Naturvidenskabens historie

"Min første opstigning fandt sted 30. maj 1868.Vi begiver os til salen, hvor ballonen ligger. Den er endnu ikke fyldt, blot en umådelig bunke ferniseret silke indesluttet i det omgivende nets masker, en uformelig masse.For det uindviede øje er det blot en væv af så og så stor længde og bredde, men luftskipperen ser på denne livløse ting med et andet øje. Han ser denne uformelige masse hurtig antage et andet udseende og føler en underlig bevægelse i sit indre."Den legendariske astronom og forfatter Camille Flammarion fortæller om nogle af sine mest fantastiske rejser i luftballon. Han var en af pionererne inden for dette spændende område, og hans beskrivelser af både den tekniske del og den følelsesmæssige oplevelse ved at svæve så langt over jorden er fascinerende læsning, uanset om man lever i 1891, hvor bogen først udkom, eller om man læser om rejserne på denne side af årtusindeskiftet.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Gennem kunsten at spise bygges legement op på ny; millioner af celler sættes nu, omtrent som de utallige småhjul i et meget sammensat maskineri, i stand til at yde deres bedste, efter i årevis at have arbejdet med halv kraft. Og sammen med legemskraften, med udholdenheden, vokser også den sjælelige kraft: Nedtryktheden, angsten og træthedsfølelsen viger."Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen fortæller om fordele ved en sund og afbalanceret kost, og hvor meget det betyder for både krop og sjæl."Kunsten at spise" udkom første gang i 1906, hvor den som en af de første danske bøger henvendte sig til menigmand i sin forklaring af lægevidenskabens syn på ernæring og dens betydning for sundheden. Sidenhen er mange af bogens teorier og påstande imidlertid blevet udfordret og modbevist, så de mange råd, bogen fremsætter skal ikke følges blindt. Ikke desto mindre giver bogen et spændende og til tider pudsigt indblik i, hvordan tilgangen til evigt aktuelle emner som slankhed, åreforkalkning, gigt og vitaminer tog sig ud i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Un libro que muestra la creación de La Anhenerbe, la «Sociedad de estudios para la historia antigua del espíritu», un departamento de las SS creado por Himmler. Este departamento tenía varios objetivos: rescatar las tradiciones alemanas, proteger la pureza aria e investigar el origen de los pueblos germánicos. Respaldado por un esoterismo racista y conspiranoico que se alzó a la altura de la ciencia, la Anhenerbe albergó e impulsó investigaciones científicas abominables. En este libro, Frattini explica y analiza el departamento y todo lo que se realizó bajo el objetivo de proteger la raza aria.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

"Matematik og naturbeskrivelse i oldtiden" rummer en række forelæsninger, der blev afholdt ved universiteterne i Aarhus og Kiel i 1970'erne. Bogen fungerer som en introduktion til videnskabshistorie og belyser nogle af de mest betydningsfulde træk af videnskabernes udvikling, herunder vekselvirkningen mellem matematik og naturerkendelse, som har ført - og stadig fører - til væsentlige fremskridt på begge områder.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

Eline Begtrups bog "Dyresjælen" fra 1916 er en af de første danske naturvidenskabelige bøger, der beskæftiger sig med dyrenes psykologi. Forfatteren spillede en stor rolle i oplysning af danskerne om darwinisme og evolutionslæren, og "Dyresjælen" er et spændende bud på en populærvidenskabelig fremstilling af et vigtigt aspekt af datidens store naturvidenskabelige strømninger.Siden "Dyresjælen" udkom i 1916, har naturvidenskaben rykket sig på en række områder. Bogen skal læses som et historisk dokument over datidens syn på naturvidenskabelige emner, da en del af dens påstande kan være blevet modbevist sidenhen.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

