Arkæologi

Var det egentlig Absalon, der grundlagde København?Kom med helt tilbage til det ældste København - før byen overhovedet havde et navn. Der findes få skriftlige kilder om hovedstadens tilblivelse, men under udgravningen af Københavns metros Cityring fandt man helt nye spor fra fortiden. Jane Jark Clausen, der er arkæologisk leder på Københavns Museum, fører os gennem hemmelighederne fra byens start. Turen går blandt andet forbi Rådhuspladsen, Slotsholmen og Gammeltorv.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Grauballemanden er en af Danmarks mest velbevarede oldtidslevn, og arkæologerne har lært meget om jernalderen fra ham. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1959 om det tilfældige fund af Grauballemanden i en mose ved byen Grauballe i nærheden af Viborg, og om betydningen af dette unikke fund for arkæologien.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Overalt i det danske landskab finder man levn fra oldtiden i form af gravhøje, bautasten og helleristninger. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1942 om de mange oldtidsminder, fundet af dem, samt hvad de kan fortælle os om oldtidens danskere, deres kultur og liv.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Af og til gør arkæologerne nogle opsigtsvækkende fund, der i sjælden grad kan give et indblik i fortidens hverdagsliv og kultur. Det gælder særligt, når en større katastrofe – f.eks. jordskælv, skibsforlis eller vulkanudbrud – har udslettet en hel gruppe mennesker eller hele bysamfund på én gang. I denne bog giver Anne Marie Nielsen et spændende indblik i nogle af de arkæologiske fund, der byder på et sådant fastfrosset øjebliksbillede fra antikkens verden."Øjebliksbilleder fra Antikken" udkom første gang i 1988.

Ein unterhaltsame archäologische Entdeckungstour durch RomBei einem Spaziergang durch die antiken Ruinen Roms wird der Hörer zum Hobbyarchäologen. Es geht vorbei am Kolosseum, an den Katakomben, am Pantheon und der Trajansäule - um nur einige Höhepunkte zu nennen.

Bücher über Atlantis füllen ganze Bibliotheken. Schätzungen gehen von 20 000 Werken aus, die bislang über die Insel verfasst worden sind. Die Karte der Lokalisierungen umspannt nahezu den gesamten Globus von Helgoland über Bolivien bis nach Indonesien und Japan. Als besondere Favoriten der Atlantissucher haben sich die Inseln Santorin und Malta durch ihre geologische Biografie sowie die einzigartigen archäologischen Funde qualifiziert. Platon wäre überrascht, wenn er wüsste, welche Wellen seine Erzählung über die Jahrtausende geschlagen hat. Jules Verne schickt Kapitän Nemo nach Atlantis, ein Hotel in Dubai sowie ein Spaceshuttle der NASA tragen den Namen »Atlantis«, und der maritime Comic-Held Aquaman muss um sein Erbrecht an Atlantis kämpfen. Diese Ausgabe von G/Geschichte beschäftigt sich mit der spannenden Geschichte des anhaltenden Mythos.

16-vuotiaat suomalaisnuoret Leo, Kaius ja Silva lomailevat Kreikassa, kun he törmäävät uusiin mysteereihin. Silva löytää lenkillään ateenalaisesta puistosta muinaiselta vaikuttavan ruukunpalasen, ja Leo näkee saarella kiipeillessään aseistetun miehen. Kun pian käy ilmi, että useampi porukka on havittelemassa Aleksanteri Suuren perintöä keinoja kaihtamatta, nuoret ottavat haasteen vastaan. He aikovat selvittää sotapäällikön salaisuuden ensimmäisinä, mutta samalla on pidettävä varansa, koska konnat tekevät mitä tahansa saadakseen himoitun perinnön.Arkeomysteeri-jännityssarjan kolmannessa osassa nuoret metsästävät aarretta Kreikan upeissa maisemissa.Arkeomysteeri on vauhdikas nuorten jännityssarja, jonka päähenkilöt Kaius, Silva ja Leo seikkailevat Italiassa ja tutustuvat samalla maan kiehtovaan historiaan.Nemo Rossi on Mika Rissasen ja Juha Tahvanaisen yhteinen kirjailijanimi, jolla he ovat kirjoittaneet nuorten Arkeomysteeri-jännityssarjan. Historiantutkijana toimiva Rissanen ja latinan opettaja Tahvanainen ovat julkaisseet yhdessä myös useampia tietokirjoja.

