Arkæologi

Vanhojen maailmojen salaisuudet odottavat – tutustu historian hämärässä piileviin mysteereihin, jotka ovat ihmetyttäneet ihmisiä satoja, jopa tuhansia vuosia.Arkeologit kehittävät jatkuvasti uudenlaisia menetelmiä menneiden salaisuuksien selvittämiseen, mutta historiasta löytyy yhä lukemattomia vastaamattomia kysymyksiä. Osa liittyy entisaikojen sivilisaatioihin – kuka todella rakensi pyramidit ja miten? Entä minkälainen oli viikinkien arki tai uskomukset? Toiset taas koskevat erilaisia tarinoita ja myyttejä – onko mahdollista, että Raamatun tarinoiden taustalla on todellisia tapahtumia? Entä minkälaisia aarteita espanjalaisten hopealaivat kätkivät upotessaan vuosisatoja sitten?Tämä kokoelma koostuu viidestä Maailman Historia -teoksesta, jotka on julkaistu aikaisemmin yksittäisinä nimikkeinä. Teos herättää vuosituhansien takaiset mysteerit henkiin ja tarjoaa kiehtovan läpileikkauksen historian arvoituksista.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Fåreuld og vævning var en væsentlig del af vikingernes succes med at erobre verden gennem handel og plyndring. Vikingernes skibe havde sejl, enorme stykker vævet uld, bearbejdet med tjære og fedt, så de kunne holde til saltvand og sol. Ulla Mannering, professor i forhistoriske tekstiler på Nationalmuseet, fortæller om det store arbejde, der lå i at samle, bearbejde og væve ulden.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Litteraturen om danske stednavne i oldtiden er ikke rig, og kun få rester af oldtidens bebyggelser er synlige i dag. Ikke desto mindre er Danmarks oldtidsbebyggelser værd at undersøge, for den måde, man indrettede sig på både til daglig, ved religiøse ceremonier og hos kongemagten, siger utroligt meget om vores historie. Historiker H.V. Clausen giver i sin bog fra 1917 en detaljeret beskrivelse af oldtidsbebyggelser i Danmark, og hvad vi kan konkludere om vores historie og datidens samfund ud fra dem.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling ”Nordslesvig 1863-93” samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

For more than 200 years, Egypt's ancient monuments have fascinated researchers and curiosity seekers worldwide. From small children's mummies to colossal pyramids, every archaeological find has been scrutinised to unravel the mysteries of one of the world's oldest civilisations. Initially, investigations were conducted with digging spoons, brushes, and meticulous archaeological methods. In recent years, advanced scanning and DNA analysis have been employed. Despite diligent research, definitive answers to the enigmas left behind by the empire along the Nile, which collapsed almost 2,000 years ago, still need to be discovered. Hence, scientists continue to search for answers to how the Egyptian empire came into existence, who built the pyramids, and whether Cleopatra was murdered.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Den danske arkæolog og opdagelsesrejsende Daniel Bruun gennemgår i denne bog Færøernes, Islands og Grønlands opdagelse, kolonisation og senere udforskning. ”Det høje nord. Færøernes, Islands og Grønlands udforskning” udkom første gang i 1902.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprog.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Den legendariske arkæolog P.V. Glob fortæller om begravelsestraditioner i fortidens Jylland. Bogen fokuserer på traditionen med at begrave de døde hver for sig i stedet for i en fællesgrav, som længe havde været normen. ”Studier over den jyske enkeltgravskultur” udkom første gang i 1945 og er en af de første skildringer af dette interessante arkæologiske emne.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Hvilken værdi har historien for nutiden?Med baggrund i arkæologiske fund og en stor historisk grundviden giver folkekulturhistoriker Axel Steensberg en nøjagtig og malerisk beskrivelse af dansk bondekultur. I de indledende afsnit stilles en række spørgsmål til arkæologiens berettigelse samt museernes opgave. I slut-afsnittet gives en række vidtrækkende perspektiver på spørgsmål om bondeliv og begrebet om kultur i det hele taget.Bogen, som oprindeligt udkom i 1970, henvender sig til historieinteresserede og læsere med interesse i bonde- og landlivskultur i Danmark.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan spillede de oldnordiske myter ind i livet for mennesker i jernalderen?I ”Skygger af en anden virkelighed. Oldnordiske myter”, der oprindeligt blev udgivet i 1997, beskriver Lotte Hedeager livet i tiden omkring de store folkevandringer i 400-600-tallet - dels ud fra senere historiske kilder og dels ud fra arkæologiske fund. Bogen behandler tidens myter, og især Odin-figuren, indgående, og giver indblik i mentaliteten hos de mennesker, som levede dengang; en mentalitet der var præget af shamanistiske verdensbilleder.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

”Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat” er en bearbejdning af Lotte Hedeagers ph.d.-afhandling fra 1990, som har til formål at samle analysetraditionerne om den danske jernalder og give et samlet syn på samfundsudviklingen i perioden. Afhandlingen er baseret på grundige arkæologiske analyser, som videreføres for at beskrive jernalderens ideologi, ritualer, økonomi, samfundsorganisering, bebyggelse og sociale systemer.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Hvad kendetegner mennesket bedre end dets evne til at manipulere omgivelserne?Lige fra vuggen går spædbarnet i gang med at forsøge at gennemtvinge sin vilje. Jægeren, fiskeren og bonden forsøger at manipulere miljøet, købmanden forsøger at få sine varer solgt og politikerne og præsterne danner systemer og hierarkier, der skal definere de andres verden.Forfatteren til denne bog hævder at evnen til at manipulere omgivelserne bunder i menneskets grundlæggende aggressivitet og vilje til at overleve i barske vilkår. Med udgangspunkt i en enorm historisk baggrundsviden og mange konkrete eksempler skildrer bogen denne side af menneskets natur op gennem historien, fra civilisationens opståen til i dag.Bogen, der oprindeligt udkom i 1985, henvender sig til læsere af forfatterens andre værker om landboliv og folkekultur, samt til alle andre læsere, der interesserer sig for kulturhistorie.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan har livet på bondegården ved Pebringegård set ud igennem tidens løb?Forfatteren til denne bog, der oprindeligt udkom i 1986, giver et yderst grundigt indblik i denne fantastisk velbevarede bondegårds historie og byggestil. Han går grundigt ind og beskriver indboet, redskaberne og besætningen på gården. Og så udlægger han mange sigende detaljer om gården, rum for rum, og omkring bygningernes ydre udformning og konstruktion.Denne bog henvender sig til læseren med interesse for dansk folkeliv og bondekultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan foregår det egentlig, når man udgraver en dinosaur? Hør med i andet og sidste afsnit om Tristan Otto.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontI slutningen af februar 2020 bakkede en lastbil ind i gården til Geologisk Museum i København. I lastbilen var der et hav af kasser med en 66 millioner år gammel Tyrannosaurus rex. Det er første gang nogensinde, Danmark har besøg af en T-rex, og så er den endda købt af to danskere, som har opkaldt den efter deres sønner. Følg med i fortællingen om Tristan Ottos vej til Danmark – og konservatorens arbejde med at samle det fire meter høje og 12 meter lange skelet.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

I første afsnit kan du høre om fossilhandel, t-rex snack og hvordan det lyder, når man samler en dinosaur.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontI slutningen af februar 2020 bakkede en lastbil ind i gården til Geologisk Museum i København. I lastbilen var der et hav af kasser med en 66 millioner år gammel Tyrannosaurus rex. Det er første gang nogensinde, Danmark har besøg af en T-rex, og så er den endda købt af to danskere, som har opkaldt den efter deres sønner. Følg med i fortællingen om Tristan Ottos vej til Danmark – og konservatorens arbejde med at samle det fire meter høje og 12 meter lange skelet.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Norditalien er fuld af spændende gamle kirkeanlæg, og i "Oldkristne kirker og koncilier", der udkom første gang i 1989, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup os for nogle af dem. Han tager blandt andet læseren med til Aquileia, Brescia og Concordia, når han søger at påvise sammenhænge mellem de ældste kristne kirkeanlæg og de forskellige former for gudstjeneste, der fandt sted i dem. Bogen byder også på en grundig indføring i den gamle kirkes organisation og de for kirkehistorien så betydningsfulde økumeniske koncilier.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

