Militærhistorie

Nordøst-Grønland var en uforstyrret isverden, bare befolket av inuitter og danske jegere. Men sommeren 1942 snek den tyske tråleren Sachsen seg inn mot kysten for å opprette en værstasjon i hemmelighet. Året etter ble stasjonen oppdaget av en dansk patrulje. I all hast ble patruljen omdannet til en hær, og dermed begynte jakten på hundesleder mellom snødekte fjell og isfylte fjorder. Utenfor Grønland var det svært få som bet seg merke i den dramatiske styrkeprøven. Ikke desto mindre hadde kampene avgjørende betydning for krigens gang. Det samme gjaldt oppgjørene på steppene i Mongolia, mellom tette kratt i en tysk skog og i Finlands vinterlandskap. 20. bind av EN VERDEN I KRIG gjenoppliver krigens glemte slag.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Navnet Adolf Hitler vekker – selv et halvt århundre etter det tredje rikets fall – fremdeles avsky, forakt og forundring. For hvordan kunne en amatørmaler forføre et helt folk? Hvordan kunne han ut fra et ubetydelig parti med 55 medlemmer skape en massebevegelse på millioner? Boken du sitter med i hånden, gir deg svaret. Her får du historien om hvordan tollersønnen fra Braunau tømret sammen den nazistiske bevegelsen og senere hjernevasket det tyske folket til å leve ut sine groteske visjoner. Med vold og med frykt. Med iskald kynisme. Og ikke minst med et oratorisk talent utover det vanlige. Sannheten om det nazistiske Tyskland er likevel langt mer enn historien om en enkelt manns forskrudde hjerne. Den er historien om en hel befolkning som lot seg forføre til å lukke øynene for mord og forfølgelser og til sjuende og sist villig fulgte føreren sin ut i historiens mest brutale og ødeleggende krig.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Den 9. august 1945 slapp den amerikanske flygeren Charles W. Sweeney en atombombe over den japanske byen Nagasaki. 43 sekunder senere eksploderte den dødelige lasten i luften over havnebyen og forvandlet et blomstrende bysentrum til et smeltet ruinlandskap. Rundt 70 000 mennesker mistet livet. Atombombene over de to japanske byene Hiroshima og Nagasaki var kulminasjonen på seks år med grusomheter. Siden Nazi-Tysklands tropper hadde invadert Polen i 1939 og dermed kastet verden ut i enda en storkrig, hadde kampene utviklet seg til de mest grufulle som verden hadde sett til da. Men brutaliteten stoppet ikke på slagmarken. Hundretusenvis av sivile mistet livet i tilfeldige teppebombinger eller ble ofre for bitre soldaters hevn, mens et helt folk ble forsøkt utslettet i Nazi-Tysklands dødsleirer. "En verden i flammer" er ikke skånsom lesing. Den er som krigen selv både forferdelig og fascinerende.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I begynnelsen av krigen rullet tyske stridsvogner inn i land etter land mens folk lamslåtte så på. Men da nazistenes brutale okkupasjon trakk ut i langdrag, vokste motstandsviljen. Stillferdige protester som allsangstevner i Danmark utviklet seg til grovkornet sjikanering og væpnet kamp. I England fanget Winston Churchill raskt opp signalene, og allerede sommeren 1940 opprettet statsministeren SOE, en hemmelig spion- og sabotasjeorganisasjon. Churchills første ordre til SOE var klar: "Sett Europa i brann." Med hjelp fra britiske agenter sprengte partisaner broer, minerte skip og kidnappet tyske offiserer. 18. bind av EN VERDEN I KRIG følger motstandskampen der innsatsen overalt i verden var den samme: livet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Det skulle vært en rask lynkrig der det tyske keiserriket satte naboene på plass. På den andre siden, hos ententemaktene Frankrike, Russland og Storbritannia, var optimismen også på topp: Oppildnet av eventyrlyst meldte tusenvis av unge menn seg frivillig for å forsvare nasjonens ære. Virkeligheten ble en helt annen. Snart var frontene fastlåst i et dødelig gjørmehelvete midt i Europa, og på tross av nye våpen som giftgass, ubåter med torpedoer, armerte tanks og jagerfly med maskingevær trakk krigen i langdrag. Seigpiningen tok først slutt da USA i 1917 følte seg provosert til å gå inn i krigen. Ankomsten av friske amerikanske styrker snudde snart krigen til ententens fordel. Og selv om det tyske keiserriket tapte, ble våpenhvilen ønsket velkommen. De sivile tyskerne sultet, og revolusjonen ulmet like under overflaten, godt inspirert av utviklingen i Russland. Men Versailles-traktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tvert imot.