Italiassa asuvien Kaiuksen ja Silvan arkeologi-isä on töissä kaivauksilla, joilta löydetään antiikinaikainen kivitaulu. Omatoimiset nuoret alkavat etsiä esineestä lisätietoa, ja samalla Kaius tulee toimineeksi myös lukiolaisryhmän oppaana taidegalleriassa. Kaikki ei kuitenkaan täsmää kivitaulun suhteen. Mutta miten Afganistanin suurlähetystöllä sattunut raju räjähdys liittyy asiaan?Nuoret palaavat ratkomaan kiperää, historiallista arvoitusta Arkeomysteeri-sarjan toisessa, toiminnantäyteisessä osassa.Arkeomysteeri on vauhdikas nuorten jännityssarja, jonka päähenkilöt Kaius, Silva ja Leo seikkailevat Italiassa ja tutustuvat samalla maan kiehtovaan historiaan.Nemo Rossi on Mika Rissasen ja Juha Tahvanaisen yhteinen kirjailijanimi, jolla he ovat kirjoittaneet nuorten Arkeomysteeri-jännityssarjan. Historiantutkijana toimiva Rissanen ja latinan opettaja Tahvanainen ovat julkaisseet yhdessä myös useampia tietokirjoja.

Als Gemeinschaft von Ausgestoßenen beschreiben die Römer rückblickend ihren Urzustand. Da ist interessant, wie schnell diese vermeintlichen Outlaws dazu übergingen, Bündnisse zu schmieden. Wie sie aus Bündnispartnern Vasallen machten. Dass andere Stämme ebenfalls nach der Macht griffen, war nur praktisch. So gab es stetig Druck von außen, der Verteidigung erforderte. Das stabilisierte im Inneren, wo die Patrizier ihre Pfründe wahren mussten. Alles über den Aufstieg Roms und heutige Bezüge erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Arkæolog Frederik Poulsen fortæller gennem tre forelæsninger om gudedyrkelse i det gamle Grækenland og om oldtidens menneskers tro på, hvad der skete med sjælen efter døden. Forelæsningerne blev afholdt på Ny Carlsberg Glyptoteket, hvor Frederik Poulsen i en årrække var direktør.Bogen er oprindeligt udgivet i 1944.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

With more than a whiff of ‘Jurassic Park’ about it, ‘Aepyornis Island’ is a short story that follows the adventures of a biologist, Butcher. Butcher has been tasked to explore the Madagascan islands. The water on one of the islands seems to have a preservative quality, leading Butcher to discover four gigantic eggs that appear freshly laid despite being at least 400 years old. Butcher’s mission is to get these eggs back to the mainland, but a series of strange events put his precious find at risk. A tense and gripping adventure story, Wells shows his background as a biologist and his fascination with pre-history.H.G. Wells (1866 – 1946) was a prolific writer and the author of more than 50 novels. Additionally, he wrote more than 60 short stories, alongside various scientific papers. Many of his most famous works have been adapted for film and television, including ‘The Time Machine,’ starring Guy Pearce, ‘War of the Worlds,’ starring Tom Cruise, and ‘The Invisible Man,’ starring Elizabeth Moss. Because of his various works exploring futuristic themes, Wells is regarded as one of the ‘Fathers of Science Fiction.’

