Naturvidenskab: generelle emner

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Min første opstigning fandt sted 30. maj 1868.Vi begiver os til salen, hvor ballonen ligger. Den er endnu ikke fyldt, blot en umådelig bunke ferniseret silke indesluttet i det omgivende nets masker, en uformelig masse.For det uindviede øje er det blot en væv af så og så stor længde og bredde, men luftskipperen ser på denne livløse ting med et andet øje. Han ser denne uformelige masse hurtig antage et andet udseende og føler en underlig bevægelse i sit indre."Den legendariske astronom og forfatter Camille Flammarion fortæller om nogle af sine mest fantastiske rejser i luftballon. Han var en af pionererne inden for dette spændende område, og hans beskrivelser af både den tekniske del og den følelsesmæssige oplevelse ved at svæve så langt over jorden er fascinerende læsning, uanset om man lever i 1891, hvor bogen først udkom, eller om man læser om rejserne på denne side af årtusindeskiftet.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

Hvad sker der mon ude i rummet? Det spørgsmål har optaget mennesket langt tilbage i historien – måske faktisk altid.I nyere tid har rumsonder og bemandede rumfærger været i stand til at rejse ud og undersøge sagen. Og ved hjælp af kæmpestore teleskoper har vi samtidig her fra jorden kunne finde svar på mange af vores spørgsmål.Men vi har stadig masser af ubesvarede spørgsmål.Det med udforskningen af rummet, det er nok noget, mange forbinder med stormagterne hernede på jorden. USA og Sovjetunionen ... og i nyere tid også et land som Kina.Men hvad med lille Danmark? Har vi overhovedet en rolle at spille, når det gælder rummet?Svaret er et klart ja.Både når det gælder forskning og business, har Danmark fingrene med i et væld af projekter, som er med til at give os svar på nogle af de mange spørgsmål, vi har i dag – og som også peger langt ind i fremtiden.Danmarks rolle ude i det store verdensrum er netop emnet i en ny bog, skrevet af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen. De to er også kendt som værtsparret på podcasten Rumsnak.I bogen fortæller de bl.a. om, hvordan danskere har bidraget til en lang række vigtige rum-missioner. De to gæster studiet i dette afsnit af 'Næste side' for at fortælle om Danmarks andel i det store rumeventyr.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæster: Anders Høeg Nissen og Tina IbsenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere. En række danske virksomheder har formået at udnytte den forskningsmæssige knowhow. Det gælder fx Terma, Weibel, Space Inventor og Gom-Space er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Der er lagt op til den helt store fejring i 2023, når Kong Charles skal krones. Bag det majestætiske ydre med kongekroner, uniformer og vanvittige slotte, har det britiske kongehus været plaget af intriger. Særligt Prinsesse Dianas død har lagt grobund for en stor intern konflikt i den royale familie. En konflikt der i de seneste år har fået fuld tryk på alle kedler efter Prins Harry er begyndt at tale åbent om hvad der foregår inden for murene. I dette afsnit af Næste side taler vært Tommy Heisz med forfatter Lone Theils om intrigerne i det britiske kongehus og hvad det er for udfordringer som Kong Charles arver og står overfor i sin første tid som regent.Vært: Tommy HeiszGæst: TheilsKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Menneskeheden er sin egen største fjende."Den slags udsagn støder man ofte på. Men spørgsmålet er, om det egentlig er rigtigt. Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr med en tynd fernis af civilisation udenpå? Er al den ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden et udtryk for menneskets naturlige måde at opføre sig på?Det er det som dette afsnit af Næste Side skal handle om, når vært Tommy Heisz får besøg af forfatteren til 'Menneskedyret' Thomas Raab til en samtale om hvad der har gjort mennesket til det det er i dag.Vært: Tommy HeiszGæst: Forfatter Thomas Thaulov RaabKlip og redaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Menneskesjælen er immateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme.I filosofibogen "Sjælens biologi", der udkom første gang i 1999, forsøger John-Erik Stig Hansen at indkredse det stof, mennesket består af.Mennesket er en biologisk og fysisk tilstedeværelse i verden, og som sådan kan vi mennesker beskrives med udgangspunkt i naturvidenskaben. Men der er også aspekter ved det at være menneske, som ikke uden videre kan indfanges på denne måde, såsom den menneskelige sjæl. Således tager forfatteren fat på den gode gamle diskussion om den metafysiske opfattelse af tilværelsen contra den naturvidenskabelige, men trods det komplicerede emne er bogen letlæst og kan læses bredt.