Invasion og okkupation

Den 1 september 1939 angriper Hitler Polen. Landet måste erövras blixtsnabbt, innan Storbritannien och Frankrike hinner komma till undsättning. Det tyska pansaret mullrar fram, effektivt stöttat av Luftwaffe, som krossar den polska arméns bastioner och slår ut broar, vägar och radiostationer. Polackerna försvarar sig överraskande tappert, men tvingas till slut kapitulera. Den 6 oktober är Polen i tyska händer.Våren 1940 rullar det tyska blixtkriget på nytt genom Europa. På bara månader faller Danmark, Norge, Nederländerna, Belgien och Frankrike. När Hitler skickar Luftwaffe mot Storbritannien upptäcker han dock att britterna är segare än förväntat.Andra delen av serien "En värld i krig" följer tyskarnas offensiv under krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Klockan är 03.14 den 22 juni 1941. Längs en 180 mil lång linje från Östersjön i norr till Rumänien i söder väntar tyska soldater, redo för strid. Minuten därpå bryter helvetet lös. Luftwaffes flygplan sätter kurs mot mål bakom Röda arméns linjer, och artilleriet öppnar eld. Tyskarnas fruktade stridsvagnar följer efter – som spjutspetsen i Operation Barbarossa, Hitlers angrepp på Sovjetunionen.Med 3,7 miljoner soldater är invasionen historiens hittills största. Redan efter några veckors strider ser resultatet ut att bli ännu ett exempel på det tyska blixtkrigets effektivitet. Stad efter stad erövras.Tredje delen i serien "En värld i krig" följer axelmakternas offensiv i den konflikt som under 1941 utvecklas till ett världskrig."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Efter Danmarks befrielse den 4. maj 1945 blev et gammelt spørgsmål stillet på ny. Hvor skulle den danske grænse mod Tyskland gå? Nogle mente, det var på tide at rykke grænsen længere ned mod Tyskland, så Nordslesvig, hvor der boede mange danskere, blev en del af Danmark. Andre mente, at grænsen skulle rykkes længere ned og tage endnu mere tysk territorium, mens endnu andre mente, at den skulle ligge fast for at skabe stabilitet og sammenhold, nu hvor de fem forbandede år endelig var forbi.Vilhelm la Cour belyser de mange argumenter for og imod de forskellige muligheder, både som de kom til udtryk i Folketinget og blandt den brede befolkning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Værnenes historie 1940-45 behandles her ikke ud fra en vurdering af om kontinuiteten eller forandringen ville have været at foretrække, her er tale om en utilsløret værdirelativisme. Til gengæld lægges der vægt på synspunktet, at de nævnte kontinuitetsbevarende institutioner var af afgørende betydning også for den udvikling, der fulgte efter 1945."Palle Roslyng-Jensen kaster lys over den rolle, det danske militær indtog under og efter besættelsen. Bogen omhandler både det officielle militær, der var tvunget til at se passivt til under krigen, men også den illegale virksomhed, modstandsbevægelsen, de private hære og værnene som sociale og politiske institutioner.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

Den 1. september 1939 angriber Hitler Polen. Landet skal erobres lynhurtigt, før Storbritannien og Frankrig når at komme til hjælp. De massive tyske panserdivisioner buldrer frem, effektivt støttet af Luftwaffe, der smadrer den polske hærs bastioner og ødelægger broer, veje og radiostationer.Polakkerne forsvarer sig overraskende tappert, men må til sidst kapitulere. Den 6. oktober er Polen på tyske hænder.I foråret 1940 ruller den tyske blitzkrig igen gennem Europa. På få måneder falder Danmark, Norge, Holland, Belgien og Frankrig. Men da Hitler sender Luftwaffe mod Storbritannien, må den tyske diktator erkende, at briterne er sejere end forventet.Andet bind af EN VERDEN I KRIG følger tyskernes fremmarch i krigens første år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I begyndelsen af anden verdenskrig tager den københavnske kvinde Fiona en lille jødisk pige til sig for at tjene lidt ekstra penge. Betalingen ser hun aldrig, men alligevel beslutter hun sig for at beholde pigen Rine hos sig. Men efterhånden som krigen udvikler sig og nettet strammes om de danske jøder, står Fiona pludselig i sit livs dilemma. Skal hun sætte sit eget liv på spil for at hjælpe Rine? Eller skal hun forholde sig passivt og blot håbe på det bedste? Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

