Folkemord og etnisk udrensning

Palkittu kuvaus juutalaisten kohtaloista holokaustin armoilla.Helmikuussa 1940 Puolan miehittäneet saksalaiset perustavat Lodzin kaupunkiin geton juutalaisille. Getossa valtaan nousee juutalainen liikemies Mordechai Chaim Rumkowski. Hän haluaa jäädä historiaan kansansa pelastajana mutta alistaa gheton asukkaat julmalle hirmuvallalle.Rumkowskin tavoitteena on tehdä Lodzin getosta – ja itsestään – natsi-Saksalle korvaamaton. Neljännesmiljoonan asukkaan getto muuttuu Saksan armeijan tärkeimmäksi tavarantoimittajaksi, mutta palkkiona ei odotakaan vapaus. Geton asukkaiden arki on jokapäiväistä kamppailua nälän, sairauksien ja mielivallan varjossa. Prahasta karkotettu lääkärin tytär Vera saa huomata, että tsekinjuutalaiset ovat arvojärjestyksen pohjasakkaa. Korruptio rehottaa, ja varkauksista vangittu Adam välttyy karkotukselta vasta, kun hänen sisarensa annetaan vankilanjohtajan käyttöön. Saksalaisten karkotuspolitiikan vuoksi ghetosta katoaa tuhansia perheitä, eikä kukaan ole turvassa.Steve Sem-Sandberg (s. 1958) on ruotsalainen kirjailija, toimittaja ja kääntäjä. Hänen dokumenttiromaaninsa Lodzin kurjat on voittanut Ruotsin merkittävimmän kirjallisuuspalkinnon Augustin. Teos on koskettava kuvaus puolanjuutalaisten selviytymisestä äärimmäisissä oloissa, joissa inhimillisyys vääristyy ja tarjolla on vain mahdottomia valintoja. Romaani perustuu huolelliseen historialliseen taustatutkimukseen.© 2009 Steve Sem-Sandberg.First published by Albert Bonniers Förlag, Sweden Published by arrangement with Nordin Agency AB, Sweden

L'affaire Dreyfus (1894-1906), du nom de cet officier juif alsacien accusé d'espionnage au profit de l'Allemagne, est toujours présente dans nos mémoires. Elle resurgit, au gré de l'actualité, comme une référence historique essentielle. Mais qui était au juste le capitaine Dreyfus ? Y a-t-il eu plusieurs affaires plutôt qu'une ? Le « J'accuse... ! » de Zola en offre-t-il un récit exhaustif ? Et l'écrivain a-t-il été assassiné ? Quels ont été les rôles réels des militaires Picquart et Esterhazy, du politique Clemenceau et de l'écrivain Péguy ? Les dreyfusards sont-ils à l'origine des pétitions ?C'est à ces questions, et à bien d'autres encore, que répond ce livre, tour à tour chronique d'un roman-feuilleton aux multiples rebondissements, plongée dans l'imaginaire de l'Affaire, réflexion sur ses « fake news » et méditation sur son actualité, entre erreurs judiciaires et « nouvel antisémitisme ».Cette version audio de « L'Affaire Dreyfus » contient deux nouveaux chapitres exclusifs."Une passionnante mise en perspective." (Tribune de Genève)"La chronologie des faits et une bibliographie étoffée complètent cet ouvrage argumenté, instructif et édifiant." (Notes Bibliographiques)"Pour en savoir plus, sur 'l'Affaire' qui a empoisonné la Belle Epoque, ce précis d'histoire est indispensable !" (Point de Vue)"Historien de la littérature, spécialiste de l'oeuvre de Zola, subtil analyste des textes, Alain Pagès propose une synthèse des connaissances à la fois limpide et érudite, 120 ans après l'Affaire." (L'OURS)

Piekło wojny nie oszczędza nikogo, nawet dzieci.Czym jest wojna w oczach dziecka? Czy najmłodsi są w stanie zrozumieć, na czym polega jej niszczycielska siła? Czy wiedzą, jak bardzo brutalna i bezkompromisowa może być walka o kolejny przeżyty dzień?Siedmioletnia żydowska dziewczynka instynktownie wyczuwa, że oto nadszedł najciemniejszy, najbardziej przerażający czas w jej życiu. Siłą odebrana matce, sama w mieście, które z dnia na dzień staje się coraz bardziej niebezpieczne, będzie musiała nauczyć się żyć tak, by pozostać niezauważoną. Czy wyimaginowany przyjaciel, który staje się jedyną bliską jej osobą, ochroni ją przed tym, co nieuchronne?„Elul" to poruszająca opowieść, w której wojenne realia mieszają się z dziecięcą fantazją, tworząc chwytającą za serce historię o woli życia, miłości i nadziei na lepsze jutro – nawet wtedy, gdy jutra już nie ma...Obraz wyglądał na bardzo stary, ogromny i zdobiony mosiężną ramą. Było widać na nim wzburzone morze, które przybrało całkiem bury kolor, a w głębi dojrzałam mały, malutki stateczek, który dzielnie walczył z ogromnymi falami. Zauważyłam, że z lewej strony próbuje uderzyć w niego ogromna ściana wody, jakby chciała zakryć go już na zawsze. Zmrużyłam oczy ze zdziwienia, bo mimo wszystko ten mały stateczek dziwnie nie tonął.