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De fleste kan nok huske de tragiske drabssager om Louise Borglit, Kim Wall og Mia Skadhauge Stevn. Det var sensationelle og tragiske historier, der ryddede avisforsider og nyhedsflader. Kvinder er særligt udsatte, når det handler om drab, men det er ikke den type kvindedrab, der rydder avisforsiderne, der fylder i drabsstatistikken. Der tegner sig nemlig et opsigtsvækkende mønster, når man mere systematisk og grundigt går ind og undersøger, hvem der egentlig bliver slået ihjel i Danmark og hvordan det sker. Og det er netop, hvad Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen gør i bogen ’En forudsigelig forbrydelse’.I dette afsnit af 'Næste Side' taler vært Tommy Heisz med de to forfattere om kvindedrab i Danmark, og får svar på hvornår det er farligst at være kvinde i Danmark, og om kvindedrab kan forebygges.Vært: Tommy HeiszGæster: Line Vaaben og Asser Hedegård ThomsenManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den mest brutale sygdom, vi har hørt om, og en af dem, der har krævet flest liv, er pesten. Den legendariske "sorte død", der hærgede Europa op gennem historien, slog mange flere ihjel, end vi hidtil har troet. Og den er meget ældre. De opdagelser, man har gjort om pesten, er ikke bare spændende for vores opfattelse af oldtiden og overgangen mellem stenalder og bronzealder, de har også potentiale til at danne grundlaget for vigtig medicinsk forskning.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Eske Willerslev har som DNA-forsker gjort nogle store opdagelser, men det har ikke altid været gnidningsfrit at nå dertil. De oprindelige folk i Australien har dårlige erfaringer med europæiske videnskabsfolk. Deres villighed til at lade sig DNA-teste for at bidrage til endnu en europæisk videnskabsmands vilde drøm, ligger på et meget lille sted, da Eske første gang forsøger at overtale dem. Det er bl.a. hans fortid som pelsjæger i den sibiriske vildmark, der ender med at give ham en god forbindelse med aboriginerne. Da resultatet endelig kommer, overrasker det hele den videnskabelige verden.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Alle mennesker i hele verden stammer fra Afrika. Vi nedstammer egentlig ikke fra aberne, som mange måske tror, men vi deler et fælles ophav, som er forgrenet for 6-8 millioner år siden. Og hvad ved vi så egentligt om tiden derefter? Om vores tidlige "prototyper" og udviklingen til det pragteksemplar som er Homo Sapiens?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen har altid været genstand for forskning, tolkning og vilde teorier. Det var et område, som Eske ikke kunne holde sig fra, trods modstand fra danske arkæologer. Så han endte med at tage til Sydsverige for at opdage, at en del af springet fra jæger-samler til landbrug primært var som følge af indvandring.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Første gang Nanna mødes med den verdensberømte danske biolog og DNA-forsker, Eske Willerslev, har hun taget en dna-test med fra et af de firmaer, hvor man kan få at vide, hvilke etniciteter man stammer fra. Hun har fået et for Eske overraskende resultat. Men hvad kan de egentligt, de tests? Og er der nogle problemer knyttet til de meget simple svar, man får?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Mange af Eske Willerslevs forskningsresultater har vendt op og ned på andre forskeres resultater. Især den klassiske arkæologi er blevet udfordret af DNA-forskningen. Materielle fund er igennem århundreder blevet undersøgt og kategoriseret for at kunne afdække mysterier fra vores oldtid, men nogle af de tolkninger er blevet skudt brutalt ned af de svar, vi nu kan få fra DNA.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Det var ikke kun Homo Sapiens, der udvandrede fra Afrika. Der var nogle forskellige varianter over temaet "mennesker", der rendte rundt i Mellemøsten, Asien og Europa og blandede sig lidt med os. Der var dog ingen andre end os, der overlevede i sidste ende. Et af Eskes studier viser, at vi, Homo Sapiens, havde udviklet strategier for at undgå indavl, hvilket var en kæmpe styrke.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.