Invasion og okkupation

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Om direkte militære forberedelser til et tysk angreb på Sverige fra dansk territorium har der ikke været tale. Derimod var v. Hanneken foruroliget over risikoen for svensk aktion mod Sjælland. Den svenske oprustning havde skabt mærkbare resultater, og v. Hanneken var vidende om, at det svenske forsvar nu i det nye år havde fået en forholdsordre, som viste, at de svenske styrker ikke var til at spøge med. Den gik ud på, at der skulle gøres modstand til de yderste, hvis Sverige blev angrebet, og at enhver ordre til våbnenes nedlæggelse skulle anses for falsk!"Børge Outze fortæller om Werner Best og nazisternes syn på Danmarks strategiske placering i forhold til den mulighed, at Sverige skulle gå ind i krigen på de allieredes side. Op igennem 1943 blev rygterne om, at Sverige oprustede, taget mere og mere alvorligt i Tyskland.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I general Falkenhorsts liste over norske personer af interesse stod der under navnet Quisling kun: "Tyskvenlig. Spiller ingen rolle. Regnes for fantast." (Beneckes karakteristik!) Og den lokale tyske chef i Oslo, general Engelbrecht, reddet fra "Blücher", havde aldrig så meget som hørt navnet Quisling."Børge Outze fortæller om Norges ministerpræsident fra 1942 til 1945, Vidkun Quisling, og hans vej til magten. Den tyskvenlige general blev lykkelig, da Tyskland besatte Norge, og han med sine nazistiske holdninger pludselig var relevant som aldrig før.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"De første danske, der vendte sig mod tyskerne efter 9. april, var, som alt berettet, søfolkene. De havde jo i Englandsfarten været jaget af tyskerne længe. Ofte nok havde de følt sig som skydeskiver for tyske ubådskaptajner, når de kom sejlende med dannebrogsflaget, der var malet på skibssiden, oplyst af en projektør. Nu slukkedes lysene, og snart var flagene overmalede, for at tyskerne ikke skulle have noget alt for iøjnefaldende at sigte efter."Børge Outze fortæller om de danske søfolks særlige rolle under anden verdenskrig. De, der havde været ude på verdenshavene, mens deres hjemland blev besat af nazisterne, stod med et valg, der ikke var landkrabberne forundt. De kunne vælge, om de ville vende hjem til det besatte Danmark, eller om de ville slutte sig til de allierede og kæmpe imod nazisterne udefra.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Blot et par måneder efter nazisterne havde indledt deres angreb på Sovjetunionen, begyndte sandheden om den sovjetiske styrke og kampvilje at gå op for officererne på østfronten, og det blev hurtigt nødvendigt at lyve for den tyske befolkning såvel som for omverdenen om de mange tab af liv og materiel i Sovjetunionen.I London begyndte man hurtigt at gøre foranstaltninger for at hjælpe den nye store allierede, Sovjetunionen, hvis tropper ganske vist var nazisterne overlegne i antal, men hvad udstyr og evner angik ikke kunne stå mål med den tyske krigsmaskine. Englænderne satte blandt andet ind med faldskærmsfolk i Danmark udstyret med radiosendere rundt omkring i landet for at holde styr på situationen. Dette førte til, at tyskerne gav sig til at blande sig mere i danske forhold for at forhindre englændernes indsats.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Så begyndte man forfra. Ville Scavenius danne regering? Man kunne lade dens sammensætning stå åben! Men afgørelsen måtte falde hurtigt! Scavenius sagde, at noget så dybtgribende ikke lod sig ordne fra den ene dag til den anden. Der måtte en forberedelsestid til, om det overhovedet lod sig gøre. Hvert enkelt regeringsmedlem måtte overveje og beråde sig med partifæller. Han, Scavenius, kunne ikke bare kommandere og indkalde landsmænd til regeringen, som om de var rekrutter. Alt måtte overvejes i ro."Børge Outze fortæller om udenrigsminister Scavenius‘ afgørende rejse til Berlin i starten af november 1942 efter den såkaldte telegramkrise. Hitler var blevet rasende over at have modtaget et standardtakketelegram fra den danske konge, da han havde sendt kongen en lykønskning på majestætens fødselsdag. Nazisterne krævede forandring i Danmark. En mere tyskvenligregering måtte indsættes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Med udgangen af marts blev de tyske forberedelser så iøjnefaldende, at hemmeligheden måtte sive ud. Den nåede i løbet af få døgn til Stockholm, København, Oslo, Bern, London og Paris, men enten troede man, at alarmmeldingerne var en tysk rygtekampagne, som skulle lægge et røgslør over forberedelser til den offensiv, hele verden ventede: Fremstødet på vestfronten, eller også opfattedes rygterne som forsinket omtale af forberedelser til aktion mod de allieredes "Finlandskorps"."Børge Outze fortæller om de direkte og indirekte advarsler, der slap ud i Europa om den kommende besættelse af Danmark og Norge. Den tyske modstandsbevægelse forsøgte at slå alarm, men de rette personer lukkede af den ene eller den anden grund ørerne for det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En af de nordligst boende danske sydslesvigere, Nikolaj Nielsen i Kobbermølle, var ved midnat på vej hjem fra møde i Flensborg. Han gik til fods ud ad Åbenrågade. Hans tanker var ved alle de tegn på noget "stort og ondt", som han havde anet snarere end iagttaget i dagens løb. Han havde endnu ikke syn for sagn. Ville tyskerne hævne slaget ved Bov – general Hedemanns sejr over slesvig-holstenerne 9. april 1848 her lige nordenfor Flensborg? Skulle der atter kæmpes i Bov sogn en 9. april? Ville danske soldater atter leve op til de stolte ord, som – på tysk – står på gravstenen på Flensborg Kirkegård, den, som fik lov at blive stående, da de flyttede Istedløven: "Treu waren sie geschworenen Eiden," Tro var de mod svoren ed"."Børge Outze fortæller om natten til den 9. april 1940, hvor tyskerne næsten uden modstand besatte Danmark. Ikke alle var tilfredse med den danske regerings villighed til at give op uden nogen form for kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til."Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I romanen "Ukuelige menneske" møder vi en gruppe kommunister i tiden efter anden verdenskrig på Vesterbro i København. Sammen genoplever de i erindringen det storpolitiske spil og deres egen kamp mod fascisterne under besættelsen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

I 1970 gør forfatter og debattør Bjørn Svensson status over forandring og udvikling i Sønderjylland i løbet af de 50 år, der er gået, siden Sønderjylland i 1920 igen blev en del af Danmark i kølvandet af første verdenskrig. Endnu en verdenskrig afbrød idyllen, og Sønderjylland kom ligesom resten af Danmark igen under tysk herredømme, før landet i 1945 blev frit og selvstændigt."50 år med Danmark" er udgivet af Grænseforeningen som en del af "Grænseforeningens årbog".Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk skribent, bankfuldmægtig og modstandsmand. Svensson blev født i Sønderjylland og har skrevet en række bøger om sønderjysk historie og det dansk/tyske grænseland. Mest markant var dog hans politiske forfatterskab imod nazismen.

Knud Pedersen var bare en stor knægt, da han var med til at stifte en af de første modstandsgrupper mod den nazistiske besættelsesmagt, Churchill-klubben. I "Den livsfarlige krig" fortæller han om de forskellige aktioner, han var med til at planlægge og udføre, og om det fængselsophold, der blev konsekvensen af hans og hans kammeraters mod til at sige fra."Den livsfarlige krig" henvender sig til alle over 14 år og giver et spændende og personligt indblik i en purung modstandsmands liv og tanker.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Første bind, "Det land Utopia", fortæller om tiden fra 1920 til 1932 og om den beslutning, der blev truffet umiddelbart efter første verdenskrigs afslutning, der førte til Danmarks fuldstændige afrustning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Andet bind, "Skriften på væggen", tegner et billede af udviklingen, fra nazismen for alvor slog sig fast som politisk ideologi i starten af 1930‘erne og heller ikke i Danmark lod sig ignorere. Andet bind slutter i 1937, hvor den truende nazisme og Hitlers voldsomme retorik tvang danskerne til at overveje en mere forsvarsvenlig retning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Tredje og sidste bind, "Som sæden så høsten", gennemgår perioden fra 1937 til besættelsens begyndelse. Vilhelm la Cour undersøger, hvorfor Danmark var ude af stand til at forsvare sig den 9. april og hvilke politikere og militærpersoner, der svigtede deres pligt i det afgørende øjeblik.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Få dage efter besættelsen i april 1940 arresteres den unge, dansksindede sydslesviger Viggo Lausten. Den 2. maj bliver han fundet død i en celle i Kastellet i København. Hvorfor blev han arresteret? Og var det nazisterne, der dræbte ham, eller begik han selvmord?"Døden i Kastellet" giver, på grundlag af dokumenter og vidneudsagn, et indblik i en historisk tragedie fra en ikke så fjern fortid.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Der er ikke mange perioder af verdenshistorien, der har været så betydningsfulde som slutningen af 1930’erne i Europa, hvor anden verdenskrig bankede på døren. Der er skrevet uendeligt mange bøger om selve krigen, men optakten til den er måske endnu vigtigere at undersøge for at finde svaret på spørgsmålet, om krigen kunne være undgået."Storpolitik 1939" er skrevet i 1940 og giver et unikt billede af det skæbnesvangre års begivenheder, vel at mærke uden bagklogskabens klare lys. Bogen gennemgår kronologisk årets begivenheder med fokus på Europa og viser os de mange skridt, der førte til krigens start i selvsamme år.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920’erne og 1930’erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

Knud Pedersen har været forgangsmand inden for mere end ét vigtigt felt. I sine erindringer fortæller han både om sit virke som en af medstifterne af modstandsgruppen Churchill-klubben under anden verdenskrig, da han selv kun var en stor dreng. Han fortæller endvidere om sit liv efter krigen, der bestemt også blev helt ud over det sædvanlige. Vi hører om grundlæggelsen af Kunstbiblioteket samt hans engagement i Fluxus-bevægelsen. Bogen giver et spændende indblik i en usædvanlig mands sind.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Enhver situation i livet opstår som en uoverskuelig række af tidligere tildragelser. Enhver handling, man udfører, har sine rødder langt tilbage i ens tidligere liv, ja, tilbage i slægtens liv og i ens afstamning. Hvert minut, man lever er facit i et regnestykke, hvis enkelte led er alle de minutter, der er gået forud."I "Møde med sig selv" følger vi to jødiske tvillingepigers liv under de dramatiske begivenheder omkring de to verdenskrige. Pigerne bliver adskilt ved fødslen og møder for første gang hinanden under besættelsen, da de er ganske unge. Nynne Kochs beskrivelse af pigerne ydre og indre liv er rørende og personlig, og bogen slår den debuterende kvinde fast som en stor og lovende forfatter."Dygtig debut. Det er en stor og bred roman, og den vidner om en meget betydelig ærgerrighed, en vilje, som må kunne føre langt frem." – Politiken"Menneskenes indbyrdes afhængighed, solidariteten mellem alt levende, den grænseløse hengivenhed på trods af alle racer og nationer – det er bogens simple og sande budskab. Og hvor trænger vi til det i dag!" – Social DemokratenNynne Koch (1915-2001) var en af de største danske kvinderettighedsforkæmpere og kønsforskere i det tyvende århundrede. Hun var i mange år leder af KVINFO og udgav tidsskriftet "Forum for kvindeforskning" på sit eget forlag Melusine. Nynne Koch udgav en lang række bøger og essays og blev anerkendt med flere prestigiøse priser, herunder Georg Brandes Prisen, Alt for Damernes Kvindepris, Freja-Prisen samt udnævnelse som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter

Bent på 11 vokser op i Annagade-kvarteret i Århus under besættelsen. De tyske troppers tilstedeværelse påvirker både hans eget liv, kammeraternes og familiens på mange forskellige måder. "1 1/2 meter krig" er fyldt med både humor, spænding og alvor fra et mørkt kapitel i danmarkshistorien set i børnehøjde.Erik Bent Svendlund (1931-2010) var en dansk forfatter, journalist og teaterinstruktør. Erik Bent Svendlund spillede en stor rolle i det fynske teaterliv, hvor han instruerede Frøjberg Festspil, Nyborg Voldspil og H.C. Andersen-festspillene i Den Fynske Landsby. Han er desuden kendt for at have stiftet Fame-skolen i Odense.

Knud Pedersen var kun 16 år, da han blev fængslet for sin deltagelse i sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt. Han havde været en del af Churchill-klubben, en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark, som kom til at inspirere unge såvel som voksne over hele landet til at gøre modstand og kæmpe for friheden. Under fængselsopholdet skrev han en lang række breve, der giver et spændende indblik i den unge ildsjæl, der vovede ting, de voksne ikke engang drømte om at gøre.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Frederik Strand fortæller om en problematisk tid i den danske retshistorie. Under besættelsen opløste tyskerne i 1944 det danske politi, og nu gik landet en potentielt kaotisk og sprængfarlig tid i møde, hvor selvtægten rådede i stedet for politiet.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"I foråret 1944 var krigslykken for alvor ved at vende for Det Tredje Rige. I vest havde de allierede den 6. juni foretaget landgang på den franske kyst, og i øst gik de sovjetiske styrker hurtigt frem. Dette medvirkede til at ophidse sindene i Danmark, og modstandsbevægelsen optrappede derfor sine aktioner voldsomt. Den 22. juni 1944 rettede Borgerlige Partisaner (BOPA) et decideret angreb mod Dansk Industri Syndikat i Sydhavnen – syndikatet talte flere af de største virksomheder i Danmark, bl.a. A.P. Møller. Syndikatet gik også under navnet Riffelsyndikatet. Under aktionen sprængte modstandsbevægelsen ikke bare væsentlige dele af syndikatet i luften, men stjal også en del våben, ligesom de samme dag udførte en sprængning af den tyske virksomhed Nordwerk i Ryesgade."Politimuseets leder, Frederik Strand, fortæller om de dramatiske begivenheder under folkestrejken i København i 1944. Aktionerne beviste tydeligt, at det danske folk aldrig havde mistet hverken sin friheds- eller fædrelandskærlighed.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Der blev begået mange forbrydelser og mange dumheder i tiden op til anden verdenskrig, men det, der førte til krigens udbrud i 1939, var så kompliceret, at det dårligt lader sig beskrive i én bog. Ikke desto mindre formåede Nic. Blædel bedre end nogen anden at skildre sin samtid og de begivenheder, der havde ført til den begrædelige besættelse af Danmark og store dele af resten af Europa.Måske var det netop hans klarsyn og skarpe pen, der gjorde, at nazisterne allerede på besættelsesdagen, 9. april 1940, forbød Nic. Blædel at skrive. Det stoppede ham imidlertid ikke, og efter krigens afslutning og forfatterens død udkom "Forbrydelse og dumhed", som rammende og detaljeret beskriver de begivenheder, der ledte op til krigens udbrud.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920‘erne og 1930‘erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

Familien Jensen sidder en sommerdag i deres lysthus og nyder en bid brød, da en ørentvist pludselig daler ned i smørkrukken. Den 14-årige søn, Niels, får lov at beholde ørentvisten, når blot han fodrer den ordentligt, så den ikke lider nød. Det gør Niels med det resultat, at dyret bliver ved med at vokse. Faktisk når det en længde på 160 cm, og det er endda uden at tælle hale og tang med! Ørentvisten tyranniserer familien, sætter dem imod hinanden og ødelægger det ellers så lykkelige familieliv. Soyas roman er lige så spændende, som den er grotesk, lige så medrivende, som den er umulig, og ingen kan undgå at få sympati for den stakkels underkuede familien Jensen.Soyas "En gæst" var den første danske bog til at blive bandlyst af den tyske besættelsesmagt, idet de mente, den kunne læses som en allegorisk kritik af besættelsesmagten. Kampen for bogens udgivelse blev derfor også et led i den danske modstandskamp, og Soya og hans forlægger måtte senere i retten for at forsvare bogens udgivelsesret.Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930’erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. rnrnSoya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.