Arkæologisk teori

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvilken værdi har historien for nutiden?Med baggrund i arkæologiske fund og en stor historisk grundviden giver folkekulturhistoriker Axel Steensberg en nøjagtig og malerisk beskrivelse af dansk bondekultur. I de indledende afsnit stilles en række spørgsmål til arkæologiens berettigelse samt museernes opgave. I slut-afsnittet gives en række vidtrækkende perspektiver på spørgsmål om bondeliv og begrebet om kultur i det hele taget.Bogen, som oprindeligt udkom i 1970, henvender sig til historieinteresserede og læsere med interesse i bonde- og landlivskultur i Danmark.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

”Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat” er en bearbejdning af Lotte Hedeagers ph.d.-afhandling fra 1990, som har til formål at samle analysetraditionerne om den danske jernalder og give et samlet syn på samfundsudviklingen i perioden. Afhandlingen er baseret på grundige arkæologiske analyser, som videreføres for at beskrive jernalderens ideologi, ritualer, økonomi, samfundsorganisering, bebyggelse og sociale systemer.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.