Invasion og okkupation
-
99,00 kr. Jørgen i sadlen finder sted under besættelsestiden, hvor den unge proprietærsøn Jørgen forsøger at leve et normalt liv i en meget unormal tid. En nat trodser Jørgen og hans bedste ven, Henning, udsejlingsforbuddet og sejler ud i bæltet for at fiske. Til deres store forbavselse ser de to mænd komme svømmende mod dem ude fra havet. De er i al hemmelighed steget op fra en ubåd fra England, og den ene beder dem sejle ham ind til kysten. De to drenge lader ham komme op i båden, og den venlige unge mand viser sig at have god grund til at ville skjule sig for myndighederne.Jørgen bryder et løfte er første del i Ole Juuls fortælling om skoledrengen Jørgen, der sætter livet på spil i kampen mod tyskerne under 2. verdenskrig.Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
69,00 kr. "Nej. Der er ikke tid. Kun løbe. Hen om hjørnet, ind gennem en port, over et plankeværk. Nu er de ude, de må være ude på fortorvet bag ham. Han kan ikke høre dem mere. Han kan ikke høre andet end blodet, der slår i hans ører, åndedraget der pumper med en mægtig støj igennem ham. Hvor gør de? Han opdager ikke braget fra skuddet, man han hører kuglen pifte forbi. Hans ryg er et sugende mål, der fylder hele gaden, det er umuligt ikke at ramme ham, han er sikker på, at nu mærker han den stikkende, varme smerte der vil vælte ham omkuld, men en stemme skriger inde i ham, at det ikke må ske, å lad det ikke ske."En roman om en gruppe unge, danske modstandsfolk under 2. verdenskrig, og deres kamp mod værnemagten, stikkerne og den angst, der af og til fylder dem, når røgen fra sabotagebomben har lagt sig og sirenerne hyler i det fjerne.Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn
- E-bog
- 69,00 kr.
-
79,00 kr. Da den 19-årige Henrik Skovsen flygter hjem fra et Nazi-fængslet i 1944, er det med ar på både sjæl og krop. Som modstandsmand har han siddet fængslet i Spandau, hvor tortur var hverdagskost, men hjemkomsten bliver ikke den sejr, han troede. Resterne af hans modstandsgruppe tror, at han er blevet stikker og det bliver endnu værre, da Danmark bliver befriet. Sammen med sygeplejersken Eva, der til sin families skam har forelsket sig i en tysk officer, må han udstå meget, før hans uskyld kommer for dagen. Men modgang gør kun Henrik mere besluttet på at vinde rigdom og anseelse. Og de næste årtier lykkes det da også ham at anskaffe sig både penge og smukke kvinder. Men fortiden har en tendens til at skygge fremtiden, og Henriks vovemod bliver en dag for stort...Ib Henrik Cavling (1918-1978). Dansk forfatter og barnebarn af Danmarks mest berømte journalist, Henrik Cavling. Udgav i 1952 sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der blev begyndelsen på en lang og farverig karriere som Danmarks svar på Ian Flemming. Hans bøger faldt ikke i litteraturkritikernes smag, men hans historiers benhårde mænd, skønne kvinder og understrømme af farlig erotik gjorde ham hurtigt populær blandt danske læsere. Med et bagkatalog på over 60 romaner og noveller, hvoraf flere af dem er filmatiseret, er han en af Danmarks mest folkekære forfattere.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
69,00 kr. Den pige vi mødte først i "Pige fra Provinsen" og siden i "En jomfru fra Jylland" er i "Vi" blevet gift og bosat på Frederiksberg. Grethe Heltberg beretter i sin tredje erindringsbog om ægteskabets første år, fra midten af 1930’erne, gennem besættelsestiden, og indtil befrielsen i 1945. Det er en almengyldig fortælling, der portrætterer livet, som det så ud for de fleste unge mennesker på den tid. Men det er samtidig en fortælling om to individuelle mennesker, der kæmper for deres drømme og håb på trods af de skuffelser og sorger, der af og til giver bump på vejen.I erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi" fortæller Grethe Heltberg om sin egen opvækst og ungdom og om ægteskabets tidlige år. Erindringerne rummer noget almengyldigt om det at være pige og kvinde i første halvdel af 1900-tallet, men er også et individuelt portræt af forfatterinden selv.Grethe Heltberg (1911-1996) debuterede i 1942 med digtsamlingen "Portræt af en pige", og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte, essays og erindringer. Et tilbagevendende tema i forfatterskabet var splittelsen mellem at være kvinde og kunstner. Grethe Heltberg var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse fra 1957-72 og modtog fra 1946 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun er mor til tre børn, deriblandt forfatter og journalist Bettina Heltberg.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
Fra 49,00 kr. "Anden verdenskrig 1939-42" er historiker Aage Trommers skildring af de første tre år af krigen. Bogen formidler overskueligt og præcist, hvad der var det tyske naziregimes ærinde og motiv for invasionerne af Polen og Østrig, hvordan de forskellige alliancer blev formet, og hvorfor krigen udviklede sig som den gjorde i disse første år. Læs også "Anden verdenskrig 1942-45" om krigens sidste og afgørende år. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.
