Invasion og okkupation

1. september 1939 angrep Hitler Polen. Landet skulle erobres lynraskt før Storbritannia og Frankrike rakk å komme til unnsetning. Massive tyske panserdivisjoner dundret fram, effektivt støttet av Luftwaffe, som knuste den polske hærens bastioner og ødela broer, veier og radiostasjoner. Polakkene forsvarte seg overraskende tappert men måtte til slutt kapitulere. Den 6. oktober var Polen i tyske hender. Våren 1940 gjennomførte tyskerne sin blitzkrieg i deler av Sentral- og Nord-Europa. På få måneder falt Danmark, Norge, Nederland, Belgia og Frankrike. Men da Hitler sendte Luftwaffe mot Storbritannia, måtte diktatoren erkjenne at britene var hardere å slå enn forventet. I det andre bindet av EN VERDEN I KRIG kan du lese om tyskernes frammarsj i de første årene av krigen.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Da Hitler satte fyr på Europa i 1939, håpet alle de nordiske landene å holde seg utenfor konflikten. Men bare tre måneder senere angrep Den røde armé Finland og tvang landet ut i en overlevelseskamp. Våren 1940 rullet store tyske divisjoner opp gjennom Danmark og Norge, og heller ikke Sverige gikk helt fri. Hitlers krav om fri passasje gjennom landet for de tyske troppene satte svensk diplomati sjakkmatt. Men overalt vokste motstanden. Norske frihetskjempere smuglet inn agenter fra England, danske sabotører gjennomførte okkupasjonens største bombesprenging, og finske soldater gikk til motangrep. 13. bind av EN VERDEN I KRIG følger de dramatiske årene i både Danmark, Norge, Sverige og Finland under verdenskrigen.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Sommaren 1944 angriper Röda armén plötsligt Finland på Karelska näset. Efter tre händelselösa år sätter Stalin in en offensiv som ska återta tidigare förlorade landområden. Sovjetunionen har haft framgångar på andra delar av östfronten efter flera års bitter kamp mot nazisterna och vill nu även se framgångar i norr.I Finland håller försvaret stånd så gott det går, men längre söderut är Hitlers arméer nära sammanbrott och Röda armén visar ingen nåd på sin väg mot Berlin. Kvinnor våldtas och fångar behandlas som slavar – en grym hämnd för tyskarnas utrotningskrig efter invasionen av Sovjet 1941.Del 21 i serien "En värld i krig" handlar om kriget i öster."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

När Hitler 1939 sätter Europa i brand, hoppas alla de nordiska länderna kunna hålla sig utanför konflikten. Redan tre månader senare angriper Röda armén dock Finland och tvingar landet att slåss för sin överlevnad. Våren 1940 rullar tunga tyska divisioner upp genom Danmark och Norge, och inte heller Sverige går fritt. Hitlers krav på fri passage för tyska styrkor genom landet sätter den svenska diplomatin på prov.Motståndet växer dock överallt. Norska frihetskämpar smugglar in agenter från England, danska sabotörer genomför ockupationstidens största bombdåd, och finska soldater går till motanfall.Del 13 av serien "En värld i krig" följer de dramatiska åren i Sverige, Norge, Danmark och Finland under världskriget."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Klokken er 3.14 den 22. juni 1941. Langs en 1.800 kilometer lang linje fra Østersøen i nord til Rumænien i syd sidder tyske soldater klar til kamp. Minuttet efter bryder helvede løs. Luftwaffes fly sætter kursen mod mål bag Den Røde Hærs linjer, og artilleriet åbner ild. De frygtede tyske Panzer-kampvogne følger efter – som spydspidsen i Operation Barbarossa, Hitlers angreb på Sovjetunionen.Med 3,7 millioner soldater er invasionen historiens til dato største. Allerede efter få ugers kampe ser resultatet ud til at blive endnu et eksempel på den tyske blitzkrigs effektivitet. By efter by bliver erobret.Tredje del af EN VERDEN I KRIG følger Aksemagternes fremmarch i den konflikt, der i løbet af 1941 bliver til en verdenskrig.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Maassa on hautakivi, johon on kaiverrettu vain sana "e;veljekset"e;. Keita nuo mystiset veljekset oikein olivat? Miksi heilla on yhteinen hautakivi?Tarina palaa 1700-luvulle. Elias ja Aato ovat menettaneet vanhempansa, ja kauppamies Anstrom on ottanut heidat kasvattaakseen. Isoviha syttyy ja Suomi ajautuu kaaokseen. Anstromit jattavat kotinsa monen muun suomalaisen tavoin - ja aikuiseksi kasvaneet pojat tietavat, etta he voivat loppupeleissa luottaa vain toisiinsa. "e;Veljekset"e; on Karl Jacob Gummeruksen traaginen novelli vuodelta 1862. -

Hitler hyokkasi Puolaan 1. syyskuuta 1939. Maa tuli vallata nopeasti, ennen kuin Britannia ja Ranska ehtisivat apuun. Saksan jareat panssaridivisioonat vyoryivat eteenpain. Niita tuki tehokkaasti Luftwaffe, joka murskasi Puolan armeijan linnakkeita seka tuhosi siltoja, teita ja radioasemia. Puolalaiset puolustautuivat yllattavan urheasti mutta joutuivat lopulta antautumaan. Lokakuun kuudentena paivana Puola oli Saksan kasissa. Kevaalla 1940 Saksan salamasota vyoryi taas Eurooppaan. Muutamassa kuukaudessa kaatuivat Tanska, Norja, Hollanti, Belgia ja Ranska. Kun Hitler sitten lahetti Luftwaffen kohti Britanniaa, han joutui toteamaan, etta britit olivat odotettua sitkeampia. MAAILMA SODASSA -sarjan toinen osa seuraa Saksan etenemista sodan alussa.-

De første år efter Det Tredje Riges fald blev afgørende for Tyskland, mens sejrherrerne delte landet imellem sig og hver især besluttede sig for, hvordan de ville forme deres del af det sønderbombede land. Niels Nørlunds bog "Kampen om Tyskland" er skrevet i 1950 og fortæller, hvor hurtigt det gik, før de magter, der havde været allierede imod Tyskland under anden verdenskrig, nu gav sig til at kæmpe en anden slags kamp imod hinanden om landets fremtid. Én krig var forbi, en ny begyndte. En kold krig, men ikke desto mindre en krig.Niels Herbert Nørlund (1924-2006) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand. Han blev ansat på Berlingske Tidende i 1942, men efter han var blevet fanget i at deltage i illegal radiosending som del af frihedskampen, sendte den nazistiske besættelsesmagt ham først til Vestre Fængsel og derefter til Frøslevlejren. Efter krigen blev han korrespondent for Berlingske Tidende i blandt andet Berlin, London og New York. Efter mange års tro tjeneste blev han i 1967 Berlingske Tidendes ansvarshavende redaktør. Niels Nørlund er blevet hædret med flere prestigiøse priser for sit journalistiske arbejde og blev desuden Ridder af Dannebrog. Han udgav flere bøger om nyere europæisk historie.

Den 1 september 1939 angriper Hitler Polen. Landet måste erövras blixtsnabbt, innan Storbritannien och Frankrike hinner komma till undsättning. Det tyska pansaret mullrar fram, effektivt stöttat av Luftwaffe, som krossar den polska arméns bastioner och slår ut broar, vägar och radiostationer. Polackerna försvarar sig överraskande tappert, men tvingas till slut kapitulera. Den 6 oktober är Polen i tyska händer.Våren 1940 rullar det tyska blixtkriget på nytt genom Europa. På bara månader faller Danmark, Norge, Nederländerna, Belgien och Frankrike. När Hitler skickar Luftwaffe mot Storbritannien upptäcker han dock att britterna är segare än förväntat.Andra delen av serien "En värld i krig" följer tyskarnas offensiv under krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Efter Danmarks befrielse den 4. maj 1945 blev et gammelt spørgsmål stillet på ny. Hvor skulle den danske grænse mod Tyskland gå? Nogle mente, det var på tide at rykke grænsen længere ned mod Tyskland, så Nordslesvig, hvor der boede mange danskere, blev en del af Danmark. Andre mente, at grænsen skulle rykkes længere ned og tage endnu mere tysk territorium, mens endnu andre mente, at den skulle ligge fast for at skabe stabilitet og sammenhold, nu hvor de fem forbandede år endelig var forbi.Vilhelm la Cour belyser de mange argumenter for og imod de forskellige muligheder, både som de kom til udtryk i Folketinget og blandt den brede befolkning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Værnenes historie 1940-45 behandles her ikke ud fra en vurdering af om kontinuiteten eller forandringen ville have været at foretrække, her er tale om en utilsløret værdirelativisme. Til gengæld lægges der vægt på synspunktet, at de nævnte kontinuitetsbevarende institutioner var af afgørende betydning også for den udvikling, der fulgte efter 1945."Palle Roslyng-Jensen kaster lys over den rolle, det danske militær indtog under og efter besættelsen. Bogen omhandler både det officielle militær, der var tvunget til at se passivt til under krigen, men også den illegale virksomhed, modstandsbevægelsen, de private hære og værnene som sociale og politiske institutioner.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

"Der var engang et land, som kaldte sig Stortyskland. Det blev regeret mere enevældigt, end noget kongedomme nogensinde er blevet regeret, af en "Fører", en østriger ved navn Adolf Hitler – en mand, som ikke havde kunnet finde sit til rette i en fredelig tilværelse, hverken før eller efter sin deltagelse på tysk side i den første verdenskrig."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Første bind fortæller om Tysklands ihærdige kamp for at indtage Danmark og dets plan for, hvordan Danmark derefter skulle regeres. Tyskerne var ikke kun interesserede i Danmark for Danmarks skyld, men også for dets ressourcer som landbrugsland og dets strategiske placering i forhold til Norge og Østersøen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. "Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem".Hun så "med en følelse af udløsning" på de soldater, som marcherede vestpå, og "som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Napoleon var kejser af Frankrig efter den franske revolution og nåede under sit kejserdømme at invadere og regere i en stor del af Europa. Hele hans liv er portrætteret af Bering Liisberg her med fokus på hans tid som regerende kejser.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

"Op ad formiddagen måtte situationen tage sig ganske lovende ud, set fra Berlin: Danmark var erobret med ubetydelige tab, i Norge manglede tilsyneladende kun et militært oprydningsarbejde; thi alle norske kystbyer af betydning var erobret eller ved at blive det.Tyskerne var herrer fra Narvik til Gedser. Norges kongefamilie, regering, storting og generalstab var på flugt, men ikke ude af Norge. De herrer lod sig vel indfange og overtale til samarbejde, og ellers måtte de jo uskadeliggøres. Militært måtte der regnes med modstand mellem Narvik og den svenske grænse og omkring Oslofjord, og nogle desorganiserede norske styrker oppe i dalene blev der vel at afvæbne."Børge Outze fortæller om den tyske sejrstemning, da det gik op for dem, at Danmark var sikkert besat uden nævneværdige tab. Norge viste sig dog at blive sværere at få styr på, end de havde regnet med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den helt præcise Wesertid var: 9. april 4,15 (5,15 tysk sommertid).Det havde kun betydning for overfaldet på Danmark. I Norge var kampene jo allerede i fuld gang.Danmark skulle angribes på tretten punkter. Klokken ca. 4 lå tyske tropper fladt på maven på dækkene af skibe udfor København, Gedser, Korsør, Nyborg og i Lillebælt. De krøb frem mod fire punkter af den danske landegrænse, mens pansertog kørte frem ad de to jernbanelinjer, som fører over grænsen."Børge Outze fortæller om tyskernes strategi for angrebet på Danmark og Norge. Det kom til at gå meget forskelligt for sig i de to lande. Norge gjorde modstand mod angrebet. Danmark overgav sig, uden at det var nødvendigt at gøre brug af de bomber, tyskerne havde klar til at bombe København.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

""Vi kunne på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt kampberedskab. Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for vor neutralitet, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark."Sådan lød statsminister Staunings tale til nationen 1. januar 1940, da han forsøgte at forklare Danmarks position. Det skabte et ramaskrig fra andre politikere og fra officerer over, at man lod til bare at ville lægge sig fladt ned, hvis tyskerne kom, og en anden erklæring måtte udarbejdes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den 8. april 1940 er for det danske folk så vigtig en dato, at det for at holde den fast i erindringen og gøre ting klare, som da var skjulte, er nødvendigt at gennemgå døgnet time for time. Det bliver en mosaik, som vel først danner et billede, når den sidste time er beskrevet."Børge Outze gennemgår time for time den 8. april 1940, dagen før skæbnedagen, vi alle kender. Hvorfor er den 8. april så vigtig, når det var den 9. april, tyskerne gjorde deres indtog? Fordi den 9. april kun lader sig forstå, når begivenhederne, der gik forud, er forstået.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hvornår en del af sandheden gik op for de ansvarlige, og hvornår de så den fulde, frygtelige virkelighed i øjnene, har de aldrig røbet, og det store flertal har taget deres viden med sig i graven. Gennemgår man begivenhederne i marts 1940 dalg for dag, som det skal gøres her, vil man være ude af stand til at fatte, at alle ikke hele tiden var klar over alt. Den, som selv har levet med dengang, ved, at sådan var det ikke; heller ikke vi uansvarlige forstod at tyde alle de tegn, som var at se, men forfatteren tør med en vis ret hævde, at nogen forstod en hel del."Børge Outze gennemgår begivenhederne under anden verdenskrig dag for dag fra 1. marts 1940 til 9. april, hvor Danmark blev besat. Mange af oplysningerne kom først frem, efter krigen var slut.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I løbet af få døgn var alle tanker om en tysk Moskvaoffensiv blæst endog ud af Hitlers hoved. Nu gjaldt det kun om at overleve vinteren, og det så ud til at holde hårdt. Det tegnede til den strengeste vinter i hundrede år.Det blev den!Bert Brecht, den landflygtige tyske antinazistiske forfatter, skrev en besk vise om den tyske soldaterhustru, der fik gaver fra alle Europas hovedstæder, men fra Sovjetunionen et enkeslør.Slaget om Moskva var tabt som slaget om London!"Børge Outze fortæller om tyskernes nederlag i Sovjetunionen, der allerede få måneder efter angrebets begyndelse var talrige og afgørende. Han beretter om udbruddet af den japansk-amerikanske krig og nazisternes interesse heri, samt den asiatiske del af verdenskrigens betydning for Europa.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Børge Outze fortæller om sommeren 1942, hvor tyske feriegæster strømmede ind over den danske grænse. Der var mange tyske børn, der skulle fedes op i trygge omgivelser hos tyskere og på forhånd godkendte danske nazister, men i blandt feriegæsterne var også højtstående nazistiske politikere, der udnyttede ferien til at lægge planer omkring Danmarks fremtid. Der blev blandt andet drøftet en mulig jødeforfølgelse i Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Med udgangen af marts blev de tyske forberedelser så iøjnefaldende, at hemmeligheden måtte sive ud. Den nåede i løbet af få døgn til Stockholm, København, Oslo, Bern, London og Paris, men enten troede man, at alarmmeldingerne var en tysk rygtekampagne, som skulle lægge et røgslør over forberedelser til den offensiv, hele verden ventede: Fremstødet på vestfronten, eller også opfattedes rygterne som forsinket omtale af forberedelser til aktion mod de allieredes "Finlandskorps"."Børge Outze fortæller om de direkte og indirekte advarsler, der slap ud i Europa om den kommende besættelse af Danmark og Norge. Den tyske modstandsbevægelse forsøgte at slå alarm, men de rette personer lukkede af den ene eller den anden grund ørerne for det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I romanen "Ukuelige menneske" møder vi en gruppe kommunister i tiden efter anden verdenskrig på Vesterbro i København. Sammen genoplever de i erindringen det storpolitiske spil og deres egen kamp mod fascisterne under besættelsen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Første bind, "Det land Utopia", fortæller om tiden fra 1920 til 1932 og om den beslutning, der blev truffet umiddelbart efter første verdenskrigs afslutning, der førte til Danmarks fuldstændige afrustning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Andet bind, "Skriften på væggen", tegner et billede af udviklingen, fra nazismen for alvor slog sig fast som politisk ideologi i starten af 1930‘erne og heller ikke i Danmark lod sig ignorere. Andet bind slutter i 1937, hvor den truende nazisme og Hitlers voldsomme retorik tvang danskerne til at overveje en mere forsvarsvenlig retning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.