Specifikke krige og felttog

D. 16. juli 1945 blev verdens første atombombe bragt til sprængning i Alomogordoørkenen i New Mexico. Kort tid efter d. 6. og 9. august brugte det amerikanske militær atomvåben mod de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki for at afslutte krigen der stadigvæk hærgede i Stillehavet. Under Eisenhower oprustede USA deres atomarsenal voldsomt, men hvad var egentlig Eisenhowers egen holdning til atomvåben.Lyt med når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen får besøg af Carina Men, Ph.d. og adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, for at fortælle om den rolle som atomvåben kom til at spille under Eisenhowers ledelse.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Carina MeynKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Toisen maailmansota – Tapahtumat ja ihmiset" kertoo toisen maailmansodan merkittävistä taisteluista sekä natsien hirmuvallasta.Kiovan taistelua syksyllä 1941 pidetään kaikkien aikojen suurimpana piiritystaisteluna, jossa Saksa ylsi suureen voittoon. Myös vuonna 1943 käyty Prohorovkan taistelu oli ainoa laatuaan – vastaavaa panssarivaunujen kohtaamista ei ole sen koommin nähty.Toisen maailmansodan alkusyyt ovat Hitlerin valtaannousussa. Miten natsit pääsivät valtaan ja tempaisivat mukaansa valtaosan Saksan väestöstä? Entä miksi Henning von Tresckow epäonnistui Hitlerin murhaamisessa, vaikka hän suunnitteli tekoa peräti viisi kertaa?Kokoelma koostuu kymmenestä artikkelista, joissa käsitellään edellä mainittujen aiheiden lisäksi mm. Berliinin taistelua, holokaustin uhrien kokemuksia sekä Karjalankannaksen taisteluita.Kokoelman artikkelit on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

D. 20. januar 1953 blev Dwight David Eisenhower indsat som USAs 34. præsident. Den succesrige general og superstrateg var blevet leder af Vesten på et tidspunkt hvor verden havde delt sig i to. Mellem dem der betroede sig til kommunismen og Sovjetunionen, og dem der under USAs beskyttelse betroede sig til vestens demokratier. Hvilke visioner for USA havde "Ike" midt i denne nye verdenssituation?I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af Rasmus Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, for at fortælle om det USA, som Eisenhower skabte.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus SøndergaardKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 6. juni 1944 gik de allierede styrker i land i Normandiet i det der er gået over i historien som "D-dag". I spidsen for at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig blev ledet af General Eisenhower, der med sin organisatoriske tæft bragte de allierede styrker i land og videre ned gennem Europa.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' får værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der hjælper med at fortælle historien om hvordan det lykkedes Eisenhower at sejre i Normandiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bo PoulsenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Tarunhohtoisen hävittäjälentäjän kiehtova elämäkerta. Jo lapsuudessaan Hans Wind unelmoi lentävänsä jonain päivänä pilvien yläpuolella. Vapaaehtoinen lentäjäkurssi teki nuoren miehen unelmasta totta, ja Wind valmistui upseeriksi keskelle jatkosodan ilmataisteluja. Windin urheus punnittiin tulitaisteluissa musertavaa ylivoimaa vastaan, ja hän yleni nopeasti kapteeniksi. Hänelle myönnettiin kaksi Mannerheim-ristiä osoitukseksi periksiantamattomasta rohkeudesta, ja Windin nimi säilyy ilmavoimien varmistettujen ilmavoittojen tilaston toisella sijalla. Huimapäisen lentäjä-ässän saavutukset sodassa vaihtuivat uudenlaiseen polkuun, kun vakava haavoittuminen päätti hänen uransa lentäjänä kesällä 1944. Edessä oli sopeutuminen elämään poissa rintamalta. Mukaansatempaava elämäkerta on yksityiskohtainen kertomus Hans “Hasse” Windin tiestä sotasankariksi. Samalla se kuvaa elävästi myös henkistä taakkaa, jota moni mies kantoi harteillaan vielä pitkään rintamalta palattuaan.Jukka Piipponen (s. 1959) on suomalainen ilmailusta ja hävittäjälentäjistä kirjoittava kirjailija ja ilmailuharrastaja.

I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede.Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene.Thomas Hee (f. 1977) er forfatter og freelancejournalist. Han har i en årrække arbejdet på Ritzaus Bureau og TV 2. Han har desuden fungeret som skribent ved flere historiske tidsskrifter og er tilrettelægger og vært på podcasten ”Undercover”.

En intresseväckande bok som skildrar Sverige och Finlands öden under Napoleonkrigen, och utforskar utfallets efterdyningar i historien.Finska kriget 1808–1809 får traumatiska effekter i Norden. Som en del i Napoleonkrigens konflikter leder ryska aggressioner till att Sveriges östra rikshalva Finland erövras och utropas till en del av den ryske tsarens storfurstendöme. Det är en omvälvande tid i Norden som längre ner i historiens led resulterar i att två utsatta dubbelmonarkier blir fyra självständiga stater.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

Upplev den dramatiska Nazi-tyska invasionen av Danmark och Norge år 1940 i "Norge 1940", ett spännande reportage av Jan Linder!Efter upplösningen av den svensk-norska unionen 1905 hamnade Norge i en sårbar position. 35 år senare drabbades landet av Hitlers blixtanfall medan Sverige undkom detta trauma. Boken skildrar händelserna kring den ödesdigra dagen den 9 april 1940. Det nazi-tyska företaget framstår som ett klassiskt drama som utspelar sig under det snabba fälttåget.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

”Andra världskriget och Sverige” fyller en viktig lucka i Sveriges historia genom att erbjuda en engagerande skildring av Sveriges agerande under och efter andra världskriget.Denna bok belyser Sveriges politik under det mest tumultartade femårsintervallet av det förra seklet och ger insikter i hur svenskar upplevde andra världskriget. Huvudsyftet är att öka kunskapen om Sveriges anpassning till Nazi-Tyskland, vad som faktiskt hände under och efter kriget. I boken granskas olika perspektiv och uttalanden för att klargöra om Sveriges eftergifter, som tysk permittenttrafik och censur, var motiverade.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

Napoleon Bonaparte was een eerzuchtige, megalomane veroveraar, een onvermoeibare strijder met onverzadigbare ambitie die het Europese continent doorkruiste en door zijn vele oorlogen een spoor van vernieling achterliet. Of toch niet?Michel Franceschi en Ben Weider keren terug naar het einde van de 18e eeuw en bieden een andere kijk op deze periode en de meest opmerkelijke persoon die het voorbracht. Ze presenteren Napoleon als kind van de revolutie en voorvechter van de democratie. Hun Napoleon is een man die nooit zelf een oorlog verklaarde, maar zo’n bedreiging vormde voor de gevestigde orde dat grootschalig conflict onvermijdelijk was. 'Napoleon, martelaar voor de vrede' is een pleidooi voor een nieuwe geschiedenis, dat ons begrip van de Franse generaal op zijn kop zet."De auteurs pleiten sterk, overtuigend en intellectueel voor de andere kant van het gebruikelijke verhaal. Ze zullen overal waar er belangstelling is voor deze periode zeker een debat uitlokken." - Library JournalGeneraal Michel Franceschi was een hooggeplaatste militaire officier in het Franse leger. De kennis van militaire geschiedenis die nodig was om zijn beroep uit te oefenen gaf hem een grote fascinatie voor Napoleon, een mede-Corsicaan. Na zijn pensioen weidde hij zich volledig aan de studie van Napoleontische geschiedenis. Hij is tevens adviseur van de International Napoleontic Society.Dr. Ben Weider (1923-2008) had tevens een grote passie voor de figuur van Napoleon en richtte de International Napoleonic Society op om onderzoek naar de Franse keizer te bevorderen. Zijn eigen werk werd in meer dan 40 talen vertaald. Weider ontving belangrijke Franse en Canadese onderscheidingen voor zijn werk, en werd in 1984 genomineerd voor de Nobelprijs voor de Vrede.

"Den anden Verdenskrig blev udkæmpet i årene 1939-1945. Det er historiens mest omfattende krig med slagmarker i Europa, Asien og Afrika. Til søs blev kampen ført på alle verdenshavene. Det bragte krigen på Atlanterhavet og i Stillehavet helt frem til Amerikas og Australiens kyster. I luften over millionhære, flåder på havet og industribyer førte store styrker af fly kamp mod hinanden. Men de angreb også mål på jorden og havet."Ole Helmer Jensens bog fortæller om Den anden Verdenskrigs mange forskellige fronter. Den beskriver optakten til krigen i løbet af 1930’erne og styrkeforholdet mellem landene, da krigen brød ud. Bogen fortæller også om Tysklands store felttog i Europa og Afrika og om de allieredes strategier og kamphandlinger, som til sidst førte til sejr på både øst- og vestfronten.Bogen udkom første gang i 1981.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

6. august 1945 faldt atombomben over Hiroshima. Tre dage senere d. 9 august 1945 faldt den over havnebyen Nagasaki. Umiddelbart efter kapitulerede den japanske kejser og gjorde en ende på anden verdenskrig. Bombeangrebene var første og hidtil eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i aktiv krigsførelse, og indvarslede på samme tid den atomare tidsalder.I dette sidste afsnit af podcastserien 'Sidste nedtælling' dykker værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen ned i konsekvenserne af skabelsen af atomvåben, og om hvad der skete efterfølgende med J. Robert Oppenheimer.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andeas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I dette tredje afsnit i podcastserien ’Sidste Nedtælling’ om udviklingen af atombomben skal det handle om spionage, efterretningsarbejde og den overraskende svære skelnen mellem venner og fjender. Den store fare ved et så stort og farligt projekt som Manhattanprojektet var nemlig, at andre fremmede magter skulle få et afgørende indblik i det arbejde der foregik. Og når vi taler om fjender, så vil værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen i dette afsnit også vende blikket mod atombombebestræbelserne i Tyskland – og dermed vende tilbage til en vigtig karakter, vi har introduceret tidligere her i programrækken, nemlig Werner Heisenberg.Værter: Steffen Jacobsen og Simon AnkjærgaardTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I august 1942 igangsættes det såkaldte "Manhattanprojekt" fra amerikansk side. General Leslie R. Groves blev sat til at lede projektet, hvis formål var at skabe verdens første atombombe. I spidsen for den videnskabelige del af Manhattanprojektet faldt valget på den unge atomfysiker J. Robert Oppenheimer, der i de kommende tre år ledte et hold af verdens førende kernefysikere frem mod frembringelsen af det ultimative våben.I dette andet afsnit af 'Sidste nedtælling' fortæller værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen historien om Manhattanprojektet.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

For dem som var børn i 1962 var Cubakrisen et varsel om, at de snart skulle dø. Atombomber fra øst og vest stod klar til at udslette verden og det eneste som kunne stoppe dem var to testetoronpumpede magtmennesker, som sad med fingrene på de store røde knapper. Vi overlevede den krise og kunne have lært meget af den - men det valgte vi så ikke at gøre.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Die unglaublichsten Geschichten schreibt immer das Leben. Johann-Nielsen Jebsen und Duško Popov – nachweislich reale Vorbilder für Ian Flemings James Bond – lernen sich in Nazi-Deutschland kennen und werden enge Freunde. Beide genießen ihr luxuriöses Leben, beide geraten als Doppelagenten für das Dritte Reich und Großbritannien zwischen die Fronten des Zweiten Weltkriegs. Und beide spielen als die erfolgreichsten Doppelagenten des D-Days eine entscheidende Rolle bei der Landung der Alliierten in der Normandie am 6. Juni 1944. Ohne sie hätte der Zweite Weltkrieg vielleicht eine andere Wendung genommen. Der Journalist Arne Molfenter zeichnet zum ersten Mal im deutschen Sprachraum ihre Geschichte nach. Action pur – spannender als Casino Royale.Arne Molfenter, geb. 1971, war Redakteur, Reporter und Korrespondent, u. a. für BBC, ARD/SWR und die ZEIT und arbeitet jetzt für die Vereinten Nationen in Brüssel, Berlin und Bonn.