-
Fra 99,00 kr. Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".
-
Fra 79,00 kr. Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".
-
49,00 kr. "Modstanden mod tyskerne 1940-45" er historiker Aage Trommers korte men detaljerige skildring af den danske modstandskamp under besættelsen.Modstandskamp er ikke blot modstandskamp, for måden, der kæmpes på og dét, der kæmpes for, siger en hel del om de kæmpende. Bogen giver derfor ikke blot et billede af modstandsfolkene, men også af det Damark som de kæmpede for.Bogen egner sig som undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser.Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. "Grænsegendarmen stempler mit pas og en tolder roder min kuffert igennem. Det foregår i et råt, sammentømret skur. Køen udenfor er lang. Vinteraftenfugtigheden siver ind og gør belysningen endnu svagere. Folk skutter sig, og langt henne på perronen kommer en pelsklædt, ruskindsbestøvlet dame fra første klasse med drager til diverse kufferter. Han er meget mager, hun tryg i sin velklædthed og vred på amerikansk.Stemningen er besættelsestiden, over Storebælt i krigens sidste år, vise papirer og åbne kufferter for en ramponeret værnemagtsuniform i et beskidt skur. Det jeg rejser ind i er det som endnu ikke hedder Forbundsrepublikken. Det er første gang i mit liv jeg passerer en grænse, første gang jeg hører stemplernes skudlyd mod passene. Det lyder som krigen selv med sordin."Sådan indledes Ebba Torstensons anden erindringsbog om hendes liv og levned i de første år af hendes voksenliv, og i en periode i verdenshistorien, der er plaget af krig og rygende ruiner. Forud venter forandringerne og de kulturelle forandringer, som er et vedblivende tema i Ebba Torstensons forfatterskab . "I af god familje" er den første erindringsbog af Ebba Torstenson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. I en nordsjællandsk kirke i oktober 1943 står en gruppe jøder og venter på at blive sejlet til Sverige. Alle har de fået at vide, at de er nødt til at rejse bort. Men hvad sker der med et menneske, der pludselig får at vide: I morgen må du stå i et andet land! Hvad sker der med os? Hvor meget af os formes af vor personligheds faste kerne, og hvor meget er trampet op af livets skiftende omstændigheder, af skæbnen? Hvad der sker med mennesker, som tvinges til at flygte fra deres fædreland?Disse eksistentielle spørgsmål undersøger Finn Abrahamowitz’ skuespil "Flugten 43" og bearbejder derigennem et centralt tema for forfatteren, der som jøde levede på flugt i Sverige under 2. verdenskrig.Menneskets psyke og psykisk sygdom står centralt i Finn Abrahamowitz’ (1939-2006) forfatterskab. Abrahamowitz var højskolelærer på Krabbesholm Højskole, forstander på Ubberup Højskole og psykologimedarbejder ved Information og Berlingske Tidende. Han udgav en lang række indføringsbøger om psykologi og psykiatri, som bl.a. Det handler om mennesker (1995), Sjælen og stjernerne (1996), Sårene i sjælen (1996), Depression (1996), Freud. Et liv (1997), Jung. Et liv (1998), Livet er en drøm, (1998) og Mystikkens væsen (1999).
- E-bog
- 49,00 kr.
-
Fra 79,00 kr. Med "Fuglefri og fremmed" følger Elsa Gress op på erindringsværket "Mine amnage hjem". Erindringerne er nu centreret omkring forfatterens tid i 1930'ernes Tyskland og i besættelsestidens Danmark frem til udgivelsen af hendes første bøger. Sammen med det efterfølgende bind "Compañia" tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. \"Mine mange hjem\", \"Fuglefri og fremmed\" og \"Compañia\" udgør Elsa Gress' erindringer.Elsa Gress, 1919-1988, debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.n
-
Fra 69,00 kr. Gamle Terkel Abrahamsens lig findes slemt tilredt i hans hus i Damgade i landsbyen Vrangkær uden for Aabenraa. Det står hurtigt klart at der er tale om mord, men hvem der står bag er det ikke så nemt for efterforskerne at finde ud af. Først da landsbyboerne begynder at åbne sig og fortælle, træder relationer og historier fra det lille samfund frem, og de kan finde frem til den skyldige. "Den rene satan" er en kriminalroman fra grænselandet, der trækker tråde tilbage til krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.
