Matematik og naturvidenskab

Hoewel de Bijbelse boodschap vooral voor gelovigen is, hebben geschiedkundigen de geschriften gebruikt als bron om de tijd van de eerste beschavingen op aarde in kaart te brengen. De Bijbelverhalen zijn misschien niet te bevestigen vanuit een historisch perspectief, maar wellicht komen de mythen voort uit ware gebeurtenissen. Daarom zoeken geologen de waarheid over de zondvloed en de ark van Noach, meteorologen en biologen proberen de tien plagen die Egypte troffen na te trekken en Bijbelgeleerden buigen zich over rampen die de steden Sodom en Gomorra hebben kunnen vernietigen.Deze uitgave over de mysteries van de Bijbel tast soms in het duister, maar biedt wel stof tot nadenken. Want misschien liggen wetenschap en geloof niet zo ver uit elkaar als je zou verwachten.Veel leesplezier!

Raamatun kirjoitukset kiinnostavat luonnollisesti uskovaisia ihmisiä, mutta myös historioitsijat ovat paneutuneet Vanhan ja Uuden testamentin maailmaan ja käyttäneet niitä lähteinä tutkiessaan aikaa, jolloin merkittävät sivilisaatiot syntyivät. Vaikka Raamatun tarinoita on mahdotonta todistaa oikeiksi tai vääriksi, taustalla voi olla todellisia tapahtumia. Siksi geologit etsivät totuutta vedenpaisumuksesta ja Nooan arkista. Meteorologit taas yrittävät selvittää, mihin tapahtumiin Egyptiä piinanneet vitsaukset liittyvät. Raamatuntutkijat pohtivat myös sitä, millaiset luonnonkatastrofit ovat voineet tuhota Sodoman ja Gomorran.Raamatun myytit ja totuudet esittelee teorioita, jotka antavat ajattelemisen aihetta. Ehkä usko ja tiede eivät olekaan kovin kaukana toisistaan. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Bibelns budskap är visserligen främst avsett för de troende, men historikerna har med stor energi fördjupat sig i Gamla och Nya testamentet för att använda skrifterna som källa när de kartlägger tiden då världens första civilisationer uppstod. Bibelns berättelser må vara omöjliga att bekräfta ur ett historiskt perspektiv, men myterna kan ha rötter i verkliga händelser. Därför söker geologer sanningen om syndafloden och Noas ark, meteorologer och biologer försöker återskapa Egyptens tio plågor och bibelforskare letar spår efter katastrofer som kan ha utplånat städerna Sodom och Gomorra.Boken om Bibelns gåtor innehåller spekulativ läsning men ger ändå anledning till eftertanke. För kanske ligger vetenskap och tro inte så långt från varandra som man skulle kunna förvänta sig."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Selvom store dele af Biblens budskab hører de troende til, er historikere med møjsommelighed dykket ned i Det gamle og Det nye testamente og har brugt skrifterne som kilde til kortlægning af tiden, hvor verdens første civilisationer opstod. For nok er Biblens historier umulige at bekræfte fra et historisk perspektiv, men måske har myterne ophav i virkelige hændelser. Derfor jagter geologer sandheden om syndfloden og Noas ark, meteorologer og biologer forsøger at genskabe de ti plager, der ramte Egypten, og bibelforskere leder efter spor efter katastrofer, der kunne have udslettet byerne Sodoma og Gomorra. Bogen om Biblens gåder rummer spekulativ læsning, men giver alligevel stof til eftertanke. For måske er videnskab og tro ikke så langt fra hinanden, som man kunne forvente.God fornøjelse! Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"JanuarAllerede navnet på årets første måned har festlig klang, der bebuder den stigende kurve i naturens kredsløb og lader os ane forårets genkomst fjernt forude. Vel er vi endnu midt i vinteren – har endda dens strengeste tid i vente – men vintersolhvervet og den korteste, lysfattigste af årets 365 dage ligger bag; vi ved, at det på ny går fremad – mod lys, mod varme, mod rigere liv."J.O. Bøving-Petersen fører os igennem den danske naturs udvikling fra januar til december. Det er interessant at følge med i årets gang i 1918 og se, hvad der har forandret sig i dansk natur, siden bogen oprindeligt blev udgivet til i dag.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

