Anden verdenskrig

Jatkosota etulinjassa – Viimeiset veteraanit kertovatKesäkuussa 1941, vain vuosi talvisodan jälkeen, Suomi ajautui jatkosotaan Neuvostoliittoa vastaan. Suomen sotilaat kokivat niin näännyttävän asemasodan kuin Neuvostoliiton massiivisen suurhyökkäyksen, jonka aikana ihmishenki ei Karjalankannaksella paljon painanut.Millaista oli menettää vuosia elämästään sotatantereelle? Kolme sotiemme veteraania, Jaakko Estola, Lars Löflund ja Yrjö Saraste kertovat yksityiskohtaisesti ja autenttisesti omista kokemuksistaan jatkosodassa. Heidän kauhistuttavat ja koskettavat tarinansa tuovat sodan arjen lähelle lukijaa. Kaikkia kolmea veteraania yhdistää etulinjassa taisteleminen ja vakavasti haavoittuminen – mutta myös rivien välistä huokuva elämänilo, joka on säilynyt epäinhimillisistä kokemuksista huolimatta.Sirpaleita sodasta – Viimeisiä kertojia päästää ääneen sotiemme veteraanit. Estolan, Löflundin ja Sarasteen syväluotaavia haastatteluja täydentää kirjailija Kari Häkkisen asiantuntijuus sota-ajan tapahtumista ja sotasairaanhoidosta.Kari Häkkinen on kirjailija ja erikoissairaanhoitaja. Häkkinen on kirjoittanut monipuolisesti rikos- ja tietokirjallisuutta, muun muassa talvi- ja jatkosodan kynsistä paenneista Karjalan evakoista kertovan teoksen Sydänääniä Karjalasta.

De to noveller i ”Tyskertøs!” følger pigen Søster. I den første, ”Skammen”, forelsker hun sig i en tysk soldat, der er udstationeret i Danmark under besættelsen. Det bringer ikke bare skam over hendes familie, det stempler også hende selv som tyskertøs. I anden novelle, ”Psykopatia”, bliver hun forelsket i en engelsk soldat, men hvordan skal det kunne fungere, når hun én gang er stemplet som tyskertøs?Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

"Den anden Verdenskrig blev udkæmpet i årene 1939-1945. Det er historiens mest omfattende krig med slagmarker i Europa, Asien og Afrika. Til søs blev kampen ført på alle verdenshavene. Det bragte krigen på Atlanterhavet og i Stillehavet helt frem til Amerikas og Australiens kyster. I luften over millionhære, flåder på havet og industribyer førte store styrker af fly kamp mod hinanden. Men de angreb også mål på jorden og havet."Ole Helmer Jensens bog fortæller om Den anden Verdenskrigs mange forskellige fronter. Den beskriver optakten til krigen i løbet af 1930’erne og styrkeforholdet mellem landene, da krigen brød ud. Bogen fortæller også om Tysklands store felttog i Europa og Afrika og om de allieredes strategier og kamphandlinger, som til sidst førte til sejr på både øst- og vestfronten.Bogen udkom første gang i 1981.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

Saksalaisen lääkärin kokemuksia jatkosodan Suomesta.Emil Conzelmann, saksalainen ja sotalääkäri, asettuu Rovaniemelle kesällä 1942. Tuoreen ammattinsa edustajan toimiin kuuluu paitsi sotalääkärin askareita, myös aivan tavallisten vammojen hoitoa. Nuori mies tutustuu nopeasti paikallisiin asukkaisiin, ja parissa vuodessa ystävyyssuhteita on syntynyt useita. Sitten Suomi ja Neuvostoliitto solmivat erillisrauhan, ja saksalaisten on lähdettävä. Conzelmann perääntyy yhdessä runsaan 200 000 maanmiehensä kanssa kohti Norjaa.Kirjeissään vaimolleen Conzelmann kuvailee arkeaan Lapissa, kohtaamisiaan ihmisten kanssa, kiinnostavia potilaita ja sodan käänteitä. Kun koittaa lähtö Suomesta, kirjeet kääntyvät käsittelemään järkyttäviä maisemia saksalaisten polttaessa Lapin. Henkilökohtaisia kokemuksia, kirjeitä ja muistoja yhteen kokoava teos päästää lukijansa matkalle historiaan.Irja Wendisch (s. 1955) on toimittaja, tietokirjailija ja yhteiskuntatieteiden maisteri. Hän on työskennellyt sekä suomalaisille että saksalaisille medioille ja julkaissut useita tietokirjoja.

