Den Polytekniske Læreanstalt - det, der i dag kendes som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - grundlægger af G.A. Hagemanns kollegium, medlem af en lang række forretningsudvalg og bestyrelser samt kommunalpolitisk engageret. Denne biografi fortæller om disse og mange flere aspekter af en af Danmarks helt store skikkelser i moderne tid.M.C. Harding (1865-1928) var en dansk kemiker. Han blev uddannet lærer og videreuddannede sig derefter til fabrikingeniør. I 1891 vandt han en guldmedalje for sin afhandling om molekylers relative vægt. I 1902 blev han ansat som inspektør ved Den Polytekniske Læreanstalt, hvor han arbejdede frem til sin død. Harding har et omfattende forfatterskab bag sig med adskillige bog- og tidsskriftudgivelser om den danske naturvidenskabs historie og videnskabsmænd.

Den danske zoolog og botaniker Birgitte Møllers tredelte lærebog "Dyrenes liv" udkom for første gang i 1893 og var en af de første danske bøger, der var med til at støtte Charles Darwins revolutionerende og kontroversielle evolutionspsykologi, som han fremsatte 1859. "Dyrenes liv" er oprindeligt beregnet undervisningsmateriale, men i dag, hvor videnskaben har modbevist nogle af bogens teorier og bekræftet andre, er den særligt interessant som historisk dokument og eksempel på, hvad børn lærte i skolen om biologi i slutningen af 1800-tallet.Tredje bind fortæller om krybdyr, fisk og insekter. Bogen gennemgår, hvad der karakteriserer de forskellige grupper, og beskriver endvidere nogle af de både mere og mindre kendte arter inden for de tre grupper.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

Den danske zoolog og botaniker Birgitte Møllers tredelte lærebog "Dyrenes liv" udkom for første gang i 1893 og var en af de første danske bøger, der var med til at støtte Charles Darwins revolutionerende og kontroversielle evolutionspsykologi, som han fremsatte 1859. "Dyrenes liv" er oprindeligt beregnet undervisningsmateriale, men i dag, hvor videnskaben har modbevist nogle af bogens teorier og bekræftet andre, er den særligt interessant som historisk dokument og eksempel på, hvad børn lærte i skolen om biologi i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om pattedyrene. Bogen påviser blandt andet lighederne mellem mennesket og aberne, beskriver, hvad der er fælles for pattedyrene, og gennemgår mange af de mest kendte og mest specielle land- og vandpattedyr ét for ét.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

Den danske zoolog og botaniker Birgitte Møllers tredelte lærebog "Dyrenes liv" udkom for første gang i 1893 og var en af de første danske bøger, der var med til at støtte Charles Darwins revolutionerende og kontroversielle evolutionspsykologi, som han fremsatte 1859. "Dyrenes liv" er oprindeligt beregnet undervisningsmateriale, men i dag, hvor videnskaben har modbevist nogle af bogens teorier og bekræftet andre, er den særligt interessant som historisk dokument og eksempel på, hvad børn lærte i skolen om biologi i slutningen af 1800-tallet.Andet bind beskæftiger sig med fugle og fortæller om denne gruppe dyrs forplantning, levevis og andre karakteristika. Bogen gennemgår én for én både de mest kendte og de mindre kendte fuglearter.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

