Arkæologi efter periode og region

Litteraturen om danske stednavne i oldtiden er ikke rig, og kun få rester af oldtidens bebyggelser er synlige i dag. Ikke desto mindre er Danmarks oldtidsbebyggelser værd at undersøge, for den måde, man indrettede sig på både til daglig, ved religiøse ceremonier og hos kongemagten, siger utroligt meget om vores historie. Historiker H.V. Clausen giver i sin bog fra 1917 en detaljeret beskrivelse af oldtidsbebyggelser i Danmark, og hvad vi kan konkludere om vores historie og datidens samfund ud fra dem.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling ”Nordslesvig 1863-93” samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

For more than 200 years, Egypt's ancient monuments have fascinated researchers and curiosity seekers worldwide. From small children's mummies to colossal pyramids, every archaeological find has been scrutinised to unravel the mysteries of one of the world's oldest civilisations. Initially, investigations were conducted with digging spoons, brushes, and meticulous archaeological methods. In recent years, advanced scanning and DNA analysis have been employed. Despite diligent research, definitive answers to the enigmas left behind by the empire along the Nile, which collapsed almost 2,000 years ago, still need to be discovered. Hence, scientists continue to search for answers to how the Egyptian empire came into existence, who built the pyramids, and whether Cleopatra was murdered.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Hvilken værdi har historien for nutiden?Med baggrund i arkæologiske fund og en stor historisk grundviden giver folkekulturhistoriker Axel Steensberg en nøjagtig og malerisk beskrivelse af dansk bondekultur. I de indledende afsnit stilles en række spørgsmål til arkæologiens berettigelse samt museernes opgave. I slut-afsnittet gives en række vidtrækkende perspektiver på spørgsmål om bondeliv og begrebet om kultur i det hele taget.Bogen, som oprindeligt udkom i 1970, henvender sig til historieinteresserede og læsere med interesse i bonde- og landlivskultur i Danmark.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan spillede de oldnordiske myter ind i livet for mennesker i jernalderen?I ”Skygger af en anden virkelighed. Oldnordiske myter”, der oprindeligt blev udgivet i 1997, beskriver Lotte Hedeager livet i tiden omkring de store folkevandringer i 400-600-tallet - dels ud fra senere historiske kilder og dels ud fra arkæologiske fund. Bogen behandler tidens myter, og især Odin-figuren, indgående, og giver indblik i mentaliteten hos de mennesker, som levede dengang; en mentalitet der var præget af shamanistiske verdensbilleder.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

”Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat” er en bearbejdning af Lotte Hedeagers ph.d.-afhandling fra 1990, som har til formål at samle analysetraditionerne om den danske jernalder og give et samlet syn på samfundsudviklingen i perioden. Afhandlingen er baseret på grundige arkæologiske analyser, som videreføres for at beskrive jernalderens ideologi, ritualer, økonomi, samfundsorganisering, bebyggelse og sociale systemer.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne – over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien."Flodernes konger" er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden."Flodernes konger" er kåret som årets historiebog 2021 af The Times."En fascinerende rejse på kryds og tværs af vikingetidens verden." – Professor Søren M. Sindbæk"Noget af det mest spændende arkæologiske detektivarbejde, jeg har læst om." – Financial Times"Den har lært mig mere om vikingerne end en lang række historiebøger har gjort ... bemærkelsesværdig og overbevisende." – Bernard Cornwell, forfatter"En mesterlig historie ... ’Flodernes konger’ er som en klassisk symfoni, perfekt komponeret og udført. Små fine detaljer blandet med dunkende trommer af drama." – The Times

Af og til gør arkæologerne nogle opsigtsvækkende fund, der i sjælden grad kan give et indblik i fortidens hverdagsliv og kultur. Det gælder særligt, når en større katastrofe – f.eks. jordskælv, skibsforlis eller vulkanudbrud – har udslettet en hel gruppe mennesker eller hele bysamfund på én gang. I denne bog giver Anne Marie Nielsen et spændende indblik i nogle af de arkæologiske fund, der byder på et sådant fastfrosset øjebliksbillede fra antikkens verden."Øjebliksbilleder fra Antikken" udkom første gang i 1988.

Ein unterhaltsame archäologische Entdeckungstour durch RomBei einem Spaziergang durch die antiken Ruinen Roms wird der Hörer zum Hobbyarchäologen. Es geht vorbei am Kolosseum, an den Katakomben, am Pantheon und der Trajansäule - um nur einige Höhepunkte zu nennen.

Als Gemeinschaft von Ausgestoßenen beschreiben die Römer rückblickend ihren Urzustand. Da ist interessant, wie schnell diese vermeintlichen Outlaws dazu übergingen, Bündnisse zu schmieden. Wie sie aus Bündnispartnern Vasallen machten. Dass andere Stämme ebenfalls nach der Macht griffen, war nur praktisch. So gab es stetig Druck von außen, der Verteidigung erforderte. Das stabilisierte im Inneren, wo die Patrizier ihre Pfründe wahren mussten. Alles über den Aufstieg Roms und heutige Bezüge erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Arkæolog Frederik Poulsen fortæller gennem tre forelæsninger om gudedyrkelse i det gamle Grækenland og om oldtidens menneskers tro på, hvad der skete med sjælen efter døden. Forelæsningerne blev afholdt på Ny Carlsberg Glyptoteket, hvor Frederik Poulsen i en årrække var direktør.Bogen er oprindeligt udgivet i 1944.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Hvordan kan vi vide noget som helst om den fjerneste fortid? Specielt alt det, vi ikke kan se? Ting som kærlighed, den for længst spiste mad, udseende, religion og kultur?Alt det forsøger vi at svare på ud fra et lillebitte tyggegummi, en masse arkæologiske udgravninger og tre unge kvinder, som har prøvet store kulturmøder på egen krop.Medvirkende:Marie BrinchTheis Zetner Trolle JensenDe tre unge pigerVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

Ploven har haft enorm betydning for agerbrug over hele verden helt tilbage fra oldtiden. I Danmark var plov og ard så udbredt, at vi har verdens største samling af oldtidsarder, hvoraf langt de fleste er fundet i de jyske moser. Bogen "Ard og plov i Nordens oldtid" fra 1951 består af en lang række artikler om lige netop disse primitive, men ikke desto mindre essentielle landbrugsredskaber og deres store betydning for landbruget i Norden.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

De midtjyske mosefund af Grauballemanden og Tollundmanden er berømte i hele verden, og begge er kilder til en stor rigdom af information om, hvordan livet formede sig i jernalderens Danmark. I denne bog fra 1965 fortæller professor i arkæologi P.V. Glob blandt andet om mosefolkets kostvaner, begravelsesritualer og kultur.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Den lille østat Al-Bahrain har en lang og spændende historie og omtales som et mytisk sted i nogle af de ældste skriftkilder, man kender til. Arkæolog P.V. Glob beretter i bogen her fra 1969 om udgravningen af nogle af Al-Bahrains oldtidstempler ved Barbar, de gådefulde gravhøje og oldtidshovedstaden Qala’at al-Bahrain. Bogen tegner et spændende og alsidigt billede af den smukke oldtidsby.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

6.12.1912, Amarna, Ägypten: Im Auftrag des Berliner Mäzens James Simon erforschen deutsche Archäologen im Winter 1912/13 Amarna, die Stadt des Pharaos Echnaton und seiner Frau Nofretete. Am Nikolaustag stoßen sie im Haus des Bildhauers Thutmose auf einen sensationellen  Fund: Ein farbig gefasster Frauenkopf von außerordentlicher Schönheit und Qualität tritt ans Licht. Der Grabungsleiter Ludwig Borchardt notiert in sein Tagebuch: "Arbeit ganz hervorragend. Beschreiben nützt nichts, ansehen!" Der spannende archäologische Reisebericht wird gelesen von Frank Arnold, der bereits C.W. Cerams Klassiker Götter, Gräber und Gelehrte gesprochen hat.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