-
79,00 kr. Det næsthelligste er en af Ole Juuls første romaner om besættelsestiden og modstandsbevægelsen, som han selv spillede en stor rolle i. Gennem en sammentømret gruppe af modstandsmænd giver Ole Juul et barsk og realistisk indblik i de farer, disse mennesker udsatte sig selv for i fædrelandets tjeneste, efter den danske regering havde overgivet sig til nazisterne.Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
69,00 kr. I tiden omkring 2. Verdenskrig samler en gruppe unge drenge sig for at diskutere og, om nødvendigt, at forsvare danske frihedsværdier. Vi følger udviklingen i Europa med den unge dreng Finn, der får en vigtig rolle i gruppen. Er du klar til at kæmpe for det, du tror på?Forfatteren til de populære Lars Lynge-bøger har skrevet endnu en roman om heltemod.Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.Aage J. Chr. Pedersen (1894-1965) var født i København og uddannet maskinmester og værkfører. Han er forfatter til en række klassiske ungdomsromaner herunder den populære bogserie om den unge københavnerdreng Lars Lynge og hans heltemodige eventyr i 1930'erne og 1940’erne. Et gennemgående tema for forfatterskabet er beskrivelsen af unge drenge, der er stærke og klar til at kæmpe for Danmark, og især Lars Lynge serien var meget populær i samtiden og udkom delvist under Danmarks besættelse.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. Møllen er en lillebitte by i det store land, der hedder Grækenland. I Møllen boede en familie med en mormor og en morfar, med en mor og far og med en storebror, der var stor og modig og turde gøre næsten alt, og en lillebror, som var lille og frygtsom. Og familien havde en kat, der hed Lynet, og et æsel, der hed Tåben.Livet i Grækenland er meget forskelligt fra det, vi kender hos os – især livet i sådan en lille by langt, langt ude på landet.Underfundigt, poetisk og spændende fortæller Theodor Kallifatides om sin barndoms Grækenland, for det er ham, der er lillebror i familien i Møllen. Og gennem hans beretning om hverdagen og dens arbejde og leg, dens besværligheder og glæder får læseren meget at vide om forholdene i hans land og de mennesker, der bor der. Historierne foregår dengang, da Grækenland ligesom Danmark var besat af tyskerne under den sidste store krig.Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. rnSom emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.rnUd over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.rnHan debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.rnI de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager". rnStørstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
299,00 kr. Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.
- E-bog
- 299,00 kr.
-
99,00 kr. 64 korte tekster, som danner et samlet forløb, der beskriver en ung kvinde og hendes hverdag i det krigsramte københavn. Bevægende og næsten besættende tekster, som ganske kort og ekstremt præcis rammer læseren og giver dyb indsigt i den unge kvindes gøren, laden og følelser. Ganske kort beskrives hverdagen under 2. verdenskrig på en måde, som man føler, at man selv er tilstede.Thorstein Thomsen henvender sig med denne billedroman, som både er poetisk og nøgtern til de unge voksne, fra 14 år og op.Thorstein Thomsen har en lang række roste børne- og billedbøger bag sig. Han udgav sidste år den anmelderroste voksenroman, "Sne på hendes ansigt" og i år "At elske Charlotte".
- E-bog
- 99,00 kr.