"Der var både stryknin og arsenik i dr. Hansens tonikum. Og stryknin og arsenik var farlige giftstoffer. Men ikke i så små mængder.Så kvikkede de bare op, sagde dr. Hansen. De var med som stimulanser. Om fru Schultz da havde troet, at han ville forgive hende?Og nu spiser fru Schultz stryknin og arsenik. Og føler sig stimuleret af det."Knud Lundbergs bog "Hverdagens stimulanser" beskriver forskellige former for stimulanser, som kan gøre skade, gavn eller begge dele. Alkohol og kaffe er en del af mange menneskers hverdag i større eller mindre grad. Motion er også en slags stimulans, som de fleste vil være enige om er gavnlig. Bogen fortæller også om brug af arsenik og stryknin som styrkende og opkvikkende middel, hvilket lægevidenskaben allerede i starten af 1960’erne var begyndt at anse som tvivlsomt, hvis ikke endda farligt.Knud Lundbergs bog er skrevet i 1961 og bygger på datidens forskning, hvoraf noget sidenhen er blevet modbevist. Bogen skal således ikke bruges som guide til et sundere liv, men læses som et historisk dokument eller blot for underholdningens skyld.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Charles Darwin er en af verdenshistoriens mest kendte og indflydelsesrige videnskabsmænd. "Liv og breve" er udgivet af hans søn Francis Darwin og gengiver foruden en lang række af den store videnskabsmands breve biografiske tekster om både Charles Darwin selv og hans slægt.I anden del af "Liv og breve" fokuseres der blandt andet på tilblivelsen af Charles Darwins hovedværk "Arternes oprindelse", som gjorde forfatteren berømt verden over, og som vendte op og ned på den gængse opfattelse af biologien og menneskehedens oprindelse.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.

Charles Darwin er en af verdenshistoriens mest kendte og indflydelsesrige videnskabsmænd. "Liv og breve" er udgivet af hans søn Francis Darwin og gengiver foruden en lang række af den store videnskabsmands breve biografiske tekster om både Charles Darwin selv og hans slægt.I første del af "Liv og breve" tegnes der et billede af Charles Darwins stamtræ. Særlig vægt lægges der på hans bedstefar Erasmus Darwin, der ligesom sit barnebarn spillede en enorm rolle inden for naturvidenskaben.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

H.C. Ørsted var en af 1800-tallets største og mest markante videnskabsmænd. Hans opdagelser inden for naturvidenskaben har haft uvurderlig betydning for videnskabens store udvikling overalt i verden i 1800-tallet. Her foreligger en samlet udgave af hans naturvidenskabelige skrifter i tre bind. Bøgerne blev udgivet første gang i 1920.Tredje bind indeholder en række blandede afhandlinger skrevet af H.C. Ørsted for hans landsmænd i årene 1798-1851.Den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted (1777-1851) er en af Danmarks største videnskabsmænd og opfindere nogensinde. Hans naturfilosofiske tanker har haft en enorm påvirkning på guldalderens digtning og livssyn, og hans opdagelser er bredt anerkendte over hele verden.

Heinrich Zankl stellt in zahlreichen kleinen Geschichten einige der folgenschwersten Irrtümer von Forschern und Entdeckern vor. Der Bogen spannt sich von Archäologie und Geschichte über Anthropologie und Psychologie, Medizin, Pharmakologie, Biologie, Ernährungs- und Umweltwissenschaften bis hin zu Chemie und Physik. Kolumbus dachte bis zu seinem Tod, er hätte den Seeweg nach Indien entdeckt. Heinrich Schliemann nahm an, er hätte den Palast des Odysseus gefunden. Ein Schweizer Physiologe hat seinerzeit den Eisengehalt von Trockenspinat gemessen, der einen zehnfach höheren Wert aufweist als der von frischem Spinat, was aber lange Zeit wohl nicht zu den Spinat fütternden Müttern durchgedrungen ist. Diese und andere Irrtümer werden in einem vergnüglichen Streifzug durch die Wissenschaftsgeschichte behandelt. Zankl führt uns so vor Augen, dass wir immer mit gesunder Skepsis an sogenannte neueste Erkenntnisse herangehen müssen.

Dem Altwerden und dem Sterben können wir alle nicht entrinnen. Das vorliegende Hörbuch fasst allgemeinverständlich das Wissen der Biochemie zum Altern von Körper und Geist zusammen. Es geht jedoch weit darüber hinaus und fragt, ob man durch eine Optimierung des Verhaltens seine Lebensqualität im Alter bessern und evtl. das Sterben hinauszögern kann. Eine dem Alter angepasste Lebensführung ist allerdings keine Leitlinie, sondern ein Verhaltenskorridor, dessen Breite von der Einzigartigkeit des Individuums wie von seinem genetischen Erbe bestimmt werden. So kann es auch keine Patentrezepte für optimales Verhalten im vierten Lebensquartal geben, sondern wissenschaftlich gesicherte Fakten müssen mit Lebenserfahrungen und Erfolgskontrollen kombiniert werden. Da die Lebensgestaltung im Alter vom Nachdenken über den Tod nicht zu trennen ist, geht das Hörbuch auch der Frage nach, ob es so etwas wie eine unsterbliche Seele gibt.