Grav 581 fra vikingetidsbyen Birka er måske det mest kontroversielle arkæologiske fund i nyere tid. Et fund, der skubber til gamle forestillinger og indgroede stereotyper, og som tvinger os til at kigge på vikingetiden med friske øjne.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hobygraven er stadig ét af de vildeste fund fra Danmarks jernalder, som vi ikke kan tale for lidt om. Vi har støvet et gammel afsnit af og peppet det lidt op. Vi dedikerer afsnittet til Susanne Klingenberg, som igennem mange år forskede i Hobygraven og hvis store arbejde ligger til grund for indholdet i dette afsnit (og mange andre). Æret være hendes minde.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvordan kan vi vide noget som helst om den fjerneste fortid? Specielt alt det, vi ikke kan se? Ting som kærlighed, den for længst spiste mad, udseende, religion og kultur?Alt det forsøger vi at svare på ud fra et lillebitte tyggegummi, en masse arkæologiske udgravninger og tre unge kvinder, som har prøvet store kulturmøder på egen krop.Medvirkende:Marie BrinchTheis Zetner Trolle JensenDe tre unge pigerVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

Det var den værste katastrofe, som nogensinde havde ramt Grækenland. Den peloponnesiske krig varede 30 år, og med den sluttede Athens storhedstid og gyldne tidsalder. Men hvem sloges? Hvad gik det ud på? Og hvorfor gik det så galt? I denne uge dykker Katrine og Marie ned i historien om Den Peloponnesiske Krig.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I denne uge taler vi om ét af de vigtigste arkæologiske fund nogensinde! Göbekli Tepe er verdens ældste, menneskebyggede monument. Et kæmpe anlæg med store søjler og stenvægge, mystiske relieffer og kranier med mønstre. Og så er det 12.000 år gammelt. Monumentet ændrer alt hvad vi troede om oldtidens kulturer. Men hvorfor blev det bygget? Og hvem stod bag?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

1200 f.v.t. er et vendepunkt i historien. De gamle stormagter i Middelhavsregionen gik til grunde og livet, som man havde kendt det, forsvandt. Midt i hele dette drama er gåden om Folkene fra Havet. Et mystisk folk, der kom ud af det blå, plyndrede og hærgede, og forsvandt ligeså hurtigt som de var kommet. I denne uge dykker vi ned i gåden om Folkene fra Havet. Hvem var de? Hvor kom de fra? Hvad ville de?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Var det noget med en safari i istidens Danmark? Så er du kommet til den rette podcast. I denne uge taler vi om, hvad der egentlig skete i Danmark under sidste istid, og vi taler om istidens store dyr: mammutter, næsehorn, kæmpehjorte, steppebison og sabelkatte - og ikke mindst taler vi om, hvorfor de allesammen forsvandt ... Derudover drømmer Katrine om uldne næsehorn, og Marie bliver høj af en historie om huler.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvor godt kender du egentlig neandertaleren? I denne uge dykker Katrine og Marie ned i myter, fordomme og den nyeste forskning om den uddøde menneskeart - og vi kan godt love, at der er nogle overraskelser undervejs! Derudover glemmer Katrine tal og Marie taler om sit indkøbsspyd. Og synger Enya. Som en chef.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang undersøger Katrine og Marie Artemisia 2. og hendes triumfer. Dronningen af Halikarnassos lægger navn til en plante, lavede et mesterligt snigangreb på oprørske Rhodos, sørgede helt afsindigt over sin mand - og byggede ét af verdens syv vidundere: Mausoleet i Halikarnassos.Katrine fastslår derudover hvilken lyd et oprør laver, og Marie bliver forvirret over Game of Thrones. Igen.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I slutningen af 900-tallet blev der bygget en række gådefulde anlæg rundt om i Danmark. Vi kalder dem Trelleborge eller ringborge, og de har i mere end 80 år pirret vores nysgerrighed. For hvem byggede disse imponerende anlæg? Og hvorfor?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Mumierne fra Xinjiang er både en sensation og en skandale! Fundene vidner om, at europæere befandt sig i Kina langt tidligere, end man før har troet. Men mumierne er også blevet gidsler i en politisk krise, der handler om, hvem der har retten til landet - og det er dermed blevet en del af den kinesiske historie, som man helst ikke taler om. Lyt med, når vi i denne uge fortæller om de fantastiske mumier fra Xinjiang, hvad de betyder for arkæologien og hvordan de fik hovedrollen i en betændt kamp om selvstændighed!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Vi bliver i vikingetiden i denne uge, når vi skal snakke om en usædvanlig kvindegrav fundet ved ringborgen Fyrkat. Hvem var hun? Hvor kom hun fra? Og hvorfor er hun begravet på sådan en usædvanlig måde?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Vor oprindelse" er intet mindre end et værk om menneskehedens historie. Bogen er en del af Johannes V. Jensens serie om evolution, som han arbejdede på i perioden 1923 og frem til sin død i 1950. Fra urmennesket og huleboeren til agerdyrkelsen og bonden med ploven skildres menneskets og samfundets udvikling gennem de historiens faser og teknologiske stadier. Gennem arkæologiske studier, gamle skriftkilder og naturvidenskabelig evolutionsteori har Jensen skrevet et imponerende værk om vores forfædre, deres vilkår og tilværelse. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1941.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Kongens Lyngby og Dyrehaven rummer en masse spændende oldtidsminder, som man som moderne menneske nemt kommer til bare at gå forbi. Man tænker ikke nødvendigvis på, at de kuplede høje i Dyrehaven i virkeligheden er gravmonumenter over fjerne forfædre, eller hvordan Dansebakken over for Sorgenfri Slot mon har fået sit navn. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1948 om den skønne egns mange unikke oldtidsminder og åbner op for en hel ny måde at se området på.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Ploven har haft enorm betydning for agerbrug over hele verden helt tilbage fra oldtiden. I Danmark var plov og ard så udbredt, at vi har verdens største samling af oldtidsarder, hvoraf langt de fleste er fundet i de jyske moser. Bogen "Ard og plov i Nordens oldtid" fra 1951 består af en lang række artikler om lige netop disse primitive, men ikke desto mindre essentielle landbrugsredskaber og deres store betydning for landbruget i Norden.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

