Specifikke krige og felttog

"Denne 10. april voksede spirerne til de danske følelser for Norge frem, følelser, vi ingensinde før havde næret for noget andet land, end ikke for Belgien under første verdenskrig – ja, som mange vel knap havde næret for nogen eller noget. Fra den dag og mange år frem kunne få så meget som læse ‘Ja, vi elsker dette landet‘ uden at få tårer i øjnene."Børge Outze fortæller, hvad der skete i Norge, da tyskerne trængte ind på landet, og hvordan nordmændene bravt valgte at tage kampen op mod overmagten. Selvom de ikke holdt ud længe, betød deres vilje til at forsvare sig uendeligt meget for både den norske selvforståelse og for danskernes syn på landet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Om direkte militære forberedelser til et tysk angreb på Sverige fra dansk territorium har der ikke været tale. Derimod var v. Hanneken foruroliget over risikoen for svensk aktion mod Sjælland. Den svenske oprustning havde skabt mærkbare resultater, og v. Hanneken var vidende om, at det svenske forsvar nu i det nye år havde fået en forholdsordre, som viste, at de svenske styrker ikke var til at spøge med. Den gik ud på, at der skulle gøres modstand til de yderste, hvis Sverige blev angrebet, og at enhver ordre til våbnenes nedlæggelse skulle anses for falsk!"Børge Outze fortæller om Werner Best og nazisternes syn på Danmarks strategiske placering i forhold til den mulighed, at Sverige skulle gå ind i krigen på de allieredes side. Op igennem 1943 blev rygterne om, at Sverige oprustede, taget mere og mere alvorligt i Tyskland.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I general Falkenhorsts liste over norske personer af interesse stod der under navnet Quisling kun: "Tyskvenlig. Spiller ingen rolle. Regnes for fantast." (Beneckes karakteristik!) Og den lokale tyske chef i Oslo, general Engelbrecht, reddet fra "Blücher", havde aldrig så meget som hørt navnet Quisling."Børge Outze fortæller om Norges ministerpræsident fra 1942 til 1945, Vidkun Quisling, og hans vej til magten. Den tyskvenlige general blev lykkelig, da Tyskland besatte Norge, og han med sine nazistiske holdninger pludselig var relevant som aldrig før.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Kong Haakon boede stadig på en gård uden for Otta – skibsreder Thomas Olsens ‘Sandbu‘ i Vågå. Sent den aften gjorde han et nyt forsøg på at komme forbi de tyske faldskærmsjægere, men måtte vende om. Kampene var endnu ikke forbi."Børge Outze fortæller, hvad der skete dag for dag i Skandinavien i de første fire uger efter den 9. april 1940, hvor Danmark uden modstand lod sig besætte, og tyskerne opdagede, at nordmændene ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at Sverige agtede at bevare sin neutralitet for enhver pris.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"De første danske, der vendte sig mod tyskerne efter 9. april, var, som alt berettet, søfolkene. De havde jo i Englandsfarten været jaget af tyskerne længe. Ofte nok havde de følt sig som skydeskiver for tyske ubådskaptajner, når de kom sejlende med dannebrogsflaget, der var malet på skibssiden, oplyst af en projektør. Nu slukkedes lysene, og snart var flagene overmalede, for at tyskerne ikke skulle have noget alt for iøjnefaldende at sigte efter."Børge Outze fortæller om de danske søfolks særlige rolle under anden verdenskrig. De, der havde været ude på verdenshavene, mens deres hjemland blev besat af nazisterne, stod med et valg, der ikke var landkrabberne forundt. De kunne vælge, om de ville vende hjem til det besatte Danmark, eller om de ville slutte sig til de allierede og kæmpe imod nazisterne udefra.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Blot et par måneder efter nazisterne havde indledt deres angreb på Sovjetunionen, begyndte sandheden om den sovjetiske styrke og kampvilje at gå op for officererne på østfronten, og det blev hurtigt nødvendigt at lyve for den tyske befolkning såvel som for omverdenen om de mange tab af liv og materiel i Sovjetunionen.I London begyndte man hurtigt at gøre foranstaltninger for at hjælpe den nye store allierede, Sovjetunionen, hvis tropper ganske vist var nazisterne overlegne i antal, men hvad udstyr og evner angik ikke kunne stå mål med den tyske krigsmaskine. Englænderne satte blandt andet ind med faldskærmsfolk i Danmark udstyret med radiosendere rundt omkring i landet for at holde styr på situationen. Dette førte til, at tyskerne gav sig til at blande sig mere i danske forhold for at forhindre englændernes indsats.