Matematik og naturvidenskab

De fleste kan nok huske de tragiske drabssager om Louise Borglit, Kim Wall og Mia Skadhauge Stevn. Det var sensationelle og tragiske historier, der ryddede avisforsider og nyhedsflader. Kvinder er særligt udsatte, når det handler om drab, men det er ikke den type kvindedrab, der rydder avisforsiderne, der fylder i drabsstatistikken. Der tegner sig nemlig et opsigtsvækkende mønster, når man mere systematisk og grundigt går ind og undersøger, hvem der egentlig bliver slået ihjel i Danmark og hvordan det sker. Og det er netop, hvad Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen gør i bogen ’En forudsigelig forbrydelse’.I dette afsnit af 'Næste Side' taler vært Tommy Heisz med de to forfattere om kvindedrab i Danmark, og får svar på hvornår det er farligst at være kvinde i Danmark, og om kvindedrab kan forebygges.Vært: Tommy HeiszGæster: Line Vaaben og Asser Hedegård ThomsenManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Roald Dahl's 'BFG' caught dreams with a net and trapped them in bottles.Lucky him: the rest of us make do with remembering snippets and trying to make sense of them.J. W. Dunne tried to close the gap in our understanding with the groundbreaking 'An Experiment with Time'.First, he described his own precognitive dreams and concluded that they foresaw our individual experiences to come.Then he puts together an extraordinary theory about how we are all able to see into the future.Throw in deja vu and life after death and you have a real headspin of a book that is perfect for fans of Stephen Hawking's 'A Brief History of Time'.John William Dunne (1875-1949) was a British philosopher, author, aeronautical engineer and soldier.After fighting in the Boer War, he became an aircraft designer, pioneering the first certified stable plane.He also invented a new way to practise dry fly fishing before developing an interest in speculative philosophy.He came up with the theory of Serialism, which he expounded in a series of five books, beginning with 'An Experiment with Time'.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Prydplanter, krydderurter, frugttræer, lægeplanter, brændselsplanter, vedbend, græsarter, ja, planteverdenen forekommer nærmest uendeligt mangeartet. Med denne bog har forfatterne frembragt en udførlig guide til plantelivet i både Norden og fremmede egne. Udover et udførligt navneregister, rummer bogen fem kapitler, der beskriver forholdene omkring næringsplanter, læge- og giftplanter, nydelsesplanter, tekniske planter og prydplanter. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1906.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Jännittävää tietoa niin susiperheen elämästä kuin myös tiikerien lisääntymisestä.Kun simpanssilaumaan syntyy uusi poikanen, tapahtuu jotain ihmiselämästä tuttua: koko lauma saapuu ihmettelemään uutta tulokasta. Emon ja poikasen välille muodostuu vahva side. Suhde ei katkea edes uuden poikasen myötä – jopa murrosikäiset kahdeksan- tai yhdeksänvuotiaat simpanssit hakevat usein emonsa luota lohtua. Mitä muuta simpanssiemon ja sen poikasen suhteeseen mahtaakaan kuulua?Eläinmaailman emoja ja poikasia on ihastuttava tietokirja eläinäideistä ja niiden poikasista. Kirja kertoo esimerkiksi gorillan, leijonan ja karhun kiehtovista perhesuhteista.Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän oli koulutukseltaan biologi. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Universum är en spännande plats!Lyssna och lär om några av de mest extrema fenomen som vi känner till, och få kunskap om universums långa historia. Visste du till exempel att det finns en stjärna som är fem miljarder gånger större än solen, att Voyager 1 har en guldplatta med ljud från jorden ombord och att ingen någonsin har sett ett svart hål? Allt detta och mycket mer kan du höra om i "Universum".Line Friis Frederiksen är utbildad biolog och har medverkat i flera program på DR, TV2 och Discovery Channel – bland annat "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen är dessutom bergsbestigare, dykare och isklättrare och medlem i Kvindelige Eventyreres Klub.