I gamle dage blev duer brugt til at sende breve over lang afstand. Duerne har nemlig en enestående retningssans og kan finde vej over meget lange afstande. Lars-Henrik Olsen fortæller om duens spændende levevis, om dens fjender, føde, parring og unger og ikke mindst om dens enestående evne til at finde vej.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen "Ulvene". Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgt Olsen at droppe andre stillinger for at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Mange mennesker er bange for rotter. Det er ærgerligt, for rotten er faktisk et spændende dyr. Lars-Henrik Olsen fortæller om rotternes liv på en losseplads og i et hus i en by. Han beskriver rottens udseende og fortæller, hvad den spiser, og hvordan den får unger.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen "Ulvene". Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgt Olsen at droppe andre stillinger for at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Tidligere inspektør for Odense Zoo Herold Nielsen ser tilbage på et langt liv i selskab med alverdens vidunderlige og spændende dyr. Bogen består af sjove og hjertevarme historier om Herolds kendskab til og venskab med chimpanser, elefanter, flodheste, løver og selvfølgelig de mange mennesker, der hvert år gæstede Odense Zoo.Herold Nielsen var inspektør for Odense Zoo i mange år. Han fortæller om sin tid blandt havens mange eksotiske dyr i erindringsbogen "Et liv med dyr".

"Urtidens tomhed og øde, det gammeltestamentlige "Tohu Vabohu", hvorom 1. Mosebog fortæller, præger landjorden endnu langt ind i de mange millioner år, der udgør Jordens ældste oldtid – den, geologerne har døbt algonkiske tid, efter en canadisk, nu uddød indianerstamme for egne, hvor periodens jordlag har stor mægtighed."J.O. Bøving-Petersens bog om Jordens svundne tidsaldre begynder helt tilbage i den algonkiske tid og følger livets udvikling op til og ind i menneskets tidsalder, hvor mange af de tidligere arter må vige pladsen. Bogen fortæller både om dyre- og planteliv, klimaets udvikling og den geologiske udvikling.J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1927, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Ett långt och lyckligt liv är vad så gott som alla önskar sig. Vi gör vad vi kan för att leva så länge som möjligt. Säkerligen borde det väl evolutionärt sett vara bättre om vi levde längre än vad vi gör, så att vi kan få större spridning på våra gener? Trots detta har evolutionen byggt in ett bäst-före datum hos människan. Därmed ställs vi inför den eviga frågorna: hur hanterar vi att livet har ett slut?I denna bok undersöker författaren Johan Frostegård hur livet kan förlängas utifrån de senaste upptäckterna inom vetenskapen. Han beskriver också synen på livet och döden genom historien och i olika kulturer. Det enda som är säkert i livet är döden, brukar man säga, men hur gör vi det mesta den korta tid vi har?Johan Frostegård är en svensk författare, läkare och forskare som under sin produktiva karriär gjort stora medicinska upptäckter, och varit aktiv både som professor på Karolinska institutet, och som specialistläkare inom internmedicin samt i reumatologi. Frostegård har även författat ett flertal högt uppskattade böcker, som ofta tar sig an nutidens svåraste frågor.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

I 1915-16 ledede den norske etnograf og opdagelsesrejsende en stor ekspedition i det sydøstlige Borneo. Som den første europæer trængte han ind i regnskoven sydfra, og gennem længere tid opholdt han sig hos den indfødte befolkning, der, som i hans tidligere studier, havde hans store interesse. Med stor fortælleglæde og mange detaljer beskriver han ekspeditionen til Borneo i bogen "Under tropernes himmel".Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.