"Der var engang et land, som kaldte sig Stortyskland. Det blev regeret mere enevældigt, end noget kongedomme nogensinde er blevet regeret, af en "Fører", en østriger ved navn Adolf Hitler – en mand, som ikke havde kunnet finde sit til rette i en fredelig tilværelse, hverken før eller efter sin deltagelse på tysk side i den første verdenskrig."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Første bind fortæller om Tysklands ihærdige kamp for at indtage Danmark og dets plan for, hvordan Danmark derefter skulle regeres. Tyskerne var ikke kun interesserede i Danmark for Danmarks skyld, men også for dets ressourcer som landbrugsland og dets strategiske placering i forhold til Norge og Østersøen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. "Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem".Hun så "med en følelse af udløsning" på de soldater, som marcherede vestpå, og "som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Göring lovede en ny tysk offensiv, "når foråret kommer", og kaldte russernes stormløb mod Stalingrads ruiner for "Sovjetunionens sidste og yderste kraftanstrengelse"."Han begraver os!" sagde de tyske soldater i Stalingrad kældre.Og det var aldeles præcist, hvad han gjorde. Talen gik over i Tysklands historie som "Thermopylætalen". Den varslede ilde for flere tyskere end dem i Stalingrad. Göring sluttede med at udtale sin "hellige overbevisning" om, at Hitler "i de næste år" ville føre det tyske folk til "tyskernes største sejr"."Børge Outze fortæller om den lunkne fejring af tiåret for nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor Hitler havde for travlt med krisen i Stalingrad til selv at tale til nationen. I stedet måtte Göring i sin tale fortælle, at den tyske rigsdags valgperiode blev forlænget til 1947. Føreren regnede åbenbart ikke med normale tilstande før da.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hitlers beslutning om at sende forstærkninger til Tunis, som nu truedes af amerikanerne vestfra og af Montgomerys hære østfra, var ikke uden forbindelse med en stigende strøm af meldinger fra Gestapo og den tyske efterretningstjeneste om italiensk frygt og upålidelighed. Man lugtede forræderi!"Børge Outze fortæller om Hitlers pressede situation i begyndelsen af 1943. Føreren fik store raserianfald i juledagene, og dårlige nyheder på nytårsdag gjorde det ikke bedre. De sejre, han var så slem til at tage på forskud, endte som nederlag, og gamle allierede begyndte at forlade den synkende skude.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I "Front mod tilpasningen" beskriver Vilhelm la Cour den voksende modstandsvilje i Danmark under besættelsens første år. Han fortæller om frihedskampens første faser – den såkaldte åndelige frihedskamp – og han kaster lys over mange forhold, der før havde været skjult for offentligheden.Bogen er udgivet i 1946, hvor man først lige var gået i gang med at afdække, hvad der var foregået bag lukkede døre under besættelsen i Danmark, og hvilken rolle de forskellige myndigheder havde spillet. Som altid er Vilhelm la Cour lige så nådesløs i sine afsløringer, som han er grundig og retfærdig i sine ytringer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Modstandsorganisationen Ringen opstod den 31. oktober 1941 som en oplysende forening og blev senere til en aktiv modstandsorganisation, der sammen med modstandsgruppen Holger Danske udgav illegalt materiale under den tyske besættelse.Denne bog er en bearbejdet version af Steen M. Andersens speciale i historie, hvori han undersøger Ringens opståen, sammensætning, udbredelse, arbejde og formål.Steen M. Andersen (f. 1956) er cand.mag. i historie og engelsk fra Københavns Universitet. Fra 1995 til og med 2019 har han været generalsekretær for Unicef Danmark.

Napoleon var kejser af Frankrig efter den franske revolution og nåede under sit kejserdømme at invadere og regere i en stor del af Europa. Hele hans liv er portrætteret af Bering Liisberg her med fokus på hans tid som regerende kejser.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

"Og Danmark var en trædesten i vandet mellem Tyskland og Norge...Truslen var dobbelt.Det var indlysende, at et knust Finland – og hvordan skulle Hitler i vinteren 1939-1940 kunne tro andet, end at det blev knust? – betød russisk naboskab til Tysklands vigtigste krigsarsenal, de svenske malmlejer.Og det var lige så indlysende, at en enig verdensmedlidenhed med finnerne gav England-Frankrig en lejlighed til at komme finnerne til undsætning tværs over den skandinaviske "kalot", med deraf følgende virkninger i de nordsvenske malmdistrikter, som var den eneste "korridor" mellem Finland og den vestlige verden, man kunne drømme om at benytte."Børge Outze fortæller om Hitlers overvejelser over, hvordan Danmark og resten af Skandinavien lettest kunne erobres, og hvad landene hver især kunne bruges til. Hvert land kunne levere ressourcer såvel som strategisk vigtig placering for den videre krigsføring.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"For Tysklands allierede i 2. verdenskrig, for våbenbroderen Finland og først og fremmest for de neutrale lande og alle tilhængere af neutralitetspolitik må Hitlers plan fra 1942 give anledning til eftertanke. Ingen grad af neutralitet, af støtte til Tyskland eller af tyskvenlighed havde sikret mod opslugning efter tysk sejr."Børge Outze fortæller om Hitlers plan for, hvordan han ville indrette det tyske rige, når han havde vundet krigen. Europa og Nordafrika blev udførligt kategoriseret alt efter hvilken plads de pågældende lande og folkeslag ifølge Hitler egnede sig til i det nye storgermanske rige. Mange skulle deporteres til Sibirien, en del forventede man ville blive ideologisk enig med tyskerne, men én ting lå fast: Intet folk fik lov at bestemme sin egen skæbne, uanset om det havde været neutralt under krigen eller ej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Op ad formiddagen måtte situationen tage sig ganske lovende ud, set fra Berlin: Danmark var erobret med ubetydelige tab, i Norge manglede tilsyneladende kun et militært oprydningsarbejde; thi alle norske kystbyer af betydning var erobret eller ved at blive det.Tyskerne var herrer fra Narvik til Gedser. Norges kongefamilie, regering, storting og generalstab var på flugt, men ikke ude af Norge. De herrer lod sig vel indfange og overtale til samarbejde, og ellers måtte de jo uskadeliggøres. Militært måtte der regnes med modstand mellem Narvik og den svenske grænse og omkring Oslofjord, og nogle desorganiserede norske styrker oppe i dalene blev der vel at afvæbne."Børge Outze fortæller om den tyske sejrstemning, da det gik op for dem, at Danmark var sikkert besat uden nævneværdige tab. Norge viste sig dog at blive sværere at få styr på, end de havde regnet med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den helt præcise Wesertid var: 9. april 4,15 (5,15 tysk sommertid).Det havde kun betydning for overfaldet på Danmark. I Norge var kampene jo allerede i fuld gang.Danmark skulle angribes på tretten punkter. Klokken ca. 4 lå tyske tropper fladt på maven på dækkene af skibe udfor København, Gedser, Korsør, Nyborg og i Lillebælt. De krøb frem mod fire punkter af den danske landegrænse, mens pansertog kørte frem ad de to jernbanelinjer, som fører over grænsen."Børge Outze fortæller om tyskernes strategi for angrebet på Danmark og Norge. Det kom til at gå meget forskelligt for sig i de to lande. Norge gjorde modstand mod angrebet. Danmark overgav sig, uden at det var nødvendigt at gøre brug af de bomber, tyskerne havde klar til at bombe København.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

""Vi kunne på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt kampberedskab. Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for vor neutralitet, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark."Sådan lød statsminister Staunings tale til nationen 1. januar 1940, da han forsøgte at forklare Danmarks position. Det skabte et ramaskrig fra andre politikere og fra officerer over, at man lod til bare at ville lægge sig fladt ned, hvis tyskerne kom, og en anden erklæring måtte udarbejdes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Krigslykken var for alvor vendt i Stillehavet – og dermed var i virkeligheden krigslykken i 2. verdenskrig gået over til aksens modstandere, selv om begivenhederne på Østfronten i sommeren løb gjorde det svært at se fra den europæiske synsvinkel. Tyskland-Italien-Japan havde tabt 2. verdenskrig 4.-5. juni 1942..."Børge Outze fortæller om anden verdenskrigs gang i sommeren 1942, hvor det hele begyndte at vende. Han beskriver også tragedien i den tjekkiske landsby Lidice, som blev jævnet med jorden af nazisterne som gengældelse for drabet på topnazisten Reinhard Heydrich. Nazisterne havde modtaget et falsk tip om, at mænd fra Lidice stod bag drabet, og derfor blev samtlige 192 mænd over 16 år dræbt. Kvinderne blev sat i koncentrationslejre og størstedelen af børnene blev gasset. Hændelsen er et af de grusomste eksempler på nazisternes afstraffelse af lokalbefolkningen i de besatte lande.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den 8. april 1940 er for det danske folk så vigtig en dato, at det for at holde den fast i erindringen og gøre ting klare, som da var skjulte, er nødvendigt at gennemgå døgnet time for time. Det bliver en mosaik, som vel først danner et billede, når den sidste time er beskrevet."Børge Outze gennemgår time for time den 8. april 1940, dagen før skæbnedagen, vi alle kender. Hvorfor er den 8. april så vigtig, når det var den 9. april, tyskerne gjorde deres indtog? Fordi den 9. april kun lader sig forstå, når begivenhederne, der gik forud, er forstået.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hvornår en del af sandheden gik op for de ansvarlige, og hvornår de så den fulde, frygtelige virkelighed i øjnene, har de aldrig røbet, og det store flertal har taget deres viden med sig i graven. Gennemgår man begivenhederne i marts 1940 dalg for dag, som det skal gøres her, vil man være ude af stand til at fatte, at alle ikke hele tiden var klar over alt. Den, som selv har levet med dengang, ved, at sådan var det ikke; heller ikke vi uansvarlige forstod at tyde alle de tegn, som var at se, men forfatteren tør med en vis ret hævde, at nogen forstod en hel del."Børge Outze gennemgår begivenhederne under anden verdenskrig dag for dag fra 1. marts 1940 til 9. april, hvor Danmark blev besat. Mange af oplysningerne kom først frem, efter krigen var slut.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Dagen efter nedkastningen ved Haslev fik et ægtepar i Tåstrup, statsbanearkitekt Huulbæk Andersen og hans hustru, et uventet besøg.Fru Huulbæk Andersens mor var ved en 16-tiden ved at tage afsked efter et julebesøg. Man stod i forstuen for at følge til toget, da det ringede på døren. Udenfor stod en mand, der var helt uformelig og ukendelig af tøj. Nok var det koldt, men alligevel... Under armen havde han en pakke, der lignede en indpakket potteplante. (Det var det. En alpeviol.)De fik et chok, da de genkendte manden: Mogens Hammer.Hammer havde i fortvivlelse søgt kontakt med sin egen familie!"Børge Outze fortæller om de dramatiske begivenheder i Danmark i vinteren mellem 1941 og 1942. Han beretter om faldskærmstragedien ved Haslev, hvor Carl Johan Bruhns faldskærm ikke foldede sig ud, og hans makker, Mogens Hammer, måtte improvisere og stik mod alle regler for faldskærmsfolk søgte beskyttelse hos sin egen familie.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Man krævede en ændring i den danske hærs holdning. Mistillid kunne forvandles til tillid og kammeratskab, hvis man gav officerer orlov, så de kunne tjene i den tyske værnemagt. Men det måtte ske "officielt og oprigtigt". (Dette er en svag afglans af, hvad v. Hanneken selv havde tænkt sig: Enten en dansk division til den tyske, subsidiært den finske, østfront, eller 1000 danske officerer til fronttjeneste på østfronten.)"Børge Outze fortæller om begivenhederne i Danmark i midten af 1943, hvor samarbejdspolitikken kom i fare, da tyskernes krav blev mere og mere uacceptable. Tanken om, at danske officerer, der frivilligt meldte sig i tysk tjeneste, skulle belønnes og glorificeres, var for meget for mange politikere, og meget tydede på, at et brud på samarbejdspolitikken var på vej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Da tre millioner tyske soldater med alverdens infanteri og våben blev sendt mod øst i 1941, regnede Hitler med en sikker sejr over Sovjetunionen. Men han havde ikke blot undervurderet det russiske militær, men også Stalins kompromisløse vilje til sejr. Pludselig stod Storbritannien ikke længere alene mod nazisterne. Hitler havde med sit brud på ikkeangrebspagten med Sovjetunionen skabt en allieret for Churchill, og østfronten, der gik fra ishavet i nord til Sortehavet i syd, skulle vise sig at blive et uløseligt problem for nazisterne.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I løbet af få døgn var alle tanker om en tysk Moskvaoffensiv blæst endog ud af Hitlers hoved. Nu gjaldt det kun om at overleve vinteren, og det så ud til at holde hårdt. Det tegnede til den strengeste vinter i hundrede år.Det blev den!Bert Brecht, den landflygtige tyske antinazistiske forfatter, skrev en besk vise om den tyske soldaterhustru, der fik gaver fra alle Europas hovedstæder, men fra Sovjetunionen et enkeslør.Slaget om Moskva var tabt som slaget om London!"Børge Outze fortæller om tyskernes nederlag i Sovjetunionen, der allerede få måneder efter angrebets begyndelse var talrige og afgørende. Han beretter om udbruddet af den japansk-amerikanske krig og nazisternes interesse heri, samt den asiatiske del af verdenskrigens betydning for Europa.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Børge Outze fortæller om sommeren 1942, hvor tyske feriegæster strømmede ind over den danske grænse. Der var mange tyske børn, der skulle fedes op i trygge omgivelser hos tyskere og på forhånd godkendte danske nazister, men i blandt feriegæsterne var også højtstående nazistiske politikere, der udnyttede ferien til at lægge planer omkring Danmarks fremtid. Der blev blandt andet drøftet en mulig jødeforfølgelse i Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I forberedelserne til landgangen i England og, noget senere, i forberedelserne til erobringen af Gibraltar, inddrog den tyske overkommando bl.a. invasionseksperten general Kaupisch, som efter eget ønske var blevet flyttet fra det fredelige København til vestfronten den 31. maj. Han havde bl.a. taget Langeliniehelten Zimmermann med sig. Kaupisch var efter Frankrigs fald indkvarteret bedre end de fleste – på et slot, tilhørende en af brødrene Martell i selve Cognacdistriktet!"Børge Outze fortæller om Danmarks rolle i de nye Europa, der opstod i løbet af 1940. Landet var ikke meget mere end en brik i Tysklands spil, et spisekammer og en trædesten til Norge og Sovjetunionen, som tyskerne stadig håbede at kunne invadere.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Administration – eller forvaltning, som dr. Best foretrak at kalde det – var SS-juristens kæphest. Han havde allerede i en afhandling ‘Grundproblemerne i en tysk storrums-forvaltning‘, trykt som bidrag til et festskrift til Himmler i 1941, været inde på spørgsmålet Danmark og kaldt Renthe-Finks arbejde for ‘Forbunds-Forvaltning‘. Nu trak han linjerne tydeligere op."Børge Outze fortæller om topnazisten Werner Bests forhold til Danmark, som han senere kom til at forvalte. Dr. Best så nazisternes forvaltning af Danmark som et forbillede for resten af de besatte områder, og i forhold til det Paris, han forlod, virkede København som et paradis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.