Matematik og naturvidenskab

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

I denna popularisering av Masters & Johnssons verk Human Sexual Response, skildrar Per Meurling vad som sker i mäns och kvinnors kroppar vid samlag eller självtillfredsställelse – något som var sensationellt och helt nytt när boken först gavs ut 1967. Materialet ramas in av en diskussion om den då pågående sexuella revolutionen och boken riktade sig till läkare, psykologer och sociologer.tSexuellt gensvar är ett tidsdokument som kan ge en bild av människans sätt att se på sexualitet och våra kroppar under en spännande period i den moderna historien.Per Meurling (1906-1984) var en svensk religionshistoriker, författare och litteraturkritiker. Han var skribent för bland annat Social-Demokraten och Folkviljan, och skrev även pornografi för Hsons tidskrifter.

Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.

Dieses Hörbuch macht die komplexe Entstehung des Lebens auf unserem Planeten erstmals für alle verständlich. Dabei stand das Leben auf der Erde schon mehrfach kurz vor der Auslöschung. Es gab zwei Millionen Jahre dauernde Vulkanausbrüche und mehrfach schwere Asteroideneinschläge. Katastrophen, ohne die allerdings etwa die Ausbreitung der Säugetiere nicht möglich gewesen wäre. Henry Gee schildert unterhaltsam und anschaulich, wie sich das Leben immer wieder durchsetzte: Schwämme filterten 400 Millionen Jahre lang das Meereswasser, bis das Meer bewohnbar war, und langwierige 20 Millionen Jahre brauchten die Pflanzen, um sich auch an der toxischen Erdoberfläche etablieren zu können. Am Ende steht die Erkenntnis: Das Leben findet immer einen Weg.Henry Gee ist ein englischer Wissenschaftsjournalist und Autor auf den Gebieten von Paläontologie und Evolutionsbiologie.

Essaysamlingen "Introduktion til vor tidsalder" er en del af en serie af Johannes V. Jensen, hvor han undersøger og beskriver menneskets udvikling gennem tiden. Det centrale spørgsmål for teksterne er, hvordan vi forstår os selv som mennesker i den tid, vi lever i. Gennem filosofien og naturvidenskaben og ikke mindst erfaringerne fra sine mange rejser jorden rundt beskriver Jensen menneskeåndens udvikling.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Æstetik og Udvikling" er efterskriftet til Johannes V. Jensens seks bind store romankompleks "Den lange rejse" som indbragte ham nobelprisen i litteratur i 1944. I bogen fortæller han om grundplanen for romanserien, om menneskehedens udvikling, om kilderne til værket, om myten som litterær genre og om det moderne, nordiske menneske, hvis udvikling "Den lange rejse" forsøger at tegne konturerne af.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Hvad er videnskab? Hvordan ser en videnskabelig påstand ud? Og hvordan kan realvidenskabelige påstande bruges i dagligdagen? I det videnskabsteoretiske værk "Kortfattet tænke- og sjælelære" går den danske filosof Kristian Kroman i dybden med de logiske videnskabers forhold til sjælelivets grundformer.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Hvad er etik? Kan man undersøge det etiske videnskabeligt? Og er en videnskabelig etik en mulighed? Disse spørgsmål undersøger den danske filosof Kristian Kroman i det populærvidenskabelige værk "Begrebet ’Det etiske’ – Undersøgelser angående muligheden af en videnskabelig etik".Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

C.H. Ostenfeld var en pioner inden for planktonforskning i de danske farvande. Han var medlem af Kommissionen for Havundersøgelser og udførte personligt mange undersøgelser i både danske og udenlandske farvande. "De danske farvandes plankton" er et af de første værker, der udelukkende fokuserer på vegetationsskildringer af netop Danmarks have, og bogen giver et spændende indblik i den danske planktonforsknings spæde start.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Andet bind fortæller om Indiens vilde og forunderlige dyreliv, om Østafrikas hårdføre og farvestrålende dyr samt om Australiens kænguruer, koalaer og andre dyrearter, der er helt særegne for de mest sydlige breddegrader. Bogen fortæller også om de antarktiske dyr og deres særlige evne til at overleve under de allerstrengeste vejrforhold.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Græs er ikke bare græs. Der er en uanet mængde forskellige græsser og græsagtige planter, der hver især spiller en vigtig rolle i økosystemet. A. Mentz’ håndbog i græsser og græsagtige planter fra 1935 er en god vejledningsbog til, hvordan man skiller de forskellige arter fra hinanden, og fortæller endvidere, hvilken betydning arterne hver især har for vores natur.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Første bind fokuserer på insekternes opbygning og skildrer endvidere en lang række planter, som er vigtige for insekternes levevis.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