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Så begyndte man forfra. Ville Scavenius danne regering? Man kunne lade dens sammensætning stå åben! Men afgørelsen måtte falde hurtigt! Scavenius sagde, at noget så dybtgribende ikke lod sig ordne fra den ene dag til den anden. Der måtte en forberedelsestid til, om det overhovedet lod sig gøre. Hvert enkelt regeringsmedlem måtte overveje og beråde sig med partifæller. Han, Scavenius, kunne ikke bare kommandere og indkalde landsmænd til regeringen, som om de var rekrutter. Alt måtte overvejes i ro."Børge Outze fortæller om udenrigsminister Scavenius‘ afgørende rejse til Berlin i starten af november 1942 efter den såkaldte telegramkrise. Hitler var blevet rasende over at have modtaget et standardtakketelegram fra den danske konge, da han havde sendt kongen en lykønskning på majestætens fødselsdag. Nazisterne krævede forandring i Danmark. En mere tyskvenligregering måtte indsættes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Med udgangen af marts blev de tyske forberedelser så iøjnefaldende, at hemmeligheden måtte sive ud. Den nåede i løbet af få døgn til Stockholm, København, Oslo, Bern, London og Paris, men enten troede man, at alarmmeldingerne var en tysk rygtekampagne, som skulle lægge et røgslør over forberedelser til den offensiv, hele verden ventede: Fremstødet på vestfronten, eller også opfattedes rygterne som forsinket omtale af forberedelser til aktion mod de allieredes "Finlandskorps"."Børge Outze fortæller om de direkte og indirekte advarsler, der slap ud i Europa om den kommende besættelse af Danmark og Norge. Den tyske modstandsbevægelse forsøgte at slå alarm, men de rette personer lukkede af den ene eller den anden grund ørerne for det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Under alarmen eller lige efter angrebet gennemsøgte ukendte personer hotellet. Man opdagede bagefter, at de bl.a. havde stjålet statsministerens kuffert, så han nu kun ejede en spadserestok (Den mistede han senere!), og alle notater fra nattens telefonsamtaler. Nogle bygninger brændte. Hotellet fik ruderne på førstesal blæst ind, men bygningen var i øvrigt uskadt.Kort efter angrebet kom Kongen ud fra lunden, noget rystet, men fattet. Kronprinsen var tilsyneladende ganske upåvirket."Børge Outze fortæller om nazisternes desperate mordforsøg på den norske konge og kronprins, da det gik op for dem, at de ikke kunne overtale ham til at overgive sig. De overvejede at få den danske konge til at mægle mellem nazisterne og kong Haakon, men Norges konge var ikke til at snakke med. Danske tilstande ville han ikke vide noget af.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En af de nordligst boende danske sydslesvigere, Nikolaj Nielsen i Kobbermølle, var ved midnat på vej hjem fra møde i Flensborg. Han gik til fods ud ad Åbenrågade. Hans tanker var ved alle de tegn på noget "stort og ondt", som han havde anet snarere end iagttaget i dagens løb. Han havde endnu ikke syn for sagn. Ville tyskerne hævne slaget ved Bov – general Hedemanns sejr over slesvig-holstenerne 9. april 1848 her lige nordenfor Flensborg? Skulle der atter kæmpes i Bov sogn en 9. april? Ville danske soldater atter leve op til de stolte ord, som – på tysk – står på gravstenen på Flensborg Kirkegård, den, som fik lov at blive stående, da de flyttede Istedløven: "Treu waren sie geschworenen Eiden," Tro var de mod svoren ed"."Børge Outze fortæller om natten til den 9. april 1940, hvor tyskerne næsten uden modstand besatte Danmark. Ikke alle var tilfredse med den danske regerings villighed til at give op uden nogen form for kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til."Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Vi är världens rädsla som ingen vill ha i sitt hus"I augusti 1946 föll bomberna över Hiroshima och Nagasaki. Sedan dess har ingenting varit detsamma. För Takeko, som är en av överlevarna, finns det ingen tillflykt från de inpräntade minnena av kriget. Hon lever varje dag med ärren från det som en gång varit. När forskaren Fred Rayburn kommer till Japan för att forska om kärnvapenstragedin och dess offer förälskar han sig i Takeko.Överlevarna är den levandegjorda historien om Japan efter andra världskriget. Det är en gestaltning av mänskligheten och de eftereffekter som krig kan få.Monica Braw (f. 1945) är en svensk författare och journalist. Hon är en erkänd japonolog och har sedan 1970-talet varit verksam både inom Sverige såväl som internationellt. Hon har forskat mycket om atombombsfällningarna i Japan och skrev bland annat sin avhandling om dess effekter på överlevarna i Hiroshima och Nagasaki. Överlevarna är hennes tredje utgivna roman.