På Vestmannaøerne er en usædvanlig arkæologisk udgravning i gang. Projektet hedder ’Nordens Pompei’, og det går ud på at udgrave udvalgte huse, der blev begravet i aske under vulkanudbruddet på Vestmannaøerne i 1973, for at lave en udstilling af de ting, der blev efterladt ved evakueringen.Thóras klient Markús Magnússons barndomshjem er et af de huse, der skal graves ud, men han har gjort indsigelse og forlangt at få lov til at gå alene ned i husets kælder, inden arkæologerne tager fat. I kælderen ligger et hoved og ligene af tre mænd, der er blevet banket til døde. Markús hævder ikke at kende til sagen, men bliver ikke desto mindre mistænkt og senere sigtet for drab og varetægtsfængslet.Markús’ veninde findes snart efter død i sit hjem. Det formodede selvmord viser sig hurtigt at være mord, og de to mordgåder flettes nu sammen i en forrygende opbygget intrige.Yrsa Sigurðardóttir (f. 1963) er en prisvindende islandsk bestsellerforfatter og arbejder i øvrigt som civilingeniør. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 1998 og som krimiforfatter i 2005 med bogen "Det tredje tegn" (på dansk 2006), der blev oversat til mere end 30 forskellige sprog. Hendes krimier har vundet priser både på Island og internationalt.

Du paléolithique à nos jours, Sapiens s'est trouvé confronté à des événements naturels souvent rapides, brutaux et de grande ampleur. Pour le pire et pour le meilleur. Car si notre espèce a failli en perdre la vie, si des civilisations se sont effondrées, si récemment encore se sont ensuivies famines, guerres et épidémies, nous avons fait preuve en ces occasions d'une belle faculté de résilience.Les Lumières et la révolution industrielle sont nées de la crise climatique du XVIIe siècle. La crise du XXIe n'est pas moins prometteuse. Longtemps récusée par les historiens, l'idée que les caprices du climat jouent parfois un rôle moteur dans l'Histoire est explorée par un nombre croissant de spécialistes.Les travaux les plus récents, dans la littérature scientifique américaine notamment, offrent la possibilité de revisiter l'aventure humaine au regard des changements climatiques. Ainsi apprend-on, par exemple, que Sapiens affronta les premières méga-sécheresses de l'histoire de l'humanité, que la civilisation romaine fut emportée par un changement climatique majeur, et que les Vikings s'installèrent, à la faveur d'un optimum médiéval pendant quelques centaines d'années, au Groenland – qui fut un jour « vert » ...Pour les fans de Yuval Noah Harari et Rebecca Wragg SykesOlivier Postel-Vinay a été longtemps rédacteur en chef du magazine scientifique La Recherche ; il est le fondateur et directeur du magazine Books, et par ailleurs membre du comité scientifique du magazine L'Histoire. Il a déjà publié La Comédie du climat - comment se fâcher en famille sur le réchauffement climatique (JC Lattès, 2015). Un livre extrêmement argumenté qui permet de prendre du recul face à l'affrontement qui oppose les climatozélotes aux climatosceptiques.

Den danske muld bugner af hemmeligheder og interessante svar på spørgsmål om Danmarks oldtid. Ikke mindst på Hammel-kanten har arkæologerne gjort spændende opdagelser.Lokalhistoriker og forfatter Arne Gammelgaard dykker ned i oldtidsfund fra netop Hammel og området omkring byen for at tegne et billede af, hvordan denne egn så ud i Danmarks oldtid. Bogen omhandler stendysser, borge, de første kirker, de ældste landsbynavne samt folkeminder og sagn, der særligt knytter sig til Hammel-egnen.Arne Gammelgaard (f. 1928) er en dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Hvis du skal tage noget med dig fra dette afsnit er det: at 1) Palæontologer er territoriale i det ekstreme. 2) Palæontologer skyer ingen midler for at nå deres mål, og 3) Hvis en dinosaur ser underlig ud, så skyldes det måske, at du har sat dens hoved mellem benene.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne – over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien."Flodernes konger" er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden."Flodernes konger" er kåret som årets historiebog 2021 af The Times."En fascinerende rejse på kryds og tværs af vikingetidens verden." – Professor Søren M. Sindbæk"Noget af det mest spændende arkæologiske detektivarbejde, jeg har læst om." – Financial Times"Den har lært mig mere om vikingerne end en lang række historiebøger har gjort ... bemærkelsesværdig og overbevisende." – Bernard Cornwell, forfatter"En mesterlig historie ... ’Flodernes konger’ er som en klassisk symfoni, perfekt komponeret og udført. Små fine detaljer blandet med dunkende trommer af drama." – The Times