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

Août 1944. Après une enfance heureuse en Pologne, Élie Buzyn subit l'indicible : la déportation, l'assassinat des siens, Auschwitz, puis la marche de la mort jusqu’à Buchenwald. Il a 15 ans.Le camp est libéré le 11 avril 1945. Comment, alors, retourner à la vie ? Porté par les voix du passé, il reconstruit ailleurs ce qui a été détruit. Étrange périple de Buchenwald à la France, en passant par la Palestine et l’Algérie, étrange voyage de la mort à la vie.Un jour, il comprend qu’il est temps de témoigner.De l’ombre à la lumière, du silence à la parole, un chemin de vie unique retracé avec Etty Buzyn, son épouse, écrivaine et psychanalyste.Photo : © Élie Buzyn, coll. privéeNé à Lodz (Pologne) en 1929, Élie Buzyn était l’un des rares adolescents rescapés d’Auschwitz. Il fut l’un des derniers témoins de la Shoah. Il est également l’auteur de « Ce que je voudrais transmettre ». Son épouse, Etty Buzyn, est psychologue et psychanalyste. Elle est l’auteure de nombreux ouvrages dont « Quand l’enfant nous délivre du passé » et « Quand les mères craquent ».« Un destin comparable à celui d’Élie Wiesel, un témoignage bouleversant. Le récit d’un homme debout. » Ariane Bois, auteure du « Gardien de nos frères », prix WIZO de l’Académie française« On touche du doigt le pire et le meilleur de l’humanité. » Historia

Un libro que muestra la creación de La Anhenerbe, la «Sociedad de estudios para la historia antigua del espíritu», un departamento de las SS creado por Himmler. Este departamento tenía varios objetivos: rescatar las tradiciones alemanas, proteger la pureza aria e investigar el origen de los pueblos germánicos. Respaldado por un esoterismo racista y conspiranoico que se alzó a la altura de la ciencia, la Anhenerbe albergó e impulsó investigaciones científicas abominables. En este libro, Frattini explica y analiza el departamento y todo lo que se realizó bajo el objetivo de proteger la raza aria.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

Un testamento al triunfo y a la esperanza, una historia susurrada en uno de los momentos más oscuros de todos los tiempos.En Polonia, mientras la Segunda Guerra Mundial avanza, una madre esconde junto con su joven hija, un prodigio musical cuyo sonido más leve podría costarles sus vidas.Mientras soldados nazis persiguen a los judíos de su pueblo, Róza y su hija de cinco años, Shira, huyen, buscando refugio en el granero del vecino. Escondidas en el henar día y noche, Shira lucha para mantenerse tranquila y callada, pero la música alrededor de la granja la llama constantemente. Para apaciguar a su hija, Róza le cuenta la historia de una niña en un jardín encantado.A la niña se le ha prohibido realizar cualquier tipo de sonido, así que el pájaro amarillo canta. Canta cualquier cosa que la niña compone en su cabeza: trinos agudos de flautín; gruñidos de contrafagot de garganta baja. La música ayuda a que las flores florezcan.En este mundo hecho realidad, Róza puede proteger a Shira de los horrores que les rodean. Pero el día en el que su refugio deja de ser seguro llega, y Róza deberá realizar una elección imposible: mantener a Shira a su lado o darle la oportunidad de sobrevivir lejos de ella.Inspirada en historias reales de miles de niños judíos escondidos durante la Segunda Guerra Mundial, esta es una maravillosa novela acerca de los lazos inquebrantables entre una madre y una hija.Jennifer Rosner es autora de un libro de memorias y de un libro infantil. Esta es su primera novela que será publicada en más de 23 idiomas. Vive en Massachusetts con su familia.

La sobrecogedora historia real de los presos que tuvieron que boxear para sobrevivir en el infierno nazi; en el mayor matadero de inocentes jamás conocido... Auschwitz.Cuentan que allí, al otro lado, detrás de la alambrada, justo ahí donde el hombre nunca fue hombre, sino bestia, una vez un nazi preguntó:¿Quién sabe boxear?Unos dijeron que sí y otros dijeron que no; pero ya fuera sí o no... Allí no era vivir, sino morir.Cuentan que allí, donde el hombre por no tener no tenía ni nombre, sólo era número, triángulo o estrella y un color, un SS aburrido, cansado de matar, buscaba diversión; un rato de asueto para distraer el sopor de asesinar. Y entonces volvió a preguntar:¿Quién sabe boxear?Y cuentan que allí, detrás de la alambrada, donde los presos no eran presos, sino carne de cañón; seres humanos, más de un millón, todos asesinados y convertidos en humo, ceniza y carbón; unos hombres buenos subieron al ring por obligación, para entretener al maldito SS que buscaba diversión. Y quizá esa fue su salvación, porque allí, entre mugre, hambruna, enfermedad y mucha mezquindad, en los combates de boxeo se ganaba un poco de sopa, mantequilla y pan.Así lo recuerdan Noah Klieger y los otros 'boxeadores de Auschwitz'. Sobrecogedores testimonios de los que se pusieron los guantes para sobrevivir en el campo de concentración nazi.Noah, aquel nonagenario con la mirada clara y la piel marcada por la desgracia. Manchada por ese tatuaje infame y añejo, desgastado, que empañaba su antebrazo. 1-7-2-3-4-5, el número de la muerte. Noah, el superviviente que durante su visita a Madrid, un día del mes de enero de 2018, vestía todo de gris, claro, oscuro y marengo, quizá como un recuerdo de lo que le tocó vivir. Tiempos color ceniza. Su cuerpo de nonagenario estaba encogido, encorvado por la edad, pero su mente despejada. Dispuesta para recordar.Noah, el que cuenta que allí, al otro lado, detrás de la alambrada, un día escuchó:O sabes boxear o vas a la cámara de gas.En este libro se narra la desgarradora historia de los presos que tuvieron que boxear para sobrevivir en Auschwitz, un relato concebido con los recuerdos de Noah Klieger, Tadeusz Pietrzykowski, Jacko Razon, Judah Vandervelde, Solomon Roth, Salamo Arouch, Andrzej Rablin... y muchos más.José Ignacio Pérez nació en Madrid en mayo de 1980. Licenciado en Ciencias de la Información por la Universidad Complutense de Madrid. Ha desarrollado casi la totalidad de su trayectoria profesional en el diario MARCA. Tras unos primeros años en el periódico local Sur Madrid, medio en el que ejerció como Redactor jefe, vinculó su carrera al rotativo deportivo, donde actualmente forma parte de MARCA.com.K.O. Auschwitz. La vida en un guante es su primer libro, que nace del reportaje 'Los púgiles de Auschwitz' publicado en MARCA en 2019, por el cual fue galardonado por partida doble con los premios Online Journalism Awards, en la categoría Deportes, entregado por la Online News Association (ONA) y el Premio Nacional de Periodismo Deportivo Manuel Alcántara.

"Nazismen blev min skæbne" er en dansk frihedskæmper og politikers beretning om forholdene og hans egne oplevelser under anden verdenskrig omkring årene 1940-1945.Bogen kommer blandt andet omkring nazismen, Hitler, jødeforfølgelser og den danske modstandsbevægelse.Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Den 24 juli år 1960 hoppar plötsligt fem personer av den östtyska färjan Ahlbeck när den ligger i dansk hamn. De är tre vuxna, och två barn, som riskerar allt för att komma undan den kommunistiska diktaturen i Tjeckoslovakien. När de landar i vattnet blir de jagade av östtysk polis, men får hjälp av en modig dansk medborgare. De ska komma att bli honom evigt tacksamma - utan att ens veta vad han heter. Det är Jan och Eva Rocek, deras två barn och Evas mamma, som kastat sig ner i Gedsers hamnbassäng. Vägen dit har varit lång och präglad av krig och förtryck. De har överlevt förföljelse och förintelseläger, bara för att till sist bli fast bakom den hårt bevakade järnridån. Färjan är deras sista chans till frihet - och de är inte ensamma. På samma fartyg finns nämligen familjen Reiser, som även de planerar att hoppa ut i danskt vatten. Vad som ska hända sen vet de inte. Det får bära eller brista. "Avhopparna" är den sanna historien om familjerna Rocek och Reiser. Det är en berättelse om överlevnad, generationstrauma och sorg, men också om hopp och medmänsklighet. Jesper Clemmensen, född 1975, är en dansk journalist och författare som arbetat för bl.a. DR och TV 2. Han har sedan författardebuten år 2012 fått motta flera utmärkelser i hemlandet.

En la investigación que titula El país de la desmemoria, Juan Miguel Baquero utiliza nuevos testimonios, incontables datos y sincera pasión para denunciar la estrategia de terror desencadenada por Franco desde que dio el golpe de Estado contra la República hasta su muerte. Y da cuenta de lo muchísimo que queda por investigar, y por juzgar, sobre las víctimas del franquismo en este país que no quiere hacer frente a la verdad.En su prólogo, Baltasar Garzón escribe:"Me conmueve el niño Alejandro cuya historia cuenta al inicio este libro; le dijeron que cuando los aviones bombardearan se tirase a la cuneta y tapara su cuerpecito con una manta. Como ese niño real, nuestra sociedad se ha cubierto durante todos estos años con una frágil colcha que, al ser retirada, deja ver la cara fea de un régimen franquista que mató, hizo desaparecer, humilló, torturó y encarceló; que robó niños; que asoló con el terror para lograr la sumisión y no levantó la bota hasta bien entrada la década de los 70."Periodista. Especializado en Memoria Histórica y Derechos humanos. Colaborador habitual de eldiario.es. Autor de 'El país de la desmemoria' y de los libros 'Las huellas en la tierra' y 'Que fuera mi tierra' –reconocido con el Premio Chaves Nogales al mejor libro periodístico del año 2016 –, sobre intervenciones en fosas comunes del franquismo en Andalucía.

Det er på opfordring af onkel Georg i Hamborg, at den unge jødiske fortæller begiver sig ud på en hovedløs skattejagt efter sin families rigdomme, der forsvandt under Holocaust. Vi er i 1980’erne, hvor jerntæppet stadig ligger over Europa, men dog er begyndt at slå sprækker. Det er en af disse sprækker, som fortælleren kryber igennem for at ende i Riga, hvor han igen kommer på sporet af skatten. Inden han ved af det, befinder han sig midt i et koldkrigsdrama fanget mellem familiens surrealistiske minder om Holocaust og den meget konkrete og yderst farlige sovjetiske efterretningstjeneste, hvis interesser pludselig blander sig med hans egne."Skæbnen på jiddisch" er en spændende thriller om jagten for en forsvunden skat og tegner samtidig et portræt af en ung mand og hans komplicerede forhold til sin jødiske baggrund, som det ofte er mere belejligt at glemme.Niels Frederik Westberg (f. 1947) er bachelor i filosofi og uddannet journalist. Han har blandt andet været lærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, redaktør på Information og udsendt reporter og redaktionschef på Ekstra Bladet. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1987 med romanen "Uden alibi" og har siden skrevet både romaner og noveller.

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning. Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

Da quasi un secolo la storia di Anna Frank continua a emozionare e sorprendere. Il suo volto è divenuto simbolo della shoah, dell’olocausto, una tragedia collettiva che ha sapientemente documentato con il celebre "Diario di Anne Frank", letto da milioni di persone in tutto il mondo. Durante la Seconda guerra mondiale, Anne ha dovuto affrontare la brutalità di Hitler, vivendo l'orrore di quello che è stato il campo di concentramento di Auschwitz. La sua breve vita, iniziata a Francoforte sul Meno, è stata infine stroncata dal nazismo nel campo di sterminio di Bergen-Belsen quando aveva solo 16 anni.Ciononostante, Anne Frank ci parla di ottimismo, resistenza e voglia di vivere, ed è per questo che la sua storia non ha mai smesso di appassionare i lettori di ogni generazione.Giancarlo Villa: originario di Roma, classe 1988, è uno scrittore, giornalista e alpinista. Si occupa di temi ambientali e di sostenibilità. È autore di due romanzi: "La Spada di Falkerith" (2016), e "L'Eroe del Ghiacciaio" (2019). Ha pubblicato anche il saggio storico "Dalla Scoperta del Nuovo Mondo alla Ricerca del Passaggio a Nord Ovest" (2017). Gestisce una campagna per la riforestazione di terreni incolti ed abbandonati.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Gamle Mojse Zalewski sitter i tystnaden i sin öde skomakarbutik i Lodz. Marysinskagatan ligger öde utanför hans fönster. Han är sysslolös trots att hela kvarteret vet att han är en skicklig yrkesman. Vart har alla kunder tagit vägen? Det Mojse vet är att grannarna varit tvungna att flytta därifrån plötsligt en dag, oavsett om de hade någonstans att ta vägen eller inte. Därför att de var polacker."Skuggorna vid träbron" är vittneslitteratur från ghettot i Lodz mellan 1941-44. Den är också den första fristående delen om den unga judinnan Paula Levins liv.Vittneslitteratur som följer Paula Levins liv från ghettot i Łódź till ankomsten till Sverige.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

"Mellan gårdagen och nuet" är en sammanställning av olika skrifter i form av artiklar och diverse debattinlägg som Zenia Larsson skrev från 1960 upp till bokens släpp, 1985. Det berör uppväxten i naziockuperade Lodz, som inte bara är mörker utan också en emotionell hyllning till grannar och andra bekanta. Texterna berör även hennes tid på konstakademin i Stockholm.Zenia Larsson (1922-2007) var en polsk-svensk författare och skulptör. Som judinna tvingades hon under andra världskriget flytta till ghettot i Łódź och överlevde sedan koncentrationslägret Auschwitz. År 1945 kom hon med vita bussarnas hjälp till Stockholm.