De midtjyske mosefund af Grauballemanden og Tollundmanden er berømte i hele verden, og begge er kilder til en stor rigdom af information om, hvordan livet formede sig i jernalderens Danmark. I denne bog fra 1965 fortæller professor i arkæologi P.V. Glob blandt andet om mosefolkets kostvaner, begravelsesritualer og kultur.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Skandinavien er kendt for sine helleristninger i klipper og bjerge, som vidner om en fjern fortid, hvor menneskene ligesom i dag har haft lyst til at udtrykke sig og fortælle om deres verden. I De liguriske Alper i Norditalien finder vi som et af de få steder uden for Skandinavien også helleristninger. Arkæolog P.V. Glob fortæller i denne bog fra 1971 om sin pilgrimsfærd til helleristningerne i Ligurien, og hvad vi ved om disse enestående billeder og om de mennesker, der skabte dem.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Den lille østat Al-Bahrain har en lang og spændende historie og omtales som et mytisk sted i nogle af de ældste skriftkilder, man kender til. Arkæolog P.V. Glob beretter i bogen her fra 1969 om udgravningen af nogle af Al-Bahrains oldtidstempler ved Barbar, de gådefulde gravhøje og oldtidshovedstaden Qala’at al-Bahrain. Bogen tegner et spændende og alsidigt billede af den smukke oldtidsby.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

6.12.1912, Amarna, Ägypten: Im Auftrag des Berliner Mäzens James Simon erforschen deutsche Archäologen im Winter 1912/13 Amarna, die Stadt des Pharaos Echnaton und seiner Frau Nofretete. Am Nikolaustag stoßen sie im Haus des Bildhauers Thutmose auf einen sensationellen  Fund: Ein farbig gefasster Frauenkopf von außerordentlicher Schönheit und Qualität tritt ans Licht. Der Grabungsleiter Ludwig Borchardt notiert in sein Tagebuch: "Arbeit ganz hervorragend. Beschreiben nützt nichts, ansehen!" Der spannende archäologische Reisebericht wird gelesen von Frank Arnold, der bereits C.W. Cerams Klassiker Götter, Gräber und Gelehrte gesprochen hat.