Un libro de divulgación científica que explora la otra cara de la ciencia, aquella que no nos cuentan los libros de historia. El desarrollo científico ha sido una constante en la humanidad, en mayor o menor grado. La observación, la búsqueda de respuestas, la curiosidad por el mundo... son algunos de los motores que movieron a los grandes científicos en busca de teorías, fórmulas, hallazgos o inventos. Pero no todas las historias tienen un final feliz. En este libro Granados explora los fallos, los errores y los fraudes que se esconden detrás del mundo científico.Este audiolibro está narrado en castellano.Alberto Granados es periodista y escritor. Estudió Química en el Instituto Politécnico y Locución en una academia. Ha estudiado también sobre PNL y se ha especializado en Inteligencia Emocional. Ha trabajado durante más de veinte años en la radio como locutor en emisoras como Cadena Ser, Europa FM o Onda Cero. Además de su labor como periodista, ha escrito varios libros sobre divulgación, leyendas, fenómenos paranormales y de novelas de narrativa.

Arnold Møllers bog fra 1909 om alkohol er et spændende eksempel på, hvordan lægerne så på alkohol og dets virkning på kroppen i starten af det tyvende århundrede. Bogen beskriver ikke bare alkoholens effekt på kroppen og psyken, men fortæller også, hvilken indvirkning den kan have på individets liv, samt de sociale konsekvenser, et stort alkoholforbrug kan have på et samfund.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Arnold Møllers "Håndbog i sundhedspleje" er en grundig fremstilling af menneskekroppens fysiologi og den pleje, den skal bruge. Bogen er oprindeligt skrevet i 1909 til brug i undervisning på sundhedsfaglige uddannelser, men den dag i dag er den et spændende historisk dokument over status på forskningen inden for sundhedspleje og fysiologi i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Arnold Møllers lærebog fra 1905 er skrevet til brug i undervisning af skolebørn om sundhed og hygiejne. Bogen viser, hvordan forståelsen for sundhedens betydning for livsglæde og arbejdsevne begyndte at tage fart i samfundet i starten af det tyvende århundrede, hvor man også så småt satte fokus på børnenes udvikling til sunde individer.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Det kan være svært at nyde livet til fulde, hvis ens krop er uplejet, usund og dårligt ernæret. "Sundhed og livsnydelse" beskriver kroppens opbygning helt fra celleniveau til stofskifte og nervesystem. Bogen sætter fokus på, hvor stor en rolle sundhed eller mangel på samme spiller i ethvert menneskes liv og for dets livsglæde."Sundhed og livsnydelse" udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument over videnskabens udvikling og synet på sundhed i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Gennem hele sit liv interesserede Johannes V. Jensen sig for naturvidenskab og darwinisme og skrev en lang række essays, kronikker og debatindlæg herom. I "Dyrenes forvandlings" fjorten essays fortæller Jensen om livets opståen og dyrenes evolutionære udvikling. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1927.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Como en otros campos, la historia de la ciencia ha asignado a las mujeres el lugar que se presuponía que les correspondía desde una perspectiva exclusivamente masculina, a menudo incurriendo en afirmaciones y teorías destinadas a invisibilizar o directamente inventar temas relacionados con su cuerpo, salud o capacidades. Aunque la presencia cada vez mayor de mujeres en la ciencia no sea condición exclusiva de una mejor ciencia, es necesaria para que se puedan reformular preguntas, se cuestionen valores hegemónicos y se encuentren nuevas prioridades. Este libro aporta una visión crítica sobre la historia de la ciencia y aboga por una investigación consciente de los sesgos de género que pueda desembocar en una ciencia más responsable y mejor.Este audiolibro está narrado en castellano.Eulalia Pérez Sedeño es profesora de Investigación en Ciencia, Tecnología y Género del CSIC y catedrática de Lógica y Filosofía de la Ciencia. Ha ocupado numerosos cargos de prestigio en el mundo de la ciencia, entre los cuales destacan el de directora general de la Fundación Española para la Ciencia y la Tecnología (2006-2008) y el de presidenta de la Sociedad de Lógica, Metodología y Filosofía de la Ciencia en España (2000-2006).Dau García Dauder es docente de Psicología Social en la Universidad Rey Juan Carlos de Madrid. Es autora del libro «Psicología y feminismo. Historia olvidada de mujeres pioneras en psicología» y ha publicado numerosos artículos sobre la relación entre psicología y feminismo.