Der Nil, ein Fluss der die Menschheitsgeschichte prägte wie kein anderer. Ägypten ist ein Paradebeispiel dafür, wie ein Land von seiner Umwelt profitieren kann. Denn die ägyptische Hochkultur konnte nur durch den Nil einem der größten Reiche der Menschheitsgeschichte werden. Sie verstanden es, wie kaum ein anderes Volk den Nil als Lebensquelle zu verwenden. Er wurde Teil der Agrarstruktur, für Verwaltungszwecke genutzt und durch Schifffahrt konnte eine ganze Nation problemlos bereist werden. Aber Ägypten war nicht das einzige Land, welches vom Nil geprägt wird. Auch der Sudan, Äthiopien und Ostafrika lebten mit und gegen den Fluss. Doch warum fasziniert uns dieser Fluss bis heute? Und was hat es mit den Legenden, die um ihn ranken auf sich?Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

I "Dansk middelalderarkæologi" fortæller Niels-Knud Liebgott om de vigtigste middelalderarkæologiske landvindinger i Danmark. Som forsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet har Liebgott selv udført arkæologiske undersøgelser og med denne indgående viden og erfaring i bagagen beskriver han, hvordan middelalderarkæologien har bidraget til nye erkendelser om perioden. Læs blandt andet om middelalderens teknik og håndværk, fund og datering af keramik og om middelalderens søfart og handelspladser.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Der dukker til stadighed oldtidsfund op fra Danmarks muld og moser – men hvordan behandler man et sådant fund, hvis man ikke har tid til at vente på fagpersoner, fordi forholdene kræver, at man graver fundet fri med det samme? Det giver arkæolog Vilhelm Boye svar på i bogen "Vejledning til udgravning og oldsager og deres foreløbige behandling".Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

De islandske sagaer fortæller, at det var Erik den Røde stod i spidsen for kolonisationen af Grønland for godt 1000 år siden – og den dag i dag kan man se spor efter nordboerne i det grønlandske landskab. På baggrund af dels de gamle sagaer og dels de udgravninger og opmålinger, han selv foretog i området, fortæller arkæolog Daniel Bruun i denne bog om Erik den Røde og nordboernes liv i Grønland.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Bibelen er full av historier om blodige slag, forferdelige katastrofer, helters død og forlengst glemte folk. Men er dette fantasifortellinger, eller bygger dramaene på virkelige hendelser? Ta for eksempel kong Arthur – er han en sagnfigur eller kongen som skulle samle Englands stridende kongedømmer til ett rike? Nyere forskning heller til den første forklaringen, men myten om Arthur er seiglivet. Og oldtidens egyptere – hvorfor bygde de pyramider og hadde seremonier der de balsamerte sine døde slik at kroppene er blitt bevart i årtusener? Dette er spørsmål vi ikke har svar på, men historikere og arkeologer får stadig bedre verktøy til å forstå oldtidens mange mysterier. Her har vi samlet 50 av de mest spennende gåtene som fremdeles vekker forundring og skaper debatt.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I Danmark er der gennem tiden fundet tusindvis af gravhøje fra bronzealderen. Mange af dem har indeholdt kister af udhulede egestammer med bevaret indhold, der har været med til at give os et indblik i bronzealderen og dens kultur her til lands."Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark" er en optegnelse over nogle af de mange bronzealderfund, hvori arkæolog Vilhelm Boye beskriver de præcise findesteder, gravenes størrelse og egekisternes indhold.Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

Pohjolan viikinkiajan tutkimuksessa on viimeisen 50 vuoden aikana tehty todellisia läpimurtoja. Arkeologit ja historioitsijat ovat analysoineet niin vanhoja tolpan reikiä kuin hiiltyneitä viinirypäleiden siemeniäkin selvittäessään viikinkien elintapoja.Koska viikingit eivät kirjoittaneet oman aikansa tapahtumia muistiin, totuus Pohjolan asukkaista pitää kaivaa esiin monista eri lähteistä. Viikinkien historiaa kuvataan munkkien pelonsekaisissa kertomuksissa ja saagojen sankaritarinoissa, mutta uusien tutkimusmenetelmien ansiosta tutkijat ovat onnistuneet täydentämään palapelin puuttuvia palasia.Uutta tietoa on jo saatu varsin paljon, mutta silti viikinkien maailmaan, uskomuksiin, matkoihin, sotiin ja arkeen liittyy monta avointa kysymystä, joihin yhä etsitään vastausta.Viikinkien maailma esittelee Pohjolan asukkaiden elämää monesta eri näkökulmasta. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.