"Dansk kultur i det 19. århundrede" fortæller om alle mulige strømninger inden for dansk kultur og idehistorie i 1800-tallet. En række forskellige bidragsydere skildrer både landets økonomiske og industrielle udvikling, de nye litterære retninger, lægevidenskaben og zoologiens fremgang samt forandringerne i undervisningssektoren.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Da geolog og polarforsker A.E. Nordenskiöld sammen med sin besætning i 1878 stævnede ud fra Karlskrona i Sverige om bord på dampskibet Vega, var det for som den første at sejle gennem Nordøstpassagen og hele vejen rundt om det eurasiske kontinent.Nordenskiöld beskriver ekspeditionen i detaljer i tobindsværket 'Vegas rejse omkring Asien og Europa'. I første bind beskrives rejsen rundt om Skandinavien, Rusland og Sibirien, hvor Vega må overvintre lige nord for Beringsstrædet på grund af de voldsomme ismasser.Nils Adolf Erik Nordenskiöld (1832-1901) var svensk geolog og polarforsker, der i 1878-1880 som den første sejlede gennem Nordøstpassagen og rundt om det eurasiske kontinent om bord på dampskibet Vega. Nordenskiöld var født i Finland, men valgte i 1858 at flytte til Sverige på grund af de politiske forhold i hjemlandet.

Læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhedes morbror, N.J. Fjord, ledede en række mejeri- og fodringsforsøg, der havde stor betydning for de danske landmænds økonomi, og da disse blev angrebet af Landbohøjskolens professor V. Henriques som uvidenskabelige, kom Hindhede ham til undsætning og udgav "Brændende punkter i fordringsspørgsmålet". Her opstillede han tretten teser, hvor den vigtigste var, at man kunne nøjes med langt mindre protein til mælkeproduktion, end tidligere antaget.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Da geolog og polarforsker A.E. Nordenskiöld sammen med sin besætning i 1878 stævnede ud fra Karlskrona i Sverige om bord på dampskibet Vega, var det for som den første at sejle gennem Nordøstpassagen og hele vejen rundt om det eurasiske kontinent.Nordenskiöld beskriver ekspeditionen i detaljer i tobindsværket 'Vegas rejse omkring Asien og Europa'. I andet bind beskrives rejsen gennem Beringsstrædet, rundt om Asien og gennem Suezkanalen, indtil Vega kan sejle ind i Stockholm, hvor ekspeditionen bliver modtaget med stor højtidelighed og festivitas.Nils Adolf Erik Nordenskiöld (1832-1901) var svensk geolog og polarforsker, der i 1878-1880 som den første sejlede gennem Nordøstpassagen og rundt om det Eurasiske kontinent om bord på dampskibet Vega. Nordenskiöld var født i Finland, men valgte i 1858 at flytte til Sverige på grund af de politiske forhold i hjemlandet.

Den populære danske zoolog Ingvald Lieberkind fortæller om verdens vidunderlige dyreverden lige fra de allermindste bløddyr til de store kattedyr og hvalerne i havets dyb. Bøgerne fortæller om dyrenes levevis i naturen, hvordan de lever sammen med hinanden og andre dyr, hvad de lever af, samt hvor deres levesteder er. Ingvald Lieberkind har gennemlæst en lang række lærebøger og opslagsværker samt rejseskildringer for at kunne beskrive dyrenes verden så levende og præcist som muligt.Bind 5 fortæller om fisk. Læs blandt andet om geddearter, torskearter, makrelarter og fjæsinger.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).

Søren Hjorth (1801-1870) var egentlig landmandssøn, og det lå ikke i kortene, at han skulle rejse til København, og da slet ikke, at han skulle gøre adskillige forsøg på at bringe H.C. Ørsteds epokegørende opdagelse af elektromagnetismen i praktisk anvendelse. Det gjorde han dog alligevel, og selvom hans pionerarbejde ikke har praktisk betydning i dag, må han alligevel anerkendes som opfinder af det dynamoelektriske princip. Desuden blev han initiativtager til den første danske jernbane mellem København og Roskilde.Ole Bangs biografi "I kast med dampen og elektriciteten" giver et bredt tidsbillede og en omfattende skildring af Hjorths arbejde med både dampkraften og elektriciteten.Den danske forfatter Ole Bang blev født i 1917. Han har skrevet en lang række biografier om opdagelsesrejsende og videnskabsmænd – blandt andet H.C. Ørsted og Fridtjof Nansen.