"Satans store port" handler om kvinder og børns livsvilkår i renæssancens Danmark. Fra ølkoner og torvekællinger til det bedre borgerskabs koner og de adelige fruer. Livet så vidt forskelligt ud alt efter, hvilken familie man som pige blev født ind i. Det var en tid, der var præget af store samfundsomvæltninger, som skabte utryghed og et behov for syndebukke. Og det kom især kvinderne til at mærke. Renæssancen blev hekseforfølgelsernes og trolddomsprocessernes storhedstid i Danmark. Magiske husråd, der skulle sikre høsten eller ritualer, der skulle sikre helbred og lykke blev gjort ulovlige og betragtet som djævlens værk. Og straffen var hård for de kvinder, der blev stemplet som hekse.Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår. J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Første bind fortæller om Arktis’ hårdføre dyr samt om dyrene i den palæarktiske zone, som omfatter hele Europa, Afrika til og med Saharas sydgrænse samt Asien til og med Himalayas sydlige forbjerge.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket "Vor klodes dyr".

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Tredje bind fokuserer på selvopretholdelsens redskaber. Fordøjelsesapparatet gennemgås grundigt hos de forskellige dyr, ligesom lungefunktion og de urinafsondrende organer beskrives ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

I "Skik og brug hos insekterne" fra 1916 beskriver den franske entomolog J.H. Fabre en lang række insekters levesteder, formering og foretrukne føde. Her kan du blandt andet blive klogere på cikader, knælere, murerbier, sommerfugle, snudebiller og oldenborrer. Fabre går så levende og malerisk til sit stofområde, at hans bøger allerede i hans samtid vandt stor genklang ikke blot blandt fagfæller, men også hos helt almindelige mennesker.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

Rare sont ceux capables d'inventer ou de déchiffrer les messages codifiés. Il en existe cependant une incroyable variété, avec tous une logique différente.En professionnel du sujet, Edgar Allan Poe révèle, en un essai déroutant, l'art de coder et décoder des messages.Voici là un moyen de mieux comprendre les ouvrages d'un auteur énigmatique, de pénétrer dans un sujet aux allures complexes, et de devenir un maître de la logique et de la réflexion.Né aux États-Unis, Edgar Allan Poe (1809-1849) perd ses parents très jeune. Il poursuit des études brillantes, mais est forcé de les stopper à cause de soucis financiers. Il s’engage alors dans l’armée et se fait volontairement renvoyer pour se lancer dans une carrière d’écrivain. Ses poèmes ne rencontrant pas un fort succès, il travaille pour un journal. Peu à peu, il acquiert une notoriété, gagne un concours de nouvelles, et publie en 1845 « Le Corbeau ». Grâce à sa nouvelle renommée, il parvient à monter sa propre revue. Mais sa joie est bouleversée par la mort de sa compagne Virginia. Poe sombre dans l'alcoolisme. Il laissera derrière lui une série d'œuvres traduites par Baudelaire, et qui feront de lui le précurseur de tout un mouvement ainsi que du genre policier et fantastique.

В философском политическом трактате «Политика» Аристотель поднимает множество проблем: государства, семьи, личности, человека как общественного существа. Не остались без внимания вопросы рабства, войны и мира. Аристотель рассматривает основные государственные институты, конфликты, формы правления, которые разделил на «правильные» и «неправильные». Также поднимает и вопросы справедливости. Помимо политических вопросов, автор разбирает также социальные и бытовые проблемы, что делает этот труд актуальным и в наши дни.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

В своём труде «Поэтика» Аристотель размышляет о сущности поэзии и её видах, даёт определение трагедии и комедии. По его мнению, сущность поэзии заключается в её способности преодолевать детали повседневной жизни и видеть красоту и правду жизни, а не только описывать то, что произошло или может произойти. Аристотель утверждал, что «поэзия более философична и важнее истории». Чем отличаются историк и поэт? Что такое фабула? В чём секрет успеха поэтического произведения? Существуют ли общие правила написания стихотворных произведений? Обо всём этом узнаете из данного труда.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

