Matematikkens filosofi

"Matematik og naturbeskrivelse i oldtiden" rummer en række forelæsninger, der blev afholdt ved universiteterne i Aarhus og Kiel i 1970'erne. Bogen fungerer som en introduktion til videnskabshistorie og belyser nogle af de mest betydningsfulde træk af videnskabernes udvikling, herunder vekselvirkningen mellem matematik og naturerkendelse, som har ført - og stadig fører - til væsentlige fremskridt på begge områder.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Den filosofiske prisafhandling "Vor naturerkendelse – bidrag til en matematikkens og fysikkens teori" er den danske filosof Kristian Kromans hovedværk. I et klart og simpelt sprog gennemgår han forudsætningerne for den menneskelige erkendelse og forklarer, hvordan matematikken kan anvendes på naturfænomener. Bogen indbragte Kroman Videnskabernes selskabs guldmedalje og vakte international opmærksomhed.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før industrialiseringen og det moderne gennembrud forstod man videnskaberne i sammenhæng. Filosofi og matematik var ikke to uforenelige størrelser, men derimod gensidigt afhængige af hinanden. I dag er videnskaberne adskilt og udforskes ofte hver for sig. Denne bog er et forsøg på at besvare spørgsmålet om det er muligt at give den åndelige arv fra fortiden vækstmuligheder i nutidens tekniske verdensorden.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Naturerkendelse og theologi i historisk belysning" er et omfattende værk om konfrontationen mellem naturvidenskabens og teologiens verdensbilleder og fortolkninger af tilværelsen. Gennem en historisk oversigt som rækker fra den græske oldtid til 1800-tallet undersøger Olaf Pedersen, hvordan forholdet mellem naturvidenskaben og teologien har udviklet sig. På overfladen har de to discipliner ligget i kamp med hinanden i umindelige tider, men som bogen går et spadestik dybere, viser det sig, at kontroverserne også har været en positiv vekselvirkning mellem dybere intellektuelle strømme.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Filosoffen Aristoteles var den første, der forfattede en lærebog i logik, matematisk-systematiske metoder til at afdække sprogets og tankens logiske indhold i talehandlinger. Logik hører til i den klassiske filosofis discipliner."Logik"er en lærebog, der skildrer den klassiske logik (den aristoteliske logik) og dele af den moderne symbolske logik. Koch kommer her også ind på definitionslæren, den axiomatiske metode, elementære regler for definitionen og logikken som analyseredskab.C.H. Koch (f. 1938) er dansk filosof og videnskabshistoriker og var ansat ved Københavns Universitet fra 1966 og fra 1988 som docent.C.H. Koch har dels skrevet lærebøger: Logik (1968), Almen Metodelære (1973), Filosofiens historie i nyere tid: Fra reformationen til oplysningstiden (1983) og dels enkeltstudier: Francis Bacon (1979), En flue på Hegels udødelige næse eller om A.P. Adler og Søren Kierkegaards forhold til ham (disputats, 1990)