Mikkel Hindhede, der to år tidligere var kommet sin morbror, N.J. Fjord, til undsætning i en videnskabelig diskussion om fodring af malkekvæg og grise i fødevareproduktionen, afslutter med "Brændende punkter i fodringsspørgsmålet II" sin deltagelse i debatten med sit syn på blandt andet æggehvideminimum og amidernes værdi samt nogle forslag til foderrecepter for malkekøer under forskellige forhold.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Den populære danske zoolog Ingvald Lieberkind fortæller om verdens vidunderlige dyreverden lige fra de allermindste bløddyr til de store kattedyr og hvalerne i havets dyb. Bøgerne fortæller om dyrenes levevis i naturen, hvordan de lever sammen med hinanden og andre dyr, hvad de lever af, samt hvor deres levesteder er. Ingvald Lieberkind har gennemlæst en lang række lærebøger og opslagsværker samt rejseskildringer for at kunne beskrive dyrenes verden så levende og præcist som muligt.Bind 8 fortæller om fugle. Læs blandt andet om papegøjer, isfugle, musefugle og spurvefugle.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).

Ræven er et af Danmarks største rovdyr. Rundt omkring i verden findes der forskellige rævearter, og ikke alle ligner den røde ræv, vi kender i Danmark. Lars-Henrik Olsen fortæller om rævens føde, sanser, og hvor man kan opleve den i Danmark. Han fortæller også om de mange ordsprog og fortællinger, der har fandtes om ræven i mange hundrede år.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen "Ulvene". Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgt Olsen at droppe andre stillinger for at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Den danske zoolog Ingvald Lieberkind fortæller om nogle af de mest kendte dyrearter. Hver enkelt historie starter med en beskrivelse af dyreartens udseende, levesteder, føde og levevis. Derefter fortæller Ingvald Lieberkind en historie fra dyrenes hverdag, hvor vi hører, hvad en flamingo, en kalkun, en fasan og en trane oplever i løbet af en dag eller en nat.Denne samling historier fortæller om fugle. Læs blandt andet om agerhøns, bekkasiner, påfugle og viber.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).

H.C. Ørsted var en af 1800-tallets største og mest markante videnskabsmænd. Hans opdagelser inden for naturvidenskaben har haft uvurderlig betydning for videnskabens store udvikling overalt i verden i 1800-tallet. Her foreligger en samlet udgave af hans naturvidenskabelige skrifter i tre bind. Bøgerne blev udgivet første gang i 1920.Tredje bind indeholder en række blandede afhandlinger skrevet af H.C. Ørsted for hans landsmænd i årene 1798-1851.Den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted (1777-1851) er en af Danmarks største videnskabsmænd og opfindere nogensinde. Hans naturfilosofiske tanker har haft en enorm påvirkning på guldalderens digtning og livssyn, og hans opdagelser er bredt anerkendte over hele verden.

Den populære danske zoolog Ingvald Lieberkind fortæller om verdens vidunderlige dyreverden lige fra de allermindste bløddyr til de store kattedyr og hvalerne i havets dyb. Bøgerne fortæller om dyrenes levevis i naturen, hvordan de lever sammen med hinanden og andre dyr, hvad de lever af, samt hvor deres levesteder er. Ingvald Lieberkind har gennemlæst en lang række lærebøger og opslagsværker samt rejseskildringer for at kunne beskrive dyrenes verden så levende og præcist som muligt.Bind 1 fortæller om de allermindste dyr som encellede dyr, svampe, bløddyr, tusindben, sommerfugle og andre leddyr.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).

Opslagsværket "Mystiske dyr" består af tre bind med alfabetisk ordnede referencer til litteratur om verdens mange "skjulte" dyr. Det vil sige dyr, der ikke er videnskabeligt anerkendt, som Loch Ness-uhyret, Bigfoot og den afskyelige snemand, samt dyr der officielt anses som udryddede, men som stadig iagttages.Bind 3 indeholder et alfabetisk indeks over titler på bøger og artikler i bind 1 og 2.Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.