Med forførende talegaver og visioner for Tyskland som et mægtigt verdensrige kunne Hitler samle millioner af mennesker. Hvilket menneske kunne dog mønstre sådan en opbakning? Vi går her tæt på Hitler som menneske: hans ambitioner, daglige vaner, familieliv, kæledyr og private gemakker – fra luksushytten Berghof i den friske alpeluft til den beklumrede Førerbunker under Berlins gader. Ord som karisma og charme gik igen, når bekendte og partifæller beskrev mennesket Adolf Hitler. Men charmen stak ikke dybere, end at han nådesløst slog ned på enhver, som stod i vejen for nazismen, og kynisk gav ordre til 2. verdenskrigs massedrab.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Stutthofin keskitysleirillä natsi-Saksassa oli erityisen huono maine – vain harva selvisi paikasta elossa pois. Puolan alueella sijainneelle leirille päätyi myös suomalaisia. Veijo Johansson oli suomalainen merimies, joka joutui leirille suomalaisten ja saksalaisten yhteistyön loputtua jatkosodan aikana. Juutalainen Lily Millner puolestaan oli alun perin liettualainen, mutta päätyi sukulaissuhteiden takia asumaan Suomeen sodan jälkeen."Kaasukammion varjossa: suomalaiskohtaloita Stutthofin kuolemanleirillä" perustuu sekä Johanssonin ja Millnerin kauhistuttaviin kokemuksiin natsi-Saksan julmuuksista – ja kertoo myös Millnerin kokemuksen siitä, kuinka naispuolinen vartija pelasti hänet kaasukammiolta. Oskar Reponen (1928–1997) oli suomalainen kirjailija, joka julkaisi erityisesti parapsykologisia kauhuromaaneja. Reposen tunnetuimpiin teoksiin kuuluu vuonna 1988 julkaistu "Hypnoosimurhaaja". Reponen oli koulutukseltaan voimistelunopettaja, mutta teki työuransa toimittajana. Hän kirjoitti muun muassa Helsingin Sanomiin ja Seuraan.

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

I trebindsværket "Verden i flammer" følger man ligesom i den foregående trilogi, "Europa i flammer", familien Henry: Kommandørkaptajnen Victor, kaldet Pug, hans kone, Rhoda, og sønnerne Warren og Byron, den første bataljonschef, den anden sekondløjtnant og gift med den jødiske kvinde Natalie.I "Byron og Natalie" forsøger sekondløjtnant Byron Henry desperat at finde sin kone, den jødiske Natalie, mens jødeforfølgelserne tager til i det besatte Europa. Lige så stille går det op for Natalie, hendes onkel og lille søn, at det ellers så civiliserede Tyskland forsøger at udrydde hele den jødiske befolkning, og at ingen er sikker.Familien Henry er spredt for alle vinde, mens krigen i Stillehavet også kræver det amerikanske militærs opmærksomhed. Pugs ægteskab med Rhoda er i overhængende fare, mens han knytter sig mere og mere til sin elskerinde, Pamela. Imens er piloten Warren bogstaveligt talt i skudlinjen og sætter livet på spil, hver gang han går i luften.Herman Wouk (1915-2019) var en amerikansk bestsellerforfatter, der skrev en lang række historiske romaner, der opnåede stor popularitet verden over. Han vandt Pulitzer-prisen for romanen "Mytteriet på Caine", og hans trilogier "Europa i flammer" og "Verden i flammer" blev filmatiseret og vist på fjernsynet i talrige lande.

Fra april 1975 til januar 1979 fandt et folkemord sted i Demokratisk Kampuchea, som Cambodja hed, mens Pol Pot og De Røde Khmerer sad ved magten. Næsten tre millioner cambodjanere mistede livet under uhyrlighederne. Midt under rædslerne besøgte det danske Kommunistiske arbejderparti (KAP) Kampuchea. Efter hjemkomsten skrev Arbejderavisens redaktør, der deltog i turen, en række ukritiske artikler, der tegnede et positivt billede af det revolutionære land og dets kommunistiske projekt.Det indtryk, danskerne tog med sig hjem fra Demokratisk Kampuchea, var et resultat af De Røde Khmerers opstillede facade af en succesfuld samfundsomvæltning.Som den første historiker har Peter Frederiksen fået adgang til et materiale i danske og udenlandske arkiver, der ikke tidligere har været genstand for historisk undersøgelse. Resultatet er en kritisk blik på det danske besøg i Kampuchea, hvor de deltagende ikke var klar over, at de var vidner til systematisk undertrykkelse og udryddelse, mens deres politiske holdniger gjorde det nemt for De Røde Khmerer at manipulere med dem.Peter Frederiksen (f. 1964) er en dansk forfatter og historiker. Han har udgivet en række historiebøger, hvoraf en del af dem er rettet mod undervisningsbrug. Frederiksen har fungeret som ekstern redaktør på flere forlag og gæster hyppigt medierne med sin historiske viden.

Das Schicksal einer kämpferischen Frau, die den Holocaust überlebte: Als Zweijährige kam Roma Ligocka ins Krakauer Ghetto. Die ersten Jahre ihres Lebens waren von Angst und Grauen geprägt sowie der ständigen Sorge, die Liebsten zu verlieren. Doch ihr und ihrer Mutter gelang die Flucht. Eine polnische Familie, die von dem kleinen Mädchen im roten Mantel so gerührt war, versteckte sie, und nur so konnte sie überleben. Eine ergreifende Geschichte über ein düsteres Kapitel im 20. Jahrhundert.Roma Ligocka, geboren 1938 als Roma Liebling in Krakau, ist eine jüdisch-polnische Schriftstellerin, Malerin und Bühnenbildnerin. Als Kind kam sie ins Krakauer Ghetto, aus dem sie 1943 zusammen mit ihrer Mutter flüchtete und als Roma Ligocka bei einer polnischen Familie überlebte. Nach dem Krieg studierte sie Malerei und Bühnenbild in Krakau. Mit ihrem zweiten Ehemann floh sie 1965 aus Polen nach Deutschland. Nachdem sie den Film „Schindlers Liste" gesehen und sich als das Mädchen im roten Mantel erkannt hatte, begann sie zu schreiben. Sie lebt in Krakau und München.Iris von Finckenstein ist freischaffende Schriftstellerin und Malerin.

"Karen Jeppe og det armenske folk - et liv - et folk" er en biografisk og letlæst fortælling om den danske lærerinde Karen Jeppe, der under det armenske folkedrab i 1915-17 tog affære og reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.Karen Jeppe arbejder i begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Danmark, men en skæbnesvanger aften tager hun til foredrag om den politiske uro i det osmanniske rige. Det armenske folks skæbne berører hende så dybt, at hun beslutter sig for at rejse til den armenske by Urfa for blandt andre at hjælpe de mange tusinde forældreløse børn, der lever her.I Urfa bliver Karen Jeppe underviser for en gruppe armenske børn, der har oplevet grusomme ting. De har set deres forældre og søskende blive dræbt, og har måtte tigge og stjæle for at overleve. Karen Jeppe tager børnene under sine vinger, og er ikke blot en dygtig lærer, men også en fantastisk igangsætter og organisator. Børnene lærer hun at læse og skrive, de voksne sætter hun i gang med landbrug og håndarbejde.Mens Karen Jeppe opholder sig i landet bliver situationen værre og værre for armenierne. Folkemordet er i gang og overalt er der frygt, arrestationer, dødsmarcher, deporterede og tusindvis af flygtninge. Karen gør alt, hvad hun kan, men for hver hundrede hun hjælper, er der tusinder, hun ikke kan hjælpe. Alligevel giver Karen Jeppe ikke op, men rejser til Aleppo i Syren, hvor hun fortsætter med at hjælpe de fordrevne armenske flygtninge indtil sin død i 1935.Fortællingen om Karen Jeppe er et stærkt portræt af en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, der drevet af kærlighed til sine medmennesker ofrer sit eget trygge liv i Danmark.Bogen er for voksne, men skrevet i et let-læst sprog, der gør den nem at læse for alle.ANMELDELSE I FOLKESKOLENAf: Helle Friis Mikkelsen"God historie til de læsesvage": "Karen Jeppe og det armenske folk – et liv - et kald" er en biografisk fortælling om lærerinden Karen Jeppe (1876-1935), som under det armenske folkedrab i 1915-1917 reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.Historien fortæller om en stærk kvinde, som under et foredrag i 1903 om den politiske uro i det osmanniske rige bliver så berørt af det armenske folks skæbne, at hun beslutter sig for at rejse til Urfa for at hjælpe de forældreløse armenske børn.Det bliver en lang og sej rejse. Karen Jeppe bliver selv ramt af alvorlig, langvarig sygdom, som udsætter og forsinker hendes planer, men hun er vedholdende, og rejsen går senere videre til Aleppo. Her hjælper hun overlevende armenere i flygtningelejren frem til sin død i 1935.Det er spændende læsning. Dels indsigten i de historiske begivenheder, men også beskrivelsen af Karen Jeppes person er interessant. Hun drives af en indre kraft – et kald – som hendes slægtninge i Danmark ikke forstår. Ikke desto mindre vier hun hele sit liv til det armenske folk – særligt de udsatte armenske børn.Desværre tror jeg ikke, at bogens forside i brunlige nuancer vil appellere til unge læsere - en formidling af bogen vil være nødvendig. Men absolut anbefalelsesværdig!ANMELDELSE PÅ UDFORDRINGEN.DKaf Edith Theis-NielsenKaren Jeppe var ligesom flere andre missionærer og diplomater vidne til det armenske folkemord i Tyrkiet, som kulminerede i 1915. Kate Royster har beskrevet hendes liv og virke smukt og letlæst, nærmest i romanform.Karen Jeppe (1876-1935) var oprindeligt lærerinde og havde viet sit liv til at hjælpe armenierne, da hun kom til Urfa i Tyrkiet 1903-1917. Det er spændende at læse om hendes kald til at undervise forældreløse armenske børn og de grusomme omstændigheder, der drev hende til at hjælpe de armeniere, der var sendt ud på dødsmarcher og på flugt fra tyrkerne. Karen Jeppe var også kommissær for Folkeforbundet 1921-1927 i Aleppo, hvor hun – bistået af Jenny Jensen – hjalp armenske flygtninge med mad, husly, undervisning og koordinerede indsatsen for at finde slægtninge til de fordrevne armeniere, som under deportationer fra Tyrkiet endte i Aleppo.På trods af den uhyggelige historiske baggrund er det opbyggelig læsning om en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, som under meget vanskelige, oprivende forhold har været tro over for sit kald, været opgaven voksen trods et skrøbeligt helbred og har haft en inderlig kærlighed til det armenske folk i en sådan grad, at hun har været med til at gennemleve deres trængsler. Hun fik Den Danske Fortjenstmedalje i guld for sin indsats. Det kan måske inspirere til, at der opstår nye af samme slags som Karen Jeppe i den urolige tid, vi nu lever i!Tidligere bøger er klassikeren fra 1928 af Ingeborg Maria Sick, Pigen fra Danmark, som udkom i fire oplag senest i 1945. Den sidste i rækken før Roysters bog er af Mogens Højmark, Kun et lille lys, Karen Jeppe – armeniernes moder udg. 2008, mens Helle Schøler Kjærs bog, Danske vidner til det armenske folkemord fra 2010 handler om både Karen Jeppe og Maria Jacobsen (hendes dagbog blev anmeldt uge 44, 2007). De var begge højtelskede hjælpere, som fortsat huskes og hædres af det armenske folk.LEKTØRUDTALELSE:af Merete TrapAnvendelse/målgruppe/niveau: en biografisk udgivelse om den danske kvinde Karen Jeppe (1876-1935), der viede sit liv til at hjælpe det forfulgte, armenske folk i årene 1903-1935. Bogen er er (oprindeligt) udgivet ad Specialpædagogisk forlag og er for læsesvage unge og voksne.Beskrivelse: I 1902 hører danske Karen Jeppe om folkedrabet på armenierne, og hun beslutter sig for at rejse til Tyrkiet for at hjælpe. Hun ankommer til Urfa i 1903, og her underviser hun forældreløse børn. Karen Jeppe vier nu liv til at hjælpe armenierne, og i løbet af de næste 30 år kommer hun til at gøre en stor forskel. Hun underviser, skaffer nødhjælp og bliver også undervejs kommissær for folkeforbundet i Syrien. Karen Jeppe dør i Aleppo i 1935. Denne bog vil have størst interesse for læsere med kendskab til personen Karen Jeppe, eller med interesse i folkedrabet mod armenierne. Sprogligt lettilgængelig, med mange korte sætninger, dog præget af navne på tyrkiske byer og personer. Primært til svage læsere blandt unge og voksne.Sammenligning: Kan sammenlignes med "Kun et lille lys: Karen Jeppe armeniernes moder", 2008, af Mogens Højmark, som også er en læseteknisk bearbejdet biografi om den danske ildsjæl.Samlet konklusion: En biografisk letlæsningsbog for svage læsere blandt unge og voksne. Bogen har størst interesse for personer med kendskab til den danske hjælpearbejder Karen Jeppe.Greyline har titler, som kan benyttes til frilæsning, temalæsning og emnearbejde om f.eks. demokrati, medborgerskab, historiske emner og socialrealisme. Serien er udviklet til elever i udskolingen, til kursister på sprogskolerne og til voksne, der har brug for litteratur med relevante emner, som samtidig er læseteknisk lette.Der findes opgaver til mange af titlerne i serien.Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Martin Nielsen fortæller om sine grufulde oplevelser i den tyske koncentrationslejr Stutthof, som han blev sendt til sammen med en række andre kommunister under Anden Verdenskrig. Da samarbejdspolitikken brød sammen, beordrede tyskerne dødsstraf for sabotører, og Martin Nielsen faldt som kommunistisk politiker ind under den kategori."Rapport fra Stutthof" beskriver nøgternt og intenst Martin Nielsen og hans lidelsesfællers vilkår i udryddelseslejren, hvor de blev udsat for umenneskelige grusomheder og ydmygelser, mens de ventede på at dø.Martin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt!

"Karen Jeppe and the Armenian People - A Life – a Calling" is a biographical and easy-to-read story about the Danish teacher Karen Jeppe, who heroically took action and saved many Armenians from death marches, slave labor and executions under the Armenian genocide in 1915-17.At the beginning of the 1900s, Karen Jeppe worked as a teacher in Denmark but one fateful evening she attended a lecture about the political stir in the Ottoman Empire. The Armenian people’s fate moved her profoundly and she decided to travel to the Armenian city Urfa to help the many thousands of orphans that lived there.In Urfa, Karen Jeppe becomes the teacher for a group of Armenian children who have experienced gruesome things. They have seen their parents and siblings murdered, and now they must beg and steal to survive. Karen Jeppe takes the children under her wing and is not only an excellent teacher but also a fantastic initiator and organizer. She teaches the children to read and write, and the adults are put to work farming and doing needlework.During Karen Jeppe’s stay in the country, the situation worsens for the Armenians. The Armenian genocide progresses and everywhere there is fear, arrests, death marches, deportations, and thousands of refugees trying to survive. Karen does all she can but for every hundred she helps there are thousands she cannot. Still, Karen Jeppe does not give up. She travels to Aleppo in Syria, where she continues to support the exiled Armenian refugees until her death in 1935.The story of Karen Jeppe is a strong portrait of a brave, competent, and insightful woman, who was driven by love and self-sacrifices for her fellow man by leaving her own safe life in Denmark.The book is meant for adults but is written in an easy-to-read language which makes it suitable for all.Review in secondary schoolBy: Helle Friis Mikkelsen"Good story for those with reading difficulties": "Karen Jeppe and the Armenian People - A Life – a Calling" is a biographical story about the teacher Karen Jeppe (1876-1945), who under the Armenian genocide in 1915-1917 saved many Armenians from death marches, slavery and executions.The story is about a strong woman, who under a lecture in 1903 about the political stir in the in the Ottoman empire is so moved by the fate of the Armenian people that she decides to travel to Urfa to help the Armenian orphans.It is a long and tough journey. Karen Jeppe falls ill herself with a serious and long-lasting disease that postpones and delays her plans, but she is persistent, and the journey later continues to Aleppo. Here she helps the surviving Armenians in the refugee camp until her death in 1935.It is exciting reading material. Partly the insight into the historical events but also the descriptions of Karen Jeppe’s character are interesting. She is driven by an inner power – a calling – that her relatives in Denmark do not understand. Nonetheless she puts her whole life into the Armenian people – especially the vulnerable Armenian children.Sadly, I do not think that the cover’s brown nuances will appeal to young readers – a communication of the book will be necessary. But definitely recommendable!Review on udfordrningen.dkBy Edith Theis-NielsenKaren Jeppe was, like many other missionaries and diplomats, witness to the Armenian genocide in Turkey that culminated in 1915. Kate Royster has described her life and work beautifully and in an easy-to-read style, almost in novel form.Karen Jeppe (1876-1935) was originally a teacher and had dedicated her life to help the Armenians when she came to Urfa in Turkey 1903-1917. It is fascinating to read about her calling to educate Armenian orphans and the gruesome circumstances that drove her to help the Armenians who were sent on death marches and on the run from the Turkish people. Karen Jeppe was also the commissioner for the league of nations 1921-1927 in Aleppo where she – assisted by Jenny Jensen – helped Armenian refugees with food, housing, education and coordinated the effort to find the relatives of the exiled Armenians who during the deportation from Turkey ended up in Aleppo.Despite the horrific historic background it is edifying reading about a brave, competent, and insightful woman who, under very difficult and harrowing conditions has been true to her calling, faced the task head on in spite of fragile health and has had deep love for the Armenian people to such an extent that she has gone through their struggles with them. She got the Danish medal of merit in gold for her efforts. It might inspire in such a way that others of the same kind as Karen Jeppe will appear in the troubled times we are living in today!Earlier examples of books are the classic from 1928 by Ingeborg Maria Sick, "The girl from Denmark", that came out in four prints, latest in 1945. The last in line before Royster’s book is Mogens Højmark "Only a little light, Karen Jeppe – The Armenians’ mother" from 2008 while Helle Schøler Kjærs book "Danish witnesses to the Armenian genocide" from 2010 is about both Karen Jeppe and Maria Jacobsen (her diary was reviewed in week 44, 2007). They were both very loving helpers who continue to be remembered and celebrated by the Armenian people.Reader’s statementBy Merete TrapUse/targeted audience/level: A biographical release about the Danish woman Karen Jeppe (1976-1935) who put her whole life into helping the persecuted Armenian people in the years 1903-1935. The book is (originally) published by Specialpædagogisk forlag and is for youths and adults with reading difficulties.Description: In 1902 Danish Karen Jeppe hears about the genocide happening to Armenians and she decides to travel to Turkey to help. She arrives in Urfa in 1903 and here she teaches the orphans. Karen Jeppe now gives her whole life to help the Armenians and over the course of the next 30 years, she makes a large difference. She teaches, finds emergency aid, and becomes commissioner for the league of nations in Syria underway. Karen Jeppe dies in Aleppo in 1935. This book will be of most interest to the readers that know of Karen Jeppe or have interest in the Armenian genocide. The language is easy to read with many short sentences although filled with the names of Turkish cities and people. Primarily for weak readers among youths and adults.Comparison: Can be compared to "Only a little light: Karen Jeppe the Armenians’ mother", 2008, by Mogens Højmark, which is also a biography about the Danish fiery soul edited specifically for people with reading difficulties.Conclusion: A biographic easy-to-read book for weak readers among youths and adults. The book has the biggest interest for the people with knowledge of the Danish relief worker Karen Jeppe.Greyline has titles that can be used for free reading, theme reading and subject work about e.g. democracy, citizenship, historical subjects, and social realism. The series is created for students in the third and fourth form, for course participants at the language schools and for adults who need literature with relevant subjects that also use easy to ready language.There are tasks for many of the titles in the series.Kate Royster is a Danish writer. She has a master’s degree in Danish and German from Copenhagen University and has worked for many years with Dansk Flygtningehjælp (Danish refugee help) before she debuted in 2004. She has written several novels for young people and adults with reading difficulties that should have access to inspiring reading experiences.