Landskabsarkæologi

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • - En rejse gennem Danmark i år 984
    af Anders Lundt Hansen
    Fra 178,99 kr.

    For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

  • af A. Mentz
    38,99 kr.

    Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

  • af P.V. Glob
    49,00 kr.

    Kongens Lyngby og Dyrehaven rummer en masse spændende oldtidsminder, som man som moderne menneske nemt kommer til bare at gå forbi. Man tænker ikke nødvendigvis på, at de kuplede høje i Dyrehaven i virkeligheden er gravmonumenter over fjerne forfædre, eller hvordan Dansebakken over for Sorgenfri Slot mon har fået sit navn. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1948 om den skønne egns mange unikke oldtidsminder og åbner op for en hel ny måde at se området på.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

  • af Michael Houmark-Nielsen
    199,95 kr.

    Det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret findes i istiden, der har sat sit altdominerende aftryk på vores land igennem mange hundredetusinde år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser, den omfangsrige litteratur og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes, smeltevandets og permafrostens kræfter.?Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og dets videre skæbne. Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag oven på hinanden og er brudt i stykker nedisning efter nedisning. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet. 

  • af Vilhelm Boye
    39,00 kr.

    Der dukker til stadighed oldtidsfund op fra Danmarks muld og moser – men hvordan behandler man et sådant fund, hvis man ikke har tid til at vente på fagpersoner, fordi forholdene kræver, at man graver fundet fri med det samme? Det giver arkæolog Vilhelm Boye svar på i bogen "Vejledning til udgravning og oldsager og deres foreløbige behandling".Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

  • af Mads Lidegaard
    79,00 kr.

    Landskabet og naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore, og der er blevet fortalt historier om danske sten i mange år, selv efter stenene er forsvundet.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at kortlægge stenene, men også de historier og sagn, der er blevet fortalt om dem gennem generationer."Danske sten fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

  • af Marianne Rasmussen Lindegaard
    249,00 kr.

    Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.