Opslagsværket "Mystiske dyr" består af tre bind med alfabetisk ordnede referencer til litteratur om verdens mange "skjulte" dyr. Det vil sige dyr, der ikke er videnskabeligt anerkendt, som Loch Ness-uhyret, Bigfoot og den afskyelige snemand, samt dyr der officielt anses som udryddede, men som stadig iagttages.Bind 1 indeholder en oversigt over litteratur om generel kryptozoologi og mystiske hændelser samt om søslanger, havuhyrer og andre vandmonstre.Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.

"Efter pausen var Birgitte den første, der spurgte: "Hvor stor er risikoen for, at der kan ske noget på et A-kraftværk, f.eks. Barsebäck?""Det er der ingen der ved," svarede Jørgen. ‘Vi ved bare, at der tit sker småuheld. Det er, når flere småuheld indtræffer samtidigt, at den helt store ulykke kan ske. Den kan ske i morgen, eller den kan ske om tusinde år. Problemet er at ulykken kan ske.""18-årige Niels‘ største bekymring er, at han er vild med klassens flotteste pige, Birgitte. Så sker ulykken på atomkraftværket Barsebäck lige på den anden side af Øresund, og Niels bliver ligesom alle andre, der befinder sig i København, ramt af de dødbringende radioaktive stråler.Selvom Niels‘ historie er fiktiv, er historien alligevel realistisk. Den fortælles nemlig med udgangspunkt i det rigtige atomkraftværk Barsebäck og myndighedernes mangelfulde beredskabsplan, der skulle sættes i gang i tilfælde af en katastrofe på atomkraftværket.Henrik Nilaus (f. 1952) er en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1984 med bogen "De sa‘ det ikke ku‘ ske" og har efterfølgende udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Han har sidenhen gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Henrik Nilaus bevæger sig over forskellige genrer lige fra humoristiske detektivromaner til uhyggelige dystopier.

Intet levende væsen, ikke engang mennesket, har bare tilnærmelsesvis opnået det, som bierne har opnået, når det gælder eksempelvis arkitektur og samfundsorden. Fascinationen af biernes liv er udgangspunktet for Maurice Maeterlincks sprudlende poetiske essaysamling, der mellem linjerne handler lige så meget om mennesket selv, som om bierne.-

Bakterier. För många är det ett negativt laddat ord - synonymt med en smutsig invasion som måste bekämpas med rengöringsmedel. Sanningen är dock att du består av mer bakterier än kroppsceller, och mikroorganismer är den allra bästa medicinen mot många sjukdomar. Totalt väger bakterierna i tarmen ungefär lika mycket som en människas hjärna. Hjärnan och tarmen kommunicerar i sin tur med varandra, åt bägge hållen och forskare tror nu att tarmfloran kan påverka kroppen i mycket högre grad än vi tidigare trott. Men hur fungerar det egentligen? Hur är kroppen uppbyggd, vad beror på arv och miljö, och hur påverkar detta oss?VETENSKAP är en serie om olika fenomen som med hjälp av vetenskapen går att förklara, utforska och få en bättre förståelse av. I kortare artiklar och reportage följer vi med i vetenskapens alla vrår för att förklarat såväl vardagliga som extraordinära fenomen.Ursprungligen publicerad av Orage, i samarbete med BBC.

De klimaforandringer, der længe har været forudsagt blandt verdens førende forskere på området, udvikler sig i dag hurtigere og endnu mere dramatisk, end det først blev stillet i udsigt. Så det er på tide at handle. Det mener også James Lovelock, der i 1970’erne fremsatte Gaia-teorien. I "Gaias forsvindende ansigt" kommer han med en sidste advarsel til Jordens befolkning. Planeten skal nok overleve, men hvis vi mennesker ønsker at være en del af dens fremtid, er vi nødt til at gøre noget nu.Den britiske forsker James Lovelock (f. 1919) har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler. Mest kendt er han dog for Gaia-teorien, der blev præsenteret første gang på dansk i "Gaia – Et nyt syn på Jordens liv" i 1987. James Lovecock var gennem en lang karriere professor på Institut for kyberteknik ved Reading University. I 2005 kom han på top-hundrede over verdens intellektuelle.