Specifikke krige og felttog

Legenden om Erwin Johannes Eugen Rommel har været stedfast i verdenshistorien i mere end 60 år. Han var uden tvivl Hitlers mest berømte general og i historien står han som en enestående mand – stærkt motiveret, utroligt intelligent og overlegent dygtig, men ikke fejlfri. Rommel, der kunne være påtrængende, uforudsigelig og arrogant, led også af depression. Han blev født i 1891 i det sydlige Tyskland og sluttede sig til militæret som 18-årig. Med sin karakteristiske listighed og dristighed, gennemførte han alt han besluttede sig for, selv når oddsene var imod ham. Det gik først galt, da han havnede i en verden af politik som han ikke brød sig om og ikke forstod... Dette er historien om nazitysklands mest berømte general.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Den anerkendte rejseskribent Karl Eskelund havde ikke sin eventyrlyst fra fremmede, for følelsen af udlængsel delte han med sin far Niels. Som ung rejste Niels til Bangkok, hvor han slog sig ned som tandlæge og blandt andet fik selveste kongen af Siam som fast patient i sin tandlægestol. Siden drev det heftige asiatiske klima ham tilbage til Danmark, men fædrelandet kunne ikke holde på ham i ret lang tid. Sammen med sin hustru vendte han tilbage til Østen, denne gang Shanghai, hvorfra han gennemlevede den forfærdelige anden verdenskrig.Historien om Niels Eskelund er lige så spændende, varmt og morsomt fortalt, som resten af Karl Eskelunds bøger, der har givet ham ry af at være en af nyere tids mest fascinerende danske rejseskribenter.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Det er aldrig mørkere end i timen før daggry...Det måtte enhver, som ikke gjorde fælles sag med de nazistisk-fascistisk-japanske erobrere, og som ikke var blind af frygt, trøste sig med i 1942; for mørkt så det ud."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Tredje bind fortæller blandt andet om drengesabotørerne i Churchillgruppen fra Aalborg, der med deres sabotageaktioner og unge alder inspirerede modstandsgrupper over hele landet og endda blev berømte i udlandet, om danske satiretegninger af nazisterne og deres betydning for befolkningens moral samt om den nazistiske krigsforbryder Werner Bests tidlige interesse for Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Anden verdenskrig raser, og Danmark er besat af Tyskland. En lille gruppe unge danskere involverer sig i modstandsbevægelsen, men kampen mod besættelsesmagten er farlig og mere kompleks end som så. Gruppens medlemmer opdager efterhånden, at fjenden ikke kun findes derude blandt tyskerne, men også i de indre kredse blandt egne landsmænd.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par romaner.

"10-årsdagen for nazismens magtovertagelse markeredes. Man kan ikke sige, at den fejredes. Stemningen mindede mest af alt om ’gudernes tusmørke’, Götterdämmerung, i wagnersk udformning (en generalprøve på det virkelige tyske Ragnarok). Hitler var aldeles desperat og havde ikke tid til at tale til det tyske folk. Det fik nøjes med en proklamation fra ham, deklameret af Goebbels."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Fjerde bind fortæller om sidste del af krigen, hvor tyskerne led nederlag efter nederlag, og de allierede planlagde, hvordan de bedst fik krigen afsluttet med sig selv som vindere. Børge Outze beretter om jødeforfølgelsen i Danmark, folkestrejken i København samt om Danmarks befrielse.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Kurt Danner er bestemt ikke tilfreds, da hans trofaste makker, Bill Milton, fortæller ham, at den engelske hemmelige tjeneste har spurgt efter Kurt, og kun Kurt. Den gæve danske flyveløjtnant er vant til altid at arbejde sammen med Bill, og derfor er han noget forarget på sin kammerats vegne, da han drøner gennem Londons gader i sin sportsvogn, mens luftalarmen lyder over ham. Men da han når frem, finder han hurtigt ud af, at der er en god grund til, at det kun er ham, der er inviteret. Den hemmelige tjeneste har nemlig brug for en spion, der kan tage til Det Tredje Rige og blende ind. Det er et job for Kurt Danner – og kun Kurt Danner!Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

Da Frankrig overgav sig til tyskerne under anden verdenskrig, opgav også englænderne at bekæmpe tyskerne på det europæiske kontinent, hvor land efter land var faldet under hagekorsets forhadte fane. Nu gjaldt det om at få de engelske tropper hjem, så de kunne forsvare deres hjemland. Men hvordan skulle de tusindvis af engelske soldater komme over Den Engelske Kanal, inden tyskerne nåede at fange dem eller slå dem ihjel? Den engelske flåde var ikke stor nok til at sejle så mange i sikkerhed i tide, og derfor bad man den civile befolkning om hjælp. Folk var mere end villige til at stille deres både til rådighed og sejle ud på den farlige færd for at redde deres landsmænd. Også Kurt Danner og Bill Milton er klar til at sætte liv og lemmer på spil for at hjælpe de tapre engelske soldater, og det ender da også med at blive en farlig tur for de to vovehalse.Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

Eino Leino jaa mottiin helsinkilaiseen Hotelli Kampiin, kun punaiset valtaavat kaupungin. Hanen lisakseen hotellissa on vain yksi suomalainen vieras, muut ovat ulkomaalaisia.Ensimmaiset viikot ovat jannityksen tayttamia. Samalla kun ulkopuolinen maailma muuttaa muotoaan, paivat hotellissa alkavat kayda hermoja raastavan yksitoikkoisiksi. "e;Helsingin valloitus"e; on Eino Leinon omaelamakerrallinen romaani vuoden 1918 sisallissodasta. "e;Kootut teokset XV"e; sisaltaa myos Leinon muistelmateoksen "e;Elamani kuvakirja"e; ja tietokirjan "e;Voyrin sotakoulu"e;.-

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering."Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Og Danmark var en trædesten i vandet mellem Tyskland og Norge...Truslen var dobbelt.Det var indlysende, at et knust Finland – og hvordan skulle Hitler i vinteren 1939-1940 kunne tro andet, end at det blev knust? – betød russisk naboskab til Tysklands vigtigste krigsarsenal, de svenske malmlejer.Og det var lige så indlysende, at en enig verdensmedlidenhed med finnerne gav England-Frankrig en lejlighed til at komme finnerne til undsætning tværs over den skandinaviske "kalot", med deraf følgende virkninger i de nordsvenske malmdistrikter, som var den eneste "korridor" mellem Finland og den vestlige verden, man kunne drømme om at benytte."Børge Outze fortæller om Hitlers overvejelser over, hvordan Danmark og resten af Skandinavien lettest kunne erobres, og hvad landene hver især kunne bruges til. Hvert land kunne levere ressourcer såvel som strategisk vigtig placering for den videre krigsføring.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.Den var virkelighed.Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"For Tysklands allierede i 2. verdenskrig, for våbenbroderen Finland og først og fremmest for de neutrale lande og alle tilhængere af neutralitetspolitik må Hitlers plan fra 1942 give anledning til eftertanke. Ingen grad af neutralitet, af støtte til Tyskland eller af tyskvenlighed havde sikret mod opslugning efter tysk sejr."Børge Outze fortæller om Hitlers plan for, hvordan han ville indrette det tyske rige, når han havde vundet krigen. Europa og Nordafrika blev udførligt kategoriseret alt efter hvilken plads de pågældende lande og folkeslag ifølge Hitler egnede sig til i det nye storgermanske rige. Mange skulle deporteres til Sibirien, en del forventede man ville blive ideologisk enig med tyskerne, men én ting lå fast: Intet folk fik lov at bestemme sin egen skæbne, uanset om det havde været neutralt under krigen eller ej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Op ad formiddagen måtte situationen tage sig ganske lovende ud, set fra Berlin: Danmark var erobret med ubetydelige tab, i Norge manglede tilsyneladende kun et militært oprydningsarbejde; thi alle norske kystbyer af betydning var erobret eller ved at blive det.Tyskerne var herrer fra Narvik til Gedser. Norges kongefamilie, regering, storting og generalstab var på flugt, men ikke ude af Norge. De herrer lod sig vel indfange og overtale til samarbejde, og ellers måtte de jo uskadeliggøres. Militært måtte der regnes med modstand mellem Narvik og den svenske grænse og omkring Oslofjord, og nogle desorganiserede norske styrker oppe i dalene blev der vel at afvæbne."Børge Outze fortæller om den tyske sejrstemning, da det gik op for dem, at Danmark var sikkert besat uden nævneværdige tab. Norge viste sig dog at blive sværere at få styr på, end de havde regnet med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den helt præcise Wesertid var: 9. april 4,15 (5,15 tysk sommertid).Det havde kun betydning for overfaldet på Danmark. I Norge var kampene jo allerede i fuld gang.Danmark skulle angribes på tretten punkter. Klokken ca. 4 lå tyske tropper fladt på maven på dækkene af skibe udfor København, Gedser, Korsør, Nyborg og i Lillebælt. De krøb frem mod fire punkter af den danske landegrænse, mens pansertog kørte frem ad de to jernbanelinjer, som fører over grænsen."Børge Outze fortæller om tyskernes strategi for angrebet på Danmark og Norge. Det kom til at gå meget forskelligt for sig i de to lande. Norge gjorde modstand mod angrebet. Danmark overgav sig, uden at det var nødvendigt at gøre brug af de bomber, tyskerne havde klar til at bombe København.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

""Vi kunne på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt kampberedskab. Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for vor neutralitet, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark."Sådan lød statsminister Staunings tale til nationen 1. januar 1940, da han forsøgte at forklare Danmarks position. Det skabte et ramaskrig fra andre politikere og fra officerer over, at man lod til bare at ville lægge sig fladt ned, hvis tyskerne kom, og en anden erklæring måtte udarbejdes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Krigslykken var for alvor vendt i Stillehavet – og dermed var i virkeligheden krigslykken i 2. verdenskrig gået over til aksens modstandere, selv om begivenhederne på Østfronten i sommeren løb gjorde det svært at se fra den europæiske synsvinkel. Tyskland-Italien-Japan havde tabt 2. verdenskrig 4.-5. juni 1942..."Børge Outze fortæller om anden verdenskrigs gang i sommeren 1942, hvor det hele begyndte at vende. Han beskriver også tragedien i den tjekkiske landsby Lidice, som blev jævnet med jorden af nazisterne som gengældelse for drabet på topnazisten Reinhard Heydrich. Nazisterne havde modtaget et falsk tip om, at mænd fra Lidice stod bag drabet, og derfor blev samtlige 192 mænd over 16 år dræbt. Kvinderne blev sat i koncentrationslejre og størstedelen af børnene blev gasset. Hændelsen er et af de grusomste eksempler på nazisternes afstraffelse af lokalbefolkningen i de besatte lande.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den 8. april 1940 er for det danske folk så vigtig en dato, at det for at holde den fast i erindringen og gøre ting klare, som da var skjulte, er nødvendigt at gennemgå døgnet time for time. Det bliver en mosaik, som vel først danner et billede, når den sidste time er beskrevet."Børge Outze gennemgår time for time den 8. april 1940, dagen før skæbnedagen, vi alle kender. Hvorfor er den 8. april så vigtig, når det var den 9. april, tyskerne gjorde deres indtog? Fordi den 9. april kun lader sig forstå, når begivenhederne, der gik forud, er forstået.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Vilhelm la Cour fortæller om sine egne oplevelser under besættelsen, hvor han gennem sit virke som forfatter og historiker forsøgte at holde modet og ikke mindst modstandskraften i live i den undertrykte danske befolkning. Alderen forbød ham at deltage i den aktive kamp, men med den dybeste respekt for de mange sabotører, de deporterede og de henrettede patrioter fortæller han om sit eget virke i kampen mod besættelsesmagten, der fik ham for både tysk og dansk domstol og til sidst gjorde, at han måtte flygte til Sverige.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Hvornår en del af sandheden gik op for de ansvarlige, og hvornår de så den fulde, frygtelige virkelighed i øjnene, har de aldrig røbet, og det store flertal har taget deres viden med sig i graven. Gennemgår man begivenhederne i marts 1940 dalg for dag, som det skal gøres her, vil man være ude af stand til at fatte, at alle ikke hele tiden var klar over alt. Den, som selv har levet med dengang, ved, at sådan var det ikke; heller ikke vi uansvarlige forstod at tyde alle de tegn, som var at se, men forfatteren tør med en vis ret hævde, at nogen forstod en hel del."Børge Outze gennemgår begivenhederne under anden verdenskrig dag for dag fra 1. marts 1940 til 9. april, hvor Danmark blev besat. Mange af oplysningerne kom først frem, efter krigen var slut.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Dagen efter nedkastningen ved Haslev fik et ægtepar i Tåstrup, statsbanearkitekt Huulbæk Andersen og hans hustru, et uventet besøg.Fru Huulbæk Andersens mor var ved en 16-tiden ved at tage afsked efter et julebesøg. Man stod i forstuen for at følge til toget, da det ringede på døren. Udenfor stod en mand, der var helt uformelig og ukendelig af tøj. Nok var det koldt, men alligevel... Under armen havde han en pakke, der lignede en indpakket potteplante. (Det var det. En alpeviol.)De fik et chok, da de genkendte manden: Mogens Hammer.Hammer havde i fortvivlelse søgt kontakt med sin egen familie!"Børge Outze fortæller om de dramatiske begivenheder i Danmark i vinteren mellem 1941 og 1942. Han beretter om faldskærmstragedien ved Haslev, hvor Carl Johan Bruhns faldskærm ikke foldede sig ud, og hans makker, Mogens Hammer, måtte improvisere og stik mod alle regler for faldskærmsfolk søgte beskyttelse hos sin egen familie.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Man krævede en ændring i den danske hærs holdning. Mistillid kunne forvandles til tillid og kammeratskab, hvis man gav officerer orlov, så de kunne tjene i den tyske værnemagt. Men det måtte ske "officielt og oprigtigt". (Dette er en svag afglans af, hvad v. Hanneken selv havde tænkt sig: Enten en dansk division til den tyske, subsidiært den finske, østfront, eller 1000 danske officerer til fronttjeneste på østfronten.)"Børge Outze fortæller om begivenhederne i Danmark i midten af 1943, hvor samarbejdspolitikken kom i fare, da tyskernes krav blev mere og mere uacceptable. Tanken om, at danske officerer, der frivilligt meldte sig i tysk tjeneste, skulle belønnes og glorificeres, var for meget for mange politikere, og meget tydede på, at et brud på samarbejdspolitikken var på vej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I løbet af få døgn var alle tanker om en tysk Moskvaoffensiv blæst endog ud af Hitlers hoved. Nu gjaldt det kun om at overleve vinteren, og det så ud til at holde hårdt. Det tegnede til den strengeste vinter i hundrede år.Det blev den!Bert Brecht, den landflygtige tyske antinazistiske forfatter, skrev en besk vise om den tyske soldaterhustru, der fik gaver fra alle Europas hovedstæder, men fra Sovjetunionen et enkeslør.Slaget om Moskva var tabt som slaget om London!"Børge Outze fortæller om tyskernes nederlag i Sovjetunionen, der allerede få måneder efter angrebets begyndelse var talrige og afgørende. Han beretter om udbruddet af den japansk-amerikanske krig og nazisternes interesse heri, samt den asiatiske del af verdenskrigens betydning for Europa.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Hvor Danmark holdt sig neutralt under første verdenskrig, var sønderjyderne, der dengang stadig var under tysk herredømme, nødt til at deltage. Allerede i 1916, da krigen endnu var på sit højeste, satte Vilhelm la Cour sig for at fortælle sønderjydernes historie fra verdenskrigen til de mange danskere, der nød livet i sikkerhed og neutralitet.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Børge Outze fortæller om sommeren 1942, hvor tyske feriegæster strømmede ind over den danske grænse. Der var mange tyske børn, der skulle fedes op i trygge omgivelser hos tyskere og på forhånd godkendte danske nazister, men i blandt feriegæsterne var også højtstående nazistiske politikere, der udnyttede ferien til at lægge planer omkring Danmarks fremtid. Der blev blandt andet drøftet en mulig jødeforfølgelse i Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Administration – eller forvaltning, som dr. Best foretrak at kalde det – var SS-juristens kæphest. Han havde allerede i en afhandling ‘Grundproblemerne i en tysk storrums-forvaltning‘, trykt som bidrag til et festskrift til Himmler i 1941, været inde på spørgsmålet Danmark og kaldt Renthe-Finks arbejde for ‘Forbunds-Forvaltning‘. Nu trak han linjerne tydeligere op."Børge Outze fortæller om topnazisten Werner Bests forhold til Danmark, som han senere kom til at forvalte. Dr. Best så nazisternes forvaltning af Danmark som et forbillede for resten af de besatte områder, og i forhold til det Paris, han forlod, virkede København som et paradis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.