Matematik og naturvidenskab

"Når man ikke kan se skoven for bare træer. Om kvinder og køn i forskningen" er en undersøgelse af kvinder som analytisk kategori inden for videnskaben samt kvindeforskningens kritik af den traditionelle forskning. I artiklen diskuterer Drude Dahlerup, om de eksisterende videnskabelige teorier og begreber kan bruges, når kvinders situation og magtforholdet mellem kønnene skal analyseres. Hvilken betydning har forskersubjektets køn eksempelvis? Findes der en særlig kvindelig erkendelse, som står i modsætning til den mandlige? Og hvad betyder køn som struktureringsprincip? Artiklen blev første gang udgivet som en del af bogen "Dømmekraft. Objektivitet, subjektivitet og videnskab" i 1989.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før industrialiseringen og det moderne gennembrud forstod man videnskaberne i sammenhæng. Filosofi og matematik var ikke to uforenelige størrelser, men derimod gensidigt afhængige af hinanden. I dag er videnskaberne adskilt og udforskes ofte hver for sig. Denne bog er et forsøg på at besvare spørgsmålet om det er muligt at give den åndelige arv fra fortiden vækstmuligheder i nutidens tekniske verdensorden.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Studium generale. De europæiske universiteters tilblivelse" omhandler universiteternes forhistorie og tilblivelse. Gennem ti kapitler belyser videnskabshistoriker Olaf Pedersen kronologisk, hvordan universitetet som institution har udviklet sig. Fra den tidlige middelalder, hvor undervisningen var baseret på oldtidens lærdom og frem til det 13. århundrede, hvor kirken fik stadig større indflydelse på videnskaberne. I denne periode var universiteterne præget af store strukturelle forandringer, der også rummede en kamp om, hvilke dannelses- og samfundsmæssige idealer, undervisningen skulle opfylde. Bogen er et pionerarbejde inden for sit område og er veloplagt læsning til alle, der interesserer sig for kultur og historie.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Menneskeslægtens historie fra de ældste tider til vore dage hviler for en væsentlig del på generationernes kamp med og mod naturen. I forbund med naturen trådte mennesket, idet det lærte at erkende, hvad godt den gav. Og kampen mod den indledtes, da mennesket bevidst begyndte at værge sig mod allehånde fjendtlige foreteelser, der mødte det ude i naturen, i den livløse som i den levende natur.Under denne kamp for, hvad der med ét ord kan kaldes kultur, har mennesket vundet sejr på sejr; og for hver dag, der går, bøjes nye sider af naturen og naturkræfterne ind under den menneskelige magt."A. Mentz’ bog "Naturfredning" fra 1909 er et af de første eksempler på debatten om naturens betydning for mennesket og dens værdi i sig selv. Den banebrydende bog fortæller både, hvad der blev udrettet i Europa og Nordamerika inden for naturfredning i starten af det 20. århundrede, og om de fremskridt, der blev foretaget i Danmark, samt de skridt det endnu var vigtigt at tage.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Naturerkendelse og theologi i historisk belysning" er et omfattende værk om konfrontationen mellem naturvidenskabens og teologiens verdensbilleder og fortolkninger af tilværelsen. Gennem en historisk oversigt som rækker fra den græske oldtid til 1800-tallet undersøger Olaf Pedersen, hvordan forholdet mellem naturvidenskaben og teologien har udviklet sig. På overfladen har de to discipliner ligget i kamp med hinanden i umindelige tider, men som bogen går et spadestik dybere, viser det sig, at kontroverserne også har været en positiv vekselvirkning mellem dybere intellektuelle strømme.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Haben Sie heute schon Zähne geputzt? Falls nicht, sollten Sie dies dringend nachholen, denn Forscher haben herausgefunden, dass das für die aggressive Form der Parodontitis verantwortliche Bakterium auch an der Entstehung der Alzheimerdemenz beteiligt ist. Im Spektrum Kompakt-Hörbuch erfahren Sie auch welchen Einfluss der aufrechte Gang auf unser Gehirn hat, welche Alzheimer- und Demenz-Therapien es gibt, warum Frauen ein höheres Demenzrisiko als Männer haben und wie ein würdevoller Umgang mit Menschen aussehen kann, die an einer krankhaften Form des Vergessens leiden.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Welche Zukunft erwartet uns? Lässt sich dazu überhaupt etwas aussagen? Prognoseinstrumente gibt es viele, weltanschaulich Philosophisches noch weit mehr, und der Begriff "Utopie" hat seine Bedeutung mehrfach ins Gegenteil verkehrt. Wir blicken in diesem Spektrum Kompakt-Hörbuch von den Prozessen in unserem Gehirn bis hin zu der Frage, ob und wie wir uns wohl auf Kontakt mit Außerirdischen vorbereiten sollten.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

I mange år var forskere i tvivl om, hvilke dyr der i virkeligheden var tættest beslægtet med dinosaurerne. Omkring århundredskiftet begyndte forskere imidlertid at se en lighed mellem fossiler af dinosaurer og vor tids fugle.Gerhard Heilmanns bog "Fuglenes afstamning" består af en række artikler, han udgav i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift mellem 1913 og 1916. Her samler han samtidens største opdagelser inden for dette spændende emne og drager konklusioner, der fik betydning for både ornitologien og palæontologien i de følgende år."Fuglenes afstamning" udkom som bog i 1926. Det er muligt, at moderne forskning har ført til andre konklusioner siden bogens udgivelse.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

Langt oppe i Himalayas iskolde bjerge lever sneleoparden. Den er meget sky og meget sjælden. Bogen fortæller om sneleopardernes liv. Vi følger et kuld på tre sneleopardunger og deres liv sammen med deres mor. Vi er også med, da de skal klare sig selv i den barske natur. Det er ikke dem alle, der overlever."Sneleopardens rige" egner sig godt til selvlæsning for børn fra ti år og opefter.Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse primeiro volume, Wells aborda a humanidade na sua origem: a biologia animal, o aprimoramento do pensamento humano e a conquista do clima e do espaço são alguns dos temas elucidados.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse segundo volume, além de outros tópicos pertinentes, Wells observa o papel do comércio, da economia e do trabalho, bem como a função da educação e do governo para o desenvolvimento da sociedade.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Den anerkendte danske zoolog og anatom Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) fortæller om hestens fysik og levevis. Da bogen udkom i 1855, var hesten endnu en uundværlig del af mange menneskers dagligdag, og derfor så en hests liv ganske anderledes ud end i dag. Bogen giver således en spændende indsigt i hestens liv i 1800-tallet samt den videnskabelige konsensus om hestens anatomi på daværende tidspunkt.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

"De fleste ved vist ikke engang hvad enzymer egentlig er. Så det er ikke sært, hvis det bliver en overraskelse for mange, hvor meget de tekniske enzymer – som altså for de flestes vedkommende er lavet af mikrober – griber ind i deres og en masse andre menneskers hverdag."I mange årtier har enzymer spillet en stor rolle i fremstillingen af alt fra vaskepulver til øl. Knud Lundbergs bog fra 1972 fortæller om de mange forskellige måder, man bruger enzymer i industrien, og om den skeptiske holdning mange havde til dem, da de først begyndte at blive anvendt. Han giver også et bud på, hvad enzymer kan bruges til i fremtidens produktion og opfindelser.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Das weibliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des weiblichen Gehirns beschäftigt. Ein komplexes, aber äußerst interessantes Thema!Das Werk ist eine Pflichtlektüre für alle Frauen (und Männer übrigens auch), die mehr über das Verhalten, den Hormonbalance und das Überdenken von Frauen erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanischere Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Das männliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des männlichen Gehirns beschäftigt. Mit einem wissenschaftlichen Ansatz erforscht Louann Brizendine, wie sich das männliche Gehirn vom weiblichen unterscheidet und warum Männer, generell gesehen, abenteuerlustiger und wettbewerbsfähiger sind als Frauen. Eine Pflichtlektüre für alle Männer (und Frauen übrigens auch), die mehr über das stereotypische, männliche Verhalten erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanische Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

"Da den britiske marines korvet "Challenger" for et halvt århundrede siden – december 1872 – stod kanalen ud, var det ikke for at tiltræde nogen krigsfærd. Togtet havde en såre fredelig, større og smukkere opgave: en alsidig undersøgelse – den første hidtil foretagne – af samtlige verdenshaves natur fra deres overflade til deres bund."Mennesket har altid undret sig over, hvad der gemmer sig på havets bund, og hvor dybe verdenshavene egentlig er. Der gik imidlertid lang tid, før man formåede at udforske havets dybder videnskabeligt, da de i sagens natur var svære at komme til at undersøge med biologiens sædvanlige værktøjer og metoder.J.O. Bøving-Petersen fortæller om dybhavsforskningen fra skibet Challengers afgørende ekspedition i 1872-1876 og frem til starten af 1920’erne. Det er en periode med store opdagelser inden for dette spændende forskningsområde, der endnu den dag i dag rummer store hemmeligheder og mysterier for forskerne.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Danmark har i over 100 år været en førende nation inden for landbruget. Bernhard Bøggilds bog "Mælkeribruget i Danmark" tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor produktionen af mejeriprodukter var i en rivende udvikling.Bogen beskriver produktionen af mælkeprodukter helt fra opdræt og malkning af køerne til de forskellige måder at forarbejde mælken på. Man får således et spændende indblik i vilkår for både mennesker og dyr samt de forskellige metoder og maskiner, man brugte i det danske landbrug i slutningen af det nittende århundrede.Bernhard Bøggild (1858-1928) var en dansk ingeniør og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hans speciale var mejeribruget, som Danmark allerede på hans tid var en af de førende nationer inden for. Bernhard Bøggild skrev en lang række artikler og bøger om mejeri og mælkerilære, som i mange år blev brugt til undervisning på Danmarks landbrugsskoler.

Denne biografi omhandler den danske kemiker Gustav Adolph Hagemann, der levede fra 1842 til 1916. Bogen beskriver hans liv og slægt fra barndommen i Odder Sogn til de sidste år i København. Hagemann er kendt fra P.S. Krøyers maleri "Industriens mænd", som viser en stor gruppe mænd, der var knyttet til industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet. Hagemann var en virkelysten herre, der både var direktør for Den Polytekniske Læreanstalt - det, der i dag kendes som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - grundlægger af G.A. Hagemanns kollegium, medlem af en lang række forretningsudvalg og bestyrelser samt kommunalpolitisk engageret. Denne biografi fortæller om disse og mange flere aspekter af en af Danmarks helt store skikkelser i moderne tid.M.C. Harding (1865-1928) var en dansk kemiker. Han blev uddannet lærer og videreuddannede sig derefter til fabrikingeniør. I 1891 vandt han en guldmedalje for sin afhandling om molekylers relative vægt. I 1902 blev han ansat som inspektør ved Den Polytekniske Læreanstalt, hvor han arbejdede frem til sin død. Harding har et omfattende forfatterskab bag sig med adskillige bog- og tidsskriftudgivelser om den danske naturvidenskabs historie og videnskabsmænd.

Biolog og naturformidler Anders Kofoed fortæller i denne bog om det forunderlige dyr, som i eget billede er planetens allervigtigste: mennesket.Læs om alle stadierne i menneskedyrets tilværelse og om meningen med dem - hvis der altså er en! Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud. Indimellem går Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i svære smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.Som ekspert i dyr trækker Anders Koefoed gennem bogen en række oplysende og underholdende paralleller til stadierne i alle de andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ. 

Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger. Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder - herunder lægevidenskab, jura, sundhed, patenter, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser. Selvom støj findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning - ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger.Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser til patienter med samme sygdom. Eller to dommere ved samme domstol, der giver forskellige domme til mennesker, der har begået identiske forbrydelser. Forestil dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj: variationer i beslutninger, der burde være identiske.

