Arkæologi

"Men jernalderen er ikke bare elendighedens tidsalder, hvor vore forfædre i fortvivlelse greb til at forlade det gamle land – det er også den store guldtid, hvor ufattelige rigdomme som guldhornene og Gundestrupkarret blev lagt i jorden. Det er ikke bare de mishandlede moselig og de blodige krige, der bærer bud om denne tid, det er også gennem de århundreder, at det land og det folk skabtes, som i dag er Danmark og danskerne."Midt imellem bronzealderen og vikingetiden finder vi jernalderen, som varede fra 500 år f.Kr. til 800 e.Kr. Mads Lidegaards bog handler om jernaldermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag. Samtidig omhandler bogen de mange berømte fund af smykker, guldhornene og moselig samt de store begivenheder, der var med til at forme Danmark under jernalderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Men samfundet var dog dengang langt mere statisk og uforanderligt, end vi forestiller os. Ændringer kom der, men de var få og langsomme og mærkedes vel ikke inden for et menneskes liv. Man har næppe opfattet dem som en udvikling, selv om vi, der måler på afstand med århundreders alen, kan få øje på dem, netop set i det store perspektiv."Midt imellem urtiden og jernalderen finder vi bronzealderen, som varede fra 1800 år f.Kr. til 500 år f.Kr. Mads Lidegaards bog handler om bronzealdermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag og om de mange berømte fund af smykker, våben, tøj og skibe, der har lært os så meget om bronzealderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Landskabet og naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore, og der er blevet fortalt historier om danske sten i mange år, selv efter stenene er forsvundet.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at kortlægge stenene, men også de historier og sagn, der er blevet fortalt om dem gennem generationer."Danske sten fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Gemmer sandet i det nordlige Sahara på ruiner fra en højt udviklet oldgammel civilisation? Tilsyneladende, og det er det, en deling legionærer på en romersk udpost har opdaget på deres umulige bevogtningsopgave af Romerrigets ydre grænser o. 150 e.Kr.Michael lever, efter en kortere militærkarriere og nogle års arbejde på Nordsøen, en tilbagetrukket tilværelse i Aarhus. På en firmaudflugt til London kommer han ved tilfældighedernes spil i besiddelse af et arkæologisk fund, en hjemsendelsesplakette, som rummer skjulte budskaber fra en tabt verden. Fundet, og den mystik der omgærder det, ændrer med et slag hans tilværelse og bringer ham i centrum af et internationalt spil, hvor kriminelles søgelys rettes mod ham. Udover de intriger, som antikvitetsmafiaen spinder, ser det ud til, at der er en magtfuld organisation anført af en kvinde, som de kriminelle kalder »Hofdamen«. Hvem er hun, og hvorfor er Hofdamen og hendes organisation mon villig til alt – for at skjule kendskabet til den mystiske civilisation i ørkenen?Peter Dreyer (f. 1962) er uddannet astronom og har desuden en årrække forsket i kunstig intelligens. Hans naturvidenskabelige baggrund afspejler sig i hans romaner.rnrnJens Jørgen Hansen (f. 1961) er uddannet cand. scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser i matematik og fysik på Herning Gymnasium. Siden 2011 har han udgivet en række historiske romaner.

Sporet efter de første mennesker i Danmark, som levede her for over 100.000 år siden, er fundet i Sønderjylland. I det hele taget er de sønderjyske egne rige på oldtidsfund, stendysser, bronzealdergrave og mosefund. Den sønderjyske lokalhistoriker H.E. Sørensen gennemgår i "Sønderjyllands oldtid" de mange fund og fortæller om dagligliv, håndværk og gravskikke fra de første stenalderjægere til vikingetidens krigere, sømænd og bønder.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Lige siden Egtvedpigen blev fundet i 1921, har hun været anset for noget af det mest ærkedanske i vores historie. Men ny forskning har vist, at den unge pige fra Egtved kommer langvejsfra, og at hun har rejst over lange afstande flere gange i sit korte liv for over 3300 år siden. Bag opdagelsen står Karin Margarita Frei, professor i arkæometri ved Nationalmuseet. I denne bog tager hun læseren med ind i laboratoriet, hvor nye fortællinger om vores fortid afsløres. Hun fortæller også sin egen historie om at vokse op i Argentina, men længes mod sine danske rødder. Det er en beretning om identitet og om vigtigheden af at krydse grænser, også fagligt, for at forstå vores fælles historie.

Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord. I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores. Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning. Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg. `Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,´ fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten. Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum- Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Istidens djurvarld bjuder pa ett fascinerande Europa med valdiga elefanter, noshorningar och rovdjur som leoparder och lejon som drar fram genom skogar och stapp i jakt pa foda. Genom ar av studier av fossil, lamningar i grottor och liknande platser har forskarna lyckats fa fram en bild av hur istidens djurvarld sag ut i Europa. Till sin hjalp har de aven haft nedfrusna exemplar av mammutar, vilket skapar en oerhort spannande bild av var forhistoria.-

De senaste åren har gett oss många överraskande svar på flera frågor om våra tidigaste förfäder. Forskarna har hittat fossila fotspår i vulkanisk aska i Afrika som är 3,7 miljoner år gamla! I Europa finns spår efter människor som är 35 000 år gamla och levde parallellt med neanderthalarna. Tack vare gamla benknotor, molekylärbiologi, ekologi och geologiska dateringar kan vi nu måla upp en ännu tydligare bild av vår förhistoria och våra äldsta förfäder.Björn Olof Lennartson Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk paleontolog och författare som skrev populärvetenskapliga verk och skönlitteratur, ofta baserade på hans forskning. Han skrev även ett femtiotal vetenskapliga publikationer.

Grottbjörnen är ett av de mest fascinerande djuren för forskare och flera lämningar har hittats i grottor runt om i världen. Björn Kurtén tar med oss på en resa ner i Drakhålan, en berömd grotta utanför Gailenreuth i södra Tyskland, där ben från grottbjörn påträffades redan 1748.Det blir en fascinerande resa som bjuder in läsaren i grottbjörnens värld. Var kom den ifrån? Hur levde den? Hur var relationen mellan björn och människa? Och framför allt, hur och varför dog den ut?Björn Olof Lennartson Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk paleontolog och författare som skrev populärvetenskapliga verk och skönlitteratur, ofta baserade på hans forskning. Han skrev även ett femtiotal vetenskapliga publikationer.

I De skuldlösa mördarna försöker författaren och professorn i paleontologi Björn Kurtén på ett lättförståeligt och underhållande sätt förklara världen ur en biologisk synvinkel. Författaren ställer sig bland annat följande frågor där svaren ibland blir något oväntade:– Hur smakar en istida bisonstek?– Hur stor kan en fågel bli och ändå flyga?– Kan ett fotspår bevaras i miljontals år?– Hur skulle King Kong och Teskedsgumman uppleva sin värld?– Är tvådimensionella djur möjliga?Björn Olof Lennartson Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk paleontolog och författare som skrev populärvetenskapliga verk och skönlitteratur, ofta baserade på hans forskning. Han skrev även ett femtiotal vetenskapliga publikationer.

I "Grauballemanden og andre af mosernes vidner fra fortiden" fortæller forfatter Robert Fisker historien om Grauballemanden.En lørdag i april 1952 står en gruppe mænd fra Grauballe og graver tørv i en mose. Tørvet plejer de at bruge til at fyre op med om efteråret og vinteren. Men denne lørdag bliver noget anderledes, for bedst som mændene står og sludrer om vind og vejr, kan de pludselig se omridset af et hoved komme til syne under spaderne. Et rigtigt hoved med hud og hår...Det var sådan, man fandt den 2000 år gamle Grauballemand. Men hvordan var han endt der i første omgang og hvorfor var hans hals skåret over?Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.

Die Römer entwickelten im Laufe der Zeit eine immense Virtuosität auf der Klaviatur der Maßnahmen, mit denen sie sich fremde Völker Untertan machen konnten. Oft führte dies, nach Gegenwehr und gewaltsamen Auseinandersetzungen, zu einer Übernahme römischer Lebensweise – auch bei den Germanen. Dies gipfelte dann in der Gründung von städtischen Siedlungen in den Provinzen nach reichsweit gültigen Mustern. Wie aber sahen diese Muster aus, und was von ihnen zeigt sich auch unseren Augen noch, 2000 Jahre später? Das Hörbuch begibt sich auf die Spuren der Römer in Deutschland: Es sucht die Kolonie am Altar der Aggripina in Köln auf, (be)sucht das Legionslager im Mainz des 2. und 3. Jahrhunderts, wagt sich an die Grenze vor, an das Reiterkastell am Limes in Aalen, und natürlich darf auch Konstantins späptantike Kaiserresidenz nicht fehlen – Trier, die Stadt die heute noch (wieder) so groß ist wie zu römischer Zeit! Eine Zeitreise und ein Führer durch die ›archäologische Gegenwart‹.

Pergamon: eine der bedeutendsten archäologischen Stätten der Antike überhaupt und bis heute ein Faszinosum. Der berühmte Altar, der in voller Pracht und Größe in Berlin zu sehen ist und Jahr für Jahr ungeheure Besuchermengen anzieht, zählt zu den Hauptwerken antiker Kunst. Das Hörbuch erzählt die spannende Geschichte der Ausgrabungen, wirft aber vor allem auch einen Blick auf das Leben in der antiken Metropole. Denn Pergamon ist mehr als der Altar, ist Residenz des Geschlechts der Attaliden und ein wichtiger Ort in der Geschichte der Alten Welt. Für jedermann verständlich und aus profunder Kenntnis heraus geschrieben, macht Holger Sonnabend sowohl die Bedeutung Pergamons deutlich als auch die Besonderheit des Ortes als archäologische Stätte.

Palle Laurings bog kommer hele vejen rundt om Ægyptens historie; pyramiderne, det koptiske mindretal, ægypterne i Europa, Kongernes dal; Akropolis og Det ægyptiske museum.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Danmark er muligvis et lille land, men på trods af dets beskedne areal er det rigt på minder fra fortiden. I "Fortidsminder i Danmark" gennemgår kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsen nogle af det mest markante, interessante og spændende minder fra landets fortid. Minder, der alle er medvirkende til den danske identitet og kulturarv.Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsens korte og spændende rundvisning i nogle af de borganlæg og ruiner, der kendetegner det danske landskab. Ruiner, der samtidig vidner om en svunden tid, hvor det at skulle forskanse sig bag tykke mure og dybe voldgrave var en naturlig del af magtens måde at beskytte sig selv mod udenlandske såvel som indenlandske fjender.Henning Dehn-Nielsen viser vej fra jernalderens forhistoriske bygdeborge, gennem vikingetidens trelleborge, middelalderens fæstningstårne og frem til renæssancen prægtige herreborge.Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.