Трактат «Метафизика» - важнейшее из сочинений Аристотеля по теоретической философии. Это учение о причинах и началах бытия и знания, о том, что такое истинное бытие. Одна из главных тем трактата – рассмотрение взаимосвязи между идеальным и материальным. Аристотель опровергает учение Платона об идеях, как самостоятельных сущностях, отдельных от чувственных вещей. Форма – это действительность, материя – возможность. Движение - процесс непрерывный и бесконечный, но не безначальный. Почему все люди от природы тянутся к знаниям? Что такое мудрость? Что лежит в природе материи? Об этом и многом другом узнаете из труда Аристотеля «Метафизика».Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

«Риторика» - труд Аристотеля, рассматривающий роль речи как инструмент общественного взаимодействия. Риторика – теория ораторского искусства, приёмов и способов построения речи. За счёт умелого использования речи можно менять общественное мнение, разрешать противоречия, приходить к соглашениям. В этом труде собраны все составляющие успешного выступления. «Речь слагается из трёх элементов: из самого оратора, из предмета, о котором он говорит, и из лица, к которому он обращается; аудитория – конечная цель речи». Трактат не утратил своей актуальности и является учебником для тех, кто хочет ясно излагать свои мысли и освоить науку убеждения.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

I "Skorpioner og andet kryb" fra 1916 beskriver den franske entomolog J.H. Fabre en lang række insekters levesteder, formering og foretrukne føde. Her kan du blandt andet blive klogere på skarabæer, skarnbasser, snudebiller, bladrullere, bier og skorpioner. Fabre går så levende og malerisk til sit stofområde, at hans bøger allerede i hans samtid vandt stor genklang ikke blot blandt fagfæller, men også hos helt almindelige mennesker.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andet bind beskriver insekternes forhold til menneskene.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

Insekter og spindleres liv har i mange år fascineret mennesket, og J.H. Fabres beskrivelser af de små dyr har i høj grad bidraget til at fremme interessen for dem. "Instinktets mysterier hos insekter og edderkopper" fra 1915 er skrevet i et spændende og levende sprog, der gør bogen interessant for både fagfolk og lægmænd. Bogen omhandler blandt andet den grønne løvgræshoppe, træbukken, fyrrens processionsspinder og de mange forskellige slags edderkopper.Jean-Henri Casimir Fabre (1823-1915) var en fransk naturforsker, entomolog og forfatter, der i dag især huskes for sine bøger om insekters liv. Han var stort set selvlært og skrev blandt andet om bier, biller og græshopper. Selvom Fabre var kristen og aldrig anerkendte evolutionsteorien, nærede Darwin stor respekt for hans arbejde.

«El tamaño del espacio», subtitulado «Ensayo de psicología matemática», es un ensayo de Leopoldo Lugones sobre el origen de los conceptos matemáticos que escribió en 1920 como conferencia para el Centro de Estudiantes de Ingeniería de la Universidad de Buenos Aires.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Fjerde bind beskæftiger sig med kredsløbet. Vener, blodårer samt hjertefunktion beskrives detaljeret hos blandt andet hund, hest, okse, får, kat og gris.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

A. Mentz’ "Studier over danske mosers recente vegetation" var banebrydende på sin tid, da det var den første bog, der nogensinde var skrevet om de danske moser, hvad der definerede dem, og hvorfor de var så vigtige. Bogen fortæller blandt andet om rørsumpe, plantesamfund i moserne, skovmosen, højmosen og dyndengen. Bogen er en spændende beskrivelse af dansk natur, som den så ud i starten af det 20. århundrede og nogle steder stadig gør.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Andet bind fokuserer på pattedyrene på landjorden, hvor vi blandt andet møder chimpanser, orangutanger, dværgmus og vandrotter. Vi læser endvidere om forskellige sten- og klippearter og deres specielle formationer.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

"Evolution og moral" er en essaysamling og en del af en serie af Johannes V. Jensen, hvor han undersøger og beskriver menneskets udvikling gennem tiden. Teksterne kredser om menneskets vilje til at føre krig, om moralsk og åndeligt fordærv og om fremskridtet efter første verdenskrig.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.