Den mest brutale sygdom, vi har hørt om, og en af dem, der har krævet flest liv, er pesten. Den legendariske "sorte død", der hærgede Europa op gennem historien, slog mange flere ihjel, end vi hidtil har troet. Og den er meget ældre. De opdagelser, man har gjort om pesten, er ikke bare spændende for vores opfattelse af oldtiden og overgangen mellem stenalder og bronzealder, de har også potentiale til at danne grundlaget for vigtig medicinsk forskning.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Eske Willerslev har som DNA-forsker gjort nogle store opdagelser, men det har ikke altid været gnidningsfrit at nå dertil. De oprindelige folk i Australien har dårlige erfaringer med europæiske videnskabsfolk. Deres villighed til at lade sig DNA-teste for at bidrage til endnu en europæisk videnskabsmands vilde drøm, ligger på et meget lille sted, da Eske første gang forsøger at overtale dem. Det er bl.a. hans fortid som pelsjæger i den sibiriske vildmark, der ender med at give ham en god forbindelse med aboriginerne. Da resultatet endelig kommer, overrasker det hele den videnskabelige verden.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Alle mennesker i hele verden stammer fra Afrika. Vi nedstammer egentlig ikke fra aberne, som mange måske tror, men vi deler et fælles ophav, som er forgrenet for 6-8 millioner år siden. Og hvad ved vi så egentligt om tiden derefter? Om vores tidlige "prototyper" og udviklingen til det pragteksemplar som er Homo Sapiens?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen har altid været genstand for forskning, tolkning og vilde teorier. Det var et område, som Eske ikke kunne holde sig fra, trods modstand fra danske arkæologer. Så han endte med at tage til Sydsverige for at opdage, at en del af springet fra jæger-samler til landbrug primært var som følge af indvandring.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Første gang Nanna mødes med den verdensberømte danske biolog og DNA-forsker, Eske Willerslev, har hun taget en dna-test med fra et af de firmaer, hvor man kan få at vide, hvilke etniciteter man stammer fra. Hun har fået et for Eske overraskende resultat. Men hvad kan de egentligt, de tests? Og er der nogle problemer knyttet til de meget simple svar, man får?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Mange af Eske Willerslevs forskningsresultater har vendt op og ned på andre forskeres resultater. Især den klassiske arkæologi er blevet udfordret af DNA-forskningen. Materielle fund er igennem århundreder blevet undersøgt og kategoriseret for at kunne afdække mysterier fra vores oldtid, men nogle af de tolkninger er blevet skudt brutalt ned af de svar, vi nu kan få fra DNA.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Det var ikke kun Homo Sapiens, der udvandrede fra Afrika. Der var nogle forskellige varianter over temaet "mennesker", der rendte rundt i Mellemøsten, Asien og Europa og blandede sig lidt med os. Der var dog ingen andre end os, der overlevede i sidste ende. Et af Eskes studier viser, at vi, Homo Sapiens, havde udviklet strategier for at undgå indavl, hvilket var en kæmpe styrke.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Alkohol og dets påvirkning på krop og hjerne har i årevis delt vandene hos både forskere, læger og mennesker generelt. Feltet er fyldt med myter, gode råd og anekdotebeviser, og det kan være svært at skelne fup fra fakta.Læge og elitesportsmand Knud Lundbergs bog "Før vi drikker" indeholder en lang række råd til, hvordan man kan mindske alkoholens negative effekter på kroppen. Bogen er baseret på den nyeste forskning, som var tilgængelig i midten af 1980’erne, og mange af Knud Lundbergs råd og påstande er senere blevet draget i tvivl eller direkte modbevist af nyere forskning. Selvom rådene skal tages med et gran salt, giver bogen "Før vi drikker" et spændende indblik i synet på alkohol fra et sundhedsmæssigt perspektiv anno 1987.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, læge, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

"Gennem kunsten at spise bygges legement op på ny; millioner af celler sættes nu, omtrent som de utallige småhjul i et meget sammensat maskineri, i stand til at yde deres bedste, efter i årevis at have arbejdet med halv kraft. Og sammen med legemskraften, med udholdenheden, vokser også den sjælelige kraft: Nedtryktheden, angsten og træthedsfølelsen viger."Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen fortæller om fordele ved en sund og afbalanceret kost, og hvor meget det betyder for både krop og sjæl."Kunsten at spise" udkom første gang i 1906, hvor den som en af de første danske bøger henvendte sig til menigmand i sin forklaring af lægevidenskabens syn på ernæring og dens betydning for sundheden. Sidenhen er mange af bogens teorier og påstande imidlertid blevet udfordret og modbevist, så de mange råd, bogen fremsætter skal ikke følges blindt. Ikke desto mindre giver bogen et spændende og til tider pudsigt indblik i, hvordan tilgangen til evigt aktuelle emner som slankhed, åreforkalkning, gigt og vitaminer tog sig ud i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Der Film Ex Machina war 2014 Sciencefiction und ist es noch. Aber würden Sie es merken, ob dieser Text von einer Person stammt – oder von einer künstlichen Intelligenz, die ihn zusammenfügt aus Wörtern, Satzbausteinen, vielleicht ganzen Absätzen, die sie während des Lernprozesses durchforstet hat? Und was lernen wiederum wir Menschen aus den Ergebnissen und Erfahrungen der KI-Forschung über die Funktionsweise unseres Gehirns? Wo sich Neurowissenschaften, Informatik und auch Philosophie treffen, entstehen spannende Fragen – und Antworten.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Den danske fysiolog August Krogh afsluttede sin forskeruddannelse på Medicinsk fysiologisk institut ved Københavns Universitet med doktordisputatsen "Frøernes hud- og lungerespiration", hvori han påviser at ilt udveksles ved diffusion gennem frøhuden. Bogen udkom første gang i 1903.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Du paléolithique à nos jours, Sapiens s'est trouvé confronté à des événements naturels souvent rapides, brutaux et de grande ampleur. Pour le pire et pour le meilleur. Car si notre espèce a failli en perdre la vie, si des civilisations se sont effondrées, si récemment encore se sont ensuivies famines, guerres et épidémies, nous avons fait preuve en ces occasions d'une belle faculté de résilience.Les Lumières et la révolution industrielle sont nées de la crise climatique du XVIIe siècle. La crise du XXIe n'est pas moins prometteuse. Longtemps récusée par les historiens, l'idée que les caprices du climat jouent parfois un rôle moteur dans l'Histoire est explorée par un nombre croissant de spécialistes.Les travaux les plus récents, dans la littérature scientifique américaine notamment, offrent la possibilité de revisiter l'aventure humaine au regard des changements climatiques. Ainsi apprend-on, par exemple, que Sapiens affronta les premières méga-sécheresses de l'histoire de l'humanité, que la civilisation romaine fut emportée par un changement climatique majeur, et que les Vikings s'installèrent, à la faveur d'un optimum médiéval pendant quelques centaines d'années, au Groenland – qui fut un jour « vert » ...Pour les fans de Yuval Noah Harari et Rebecca Wragg SykesOlivier Postel-Vinay a été longtemps rédacteur en chef du magazine scientifique La Recherche ; il est le fondateur et directeur du magazine Books, et par ailleurs membre du comité scientifique du magazine L'Histoire. Il a déjà publié La Comédie du climat - comment se fâcher en famille sur le réchauffement climatique (JC Lattès, 2015). Un livre extrêmement argumenté qui permet de prendre du recul face à l'affrontement qui oppose les climatozélotes aux climatosceptiques.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Sagen om Skt. Joseph-søsteren Agnes Kasparek vakte stor interesse over hele Danmark, da den ældre nonne blev anklaget for at forgifte priorinden og vicepriorinden på Skt. Josephs Hospital i København i 1936. Mange havde allerede dømt Agnes Kasparek på forhånd, men den dygtige og anerkendte læge Svend Lomholt satte sig for at bevise hendes skyld eller uskyld ved hjælp af den nyeste lægevidenskabelige forskning."Knuden strammes. De to giftattentater i ny belysning" fortsætter, hvor Svend Lomholts tidligere bog "De to giftattentater" slap, og medtager nyere oplysninger, der blot gør sagen endnu mere indviklet. Bogen udkom første gang i 1943.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Vi tænker og taler alle sammen mere om elektricitet end nogensinde før. Derfor handler dette afsnit om to gutter, som også gik virkelig meget op i elektricitet. Find blandt andet ud af, hvorfor Elon Musks Tesla-bil er en kæmpe fuckfinger til Nikola Tesla.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Was sagen einem Astrophysiker die Sterne über die Welt und das Leben? Kann ein Wirtschaftsprofessor die Entwicklung der Finanzwelt vorhersagen und was bedeutet das für unseren Alltag? Und überhaupt: Gibt es sie, die Formel für die Zukunft? Antworten auf solche Fragen geben Harald Lesch und Thomas Schwartz in ihrem neuen Buch. Sie verbinden Mathematik, Ökologie und vor allem viel Alltagsklugheit zu einem brillanten Blick in das Hier, Jetzt und Morgen. Sie erklären das wichtigste Prinzip der Natur, die Wiederholung, und weshalb nur sie echten Fortschritt garantiert. Fortschritt, der nachhaltig ist und kollektiv nützt. Die beiden Bestsellerautoren verknüpfen scheinbar banale Details mit den großen Zusammenhängen von Natur und Gesellschaft und tauchen so ein in die Grundprinzipien unseres Lebens. Ein Buch, das uns überraschende Fakten und Erklärungen liefert und Vertrauen, das nichts so bleiben muss, wie es ist – und manches so bleiben darf, wie es ist. Unterhaltsam, klug und überaus originell.

I mange tilfælde og især på museer og biblioteker er det vigtigt at kunne undgå eller i det mindste formindske støvfaldet. I artiklen "Om indretning af støvfri rum" forklarer den danske professor August Krogh, hvordan man skaber støvfri rum. Han gennemgår desuden de bedste materialer til filtrering og giver eksempler på, hvad sprækker og utætheder vil have af betydning for rummet.Artiklen er oprindelig udgivet i 1944.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

Unsere globalisierte und digitalisierte Welt mit ihren trüben Zukunftsaussichten verunsichert viele. Entsprechend übermächtig ist das Bedürfnis nach wegweisenden Informationen. Doch das Informationszeitalter für alle hat sich in ein Zeitalter der allgemeinen Verwirrung verwandelt. Der Wettbewerb der Ideen, den alle freiheitlichen Demokratien für ihre Weiterentwicklung brauchen, ist zum Marktplatz für die Verbreiter von Angst, Wut und Empörung geworden. Unsere Gehirne sind mit einer konstruktiven Verarbeitung der täglichen Flut von Botschaften völlig überfordert. Wir haben die Orientierung verloren.Der Hirnforscher Gerald Hüther und der Publizist Robert Burdy beschreiben die konkreten Erscheinungsformen, Ursachen und Auswirkungen dieser Überflutung. Sie belegen, wie wir durch emotional aufgeladene Botschaften manipuliert werden und welche Gefahren daraus für uns und unser Zusammenleben erwachsen. Ihr radikaler Lösungsvorschlag lautet: konsequente Rückbesinnung auf das, was wir für ein friedvolles und glückliches Leben brauchen und wie wir unser künftiges Zusammenleben gemeinsam gestalten wollen. Wer diesem inneren Kompass folgt, kann sich im Dschungel der ständig hereinprasselnden Informationen nicht mehr verirren.Gerald Hüther, Dr. rer. nat., Dr. med. habil., ist Neurobiologe und Verfasser zahlreicher Bücher. Wissenschaftlich beschäftigt er sich seit vielen Jahren mit dem Einfluss früher Erfahrungen auf die Hirnentwicklung, mit den Auswirkungen von Angst und Stress sowie der Bedeutung emotionaler Reaktionen. Er ist Gründer der »Akademie für Potentialentfaltung« und lebt in der Nähe von Göttingen.Robert Burdy ist Journalist. Als ARD-Korrespondent berichtete er in Tagesschau, Tagesthemen, Weltspiegel aus Afghanistan, Pakistan, Indien. Seit 2001 moderiert er die Nachrichtensendung mdr AKTUELL. Er ist als Executive Coach, Rhetorik- und Medientrainer tätig.

De magnetiske egenskaber ved jern og stål har overordentlig stor betydning for moderne elektroteknik. I mange måleinstrumenter står og falder apparatets brugbarhed med pålideligheden og uforanderligheden af en permanent magnet.I denne bog, der bygger på en række foredrag, gennemgår den danske fysikprofessor A.W. Marke de magnetiske egenskaber ved jern og stål og forklarer blandt andet, hvorfor man for eksempel bør bruge wolframstål til permanente magneter og siliciumstål i transformatorer, og ikke omvendt.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.