-
49,00 kr. Begivenhederne i VIRGINIA tager deres udgangspunkt en sommer under besættelsen, hvor tre menneskers livsbane tilfældigt mødes: En 16-årig ung pige på sommerophold ved Vesterhavet, en nedstyrtet engelsk pilot og en dreng, der senere bliver til bogens fortæller."en kun små 100-siders roman - men med langtidsvirkning."- Litteratursiden"stilsikkert og smukt"- Erik Skyum-Nielsen, Information"'Den nydes i ét drag, mens tankerne bølger."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Grøndahl skriver enkelt og usentimentalt om følelser og indre verdener i denne lille fortælling, der får selv Tjekhov til at virke overlæsset.- The GuardianJens Christian Grøndahl (f. 1959) er en anerkendt dansk forfatter, der blandt har modtaget Herman Bangs Mindelegat og De Gyldne Laurbær. Hans bøger er blevet udgivet i mere end 30 lande, hvoraf flere af dem desuden er blevet dramatiseret.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
99,95 kr. Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944."En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-OnlineThomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DRnyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
99,95 kr. "Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie.""En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMESHEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
149,00 kr. Henrik Kaufmann blev en afgørende skikkelse i dansk politik, da han som gesandt i USA under 2. verdenskrig underskrev det dokument, der "i kongens" navn tillod amerikanerne at oprette militære anlæg på Grønland. Den "neutrale" danske regering fordømte handlingen som landsforræderi, og Kaufmann blev afskediget fra sin post. Mod krigens afslutning blev Kaufmann dog hyldet for sit diplomatiske arbejde, og han kom til at virke som minister i Befrielsesregeringen i 1945."I kongens navn" er et politisk portræt af en af de mest eventyrlige skikkelser i dansk diplomati."Uden at forfalde til ukritisk persondyrkelse berettes om diplomaten Henrik Kauffmanns enmands eksilregering i USA under besættelsen. Spændende og velskrevet beretning om et dramatisk og stadig aktuelt kapitel i Danmarks-historien." - Berlingske Tidende"En velskrevet og veldokumenteret gennemgang af en afgørende epoke i Danmarks nyere historie." - Information"I enhver henseende imponerende. Analytisk og uhyre velskrevet." - Ekstra Bladet"Det er en ublandet fornøjelse at læse bogen." - Weekendavisen"Yderst velskrevet og elementært spændende fra først til sidst." - PolitikenBo Lidegaard er en dansk historiker og dr.phil. Han har tidligere virket som chefredaktør ved Politiken og har udgivet en lang række velanmeldte bøger om dansk historie.
- E-bog
- 149,00 kr.
-
99,95 kr. HVIDSTEN GRUPPEN spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne. Otte af medlemmerne blev dømt til døden og henrettet.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000eksemplarer.Denne bog indeholder både Axel Holms originale bog om Hvidsten Gruppen og helt nyt materiale, der aldrig har været udgivet før: Erindringer fra medfangen og modstandskvinden Pie Frandsen, der sad fængslet i Danmark og Tyskland. Desuden ny introduktion ved besættelsestidshistoriker Niels Gyrsting.
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
Fra 99,00 kr. I årene under og efter 2. Verdenskrig skaber varerationeringen den ideelle grobund for sortbørshandel. Der tjenes formuer på illegal handel med varer og rationeringsmærker, og i København er Svend Aage Hasselstrøm og Johannes Linde blandt hovedpersonerne i de kriminelle transaktioner. De har vidt forgrenede kontakter både i det kriminelle miljø og inden for Københavns Politi.Edderkoppen er beretningen om en af danmarkshistoriens største kriminalsager. Vi følger i hælene på de kriminelle, og er med, når rationeringsmærkerne bliver stjålet og videresolgt. Vi hører om veritable orgier, hvor det flyder med originale vine, ægte kaffe, cognac og whisky, svingende jazzmusik og letlevende damer i salonerne. Og vi følger den intense og omfattende opklaring af sagen. "Bekymringen havde samtidig bredt sig til landets regering. … Edderkoppesagen var ikke længere en stor kriminalsag om nogle bagmænd i den kriminelle underverden. Den var blevet en alvorlig korruptionsaffære, hvis gigantiske omfang, ingen længere turde spå om. En korruptionsaffære, som satte et alvorligt spørgsmålstegn ved hele den samlede politietats troværdighed. Situationen var ganske enkelt ude af kontrol. Noget drastisk måtte gøres med det samme," lyder et citat fra bogen. "Fremragende godt skrevet" - BT"Åndeløs læsning" - Berlingske Tidende
-
Fra 69,00 kr. "Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne. Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel.Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
-
99,00 kr. Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie.Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
149,00 kr. Churchill-klubben var Danmarks første modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Klubben blev stiftet af en flok drenge fra Aalborg Katedralskole i 1941 og startede med bl.a. at stjæle våben fra tyskerne. Senere brændte de tyske biler og jernbanevogne af og lavede sabotage mod værnemagerne. Gruppen blev arresteret af det danske politi i 1942 og modtog fængselsdomme på mellem 1 og 5 års fængsel.Flere af drengene brød ud af arresten om natten og fortsatte deres aktiviteter, inden de næste morgen vendte tilbage til cellen. Churchill-klubbens unge medlemmer og deres aktiviteter var medvirkende til at flere danskere gik i opposition mod tyskerne og aktivt viste deres modstand. Knud Pedersen udgav sin første bog om Churchill-klubben i sommeren 1945. "Bogen om Churchill-klubben" samler Knud Pedersens fire bøger om Churchill-klubben: "Churchill-klubben", "Breve fra fængslet", "Sidste krigsår" og "Sagen om Churchill-klubben".Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
- E-bog
- 149,00 kr.
-
Fra 99,00 kr. Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie. Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge. Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant. Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.