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Toista maailmansotaa on kuvattu enemmän kuin mitään muuta historian tapahtumaa. Tuhannet kirjat, artikkelit ja dokumenttielokuvat kertovat sodan kauhuista, taistelujen strategioista ja myös historian julmimman sodan sankareista. Silti historioitsijoilla on lukuisia kysymyksiä, joihin he yhä etsivät vastausta. Vuosien kuluessa myös toiseen maailmansotaan liittyvät myytit nousevat otsikoihin kerta toisensa jälkeen. Kuoliko Hitler todella bunkkerissaan vai ehtikö hän paeta Etelä-Amerikkaan? Lojuuko holokaustin uhreilta varastettu kulta yhä jossain kaivoskuilussa Itä-Euroopassa? Ja mitkä seikat nostivat natsit valtaan, nostattivat juutalaisvihan ja loivat unelman Saksan suurvallasta? Tässä kirjassa etsimme vastauksia muun muassa näihin kysymyksiin. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

“Fra Nebukadnesar til Hitler. Et rids af zionismens historie” er en historisk gennemgang af zionismen. Bogen er skrevet af journalist Peter de Gemmer Gudme kort efter Hitlers indsættelse som rigskansler i Tyskland, men inden anden verdenskrigs udbrud. I konteksten af nazismens frembrud beskriver Gudme zionismen i et historisk perspektiv og kommer herunder rundt om emner som politisk zionisme, den jødiske renæssance, pogromer i Europa, første verdenskrig, arabere og englændere, zionistiske partier og året, hvor Hitler kom til magten. Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter Oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

Kun puna-armeija oli koonnut joukkonsa vuonna 1944 hyökätäkseen Karjalankannakselle, se oli Suomeen verrattuna kooltaan ylivoimainen. Puna-armeijalla oli neljä kertaa isompi jalkaväki, viisi kertaa enemmän panssarivaunuja ja kuusi kertaa enemmän tykkejä. Suomen mahdollisuudet selvitä hyökkäyksestä vaikuttivat huonoilta – ja marsalkka Mannerheimin oli tehtävä päätöksiä, jotka vaikuttavat Suomeen vielä tänäkin päivänä."On syytä vielä muistuttaa, että Suomi sai estettyä kohtalokkaan tilanteen, jossa Neuvostoliitto olisi päässyt laajentumaan länteen." Ruotsin pääministeri Göran Persson, 2002Tämä artikkeli kertoo yksityiskohtaisesti tapahtumista Karjalan kannaksella vuonna 1944.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Berliinin lopputaisteluun osallistui noin 3,5 miljoonaa miestä. Vaikka myös ensimmäinen maailmansota oli päättynyt Saksan antautumiseen, Reininmaan ja Saarinmaan rajajärjestelyjä ja miehitystä lukuun ottamatta Saksaa ei tuolloin vallattu. Casablancan konferenssissa vuonna 1943 ja myöhemmin Jaltan konferenssissa helmikuussa 1945 liittoutuneet johtajat sen sijaan sopivat, että Saksan ehdoton antautuminen oli sodan ainoa hyväksyttävä lopputulos. Vaikka maltilliset voimat olivat onnistuneet syöksemään Hitlerin ja natsijohdon vallasta, Saksan itsenäisyyden säilyttäminen ei tullut kysymykseenkään tappion jälkeen. Liittoutuneiden sopimus Saksan kohtalosta sekä natsijohtajien silmitön piittaamattomuus omaa kansaansa kohtaan johtivat veriseen lopputaisteluun, joka jatkui pitkään sen jälkeen, kun jokaiselle tervejärkiselle oli selvää, että sota oli jo ratkaistu.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Vuonna 1943 käyty Prohorovkan taistelu oli ainoa laatuaan – vastaavaa panssarivaunujen kohtaamista ei ole sen koommin nähty. Tämä reportaasi pohjautuu laajoihin silminnäkijöiden haastatteluihin, ja ne piirtävät elävän kuvan taistelun etenemisestä.Tapahtumat inhimillisine yksityiskohtineen tempaavat mukaansa välittömästi. Savun, pölyn ja pirstoutuvan metallin keskeltä nousevat esiin yksittäisten ihmisten kokemukset, jotka ovat jääneet kokijoidensa mieliin vuosikymmeniksi. Taidot eivät taanneet selviytymistä, vaan myös onnella oli suuri merkitys ihmisten kohtaloille.