Galileo Galilei entging nur durch Widerruf einem Todesurteil und wurde lebenslang unter Hausarrest gestellt. Die Neurobiologin Amy Bishop erschoss 2010 an der Universität von Alabama drei Kollegen, als sie erfuhr, dass sie keine Dauerstelle bekommen sollte. Im Nürnberger Ärzteprozess wurden viele Mediziner wegen wissenschaftlicher Versuche an KZ-Insassen zum Tode oder zu langen Freiheitsstrafen verurteilt – und auch in anderen Ländern gab es Menschenversuche. Die Bogdanovs sind in Frankreich populäre Wissenschaftsjournalisten, obwohl sie ihre Doktortitel unter sehr seltsamen Umständen erwarben und auch schon einen Gerichtsprozess verloren haben ... Von diesen und anderen Fällen erzählt Heinrich Zankl in seinem neuen Hörbuch. Welche ethischen und juristischen Grenzen hat die wissenschaftliche Forschung? Wer darf diese Grenzen ziehen und wie sind Übertretungen zu sanktionieren? Solche fundamentalen Fragen bilden stets den Hintergrund der lebhaft erzählten Episoden.

Stehen Evolution und christliches Gottesbild im Widerspruch? Das klassische biblische Gottesbild erscheint in der Gegenwart oft als Fremdkörper. Nur mit Schwierigkeiten sind der personale Schöpfergott und seine Eigenschaften mit den Erkenntnissen der Biologie, Chemie und Physik über die Entwicklung der Welt und die Struktur der Materie zu verbinden. Das Hörbuch beschäftigt sich insbesondere mit der Frage, ob und wie Gott in die Naturvorgänge eingreift, ob man sich also einen Schöpfer „oberhalb" der Welt vorstellen muss. Dagegen wird ein Gottesbild entwickelt, das mit der geschaffenen Welt vereinbar ist, da die Evolution als Entfaltung einer kreativen Potentialität, also als Gesamtheit von Entwicklungsmöglichkeiten verstanden wird. Mit diesem Konzept werden die Inhalte der christlichen Lehre neu verständlich und Schöpfung und Offenbarung auch für kritische Laien wieder diskutierbar.

Zufälle können weitreichende Folgen haben - auch in der Wissenschaft. Oft verfälschen sie Forschungsergebnisse; manchmal führt ein zufälliges Ereignis aber auch zu ganz neuen Erkenntnissen, wenn die Wissenschaftler die sich daraus bietenden Chancen zu nutzen wissen. Dazu müssen sie oft ausgetretene Wege der Forschung verlassen und unkonventionellen Gedanken Raum geben. In 13 ‚Zufallsgeschichten’ aus den Bereichen Archäologie, Anthropologie, Biologie, Medizin, Pharmakologie, Chemie und Physik erzählt Heinrich Zankl anregend und für jedermann gut verständlich von solchen zufälligen Ereignissen. Ob es sich um den zufälligen Fund der Qumran-Schriftrollen durch einen Hirtenjungen oder um Verdünnungsfehler bei biologischen Versuchen handelt - der Leser wird immer wieder erstaunt und fasziniert sein, wie oft die Wissenschaft durch Zufälle vorangekommen ist. Dieses Hörbuch spricht alle an, die einen Blick hinter die Kulissen der Forschung werfen möchten.