"-Här tvättar vi oss först, innan vi äter, säger barnmorskan och skrattar.Pojken sprattlar ivrigt när han överlämnas till ett ungt biträde, som med van hand låter tvättlappen glida över den skära kroppen. Vid hans högra öga sitter en liten varskorpa, som hon försöker ta bort med snibben på tvättlappen. Hon lyfter försiktigt på ögonlocket, och det är som att hela världen stannar upp. Ilningar forsar genom hennes kropp och hjärtat bultar i bröstet."Ute på kontinenten börjar krigets trummor att mullra, det är 1930-tal när den lilla familjen kommer hem från BB. Det många som tittar på dem från trädgårdarna i villakvarteret där de bor. Stackars barn, tänker de, som fötts utan ögon, hur ska han kunna leva? Mamman är förtvivlad, och funderar på vilken framtid hennes nyfödda son ska få.Romanen är baserad på ett riktigt livsöde.Jan Christensen är en svensk författare som fångar läsaren med sin humoristiska stil, och sina spännande karaktärer.

"Sent en kväll under andra världskriget knackade det på rutan till Lomans hus i fiskelägret, en kort, hård knackning. Kvällen var blåsig trots att man befann sig i maj. Det var som om vädret själv velat visa hur en mörkläggning ska ordnas. "Peter Loman", viskade en röst. "Peter Loman!" Kapprak i dubbelsängen inne i kammarn satt Natalia Loman yrvaken. Den arma kvinnan försökte intala sig om att hon hört fel. Fiskare Peter Loman, hennes man, var nämligen död sen över två år tillbaka".Familjen Enokssons barn växer upp i fiskelägret under andra världskrigets hotfulla år. De rapporterar om hur familjen har det till sin far som ligger i beredskap i Norrland om händelserna i det lilla lägret.När underliga saker börjar hända i det lilla fiskelägret börjar polisen och lokalbefolkningen genast undersöka vad det är som försiggår. Vem kan stå bakom dessa mystiska händelser, och är det ofarliga busstreck, eller kan det vara något farligare som är i görningen? Barnen i familjen Enoksson börjar undersöka mysterierna, men snart blir en av dem själva misstänkt för illdåden.Arne Lundgren (1925-2011) är en svensk författare med flera strängar på sin lyra. I hans stora författargärning kan räknas romaner, lyrik och ungdomsböcker.

ANNE FRANKS DAGBOG er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. Det er fortællingen om den purunge, jødiske pige, der må gå under jorden i Amsterdam i 1942 for at undgå nazisternes udrensning. På sin 13-års fødselsdag får hun en dagbog, og det bliver begyndelsen på denne gribende beretning om hendes famlies liv i skjul, hvor vi følger med i deres frygt, deres angst og håb frem til 1944, hvor de bliver angivet og deporteret. Denne udgave er lavet af manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky, der tidligere har vundet en Golden Globe for deres animationsfilm, Waltz with Bazir, som også var nomineret til en oscar og De Gyldne Palmer.