"Det indre Tyskland har allerede nu i februar som med ét slag forandret sig, og forandringen er endda meget påfaldende. De tyske borgere er urolige, lette at ophidse, næsten forpinte, man har en fornemmelse, som om en eller anden usynlig hånd pinte og plagede dem på et sted, hvor de ikke kunne komme til at slå igen eller jage bort. Gaderne i Berlin er meget tomme. Lørdag aften mellem 10 og 11 talte jeg på den ene side af Unter den Linden så langt øjet kunne række 4 mennesker."Under første verdenskrig drager Johannes Poulsen ud i verden for at suge til sig af indtryk fra andre lande og andre befolkninger. Første land, han når til, er Tyskland. I februar 1915 er landet helt forandret i forhold til før verdenskrigens udbrud i 1914. Gåpåmodet, optimismen og åbenhjertigheden, som han før har oplevet i Tyskland, er afløst af en trykkende dommedagsstemning, som driver ham videre ud i verden, som han opdager er lige så forandret som Tyskland."Gennem de fagre riger" er en spændende rejseskildring af turen gennem Europa, afrejsen fra den italienske havneby Genova, gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, gennem Egypten, Indien og længere og længere østpå, til han til sidst når hjem til Danmark igen. Bogen udkom første gang i 1916.Johannes Poulsen (1881-1938) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og forfatter, der både optrådte på de skrå brædder og på film. Som forfatter er han særligt kendt for rejseskildringen "Gennem de fagre riger" fra 1916.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

"Roy ser på Marie. Han upptäcker med ens att hon aldrig frågat efter hans planer, vad han ska bli. Han är nånting för henne som hon är nånting för honom. De har inte kommit att tänka på nånting annat. Han tar med handen lätt över hennes hår och han tycker han snuddar vid själva stunden."Kulmen av de turbulenta åren är här, ett världskrig skakar världen på nytt. Men inte ens ett krig initierat av en tyrannisk nationalsocialist ska komma emellan de två älskande, Roy och Marie. Roy fortsätter sina studier på högskola och Marie arbetar på kontor. Deras samvaro blir mer och mer sammansvetsad, de kommer alltid att vara älskande oavsett hur världen utanför ser ut. Roy dagdrömmer ofta om sina morföräldrar, och låter nutiden möta hans förflutna. Han föreställer sig hur deras liv såg ut och om hur historien tycks upprepa sig."Solglömma" är den femte delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser. Romansviten är baserad på hans egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"Fornemmelsen af, hvor stor en ting det enkelte menneskes liv og lykke er, vil forhåbentlig blive stærkere just over for krigens frygtelige mishandling deraf, og man vil spørge stærkere og stærkere: Hvorfor, hvoraf er alt denne skrækkelige kommet? Og kan det da aldrig høre op? Og når krigen engang er forbi, og man endnu bedre kan overskue hele omfanget af denne rædsel, vil det lyde i mange millioner menneskesjæle: Dette er alt for frygteligt, dette må aldrig mere ske."Carl Kochs essay fra 1917 er skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, hvor millioner af unge mænd allerede er faldet for fjendens kugler, uden at det er til at se en god grund dertil. Bogen rummer både fortællinger om soldater og deres efterladte og overvejelser om, hvad der skal til for, at menneskene bliver enige om aldrig mere at lave krig.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"De kommer snart att hitta mig. De får inte hitta mig! Vad i helvete har jag med detta krig att göra?! Jag reste hit för att slippa exercisen och allt annat jävulskap, för att slippa allt det gamla, som kommenderade mig."Året är 1917, i kulmen av första världskriget. Lars som är huvudpersonen i den föregående romanen har äntligen hittat sin plats i det nya hemlandet. Han har hunnit gifta sig och lever ett lugnt och tämligen tryggt liv. Desto sämre går det för den unge Knut, Lars nyanlända kusin från Värmland.Knuts vistelse i det nya hemlandet Amerika kantas med konflikter och orolighet redan från början, något som sätts på sin spets när han blir inkallad i den amerikanska armén. Knut förväntas inte bara sympatisera med utan även slåss för den amerikanska sidan, ett folk som tills nyligen var honom främmande.Ska han ingå gemenskapen av amerikansk patriotism med tillhörande krigsbenägenhet eller vidhålla den pacifistiska socialism han själv var fostrad i som svensk? Hur ska han kunna navigera sina känslor när de är så präglade av den ambivalens han känner som både svensk och nybliven amerikan? Sviker han bandet till sitt gamla hemland om han ger sig hän det nya?"Amerika" är andra delen i Walter Dicksons Amerikasvit och fortsättning på hans tidigare emigrantskildring "Carmania".Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

Totuus Suomen ja Saksan yhteistyöstä jatkosodassa 1941–1944!Saksa lähetti sotilaita puolustamaan Itä-Lappia jatkosodassa, vaikka sodan päättymisen jälkeen liittolaisuudesta ei paljonkaan hiiskuttu. Suomella oli kuitenkin selkeät syyt sopimuksen tekemiseen Hitlerin kanssa aina pitkästä itärajasta alkaen. Koska Ruotsista ei ollut turvaamaan Suomea Neuvostoliittoa vastaan, oli löydettävä toinen liittolainen. Myöhemmin arkistoista sensuroitiin materiaalia, joka kertoi, miten Saksa ja Suomi todella tekivät yhteistyötä. Prikaatikenraali Pentti Airion kirjoittama teos perustuu niin aiempiin tutkimuksiin kuin eri maiden arkistoihinkin. Myös majuri Gösta von Stedingkin keskeiset, Helsingissä tekemät raportit on huomioitu. Pentti Airio on eläkkeelle jäänyt prikaatikenraali, joka on kirjoittanut useita sota-aiheisia tietokirjoja. Airio on koulutukseltaan sotatieteiden tohtori.

Mellem d. 1. maj og 1. juni 1916 foregik et af historiens største søslag - ud for Jyllands kyst. Siden første verdenskrigs udbrud to år tidligere stod det klart, at den tyske og engelske flåde ville støde sammen, og derfor var hele verden spændte, da det skete. To år efter slaget lykkedes det Carl Vilhelm Theodor Heiberg at samle så mange oplysninger, at det var muligt at skrive en bog om, hvordan kampene foregik. Bogen er hovedsageligt baseret på de to landes officielle rapporter og kommunikeer, og den gennemgår både de årsager, der førte op til slaget, samt selve flådernes opbygning og strategi. Endelig udfoldes slaget time for time. Tabene var store på begge sider. Omtrent 10.000 mistede livet, men begge nationer udråbte sig efterfølgende som sejrherre.Carl Vilhelm Theodor Heiberg (1846-1924) var en dansk søofficer og forfatter.

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

Första volymen om det episka slaget i Stalingrad under andra världskriget.Nazisternas krigslycka hade varit god. De hade börjat lägga en kontinent under sina arméstövlar. Vid Stalingrad vände vinden. Nederlaget ändrade krigets dramaturgi. Men historieskrivningen har varit skev både tyskt som ryskt håll. Med gedigna efterforskningar hjälper Christer Bergström till att ge en mer rättvisande bild av vad som faktiskt hände."Den dömda staden" redovisar tidigare okänd fakta och bidrar genom forskningsarbete i ryska och tyska arkiv med ökad kunskap om Stalingrads, numer Volgograd, roll under andra världskriget.Christer Bergström (1958-) är en svensk författare, som även arbetat som gymnasielärare, förläggare och skribent. Hans produktion är inom facklitteratur och är främst känd för de många böcker han skrivit om andra världskriget.

I december 1942 var det meste af verden i krig. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp i afsides egne, og hele befolkningsgrupper flygtet, fordrevet eller taget til fange.Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegrave i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før. Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet i tusindvis samtidig med, at deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige handlinger.De mange skæbner giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.