Den kolde krig

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”Amerikanske fly havde netop afsløret, at russere var i færd med at stille raketter op på øen Cuba nær USA’s kyst. Når raketterne stod kampklare, ville de kunne sende atombomber mod de amerikanske millionbyer. Byer som New York, Washington, Chicago og Los Angeles var truet.Den amerikanske præsident tog situationen alvorligt. En stab af rådgivere blev indkaldt til møde. Hvad skulle man gøre?”Efter slutningen på Anden Verdenskrig blev forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere og dårligere. Landene oprustede hver især deres militær, og inden længe havde begge nationer atomvåben nok til at udrydde hele verdens befolkning. Da USA opdagede, at der stod raketter klar på Cuba, der var allieret med Sovjetunionen, kom fjenden pludselig uhyggeligt tæt på. Hvordan kunne amerikanerne forhindre den mulige trussel uden at provokere Sovjetunionen til rent faktisk at gøre brug af sine atomvåben?Bogen fortæller om Cuba-krisen og de andre gange, hvor Den Kolde Krig var tæt på at blive varm. Samtidig beskriver den forholdet mellem Sovjetunionens leder Khrusjtjov og USA præsident Kennedy, der viste sig at være afgørende for at bevare freden. Bogen udkom i 1989, to år inden Sovjetunionen gik i opløsning, og Den Kolde Krig sluttede.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Efter første verdenskrigs afslutning i 1918 rejste Tjekkoslovakiet, efter århundreders ufrihed, sig af asken som selvstændig nation, da det østrig-ungarske rige brød sammen. Men der skulle ikke gå mange år, før det demokratiske land igen befandt sig i en politisk skruestik.Bjarne Nørretranders giver i ”Tjekoslovakiets forvandling” et indblik i udviklingen i det østeuropæiske land i årene efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen udkom første gang i 1955.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

FARLIG MAND er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke Danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research i Stasis arkiver. Det er også lykkes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere af dem udtaler sig for første gang.I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi. Hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel, og han har udspioneret og udleveret oplysninger om hundredvis af personer og institutioner i både Danmark og Vesttyskland.

I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.

I første episode af Præsten der gik i krig møder vi den unge Arndt Lauritzen. Her får vi et indblik i, hvad der drev Arndt, og hvordan drømmen om at blive præst egentlig opstod. Vært Mark Gerber dykker også ned i begyndelsen af anden verdenskrig, og hvilken betydning krigen i første omgang fik for Arndts præstedrøm.Præsten der gik i krigPræsten der gik i krig er en podcastserie om danske Arndt Lauritzen, der var en katolsk præst, som blev tvunget til at dræbe i kampen for frihed og retfærdighed i Italien under anden verdenskrig.Vært Mark Gerber fortæller indsigtsfuldt historien ved hjælp af gribende lyddesign og med eksklusive interviews fra familiemedlemmer til Arndt, eksperter i krigshistorie og med Thomas Harder, som har skrevet bogen "Den Danske Partisan", der også omhandler Arndt Lauritzens tumultariske liv. Udover historien om Arndts deltagelse i anden verdenskrig, undersøger podcastserien også, om Arndt Lauritzen rent faktisk likviderede en person i Berlin under den kolde krig.Mark Gerber er dokumentarist, medie- og tv-tilrettelægger med mere end 10 års erfaring fra branchen. Han har klippet og tilrettelagt flere store programmer til Danmarks Radio og andre store produktionsselskaber.Mark har også stor erfaring fra reklamebranchen, hvor han bl.a. har vundet IAA-pris, der er Danmarks ældste reklamepris, i 2012 for fantastisk lokal public service kampagne for Plan Danmark.

I denne episode handler det om Mytteriet på Kronborg d. 9. april 1940, da tyskerne invaderede Danmark. Det er Arndts officerskammerat Kjeld Feilberg, der fortæller historien om, hvordan Arndt og andre danske soldater måtte vælge mellem pligt og ære, og hvorfor de så det nødvendigt at trodse krigsministeriets ordre. Du kan også høre om, hvordan de danske soldater lykkedes i at rejse til Sverige, hvor de ville kæmpe mod tyskerne.Præsten der gik i krigPræsten der gik i krig er en podcastserie om danske Arndt Lauritzen, der var en katolsk præst, som blev tvunget til at dræbe i kampen for frihed og retfærdighed i Italien under anden verdenskrig.Vært Mark Gerber fortæller indsigtsfuldt historien ved hjælp af gribende lyddesign og med eksklusive interviews fra familiemedlemmer til Arndt, eksperter i krigshistorie og med Thomas Harder, som har skrevet bogen "Den Danske Partisan", der også omhandler Arndt Lauritzens tumultariske liv. Udover historien om Arndts deltagelse i anden verdenskrig, undersøger podcastserien også, om Arndt Lauritzen rent faktisk likviderede en person i Berlin under den kolde krig.Mark Gerber er dokumentarist, medie- og tv-tilrettelægger med mere end 10 års erfaring fra branchen. Han har klippet og tilrettelagt flere store programmer til Danmarks Radio og andre store produktionsselskaber.Mark har også stor erfaring fra reklamebranchen, hvor han bl.a. har vundet IAA-pris, der er Danmarks ældste reklamepris, i 2012 for fantastisk lokal public service kampagne for Plan Danmark.

I 3. episode skal du høre, hvad der sker, når Arndt Lauritzen kaster sig ud i at bekæmpe ondt med ondt. Du skal nemlig høre om, hvordan Arndt afslørede tyske spioner i Stockholm, og hvorfor han melde sig ind i det danske nazistparti DNSAP. I episoden kan du også høre om, hvordan Arndt endelig vender tilbage og får sin drøm om at blive præst opfyldt.Præsten der gik i krigPræsten der gik i krig er en podcastserie om danske Arndt Lauritzen, der var en katolsk præst, som blev tvunget til at dræbe i kampen for frihed og retfærdighed i Italien under anden verdenskrig.Vært Mark Gerber fortæller indsigtsfuldt historien ved hjælp af gribende lyddesign og med eksklusive interviews fra familiemedlemmer til Arndt, eksperter i krigshistorie og med Thomas Harder, som har skrevet bogen "Den Danske Partisan", der også omhandler Arndt Lauritzens tumultariske liv. Udover historien om Arndts deltagelse i anden verdenskrig, undersøger podcastserien også, om Arndt Lauritzen rent faktisk likviderede en person i Berlin under den kolde krig.Mark Gerber er dokumentarist, medie- og tv-tilrettelægger med mere end 10 års erfaring fra branchen. Han har klippet og tilrettelagt flere store programmer til Danmarks Radio og andre store produktionsselskaber.Mark har også stor erfaring fra reklamebranchen, hvor han bl.a. har vundet IAA-pris, der er Danmarks ældste reklamepris, i 2012 for fantastisk lokal public service kampagne for Plan Danmark.

Las circunstancias misteriosas de su asesinato. Los efectos duraderos de su breve presidencia en EE.UU. Esos son los motivos por los que todavía se habla mucho de John F. Kennedy.Hijo de una familia de tradición diplomática con vínculos controversiales, Kennedy se alzó como un líder político joven, sorprendente y carismático. Se postulaba como un renovador de la democracia norteamericana, a la cual buscaba exportar alrededor del mundo en plena competencia con la URSS. El romance con Marilyn Monroe y otros detalles morbosos de su vida personal son tan recordados como su papel en la Crisis de los Misiles, en la Guerra de Vietnam o en la Alianza para el Progreso.Los disparos de Oswald pusieron fin a su carrera meteórica, pero desde entonces solo han ido creciendo las polémicas sobre lo que sucedió durante aquel mediodía en Dallas. Por otra parte, se discute cada vez más cómo evaluar a este referente de una era en la que los sueños se convertían rápidamente en pesadillas.Este audiolibro está narrado en español neutro

"Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".

Få år efter hans tid i Det Hvide Hus var ovre, trak Ronald Reagan sig tilbage fra offentligheden på grund af en fremskreden alzheimer sygdom. Hans popularitet har dog strukket sig langt ind i fremtiden, hvor det lige indtil 2016 var normen for republikanske præsidentaspiranter at style sig selv som den nye Ronald Reagan. Siden 2016 har klangen dog fået en anden lyd. i dette afsnit af Reaganland ser de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Reagans eftermæle, og den betydning han har haft for det republikanske parti.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildReaganlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog "The Great Communicator" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Det er et ondskabens imperie"Sådan sagde USAs præsident Ronald Reagan om Sovjetunionens starten af 80'erne. i 1985 blæste der dog nye vinde fra østblokken, da en mand ved navn Mikhail Gorbatjov blev leder af det kommunistiske styre. Et reelt håb om fredelige relationer begyndte at ulme og kulminerede med et historisk topmøde mellem de to ledere på Island. I dette afsnit af Reganlandland handler det om forholdet mellem Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov. I studiet er seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Flemming SplidsboelKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Ronald Reagans største støtte og supporter gennem hele livet var hans kone Nancy Reagan. I tykt og tyndt til først alzheimer og siden døden skilte dem ad. Dette afsnit af Reaganland skal netop handle om Nancy Reagan, hendes forhold til Ronald Reagan, og om hvordan det var Nancy Reagan der i høj grad styrede sin demensramte mands eftermæle. I studiet er der besøg af journalist og forfatter Ann Mariager, der boede i New York mens Reagan-parret havde adresse på 1600 Pennsylvania Avenue.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Ann MariagerKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Mr. Gorbatjov. Tear down this wall!"Ronald Reagans ikoniske tale foran Berlinmuren og Brandenburger Tor er gået over i historien som et af de mest ikoniske citater fra en talerstol. De magiske ord "tear down this wall" skulle vise sig nærmest profetiske. Det var ikke for sjov at Reagan blev kaldt for "The Great Communicator", for han var virkelig en mand med talegaverne i orden. I dette afsnit af POTUS: Reaganland gennemgår værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fem af Reagans største taler, og hvad det var der gjorde dem og ham ikoniske.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"It's Voodoo economics"Det var bestemt ikke alle der var begejstrede for Ronald Reagans økonomiske politik. Selv i hans eget parti blev det kaldt for det rene voodoo af manden der senere skulle blive hans trofaste vicepræsident. George H.W. Bush var nemlig en meget loyal højre hånd for Reagan gennem alle otte år. Han var arbejdsom og havde en enorm, særligt udenrigspolitisk, erfaring som han kunne bidrage med. I dette afsnit af POTUS: Reaganland handler det om Ronald Reagans forhold til sin vicepræsident, som senere også skulle afløse Reagan i præsidentembedet. I studiet har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus Søndergaard (DIIS)Klipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

For første gang nogensinde prøver Historiepodcasten at være aktuelle! Den 9. november 2019 var det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Det var resultatet af dårlig kommunikation, bureaukrati og generel østtysk uduelighed. I denne uge dykker vi ned i historien om Berlinmuren - optakten, opførelsen og ikke mindst faldet. Derudover kommer Marie med anekdoter fra en familieferie i Harzen, og vi hylder frihedsbarnet Katrine.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I begyndelsen af marts 1969 var situationen spændt i de sovjetiske styrker. De var klar til når som helst at affyre deres atomvåben mod et mål 1.600 kilometer væk. Mens resten af verden fokuserede på magtkampen mellem øst og vest, var der opstået en bitter konflikt mellem Kina og Sovjetunionen, og selvom de to supermagter udadtil var allierede, var virkeligheden på mange punkter en helt anden.Denne artikel fortæller om den sino-sovjetiske konflikt og om det, der også er blevet kaldt "den røde, kolde krig".DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Spannende Einblicke in Michail Gorbatschows Vita„Alles zu seiner Zeit" beleuchtet sowohl Gorbatschows - vom Kalten Krieg geprägtes­ öffentliches Leben, als auch das Privatleben mit seiner Frau Raissa. Diese lebendige Autobiografie eröffnet historisch interessierten Leser*innen eine Innensicht auf die russische Geschichte und Politik mit all ihren Intrigen und Machtspielen. Durch Tagebucheinträge und Erinnerungen lernt man den ehemaligen Präsidenten der Sowjetunion auch persönlich kennen.Michail Sergejewitsch Gorbatschow, geboren 1931 in Priwolnoje, im Kaukasus, ist vor allem bekannt für die Beendigung des Kalten Krieges und steht für Abrüstungspolitik. 1990 wurde er mit dem Friedensnobelpreis ausgezeichnet. Von 1985 bis 1991 war er Generalsekretär des Zentralkomitees der Kommunistischen Partei. Entscheidender war allerdings seine Rolle als Präsident der Sowjetunion von 1990 bis 1991. Heute lebt Gorbatschow in Moskau.

Den 24 juli år 1960 hoppar plötsligt fem personer av den östtyska färjan Ahlbeck när den ligger i dansk hamn. De är tre vuxna, och två barn, som riskerar allt för att komma undan den kommunistiska diktaturen i Tjeckoslovakien. När de landar i vattnet blir de jagade av östtysk polis, men får hjälp av en modig dansk medborgare. De ska komma att bli honom evigt tacksamma - utan att ens veta vad han heter. Det är Jan och Eva Rocek, deras två barn och Evas mamma, som kastat sig ner i Gedsers hamnbassäng. Vägen dit har varit lång och präglad av krig och förtryck. De har överlevt förföljelse och förintelseläger, bara för att till sist bli fast bakom den hårt bevakade järnridån. Färjan är deras sista chans till frihet - och de är inte ensamma. På samma fartyg finns nämligen familjen Reiser, som även de planerar att hoppa ut i danskt vatten. Vad som ska hända sen vet de inte. Det får bära eller brista. "Avhopparna" är den sanna historien om familjerna Rocek och Reiser. Det är en berättelse om överlevnad, generationstrauma och sorg, men också om hopp och medmänsklighet. Jesper Clemmensen, född 1975, är en dansk journalist och författare som arbetat för bl.a. DR och TV 2. Han har sedan författardebuten år 2012 fått motta flera utmärkelser i hemlandet.

Hvor stor var truslen mod Danmark egentlig under Den kolde krig? Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og måske får vi aldrig et klart og entydigt svar på det. Tidligere general Kjeld Hillingsø var en af de centrale aktører i Danmark under Den kolde krig, og i denne bog beskriver han blandt andet de politiske og militære beslutningstagere i perioden og giver et indblik i den folkelige og politiske opinion.Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsøe (f. 1935) er pensioneret generalløjtnant. Han blev indkaldt til forsvaret i 1954 og har gennem sin karriere haft flere topposter i forsvaret. Han har desuden undervist på Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole samt skrevet flere bøger om militærhistorie.

Sota mielletään usein konfliktiksi, jossa on selkeät osapuolet ja rintamalinjat. Kylmä sota erosi kuitenkin perinteisestä sotakäsityksestä merkittävästi. Sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat eri puolilla maapalloa.Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton keinovalikoimiin kuuluivat muun muassa vakoilu ja propaganda sekä järeämmät otteet kuten ydinasevarustelu. Ydinaseiden pelko johti kekseliäsiin ratkaisuihin. Osapuolet soluttautuivat muiden maiden sisällissotiin ja pystyivät näin ottamaan yhteen muiden konfliktien varjolla. Myös esimerkiksi talouspakotteilla ja taloudellisella sabotaasilla oli vaikutuksensa kriisin kehittymiseen."Miten kylmä sota käytiin" tarjoaa kattavan ja mielenkiintoisen katsauksen kylmän sodan erityispiirteisiin.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Es war das Jahrzehnt, als wir mit dem Kassettenrekorder Mixtapes aus dem Radio aufnahmen und Dallas-Frisuren trugen. Wer in dieser Zeit zwischen Neuer Deutscher Welle und YPS-Heft, Atomwaffen und Ententanz aufwuchs, erlebte ein Jahrzehnt, in dem alle trotz des drohenden Weltuntergangs durch sauren Regen und Kalten Krieg den Eindruck einer lustig-bunten Zeit hatten. Und: Irgendwie fing irgendwann in jener Zeit die Zukunft an!

Med aksemaktenes kapitulasjon i 1945 var seks grufulle år endelig over. Freden hadde likevel ikke vart lenge før trusselen om krig igjen dukket opp. Sovjetunionen og USA stilte seg i spissen for hver sin blokk av allierte i den kalde krigens oppgjør mellom kapitalisme og kommunisme – en konflikt som lett kunne bli glovarm hvis supermaktene valgte å ta i bruk de nyutviklede atombombene. Under en oppstand i 1956 forsøkte Ungarns befolkning forgjeves å rive hull i "Jernteppet", som sperret innbyggerne inne i et sovjetdominert Øst-Europa. Andre blodige oppgjør brøt ut på 1950-tallet – ikke minst Korea-krigen, som kostet millioner av mennesker livet. Bind 24 av EN VERDEN I KRIG tar opp den kalde krigens første år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.