6. august 1945 faldt atombomben over Hiroshima. Tre dage senere d. 9 august 1945 faldt den over havnebyen Nagasaki. Umiddelbart efter kapitulerede den japanske kejser og gjorde en ende på anden verdenskrig. Bombeangrebene var første og hidtil eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i aktiv krigsførelse, og indvarslede på samme tid den atomare tidsalder.I dette sidste afsnit af podcastserien 'Sidste nedtælling' dykker værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen ned i konsekvenserne af skabelsen af atomvåben, og om hvad der skete efterfølgende med J. Robert Oppenheimer.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andeas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I dette tredje afsnit i podcastserien ’Sidste Nedtælling’ om udviklingen af atombomben skal det handle om spionage, efterretningsarbejde og den overraskende svære skelnen mellem venner og fjender. Den store fare ved et så stort og farligt projekt som Manhattanprojektet var nemlig, at andre fremmede magter skulle få et afgørende indblik i det arbejde der foregik. Og når vi taler om fjender, så vil værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen i dette afsnit også vende blikket mod atombombebestræbelserne i Tyskland – og dermed vende tilbage til en vigtig karakter, vi har introduceret tidligere her i programrækken, nemlig Werner Heisenberg.Værter: Steffen Jacobsen og Simon AnkjærgaardTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I august 1942 igangsættes det såkaldte "Manhattanprojekt" fra amerikansk side. General Leslie R. Groves blev sat til at lede projektet, hvis formål var at skabe verdens første atombombe. I spidsen for den videnskabelige del af Manhattanprojektet faldt valget på den unge atomfysiker J. Robert Oppenheimer, der i de kommende tre år ledte et hold af verdens førende kernefysikere frem mod frembringelsen af det ultimative våben.I dette andet afsnit af 'Sidste nedtælling' fortæller værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen historien om Manhattanprojektet.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I verdensopinionens forståelse startede atomalderen, da amerikanerne 6. august 1945 kastede den første atombombe over Hiroshima i Japan. Sandheden om den atomare tidsalder er, at den startede langt tidligere og at kapløbet om atombomben var intens, dramatisk, fuld af spionage og med et imponerende og interessant persongalleri. Dette er det første af i alt fire afsnit om tilblivelsen af atomvåbnet, menneskene bag og beslutningen om at kaste de første to atombomber i et vellykket forsøg på at stoppe anden verdenskrig. Og i dette første afsnit undersøger værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen hvordan det overhovedet blev muligt at skabe atombomben, og hvorfor lande som Tyskland, Sovjetunionen og ikke mindst USA var motiverede til at skaffe sig dem først.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

Die unglaublichsten Geschichten schreibt immer das Leben. Johann-Nielsen Jebsen und Duško Popov – nachweislich reale Vorbilder für Ian Flemings James Bond – lernen sich in Nazi-Deutschland kennen und werden enge Freunde. Beide genießen ihr luxuriöses Leben, beide geraten als Doppelagenten für das Dritte Reich und Großbritannien zwischen die Fronten des Zweiten Weltkriegs. Und beide spielen als die erfolgreichsten Doppelagenten des D-Days eine entscheidende Rolle bei der Landung der Alliierten in der Normandie am 6. Juni 1944. Ohne sie hätte der Zweite Weltkrieg vielleicht eine andere Wendung genommen. Der Journalist Arne Molfenter zeichnet zum ersten Mal im deutschen Sprachraum ihre Geschichte nach. Action pur – spannender als Casino Royale.Arne Molfenter, geb. 1971, war Redakteur, Reporter und Korrespondent, u. a. für BBC, ARD/SWR und die ZEIT und arbeitet jetzt für die Vereinten Nationen in Brüssel, Berlin und Bonn.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget?I del två av Tyska flygare låter författaren Christer Bergström veteranerna som var med utveckla detta. Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor i bland annat Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Läs om judiska flygaress i Luftwaffe och hur de skyddades av sina kamrater, sanningen om jetjaktplanet Me 262 i strid som veteranerna berättade det samt om flygaresset som skulle avrättas av Göring, med mera.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

Andra volymen om det episka slaget i Stalingrad under andra världskriget.Nazisternas krigslycka hade varit god och de hade börjat lägga en hel kontinent under sina arméstövlar. Vid Stalingrad vände dock vinden och nederlaget ändrade krigets dramaturgi. Men historieskrivningen har varit skev både från tyskt och ryskt håll. Med gedigna efterforskningar hjälper Christer Bergström till att ge en mer korrekt bild av vad som faktiskt hände."Stalingrad - nya perspektiv" redovisar tidigare okänd fakta och bidrar genom forskningsarbete i ryska och tyska arkiv med ökad kunskap om Stalingrads, numer Volgograd, roll under andra världskriget.Christer Bergström är en svensk författare, förläggare och skribent och är främst känd för sina många böcker om andra världskriget.

New Mexico, juli 1945: het geheime Manhattanproject, onder leiding van Robert Oppenheimer. Daar vond de eerste succesvolle, maar verwoestende, test van een atoombom plaats. Met meesterlijke schrijfvaardigheid neemt Martin Hinoul je mee naar de periode rondom deze wereldbepalende ontwikkeling, maar verkent ook de gevolgen en veelbelovende mogelijkheden van onze acties.Lees meer over de opkomst van de eerste atoombom in New Mexico en de geniale geesten achter dit baanbrekende project, onder leiding van de visionaire fysicus Robert Oppenheimer. Martin Hinoul belicht ook de daaropvolgende koude oorlog en nucleaire wapenwedloop, die een einde vond in de jaren tachtig. Naast de destructieve aard van het Manhattan Project legt het boek de impact ervan op de technologische vooruitgang van de twintigste eeuw bloot - zo voorzien kernsplijtingreactoren nog steeds tien procent van onze energievoorziening. 'Tot voorbij de atoombom’ biedt daarom niet alleen een diepgaande kijk op het verleden, maar werpt ook een uiterst relevante blik op wat de toekomst in petto heeft.In 2023 kwam de film Oppenheimer uit, een biografische thrillerfilm van Christopher Nolan.Met zijn uitgebreide academische en professionele achtergrond, waaronder een doctoraat en postdoctoraat in de fysica en een postgraduaat bedrijfskunde aan de KU Leuven, heeft Hinoul een unieke expertise opgebouwd. Hij heeft bijgedragen aan de ontwikkeling van baanbrekende technologieën, waaronder de digitale switch System 12. Tegenwoordig deelt hij zijn kennis en ervaring door middel van internationale lezingen aan universiteiten en wetenschappelijke instellingen.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Pysäyttävä tietokirja elämästä suomalaisella sotavankileirillä.Jatkosodan aikaan Orivedellä sijaitsi vankileiri, jossa pidettiin venäläisiä sotavankeja. Sotilashallinnon siunauksella noin tuhat heistä luovutettiin rautatiemaalle työvoimaksi. Suunnitelmana oli kyhätä junarata, joka kulkisi Orivedeltä Jämsään. Vangit elivät huonoissa oloissa ilman riittäviä ruoka- tai hygieniapalveluita, ja kuolleisuus suomalaisilla vankileireillä oli kolmisenkymmentä prosenttia. Taudit levisivät ja ihmiset kärsivät. Leireiltä säilyneistä dokumenteista voi kuitenkin päätellä, että vankien oloja pyrittiin myös jonkin verran parantamaan. Sotavankileiri n:o 23:n toiminta lakkasi 1942, mutta sen vaikutukset kantoivat vuosikymmenten päähän.Tenho Pimiän syväluotaava teos nostaa esiin yhden suomalaisen sotavankileirin arkea aina vankien elämästä leirin johtajien toimintaan ja sota-ajan historiaan saakka.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget? I denna bok ger veteranerna själva svar på detta. Författaren Christer Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor till Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

La Segunda Guerra Mundial fue y sigue siendo la guerra más grande de todos los tiempos. Más de cincuenta y cinco millones de personas fallecieron durante los seis años de actividad bélica. La cruenta guerra terminó cuando EUA utilizó un arma colosal jamás vista antes y considerada la más peligrosa hasta hoy en día: la bomba atómica.Setenta países participaron en la Segunda Guerra Mundial. De un lado estuvo Alemania junto a muchas otras naciones, por ejemplo, Japón e Italia. El otro bando estuvo conformado por potencias como Inglaterra, Francia, Estados Unidos, Rusia y China.Lee sobre el desarrollo de la guerra y obtén una visión de conjunto de su curso, desde su inicio en 1939 hasta su final en 1945.Søren Elmerdahl Hemmingsen (nacido en 1966) tiene una máster en historia y danés por la Universidad de Copenhague. Ha enseñado historia, estudios sociales y cristianismo en escuelas primarias desde el año 2000. Es autor de varios libros de historia y material didáctico para niños.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

"Roy ser på Marie. Han upptäcker med ens att hon aldrig frågat efter hans planer, vad han ska bli. Han är nånting för henne som hon är nånting för honom. De har inte kommit att tänka på nånting annat. Han tar med handen lätt över hennes hår och han tycker han snuddar vid själva stunden."Kulmen av de turbulenta åren är här, ett världskrig skakar världen på nytt. Men inte ens ett krig initierat av en tyrannisk nationalsocialist ska komma emellan de två älskande, Roy och Marie. Roy fortsätter sina studier på högskola och Marie arbetar på kontor. Deras samvaro blir mer och mer sammansvetsad, de kommer alltid att vara älskande oavsett hur världen utanför ser ut. Roy dagdrömmer ofta om sina morföräldrar, och låter nutiden möta hans förflutna. Han föreställer sig hur deras liv såg ut och om hur historien tycks upprepa sig."Solglömma" är den femte delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser. Romansviten är baserad på hans egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Hvordan kan man være gestapochef og samtidig elske ikke bare fred, men også musik? Og hvad gør man, når man har fået til opgave at omdanne Bornholm til én stor koncentrationslejr? I Knud Pedersens grusomme og satiriske skuespil møder vi gestapochef Slimmer, der befinder sig i selvsamme dilemma.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

Et lykkeligt nu. Findes der noget mere enkelt og vidunderligt?"Nuet og evigheden" er en alsidig og livsklog samling essays om livet. De spænder vidt i emner, og dækker mange ting – fra troskab og utroskab i essayet "Det umulige åbne ægteskab", til Hitler og Stalins ikke-angrebspagt i begyndelsen af Den anden verdenskrig i essayet "Summen af Verdens dårskab".I titel-essayet "Nuet og Evigheden" mediterer forfatteren over nærværets kraft og begrebet om det lykkelige nu.Bogen henvender sig til læsere der interesserer sig for livsfilosofi.Ejgil Tryel har skrevet i forskellige genrer, bl.a. historisk fiktion, erindringer og fagbøger om svampe. Ud over det har han udgivet en række bøger inden for kategorierne filosofi og livsbetragtninger. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Søren Kierkegaards himmelfart" (1986) og "Elsk din fjende" (1983). Som forfatter var han mest aktiv i 70'erne og 80’erne.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

« Au bord du gouffre du 20e siècle, quatre icônes mondiales ont incarné de manière exemplaire et jusqu’à aujourd’hui ce que cela signifie de mener une vie véritablement libre ».Les années 1933 à 1943 marquent le chapitre le plus noir de la modernité européenne. Face à la catastrophe, quatre femmes philosophes, à l’orée de leur 30 ans, Simone de Beauvoir, Simone Weil, Ayn Rand et Hannah Arendt, développent leurs idées visionnaires : sur la relation entre l’individu et la société, l’homme et la femme, le sexe et le genre, la liberté et le totalitarisme, Dieu et l’homme.Leur parcours aventureux en tant que fugitives, activistes, résistantes, les mène de Leningrad de Staline à Hollywood, du Berlin d’Hitler et du Paris occupé ; mais surtout à des pensées révolutionnaires sans lesquelles notre présent – et notre avenir – ne seraient pas les mêmes.« Une aventure intellectuelle hors norme que raconte Wolfram Eilenberger, avec le souffle épique des narrateurs de grandes fresques historiques ». Philosophie MagazineWolfram Eilenberger a étudié la philosophie, la psychologie et la philologie. Depuis 2011, il est le fondateur et le rédacteur en chef de Philosophie Magazine en Allemagne. Son premier livre traduit en français, Une vie meilleure (Flammarion, 2012) a reçu le Prix de philosophie Mindelheimer et son précédent ouvrage, Le Temps des magiciens aux éd. Albin Michel a été élu meilleur essai étranger en 2019. Son présent ouvrage, Les Visionnaires, est un best-seller en Allemagne et en cours de traduction dans 9 pays.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Totuus Suomen ja Saksan yhteistyöstä jatkosodassa 1941–1944!Saksa lähetti sotilaita puolustamaan Itä-Lappia jatkosodassa, vaikka sodan päättymisen jälkeen liittolaisuudesta ei paljonkaan hiiskuttu. Suomella oli kuitenkin selkeät syyt sopimuksen tekemiseen Hitlerin kanssa aina pitkästä itärajasta alkaen. Koska Ruotsista ei ollut turvaamaan Suomea Neuvostoliittoa vastaan, oli löydettävä toinen liittolainen. Myöhemmin arkistoista sensuroitiin materiaalia, joka kertoi, miten Saksa ja Suomi todella tekivät yhteistyötä. Prikaatikenraali Pentti Airion kirjoittama teos perustuu niin aiempiin tutkimuksiin kuin eri maiden arkistoihinkin. Myös majuri Gösta von Stedingkin keskeiset, Helsingissä tekemät raportit on huomioitu. Pentti Airio on eläkkeelle jäänyt prikaatikenraali, joka on kirjoittanut useita sota-aiheisia tietokirjoja. Airio on koulutukseltaan sotatieteiden tohtori.

Que s'est-il passé en mai 1942 dans la steppe autour de Kharkov, en Ukraine ? L'Armée rouge a lancé une offensive qui s'est conclu, pour elle, par un énorme fiasco. Les Allemands étaient une fois de plus les plus forts ! Mais les leçons seront tirées et ce sera le dernier désastre des troupes de Staline.L'ouvrage Kharkov 1942 décrit, analyse et explique en détail cet énorme affrontement dont l'issue était en vérité imprévisible. Les clés de la bataille, replacées au cœur de la campagne du printemps 1942 et de l'ensemble de la guerre germano-soviétique, sont fournies au lecteur avec un cahier de cartes en couleur qui l'aidera à en suivre les péripéties au jour le jour. Une partie finale expose les conséquences de cette défaite soviétique, la façon dont les historiens - de l'est comme de l'ouest - en ont rendu compte et en rechercheront les traces mémorielles dans l'Ukraine et la Russie d'aujourd'hui. L'écriture est fluide, toujours appuyée sur des sources allemandes et russes de première main.Tels sont les traits de cette nouvelle collection "Champs de bataille", dirigée par Jean Lopez. Un texte alerte, une contextualisation intelligente, une méthode historique irréprochable, la recherche de la résonance de l'événement dans la longue durée. L'objectif ? Rien moins que le renouvellement de l'histoire bataille, favorite du grand public mais qu'il fallait dépoussièrer en trouvant le juste milieu entre récit et réflexion.Directeur de la rédaction de "Guerres & Histoire", Jean Lopez est l'auteur de nombreux ouvrages dont, chez Perrin, une biographie de Joukov (avec Lasha Otkhmezuri), "Les Cent Derniers Jours d'Hitler", "Les Mythes de la Seconde Guerre mondiale" et "Les Grandes Erreurs de la Seconde Guerre mondiale" (avec Olivier Wieviorka), enfin "Les Maréchaux de Staline" (avec Lasha Otkhmezuri). Il a en outre dirigé les albums "La Wehrmacht. La fin d'un mythe" et "La Guerre antique" (Perrin-Guerres & Histoire).

Qu'est-ce que le fascisme ? Cette question ne cesse de se poser aux historiens avec la même force qu'elle le faisait aux contemporains de Mussolini. Fut-il un mouvement réactionnaire, conservateur ou révolutionnaire ? Se situait-il à gauche ou à droite ? Autre question cruciale : quelle place y occupa le Duce, et peut-on réduire le fascisme à un simple « mussolinisme » ?Le présent ouvrage apporte des réponses à ces questions tout en jetant sur le fascisme un regard nouveau et rare chez les historiens français. Réaffirmant avec force le caractère totalitaire du régime, il replace l'idéologie fasciste dans sa nature révolutionnaire qui le rattache à la révolution anthropologique des Lumières et à la pensée de Rousseau, à la Révolution française et au socialisme.Si les fascistes cherchèrent à détruire par la violence la modernité libérale de leur temps, ce ne fut pas au nom d'un âge d'or révolu et dans une démarche passéiste, mais bien avec la volonté farouche de construire une société et un homme nouveaux.On retrouve dans le fascisme bien des caractères d'une idéologie révolutionnaire, bien des réminiscences de la Révolution française dans sa phase jacobine. Il ne fut donc pas l'expression des courants anti-Lumières, mais il chercha au contraire à unir socialisme et nationalisme. Cette ambition imprégnait les pensées et les actes autant de Mussolini que de ses disciples, y compris dans le jusqu'au-boutisme sanglant de la république de Salò. L'histoire du fascisme, que l'auteur raconte des origines à la fin, apparaît in fine comme celle d'une révolution avortée.« "L'histoire du fascisme" a le mérite de remettre les idées en place. » (Le soir)« Un livre particulièrement original. » (Le Figaro Magazine)« Cette étude solide, argumentée, documentée, pulvérise les lieux communs de la pensée conventionnelle. » (Le Figaro Histoire) « Hautement recommandé. » (Guerres & Histoire)« Un livre qui bouscule bien des idées reçues. » (Le Figaro Littéraire)""Premier ouvrage en français sur les musiques dans l'Italie de Mussolini" (Res Musica) "Cette Histoire du fascisme est un modèle ; elle permet d'appréhender de la façon la plus appropriée cette part importante de l'histoire européenne de la première moitié du XXème siècle." (Voix du Jura)« Une analyse originale du fascisme, mettant en lumière la nature complexe d'un mouvement à la fois révolutionnaire et conservateur, progressiste et totalitaire. » (Books)Docteur en histoire, spécialiste des relations internationales, Frédéric Le Moal est l'auteur de plusieurs ouvrages dont, chez Perrin, Victor-Emmanuel III. Un roi face à Mussolini et Les divisions du pape. Le Vatican face aux dictatures, 1917-1989.