Charles Darwin er en af verdenshistoriens mest kendte og indflydelsesrige videnskabsmænd. "Liv og breve" er udgivet af hans søn Francis Darwin og gengiver foruden en lang række af den store videnskabsmands breve biografiske tekster om både Charles Darwin selv og hans slægt.I tredje del af "Liv og Breve" får vi blandt andet et indblik i Charles Darwins korrespondance omkring værket "Dyrs og planters afartning" i tiden 1863-1866. Charles Darwin skriver sammen med en række andre af tidens mest indflydelsesrige videnskabsmænd, og brevene tegner et spændende billede af det videnskabelige miljø i den vestlige verden i anden halvdel af 1800-tallet.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.

"Gråanden er langt den største af vore ferskvandsænder; hannen når adskilligt over 1 kilogram i vægt, hunnen noget mindre. Det lønner sig ikke alt for indgående at beskrive en fugl, hvis ydre alle her i landet kender fra den tæmmede form; kendte man ikke denne, og første gang blev stillet over for en gråandrik, ville man næppe have ord nok for at skildre dens skønhed."Den garvede og anerkendte ornitolog Otto Helms står bag flere bøger om fugleliv. "Danske fugle i skov, mark og mose" fortæller om de både mere og mindre kendte fugle, der lever i den danske natur. Otte Helms kommer ind på fuglearter som spurve, drosselfugle, ugler og sneppefugle og fortæller blandt andet om fuglenes levesteder, føde, yngelpleje og levevis. Bogen, der er fra 1930, giver et spændende indblik i, hvordan det danske fugleliv så ud i første halvdel af det tyvende århundrede.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til "Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift" lige siden foreningens stiftelse i 1906.

Da Albert Einstein i 1905 fremsatte sin relativitetsteori, førte det snart til en revolution af de forestillinger om tid og rum, der hidtil havde hersket i fysikkens verden. Talrige fysikere hilste Einsteins teori velkommen med begejstring, mens den hos andre mødte stærk modstand. Mange ventede med spænding på noget, der kunne bekræfte den.I denne bog giver den danske fysiker Helge Holst et indblik i Einsteins relativitetsteori og sætter den op mod bl.a. grækernes og Newtons verdensbilleder.Helge Holst (1871-1944) var en dansk fysiker og forfatter. Han blev uddannet cand.mag. med hovedfag i fysik i 1893 og begyndte derefter som assistent ved Polyteknisk Læreanstalt. Men efter et alvorligt sygdomsforløb skiftede han kurs og tog hul på sit meget omfattende populærvidenskabelige forfatterskab. Helge Holst har skrevet en lang række bøger om emner som teknik, fysik og opfindelser.

Charles Darwins bog "Arternes Oprindelse" fra 1859 betragtes endnu den dag i dag som det vigtigste bidrag til biologien nogensinde. Bogen, der bygger på en lang række af Charles Darwins egne opdagelser under hans rejse med HMS Beagle, fremsætter teorien om, at alle organismer er udviklet gennem naturlig selektion. Darwins evolutionsteori skabte stor debat og røre, da den udfordrede både datidens videnskabelige konsensus og den dominerende kristne tanke om, at alle væsner er skabt af Gud. "Arternes oprindelse" er skrevet på et lettilgængeligt sprog, der gør, at den appellerer til både fagfolk og lægmand.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Første bind giver et overblik over anatomiens historie med et særligt blik på husdyrene. Bogen fokuserer endvidere knoglernes opbygning, lemmerne samt musklernes opbygning hos blandt andet hund, kat, gris, okse, hest og får.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

"Mangfoldige gange er jeg blevet rådspurgt om, hvilken bog man skulle købe for at lære de almindelige fugle at kende, og i tidens løb har jeg anvist og forskaffet adskillige mennesker danske, svenske og tyske fuglebøger, uden at jeg dog altid har været sikker på, at de var de rette til formålet."Den garvede og anerkendte ornitolog Otto Helms står bag flere bøger om fugleliv. "Danske fugle ved hus og have" beskriver både de mere og mindre kendte fuglearter i Danmark. Bogen præsenterer os for fuglenes levesteder, deres føde, yngelpleje og levevis. Otto Helms fortæller blandt andet om de forskellige uglearter, svaler, skader og stære og beskriver endvidere, hvordan man bedst sørger for, at fuglene holder sig omkring ens bolig og trives der.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til "Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift" lige siden foreningens stiftelse i 1906.