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kiovan taistelua syksyllä 1941 pidetään kaikkien aikojen suurimpana piiritystaisteluna. Hitlerin ja Stalinin jääräpäisyydestä alkunsa saanut taistelu on edelleen kiistanalainen, vaikka tutkijoiden kiinnostus sitä kohtaan on ollut yllättävän vähäistä sen merkitykseen ja laajuuteen nähden. Taistelu on paras esimerkki siitä, kuinka heikentyneet saksalaisjoukot pystyivät hyödyntämään Stalinin lamaannuttavaa vaikutusta alaisiaan kohtaan sodan ensimmäisten kuukausien aikana ja yltämään yhteen maailmanhistorian suurimmista taisteluvoitoista. Mutta myös Saksan voitoilla oli hintansa, joka oli usein suurempi kuin mitä Saksa kykeni pitkällä aikavälillä maksamaan.Tämä artikkeli kuvaa taistelua totuttua laajemmasta näkökulmasta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Het had een snelle overwinning voor het Duitse keizerrijk op zijn buurlanden moeten worden. Ook de tegenpartij, de ententemogendheden Frankrijk, Rusland en Groot-Brittannië, blaakte van het zelfvertrouwen. Jonge mannen meldden zich massaal aan om de eer van de natie te verdedigen. Maar ze kwamen van een koude kermis thuis. Al snel zat het front muurvast en werd het één grote, helse modderpoel. Nieuwe wapens als gifgas, onderzeeërs met torpedo’s, gepantserde tanks en jachtvliegtuigen met machinegeweren konden de patstelling niet doorbreken. Pas toen de Verenigde Staten in 1917 gingen meevechten, sloeg de strijd om in het voordeel van de entente. Bij de vredesonderhandelingen kregen de Duitsers harde voorwaarden opgelegd, met een economische crisis en een hongersnood tot gevolg. Bijna brak er, met Rusland als voorbeeld, een revolutie uit in Duitsland. Het Verdrag van Versailles bracht vrede in Europa, maar die zou niet lang standhouden.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Hvor mange kender til det knæfald, der blev gjort over for tyskerne i besættelsens første tid i sommeren 1940? Eller hvem der var med til det?Erling Foss’ bog udkom bare to år efter anden verdenskrig, men giver en spændende og dækkende beskrivelse af, hvad der foregik i magtens korridorer, da tyskerne indtog Danmark den 9. april 1940.Beretningen gøres blot mere levende ved, at den er bygget op af autentiske dagbogsblade, der tager læseren tilbage til tiden omkring den 9. april og til sidst overlader det til læseren selv at drage sin konklusion og fælde sin dom over, hvad der egentlig skete dengang.Erling Foss (1897-1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, "De Frie Danske", men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Korstog mod bolsjevismen". Sådan kaldte den tyske presse operation Barbarossa, som resten af verden så som Nazitysklands angreb på Sovjetunionen. Vilhelm la Cour fortæller om nazisternes forsøg på at fremstille deres aggression mod øst som et forsøg på at forsvare det kultiverede Europa mod den farlige bolsjevisme. Der blev talt i store vendinger i Tyskland, og det var da også nødvendigt for at retfærdiggøre det voldsomme og forræderiske brud på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Første verdenskrig raser, men i et neutralt land lige på den anden side af grænsen lever folk i relativ sikkerhed, mens nogle af dem oven i købet lukrerer på krigen i nabolandet. Sådan er det også hos Jan Toelt og hans familie på Nordstrand – lige indtil en ung desertør dukker op og beder om husly. Det tvinger især Jan Toelts to børn fra første ægteskab til at tage stilling og vælge side i krigen.Einar Christiansens "Moders venner" er et drama i tre akter, der blev opført på Folketeatret i efteråret 1916.Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Leona ved godt, det ikke er helt ufarligt at tage til Afrika for at besøge sin far, men hun har sin farfar med, og så kan det det ikke gå helt galt. På vej hjem til faren bliver deres tog angrebet af børnesoldater, og de må flygte ud i bushen. En ung mand fra toget og to unge indfødte hjælper dem i deres forsøg på at skjule sig for børnesoldaterne, der stadig er efter dem, og sådan lærer Leona en helt ny side af Afrika at kende.Peter Kramhøft er en dansk journalist og forfatter. Han var i en årrække lektor og rektor på Danmarks Journalisthøjskole og har endvidere deltaget i en lang række bistandsprojekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. Peter Kramhøft har både udgivet lærebøger og romaner til børn og unge.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Eletaan Suomen sisallissodan vuosia. Nuori maanmittari Isidor Tistelberg on rakastunut vanhempaan naiseen, Julia Oljemarkiin, joka on naimisissa. Isidorin ja Julian rakkaustarina kietoutuu sodan tapahtumiin - onko heidan suhteellaan tulevaisuutta? Minkalainen oli yhteiskunta, joka ajautui veriseen sisallissotaan?Joel Lehtosen vuonna 1925 julkaistu "e;Punainen mies"e; on jatkoa "e;Sorron lapsille"e; (1923). Teos on tarkkanakoinen kuvaus sisallissodan vuosista, ja se voitti Valtion kirjallisuuspalkinnon vuonna 1926. -

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Nordøstgrønland er en uforstyrret isverden, kun befolket af inuitter og danske jægere. Men i sommeren 1942 sniger den tyske trawler Sachsen sig ind mod kysten for i hemmelighed at oprette en vejrstation. Året efter bliver stationen opdaget af en dansk patrulje. I al hast bliver patruljen omdannet til Grønlands Hær, og så går jagten på hundeslæde mellem snedækkede fjelde og isfyldte fjorde. Meget få uden for Grønland bemærker den dramatiske styrkeprøve. Ikke desto mindre har kampene afgørende betydning for krigens gang. Det samme gælder opgør på Mongoliets stepper, mellem tæt krat i en midttysk skov og i Finlands vinterlandskab. Del 20 af EN VERDEN I KRIG genopliver krigens glemte slag.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slagets sejrherre er ofte den hær, der har enten flest soldater eller de stærkeste våben. Begge fordele kan dog opvejes af en koldblodig manøvre. Det vidste både Alexander den Store og Napoleon Bonaparte. Koldblodighed var også den russiske general Zjukovs force i slaget ved Kursk i 1943. Godt nok var russerne flest, men de tyske Tiger- og Pantherkampvogne var de russiske kampvogne langt overlegne i både rækkevidde og panser. Zjukov forskansede sig derfor bag miner og pigtråd og lod tyskerne om at angribe. Først da tyskerne var godt udmattede, slog han til. En sværm af russiske kampvogne tordnede i høj fart mod de tyske linjer. Tyskerne lod sig overrumple, og snart var russerne igennem. Efter et blodbad, hvor pansermandskaberne til sidst sloges mand mod mand, trak tyskerne sig og opgav Østfronten. Bogen om "Slagmarkens største triumfer" er en perlerække af dramaer, hvor taktisk geniale og modige mænd har ændret krigens udfaldAlt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

N.P. Jensen er kendt for sine mange militærhistoriske bøger og har udgivet adskillige værker om Napoleon, hvor han fortæller levende og detaljeret om den franske hærførers liv og felttog. I "Napoleons felttog 1815. Waterloo" starter Jensen med rejsen fra Elba til Paris, hvorefter han går i dybden med alt fra politiske forhold til felttogsplaner, før han ender op ved det berømte slag ved Waterloo.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

Anden verdenskrig er uden tvivl historiens bedst beskrevne begivenhed. Tusinder af bøger, hundredtusinder af artikler og en overflod af dokumentarfilm og forelæsninger beskriver krigens rædsler, slagenes strategier og ikke mindst de helte, der stod frem som enere i historiens mest grufulde krig.Men trods det enorme søgelys på krigen, manglerhistorikerne alligevel svar på masser af spørgsmål.Som årene går, blomstrer myter op side om side med fakta. Døde Hitler virkelig i Førerbunkeren, eller undslap Føreren til Sydamerika? Ligger guldetstjålet fra holocausts ofre stadig gemt i hemmelige minegange i Østeuropa? Og hvad drev tyskerne iarmene på nazismen, jødehad og stormagtsdrømme? I denne bog forsøger vi at finde svarene.God fornøjelse!Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Men her skete jo intet...Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Under anden verdenskrig spillede den tyske lutherske præst Dietrich Bonhoeffer en stor rolle i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen. Sammen med medlemmer fra Tysk Militærs Efterretningstjeneste, Abwehr, planlagde han at likvidere Adolf Hitler og befri tyskerne og resten af Europa fra nazismens jerngreb. Ben Alex fortæller om Dietrich Bonhoeffers modige forsøg på at ændre historiens gang og om den høje pris, han måtte betale for det.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.