Knud Pedersen var bare en stor knægt, da han var med til at stifte en af de første modstandsgrupper mod den nazistiske besættelsesmagt, Churchill-klubben. I "Den livsfarlige krig" fortæller han om de forskellige aktioner, han var med til at planlægge og udføre, og om det fængselsophold, der blev konsekvensen af hans og hans kammeraters mod til at sige fra."Den livsfarlige krig" henvender sig til alle over 14 år og giver et spændende og personligt indblik i en purung modstandsmands liv og tanker.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Europa står i brand. Det är 1940-tal, och andra världskriget skördar sina offer på kontinenten. I det lilla svenska fiskelägret pågår dock livet, trots beredskapstidens begränsningar. Var natt mörkläggs varje hus i grannskapet av tunga gardiner, mat och drivmedel ransoneras, och många män har kallats in för att ligga i beredskap runt om i landet. Som om inte detta vore nog har även militär nu stationerats i den lilla orten.Livet i fiskelägret går trots detta sin gilla gång, tills den dag ett tyskt fartyg går på grund precis utanför lägret, med soldater ombord. Snart kryllar det lilla fiskelägret av aktivitet, kriget verkar ha kommit närmare över en natt.Arne Lundgren (1925-2011) är en svensk författare med flera strängar på sin lyra. I hans stora författargärning kan räknas romaner, lyrik och ungdomsböcker.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Samme år, som første verdenskrig endelig sluttede, skrev Svend Borberg bogen "Krig og køn". Han forsøgte at finde frem til en fyldestgørende forklaring på, at den ultimativt blodigste krig i verdenshistorien kunne bryde ud, uden som visse andre at vælge den nemme forklaring og skyde skylden på nogle få individer. Svend Borberg leder efter svaret i menneskets dybere instinkter, psyken, seksualiteten og ser endvidere på, hvordan krigen ændrede forholdet mellem kønnene og synet på sex og kønsroller.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

I sommeren 1916, da første verdenskrig raser, strander den sønderjyske sømand Kurt Hansen i den tyske koloni i Østafrika. Han indrulleres i hæren og bliver en del af et sabotagetogt ind i den britiske koloni i Kenya, hvor målet er broen over Tsavo-floden. Det lykkes ham at flygte ud i savannen, hvor han bliver optaget i en afrikansk landsby og lærer pigen Elisabeth og hendes oldefar, medicinmanden Mbetok, at kende."Vejen til Malindi" er en farverig og spændende roman fuld af historisk og afrikansk kolorit.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Vilhelm la Cours far kæmpede i krigen i 1864, og nederlaget var ham så tungt, at han næsten aldrig snakkede om krigen. Dette var naturligvis til stor ærgrelse for Vilhelm la Cour, der ikke blot interesserede sig for farens historie som søn, men også som historiker. Først efter begge forældres død fandt han en stor stak breve, der var blevet sendt fra ét familiemedlem til et andet under krigen, og således var han i stand til at stykke en beretning sammen om sin fars rolle i krigen. Det er næsten som at være med far i felten.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Tredje og sidste bind, "Som sæden så høsten", gennemgår perioden fra 1937 til besættelsens begyndelse. Vilhelm la Cour undersøger, hvorfor Danmark var ude af stand til at forsvare sig den 9. april og hvilke politikere og militærpersoner, der svigtede deres pligt i det afgørende øjeblik.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn – men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs."Mindetavlen" går derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Fem år senere var 427 danske skibe gået ned, og 1.900 danske søfolk havde mistet livet."Mindetavlen" er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene.Gustav Schmidt Hansen (f. 1948) har sammenlagt været søfarende maskinassistent og maskinmester i 36 år og maskinmester på land i seks år. Han har fungeret som søfartssagkyndig i Vestre Landsret i 15 år og i Sø- og Handelsretten i otte år. Han har desuden i 12 år været Maskinmestrenes Forenings repræsentant i repræsentantskabet for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, og i Ankenævnet for Søfartsforhold i fem år.Gustav Schmidt Hansen har i en årrække gravet i arkiver i ind- og udland for at samle brikkerne til historien om "Mindetavlen".

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet."Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik