Industriel brug af videnskabelig forskning og teknologisk innovation

"Min første opstigning fandt sted 30. maj 1868.Vi begiver os til salen, hvor ballonen ligger. Den er endnu ikke fyldt, blot en umådelig bunke ferniseret silke indesluttet i det omgivende nets masker, en uformelig masse.For det uindviede øje er det blot en væv af så og så stor længde og bredde, men luftskipperen ser på denne livløse ting med et andet øje. Han ser denne uformelige masse hurtig antage et andet udseende og føler en underlig bevægelse i sit indre."Den legendariske astronom og forfatter Camille Flammarion fortæller om nogle af sine mest fantastiske rejser i luftballon. Han var en af pionererne inden for dette spændende område, og hans beskrivelser af både den tekniske del og den følelsesmæssige oplevelse ved at svæve så langt over jorden er fascinerende læsning, uanset om man lever i 1891, hvor bogen først udkom, eller om man læser om rejserne på denne side af årtusindeskiftet.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

"De fleste ved vist ikke engang hvad enzymer egentlig er. Så det er ikke sært, hvis det bliver en overraskelse for mange, hvor meget de tekniske enzymer – som altså for de flestes vedkommende er lavet af mikrober – griber ind i deres og en masse andre menneskers hverdag."I mange årtier har enzymer spillet en stor rolle i fremstillingen af alt fra vaskepulver til øl. Knud Lundbergs bog fra 1972 fortæller om de mange forskellige måder, man bruger enzymer i industrien, og om den skeptiske holdning mange havde til dem, da de først begyndte at blive anvendt. Han giver også et bud på, hvad enzymer kan bruges til i fremtidens produktion og opfindelser.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhedes morbror, N.J. Fjord, ledede en række mejeri- og fodringsforsøg, der havde stor betydning for de danske landmænds økonomi, og da disse blev angrebet af Landbohøjskolens professor V. Henriques som uvidenskabelige, kom Hindhede ham til undsætning og udgav "Brændende punkter i fordringsspørgsmålet". Her opstillede han tretten teser, hvor den vigtigste var, at man kunne nøjes med langt mindre protein til mælkeproduktion, end tidligere antaget.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Mikkel Hindhede, der to år tidligere var kommet sin morbror, N.J. Fjord, til undsætning i en videnskabelig diskussion om fodring af malkekvæg og grise i fødevareproduktionen, afslutter med "Brændende punkter i fodringsspørgsmålet II" sin deltagelse i debatten med sit syn på blandt andet æggehvideminimum og amidernes værdi samt nogle forslag til foderrecepter for malkekøer under forskellige forhold.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen.