Folkemord og etnisk udrensning

Schlamm, Schnee und die unendliche Weite sind seit den Tagen Napoleons die Verbündeten der Russen. Als am 22. Juni 1941 die deutschen Panzer in Richtung Moskau preschen, ist die Wehrmacht nicht auf einen Winterkrieg vorbereitet. Erst bremst die Schlammperiode die Offensive, dann friert der Angriff vor Moskau fest. Die Technik versagt, der Nachschub stockt, und den Landsern fehlt es an Ausrüstung und Kleidung für den Winter. Nun sollte im Sommer 1942, so die Planung der Generäle, eine Großoffensive in Richtung Wolga und Kaukasus der Roten Armee den Todesstoß versetzen. Ein strategisches Ziel ist Stalingrad. Hitler will die Stadt mit dem Namen seines Erzrivalen ausradieren und schickt seine Soldaten in eine Falle. Während in der Stadt an der Wolga um Fabriken, Häuser und sogar um einzelne Stockwerke verbissen gekämpft wird, bereitet Feldmarschall Schukow eine groß angelegte Zangenoperation vor. Ende November überrollen T-34-Panzer die rumänischen Stellungen an den Flanken und kesseln die 6. Armee ein. Hitler will ein Nibelungen-Ende: Seine Soldaten sollen bis zur letzten Patrone kämpfen. Zigtausende erfrieren oder verhungern im Kessel. Auf die 91 000 Soldaten, die überleben, wartet der Todesmarsch durch Schnee und Kälte in die Kriegsgefangenenlager. Wer Dantes Göttliche Komödie kennt, weiß, dass der innerste Kreis der Hölle ein Inferno aus Eis ist.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt

40 år efter anden verdenskrigs afslutning forsvinder den kardinal, der i sin tid hvidvaskede nazibødlerne fra Vatikanet. Samtidig bliver ti ældre velbjergede mænd fra forskellige dele af verden bortført på præcis samme måde forskellige steder på kloden. Da efterforskerne begynder at grave i de bortførtes fortid, opdager de, at de har én ting tilfælles: De har alle gjort tjeneste i den frygtede udryddelseslejr Treblinka under anden verdenskrig. Er bortførelserne hævn for deres forbrydelser under krigen? Og hvem står bag dem? David Morrell (f. 1943) er en canadisk forfatter, der står bag et hav af spændingsromaner. Han er bedst kendt for sin debutroman, "First Blood" fra 1972. Romanen blev filmatiseret med Sylvester Stallone i hovedrollen, og den blev første del i den ikoniske actiontrilogi "Rambo". David Morrells bøger er meget populære over hele verden og er blevet oversat til mere end 30 sprog.

Den 24 juli år 1960 hoppar plötsligt fem personer av den östtyska färjan Ahlbeck när den ligger i dansk hamn. De är tre vuxna, och två barn, som riskerar allt för att komma undan den kommunistiska diktaturen i Tjeckoslovakien. När de landar i vattnet blir de jagade av östtysk polis, men får hjälp av en modig dansk medborgare. De ska komma att bli honom evigt tacksamma - utan att ens veta vad han heter. Det är Jan och Eva Rocek, deras två barn och Evas mamma, som kastat sig ner i Gedsers hamnbassäng. Vägen dit har varit lång och präglad av krig och förtryck. De har överlevt förföljelse och förintelseläger, bara för att till sist bli fast bakom den hårt bevakade järnridån. Färjan är deras sista chans till frihet - och de är inte ensamma. På samma fartyg finns nämligen familjen Reiser, som även de planerar att hoppa ut i danskt vatten. Vad som ska hända sen vet de inte. Det får bära eller brista. "Avhopparna" är den sanna historien om familjerna Rocek och Reiser. Det är en berättelse om överlevnad, generationstrauma och sorg, men också om hopp och medmänsklighet. Jesper Clemmensen, född 1975, är en dansk journalist och författare som arbetat för bl.a. DR och TV 2. Han har sedan författardebuten år 2012 fått motta flera utmärkelser i hemlandet.

En la investigación que titula El país de la desmemoria, Juan Miguel Baquero utiliza nuevos testimonios, incontables datos y sincera pasión para denunciar la estrategia de terror desencadenada por Franco desde que dio el golpe de Estado contra la República hasta su muerte. Y da cuenta de lo muchísimo que queda por investigar, y por juzgar, sobre las víctimas del franquismo en este país que no quiere hacer frente a la verdad.En su prólogo, Baltasar Garzón escribe:"Me conmueve el niño Alejandro cuya historia cuenta al inicio este libro; le dijeron que cuando los aviones bombardearan se tirase a la cuneta y tapara su cuerpecito con una manta. Como ese niño real, nuestra sociedad se ha cubierto durante todos estos años con una frágil colcha que, al ser retirada, deja ver la cara fea de un régimen franquista que mató, hizo desaparecer, humilló, torturó y encarceló; que robó niños; que asoló con el terror para lograr la sumisión y no levantó la bota hasta bien entrada la década de los 70."Periodista. Especializado en Memoria Histórica y Derechos humanos. Colaborador habitual de eldiario.es. Autor de 'El país de la desmemoria' y de los libros 'Las huellas en la tierra' y 'Que fuera mi tierra' –reconocido con el Premio Chaves Nogales al mejor libro periodístico del año 2016 –, sobre intervenciones en fosas comunes del franquismo en Andalucía.

Det er på opfordring af onkel Georg i Hamborg, at den unge jødiske fortæller begiver sig ud på en hovedløs skattejagt efter sin families rigdomme, der forsvandt under Holocaust. Vi er i 1980’erne, hvor jerntæppet stadig ligger over Europa, men dog er begyndt at slå sprækker. Det er en af disse sprækker, som fortælleren kryber igennem for at ende i Riga, hvor han igen kommer på sporet af skatten. Inden han ved af det, befinder han sig midt i et koldkrigsdrama fanget mellem familiens surrealistiske minder om Holocaust og den meget konkrete og yderst farlige sovjetiske efterretningstjeneste, hvis interesser pludselig blander sig med hans egne."Skæbnen på jiddisch" er en spændende thriller om jagten for en forsvunden skat og tegner samtidig et portræt af en ung mand og hans komplicerede forhold til sin jødiske baggrund, som det ofte er mere belejligt at glemme.Niels Frederik Westberg (f. 1947) er bachelor i filosofi og uddannet journalist. Han har blandt andet været lærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, redaktør på Information og udsendt reporter og redaktionschef på Ekstra Bladet. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1987 med romanen "Uden alibi" og har siden skrevet både romaner og noveller.

I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning. Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

Da quasi un secolo la storia di Anna Frank continua a emozionare e sorprendere. Il suo volto è divenuto simbolo della shoah, dell’olocausto, una tragedia collettiva che ha sapientemente documentato con il celebre "Diario di Anne Frank", letto da milioni di persone in tutto il mondo. Durante la Seconda guerra mondiale, Anne ha dovuto affrontare la brutalità di Hitler, vivendo l'orrore di quello che è stato il campo di concentramento di Auschwitz. La sua breve vita, iniziata a Francoforte sul Meno, è stata infine stroncata dal nazismo nel campo di sterminio di Bergen-Belsen quando aveva solo 16 anni.Ciononostante, Anne Frank ci parla di ottimismo, resistenza e voglia di vivere, ed è per questo che la sua storia non ha mai smesso di appassionare i lettori di ogni generazione.Giancarlo Villa: originario di Roma, classe 1988, è uno scrittore, giornalista e alpinista. Si occupa di temi ambientali e di sostenibilità. È autore di due romanzi: "La Spada di Falkerith" (2016), e "L'Eroe del Ghiacciaio" (2019). Ha pubblicato anche il saggio storico "Dalla Scoperta del Nuovo Mondo alla Ricerca del Passaggio a Nord Ovest" (2017). Gestisce una campagna per la riforestazione di terreni incolti ed abbandonati.

"Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Himlen var öppen och fri så långt ögat nådde. Havet böljade och båten hade börjat sin färd mot det efterlängtade Sverige.Paula Levin hade först överlevt nazistockupationen av Lodz och sedermera koncentrationsläger. Nu var hon på väg till friheten axel mot axel med Eryka. Allesammans på båten delade en desperat önskan om att Sverige skulle komma och bli den fristad de längtat i år efter år."Liv till mötes" är den sista fristående delen i trilogin om judinnan Paula Levins liv.Vittneslitteratur som följer Paula Levins liv från ghettot i Łódź till ankomsten till Sverige.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

Gamle Mojse Zalewski sitter i tystnaden i sin öde skomakarbutik i Lodz. Marysinskagatan ligger öde utanför hans fönster. Han är sysslolös trots att hela kvarteret vet att han är en skicklig yrkesman. Vart har alla kunder tagit vägen? Det Mojse vet är att grannarna varit tvungna att flytta därifrån plötsligt en dag, oavsett om de hade någonstans att ta vägen eller inte. Därför att de var polacker."Skuggorna vid träbron" är vittneslitteratur från ghettot i Lodz mellan 1941-44. Den är också den första fristående delen om den unga judinnan Paula Levins liv.Vittneslitteratur som följer Paula Levins liv från ghettot i Łódź till ankomsten till Sverige.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

Uriel Ballin har just vinkat av gamla bekanta under sin semester i Italien. Trots semestern verkar han stöta på gamla bekanta från Stockholm var han än vänder sig. Då får han syn på henne. Klädd i gulprickig solhatt och kjol i samma färg. Han känner igen henne, men kan inte placera vem hon är. Hennes ansikte pryds av ett osäkert leende mot just ingen alls och Uriel kan inte undgå att irritera sig på hennes uppsyn. Någonting med hennes ansikte stämde inte... han kunde bara inte komma på vad."Fotfäste" undersöker vardagen för överlevande judar årtionden efter koncentrationslägren.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

"Mellan gårdagen och nuet" är en sammanställning av olika skrifter i form av artiklar och diverse debattinlägg som Zenia Larsson skrev från 1960 upp till bokens släpp, 1985. Det berör uppväxten i naziockuperade Lodz, som inte bara är mörker utan också en emotionell hyllning till grannar och andra bekanta. Texterna berör även hennes tid på konstakademin i Stockholm.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

Med forførende talegaver og visioner for Tyskland som et mægtigt verdensrige kunne Hitler samle millioner af mennesker. Hvilket menneske kunne dog mønstre sådan en opbakning? Vi går her tæt på Hitler som menneske: hans ambitioner, daglige vaner, familieliv, kæledyr og private gemakker – fra luksushytten Berghof i den friske alpeluft til den beklumrede Førerbunker under Berlins gader. Ord som karisma og charme gik igen, når bekendte og partifæller beskrev mennesket Adolf Hitler. Men charmen stak ikke dybere, end at han nådesløst slog ned på enhver, som stod i vejen for nazismen, og kynisk gav ordre til 2. verdenskrigs massedrab.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Stutthofin keskitysleirillä natsi-Saksassa oli erityisen huono maine – vain harva selvisi paikasta elossa pois. Puolan alueella sijainneelle leirille päätyi myös suomalaisia. Veijo Johansson oli suomalainen merimies, joka joutui leirille suomalaisten ja saksalaisten yhteistyön loputtua jatkosodan aikana. Juutalainen Lily Millner puolestaan oli alun perin liettualainen, mutta päätyi sukulaissuhteiden takia asumaan Suomeen sodan jälkeen."Kaasukammion varjossa: suomalaiskohtaloita Stutthofin kuolemanleirillä" perustuu sekä Johanssonin ja Millnerin kauhistuttaviin kokemuksiin natsi-Saksan julmuuksista – ja kertoo myös Millnerin kokemuksen siitä, kuinka naispuolinen vartija pelasti hänet kaasukammiolta. Oskar Reponen (1928–1997) oli suomalainen kirjailija, joka julkaisi erityisesti parapsykologisia kauhuromaaneja. Reposen tunnetuimpiin teoksiin kuuluu vuonna 1988 julkaistu "Hypnoosimurhaaja". Reponen oli koulutukseltaan voimistelunopettaja, mutta teki työuransa toimittajana. Hän kirjoitti muun muassa Helsingin Sanomiin ja Seuraan.

Jag såg på vattnet och de stora fåglarna. Sakta började jag fatta att vi var fria, men någon glädje kunde jag inte känna. Jag kände mig bestraffad och dömd till livet utan mor, far och Judith. Vi hade varit dödsdömda av nazisterna. Vi hade överlevt. Och solen lyste som om ingenting hade hänt i Auschwitz. Vem märkte att allting hade förändrats? Hur skulle jag kunna leva?I "Ingen väg tillbaka" fortsätter förintelseöverlevaren Magda Eggens sin berättelse om ankomsten till Sverige 1945. Berättelsen om den nyvunna friheten, tryggheten och den hett brinnande önskan att finna ett nytt sammanhang, att möta kärleken. För det fanns ingen väg tillbaka ..."Ingen väg tillbaka" är en fristående uppföljare till "...Vad mina ögon sett".Magda Eggens (1924-2016) var en svensk-ungersk författare, fritidsledare och förintelseöverlevare. När Tyskland ockuperade Ungern 1944 skickades Magda och hennes familj till koncentrationsläger. När kriget tog slut var det bara Magda och hennes ena syster som överlevt och de evakuerades till Sverige. Magda bestämde sig för att berätta om sina upplevelser under kriget när nynazismen och förintelseförnekare blev aktiva i Sverige under slutet av 1980-talet och 1992 publicerades hennes första bok, "Vad mina ögon sett".

Mukaansatempaavilla puheillaan ja visioillaan Saksasta mahtavana maailmanvaltana Hitler kokosi yhteen miljoonia ihmisiä. Miten mies saattoi nousta sellaiseen suosioon? Tutustumme läheltä Hitleriin: hänen tavoitteisiinsa, päivittäisiin tapoihinsa, perhe-elämään, lemmikkeihin ja yksityistiloihin – Berghofin luksushuvilasta Alpeilla Berliinin katujen alle tunkkaiseen Führerin bunkkeriin. Karisma ja viehätysvoima olivat sanoja, joita tuttavat ja puoluetoverit käyttivät kuvaillessaan Hitleriä. Hän ei kuitenkaan epäröinyt nujertaa armotta jokaista natsismin vastustajaa ja antoi säälittä määräyksiä toisen maailmansodan joukkosurmista.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

Med en förförisk retorik och visioner om Tyskland som ett mäktigt världsrike kunde Hitler locka flera miljoner människor. Men vilket slags människa kan få en sådan uppslutning?Vi går tätt inpå Hitler som individ. Hans ambitioner, vanor, familjeliv, sällskapsdjur och privata gemak – från lyxvillan Berghof i Alpernas friska luft till den klaustrofobiska Führerbunkern under Berlin. Ord som karisma och charm gick igen, när bekanta och partikamrater beskrev personen Adolf Hitler. Charmen gick dock inte djupare än att han iskallt röjde undan alla som stod i vägen för nazismen, och gav order om världskrigets massmördande."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

I trebindsværket "Verden i flammer" følger man ligesom i den foregående trilogi, "Europa i flammer", familien Henry: Kommandørkaptajnen Victor, kaldet Pug, hans kone, Rhoda, og sønnerne Warren og Byron, den første bataljonschef, den anden sekondløjtnant og gift med den jødiske kvinde Natalie.I "Byron og Natalie" forsøger sekondløjtnant Byron Henry desperat at finde sin kone, den jødiske Natalie, mens jødeforfølgelserne tager til i det besatte Europa. Lige så stille går det op for Natalie, hendes onkel og lille søn, at det ellers så civiliserede Tyskland forsøger at udrydde hele den jødiske befolkning, og at ingen er sikker.Familien Henry er spredt for alle vinde, mens krigen i Stillehavet også kræver det amerikanske militærs opmærksomhed. Pugs ægteskab med Rhoda er i overhængende fare, mens han knytter sig mere og mere til sin elskerinde, Pamela. Imens er piloten Warren bogstaveligt talt i skudlinjen og sætter livet på spil, hver gang han går i luften.Herman Wouk (1915-2019) var en amerikansk bestsellerforfatter, der skrev en lang række historiske romaner, der opnåede stor popularitet verden over. Han vandt Pulitzer-prisen for romanen "Mytteriet på Caine", og hans trilogier "Europa i flammer" og "Verden i flammer" blev filmatiseret og vist på fjernsynet i talrige lande.

Fra april 1975 til januar 1979 fandt et folkemord sted i Demokratisk Kampuchea, som Cambodja hed, mens Pol Pot og De Røde Khmerer sad ved magten. Næsten tre millioner cambodjanere mistede livet under uhyrlighederne. Midt under rædslerne besøgte det danske Kommunistiske arbejderparti (KAP) Kampuchea. Efter hjemkomsten skrev Arbejderavisens redaktør, der deltog i turen, en række ukritiske artikler, der tegnede et positivt billede af det revolutionære land og dets kommunistiske projekt.Det indtryk, danskerne tog med sig hjem fra Demokratisk Kampuchea, var et resultat af De Røde Khmerers opstillede facade af en succesfuld samfundsomvæltning.Som den første historiker har Peter Frederiksen fået adgang til et materiale i danske og udenlandske arkiver, der ikke tidligere har været genstand for historisk undersøgelse. Resultatet er en kritisk blik på det danske besøg i Kampuchea, hvor de deltagende ikke var klar over, at de var vidner til systematisk undertrykkelse og udryddelse, mens deres politiske holdniger gjorde det nemt for De Røde Khmerer at manipulere med dem.Peter Frederiksen (f. 1964) er en dansk forfatter og historiker. Han har udgivet en række historiebøger, hvoraf en del af dem er rettet mod undervisningsbrug. Frederiksen har fungeret som ekstern redaktør på flere forlag og gæster hyppigt medierne med sin historiske viden.

Den danske eventyrer Lars Ørlund fortæller om sine oplevelser i Rwanda, umiddelbart efter at landets officerskorps havde skudt præsidentens fly ned og dermed udløst en af historiens mest brutale borgerkrige. Lars Ørlunds store passion for det afrikanske kontinent skinner tydeligt igennem, og dermed også en stor sorg over de krige og etniske konflikter, der lader til at være en næsten uhelbredelig plage i Afrika.Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Das Schicksal einer kämpferischen Frau, die den Holocaust überlebte: Als Zweijährige kam Roma Ligocka ins Krakauer Ghetto. Die ersten Jahre ihres Lebens waren von Angst und Grauen geprägt sowie der ständigen Sorge, die Liebsten zu verlieren. Doch ihr und ihrer Mutter gelang die Flucht. Eine polnische Familie, die von dem kleinen Mädchen im roten Mantel so gerührt war, versteckte sie, und nur so konnte sie überleben. Eine ergreifende Geschichte über ein düsteres Kapitel im 20. Jahrhundert.Roma Ligocka, geboren 1938 als Roma Liebling in Krakau, ist eine jüdisch-polnische Schriftstellerin, Malerin und Bühnenbildnerin. Als Kind kam sie ins Krakauer Ghetto, aus dem sie 1943 zusammen mit ihrer Mutter flüchtete und als Roma Ligocka bei einer polnischen Familie überlebte. Nach dem Krieg studierte sie Malerei und Bühnenbild in Krakau. Mit ihrem zweiten Ehemann floh sie 1965 aus Polen nach Deutschland. Nachdem sie den Film „Schindlers Liste" gesehen und sich als das Mädchen im roten Mantel erkannt hatte, begann sie zu schreiben. Sie lebt in Krakau und München.Iris von Finckenstein ist freischaffende Schriftstellerin und Malerin.

"Jødernes flugt i oktober 1943 var et drama, der udviklede sig fra dag til dag, fra time til time. Skæbnesvangre problemer opstod, de største vanskeligheder måtte overvindes. Hvorledes reagerede de mennesker, der blev hvirvlet ind i begivenhederne, hvorledes var den enkeltes holdning? Hvilke beslutninger, truffet af mennesker, og hvilke tilfældigheder afgjorde, hvad der skete? Ofte beroede det helt på tilfældet, om en flygtning blev reddet eller ikke."Christian Tortzen fortæller om jødernes dramatiske flugt fra Gilleleje til Sverige i oktober 1943, da nazisterne besluttede sig for, at også de danske jøder skulle sættes i koncentrationslejre. Ved hjælp af en grundig granskning af alle tilgængelige kilder giver bogen et nuanceret billede af de enkelte jøders overfart og af dem, der hjalp dem, og deres motiver.Christian Georg Tortzen (1925-2012) var dansk historiker og forfatter. I 1982 modtog han den filosofiske doktorgrad for værket "Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig" og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Tortzen har skrevet adskillige bøger om søfartshistorie og anden verdenskrig.

"Karen Jeppe og det armenske folk - et liv - et folk" er en biografisk og letlæst fortælling om den danske lærerinde Karen Jeppe, der under det armenske folkedrab i 1915-17 tog affære og reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.Karen Jeppe arbejder i begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Danmark, men en skæbnesvanger aften tager hun til foredrag om den politiske uro i det osmanniske rige. Det armenske folks skæbne berører hende så dybt, at hun beslutter sig for at rejse til den armenske by Urfa for blandt andre at hjælpe de mange tusinde forældreløse børn, der lever her.I Urfa bliver Karen Jeppe underviser for en gruppe armenske børn, der har oplevet grusomme ting. De har set deres forældre og søskende blive dræbt, og har måtte tigge og stjæle for at overleve. Karen Jeppe tager børnene under sine vinger, og er ikke blot en dygtig lærer, men også en fantastisk igangsætter og organisator. Børnene lærer hun at læse og skrive, de voksne sætter hun i gang med landbrug og håndarbejde.Mens Karen Jeppe opholder sig i landet bliver situationen værre og værre for armenierne. Folkemordet er i gang og overalt er der frygt, arrestationer, dødsmarcher, deporterede og tusindvis af flygtninge. Karen gør alt, hvad hun kan, men for hver hundrede hun hjælper, er der tusinder, hun ikke kan hjælpe. Alligevel giver Karen Jeppe ikke op, men rejser til Aleppo i Syren, hvor hun fortsætter med at hjælpe de fordrevne armenske flygtninge indtil sin død i 1935.Fortællingen om Karen Jeppe er et stærkt portræt af en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, der drevet af kærlighed til sine medmennesker ofrer sit eget trygge liv i Danmark.Bogen er for voksne, men skrevet i et let-læst sprog, der gør den nem at læse for alle.ANMELDELSE I FOLKESKOLENAf: Helle Friis Mikkelsen"God historie til de læsesvage": "Karen Jeppe og det armenske folk – et liv - et kald" er en biografisk fortælling om lærerinden Karen Jeppe (1876-1935), som under det armenske folkedrab i 1915-1917 reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.Historien fortæller om en stærk kvinde, som under et foredrag i 1903 om den politiske uro i det osmanniske rige bliver så berørt af det armenske folks skæbne, at hun beslutter sig for at rejse til Urfa for at hjælpe de forældreløse armenske børn.Det bliver en lang og sej rejse. Karen Jeppe bliver selv ramt af alvorlig, langvarig sygdom, som udsætter og forsinker hendes planer, men hun er vedholdende, og rejsen går senere videre til Aleppo. Her hjælper hun overlevende armenere i flygtningelejren frem til sin død i 1935.Det er spændende læsning. Dels indsigten i de historiske begivenheder, men også beskrivelsen af Karen Jeppes person er interessant. Hun drives af en indre kraft – et kald – som hendes slægtninge i Danmark ikke forstår. Ikke desto mindre vier hun hele sit liv til det armenske folk – særligt de udsatte armenske børn.Desværre tror jeg ikke, at bogens forside i brunlige nuancer vil appellere til unge læsere - en formidling af bogen vil være nødvendig. Men absolut anbefalelsesværdig!ANMELDELSE PÅ UDFORDRINGEN.DKaf Edith Theis-NielsenKaren Jeppe var ligesom flere andre missionærer og diplomater vidne til det armenske folkemord i Tyrkiet, som kulminerede i 1915. Kate Royster har beskrevet hendes liv og virke smukt og letlæst, nærmest i romanform.Karen Jeppe (1876-1935) var oprindeligt lærerinde og havde viet sit liv til at hjælpe armenierne, da hun kom til Urfa i Tyrkiet 1903-1917. Det er spændende at læse om hendes kald til at undervise forældreløse armenske børn og de grusomme omstændigheder, der drev hende til at hjælpe de armeniere, der var sendt ud på dødsmarcher og på flugt fra tyrkerne. Karen Jeppe var også kommissær for Folkeforbundet 1921-1927 i Aleppo, hvor hun – bistået af Jenny Jensen – hjalp armenske flygtninge med mad, husly, undervisning og koordinerede indsatsen for at finde slægtninge til de fordrevne armeniere, som under deportationer fra Tyrkiet endte i Aleppo.På trods af den uhyggelige historiske baggrund er det opbyggelig læsning om en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, som under meget vanskelige, oprivende forhold har været tro over for sit kald, været opgaven voksen trods et skrøbeligt helbred og har haft en inderlig kærlighed til det armenske folk i en sådan grad, at hun har været med til at gennemleve deres trængsler. Hun fik Den Danske Fortjenstmedalje i guld for sin indsats. Det kan måske inspirere til, at der opstår nye af samme slags som Karen Jeppe i den urolige tid, vi nu lever i!Tidligere bøger er klassikeren fra 1928 af Ingeborg Maria Sick, Pigen fra Danmark, som udkom i fire oplag senest i 1945. Den sidste i rækken før Roysters bog er af Mogens Højmark, Kun et lille lys, Karen Jeppe – armeniernes moder udg. 2008, mens Helle Schøler Kjærs bog, Danske vidner til det armenske folkemord fra 2010 handler om både Karen Jeppe og Maria Jacobsen (hendes dagbog blev anmeldt uge 44, 2007). De var begge højtelskede hjælpere, som fortsat huskes og hædres af det armenske folk.LEKTØRUDTALELSE:af Merete TrapAnvendelse/målgruppe/niveau: en biografisk udgivelse om den danske kvinde Karen Jeppe (1876-1935), der viede sit liv til at hjælpe det forfulgte, armenske folk i årene 1903-1935. Bogen er er (oprindeligt) udgivet ad Specialpædagogisk forlag og er for læsesvage unge og voksne.Beskrivelse: I 1902 hører danske Karen Jeppe om folkedrabet på armenierne, og hun beslutter sig for at rejse til Tyrkiet for at hjælpe. Hun ankommer til Urfa i 1903, og her underviser hun forældreløse børn. Karen Jeppe vier nu liv til at hjælpe armenierne, og i løbet af de næste 30 år kommer hun til at gøre en stor forskel. Hun underviser, skaffer nødhjælp og bliver også undervejs kommissær for folkeforbundet i Syrien. Karen Jeppe dør i Aleppo i 1935. Denne bog vil have størst interesse for læsere med kendskab til personen Karen Jeppe, eller med interesse i folkedrabet mod armenierne. Sprogligt lettilgængelig, med mange korte sætninger, dog præget af navne på tyrkiske byer og personer. Primært til svage læsere blandt unge og voksne.Sammenligning: Kan sammenlignes med "Kun et lille lys: Karen Jeppe armeniernes moder", 2008, af Mogens Højmark, som også er en læseteknisk bearbejdet biografi om den danske ildsjæl.Samlet konklusion: En biografisk letlæsningsbog for svage læsere blandt unge og voksne. Bogen har størst interesse for personer med kendskab til den danske hjælpearbejder Karen Jeppe.Greyline har titler, som kan benyttes til frilæsning, temalæsning og emnearbejde om f.eks. demokrati, medborgerskab, historiske emner og socialrealisme. Serien er udviklet til elever i udskolingen, til kursister på sprogskolerne og til voksne, der har brug for litteratur med relevante emner, som samtidig er læseteknisk lette.Der findes opgaver til mange af titlerne i serien.Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Da Martin Nielsen og hans medfanger i marts 1945 blev befriet fra den tyske koncentrationslejr Stutthof i Polen, var deres lidelser langt fra overstået. Den røde armé førte de magre, syge og udmattede fanger gennem et krigshærget og sønderbombet Europa. Før Martin Nielsen kunne gense sit fædreland igen efter flere års fangeskab, vandrede han med den røde hær helt til Moskva og oplevede på turen en kropslig og sjælelig udmattelse, som de færreste kender til. Alligevel rummer hans erindringer om den lange rejse også humoristiske indslag og en livsbekræftende energi."Et værk, der ikke bare er enestående i politisk henseende, men også af høj kunstnerisk kvalitet." – Land og FolkMartin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.

Martin Nielsen fortæller om sine grufulde oplevelser i den tyske koncentrationslejr Stutthof, som han blev sendt til sammen med en række andre kommunister under Anden Verdenskrig. Da samarbejdspolitikken brød sammen, beordrede tyskerne dødsstraf for sabotører, og Martin Nielsen faldt som kommunistisk politiker ind under den kategori."Rapport fra Stutthof" beskriver nøgternt og intenst Martin Nielsen og hans lidelsesfællers vilkår i udryddelseslejren, hvor de blev udsat for umenneskelige grusomheder og ydmygelser, mens de ventede på at dø.Martin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.