"Man har tit spekuleret paa, hvad det egentlig er, der driver Menneskene frem til flere og flere Opfindelser og tekniske Forbedringer.Som Svar har man foreslaaet Ordsproget: Nød lærer nøgen Kvinde at spinde. Med andre Ord: Nødvendigheden kræver Opfindelserne. Men ser man paa Opfindelserne Historie, opdager man, at det ikke slaar til. De almindelige Mennesker, der bruger Opfindelserne, og da særlig de "smaa", der skal fortælles om i denne Bog, føler sjældent nogen uudslukkelig Trang til de tekniske Fremskridt, som Opfinderne skaffer dem. Netop derfor har næsten hver eneste Opfindelse mødt stærk, somme Tider desperat Modstand."Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Sigurd Togeby fortæller her om hverdagens små tekniske hjælpemidler, der gør livet så meget nemmere – i "Eventyret og de små opfindelser".Sigurd Togeby (1909-1970) var drengebogs- og romanforfatter.Togeby var også redaktør for ugebladet Hjemmet i forlagskoncernen Gutenberghus Bladene, der senere blev til Egmont. Foruden romaner og SVEND ERIK-BØGERNE skrev han skrev manuskript til tegneserierne FYRTAARNET OG BIVOGNEN samt HELGE HALLS NULLERTEN - og sidst i 60'erne skrev han også nogle få manuskripter til Anders And & Co.

Baruch Spinoza (1632-1677) er en af Europas allerstørste filosoffer. I sin samtid blev han regnet for en kætter og fritænker. I dag anses hans tanker om ytringsfrihed, religionskritik og demokrati som grundlaget for den europæiske oplysningstid. For første gang på dansk folder Carl Henrik Koch hele historien om Spinoza ud – og giver indblik i et mørkt kapitel i Europas historie. En tid med inkvisition, heksebrændinger og religiøse krige. Men også en tid, hvor fundamentet til det moderne Europa blev støbt i hemmelige selskaber og frisindede enklaver af intellektuelle. CARL HENRIK KOCH (f. 1938) er dr.phil. og fhv. docent ved Københavns Universitet, filosof og idenskabshistoriker, tidligere vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Carl Henrik Koch har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie (med Steen Ebbesen). Han har desuden skrevet en lang række bøger om bl.a. Francis Bacon, Kierkegaard og Steno samt senest ISAAC NEWTON – Geniet og mennesket fra 2013.

Mod slutningen af det 18. århundrede giver to unge tyskere sig til at opmåle verden. Den ene, Alexander von Humboldt, kæmper sig gennem urskov og stepper, besejler Orinoco, afprøver gifte på sin egen krop, tæller de indfødtes hovedlus, kryber ned i huller i jorden, bestiger vulkaner og møder søuhyrer og menneskeædere. Den anden, matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss, der ikke kan eksistere uden kvinder og alligevel endda på sin bryllupsnat springer ud af sengen for at notere en formel ned - han beviser også hjemme i Göttingen, at rummet er krumt. I 1828, da de begge er blevet gamle, berømte og en smule excentriske, mødes de i Berlin. Men næppe er Gauss steget ud af sin karet, før de bliver dybt involveret i den politiske uro i Tyskland efter Napoleons fald ...Daniel Kehlmann beskriver to geniers liv, deres længsler og svagheder, deres balancegang mellem latterlighed og storhed, fiasko og succes. 'Opmålingen af verden' er en filosofisk eventyrroman og en raffineret leg med fakta og fiktioner."Hvor har man lyst til at juble. Læsefryd og tankeguf. "Opmålingen af verden" er en fantastisk roman."- Jes Stein Pedersen, Politiken"En million tyskere kan sagtens tage fejl. Men det gjorde de ikke, da de købte Daniel Kehlmanns drilske geniroman Opmålingen af verden ... Kehlmann gør det fermt, sjovt og afsindig lærd."- Joakim Jakobsen, Weekendavisen

Manden, der opfandt den moderne verden.Newton er en enestående skikkelse i menneskehedens historie – på den ene side måske den mest geniale videnskabsmand,der nogensinde har levet, på den anden sidealkymist og religiøs tænker.For første gang nogen sinde på dansk samler dr.phil. Carl Henrik Koch de mange facetter af geniet, og skriver levende, ikke bare om tænkeren, men også om mennesket Newton."... milepæl af en bog om geniet Newton" - Information"... et værk, der udfylder et tomrum, og som givetvis vil blive stående som standardværket herhjemme om en af Vestens største ånder." - Politiken"... imponerende indsigt i europæisk filosofi- og videnskabshistorie." - Berlingske