A menudo conocemos las teorías que los grandes físicos de la historia han desarrollado, pero ignoramos aspectos biográficos que les han influido, como sus pensamientos teístas o ateos. A veces sus creencias han tenido un efecto en su ciencia y en otras ha sido la ciencia la cual ha influido en sus creencias. ¿Qué ideas religiosas tenían Aristóteles, Copérnico, Galileo, Einstein o Dirac? ¿Cómo influyó el contexto? Eduardo Battaner nos lo cuenta en este libro desde una perspectiva objetiva e histórica.Este audiolibro está narrado en castellano.Eduardo Battaner es físico. Estudió en Madrid y más tarde completó su formación en el Max-Planck-Institut für Aeronomie en Lindau. Ejerció como catedrático en el Departamento de Física Teórica y del Cosmos de la Universidad de Granada y actualmente es coordinador de Astrofísica del Instituto Carlos I de Física Teórica y Computacional. Es especialista en magnetismo cósmico y ha publicado diversos libros de divulgación científica. En 2009 recibió el premio RSEF-Fundación BBVA a la Docencia Universitaria.

Den franske psykolog og apoteker Émile Coués teori om selvhelbredelse gennem optimistisk selvsuggestion var intet mindre end revolutionerende. Den lagde vægt på, at tankens kraft i høj grad kunne bruges til at helbrede alverdens fysiske sygdomme. I sin bog om Émile Coués spændende metode lægger Alfred Bramsen vægt på, at metoden skal ses som et supplement til den traditionelle lægekunst, ikke som en erstatning. Han beskriver selvhelbredelsen, dens sammenhæng med og adskillelse fra mere traditionel hypnose, samt hvilke psykologiske mekanismer den baserer sig på.Alfred Bramsens bog udkom første gang i 1923, og nogle af de behandlingsmetoder og psykologiske teorier, han beskriver, kan være blevet modbevist sidenhen. Bogen giver ikke desto mindre et spændende indblik i Émile Coués teori og den psykologiske forskning i første halvdel af 1900-tallet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Andet bind fortæller om Indiens vilde og forunderlige dyreliv, om Østafrikas hårdføre og farvestrålende dyr samt om Australiens kænguruer, koalaer og andre dyrearter, der er helt særegne for de mest sydlige breddegrader. Bogen fortæller også om de antarktiske dyr og deres særlige evne til at overleve under de allerstrengeste vejrforhold.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Første bind fokuserer på insekternes opbygning og skildrer endvidere en lang række planter, som er vigtige for insekternes levevis.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

"Satans store port" handler om kvinder og børns livsvilkår i renæssancens Danmark. Fra ølkoner og torvekællinger til det bedre borgerskabs koner og de adelige fruer. Livet så vidt forskelligt ud alt efter, hvilken familie man som pige blev født ind i. Det var en tid, der var præget af store samfundsomvæltninger, som skabte utryghed og et behov for syndebukke. Og det kom især kvinderne til at mærke. Renæssancen blev hekseforfølgelsernes og trolddomsprocessernes storhedstid i Danmark. Magiske husråd, der skulle sikre høsten eller ritualer, der skulle sikre helbred og lykke blev gjort ulovlige og betragtet som djævlens værk. Og straffen var hård for de kvinder, der blev stemplet som hekse.Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Første bind fortæller om Arktis’ hårdføre dyr samt om dyrene i den palæarktiske zone, som omfatter hele Europa, Afrika til og med Saharas sydgrænse samt Asien til og med Himalayas sydlige forbjerge.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".