National selvstændighed og uafhængighed, postkolonialisme

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede.Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Más relevante que nunca, este libro de Andreu Martín, que llegó a valerle el Premio Edebé de Literatura Juvenil en 1995, supone una reflexión sobre el colonialismo, el triunfalismo de conceptos como Hispanidad y la opresión a los pueblos indígenas. La historia de dos estudiantes que empiezan a escribir una novela sobre la colonización de las Américas, tomando como partida a Fray Bartolomé de las Casas, y terminan abordando las acciones que los conquistadores españoles llevaron a cabo en tierras americanas.Este audiolibro está narrado en castellano.Andreu Martín es un autor español nacido en Barcelona en 1949. Referente absoluto y pilar del género de novela negra en España, ha escrito algunos de los títulos más emblemáticos del panorama hispanohablante en el siglo XX y XXI. Asimismo, ha cultivado la novela infantil y juvenil con series como la del detective adolescente Flanagan. Su obra le ha valido premios como el Hammet, el Nacional de Literatura Juvenil, el Deutsche Krimi Preis en Alemania o La Sonrisa Vertical.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

I august 1990 var Det Udenrigspolitiske Selskab på studietur til Estland, Letland og Litauen. De tre baltiske landes parlamenter havde kort tid forinden erklæret landene for selvstændige. I "Baltiske billeder – Indtryk fra en studierejse" giver journalist Vibeke Sperling et indblik i landenes politiske, kulturelle og økonomiske situation gennem samtaler med lokale politiker, forskere og mediefolk.Vibeke von Sperling (1945-2017) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Indianerliv. Et døende folks saga" handler om de indfødte amerikaneres liv og traditioner. Forfatteren har oversat en lang række artikler og tidsskrifter fra amerikanske universiteter og sammensat dem i dette fascinerende værk. Bogen bærer præg af forfatterens store respekt for de oprindelige folk og hans bedrøvelse over deres blodige historie med europæernes kolonisering af Nordamerika. Det er både en poetisk skildring af suset i de enorme skoves løvtag, præries ensomme uendelighed, kæmpeflodernes evige brusen mellem bjergene og et folk, der lever i harmoni med den vilde natur. Men det er også en mere nøgtern fremstilling af de indfødtes sæder, skikke og traditioner, der trods mange forskellige stammer og folk, ofte er beslægtet og minder om hinanden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Nær-Orienten og stormagtskampen" er en historisk gennemgang af forholdet mellem Euopæiske stormagter og mellemøstlige og asiatiske lande. Forfatter Peter de Hemmer Gudme beskriver deltaljeret om handelsveje og råstoffer, indenrigspolitik og retsopfattelse i Mellemøsten, om oliekrige og forsvaret af Suez-kanalen, om kurdere, shiitter og sunnimuslimer i Irak, om jødernes migration til Palæstina og deres forhold til araberne og meget mere. Det er et ambitiøst og relevant værk, der beskriver politiske, militære og handelsmæssige omstændigheder i et historisk perspektiv, som kan bidrage til en bedre forståelse af det komplekse forhold mellem Vesten og Mellemøsten som det ser ud i det 21. århundrede.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Finland. Nordens østvold" er en bog til og for det finske folk skrevet af den danske journalist Peter de Hemmer Gudme. Da Finland kæmpede for russisk uafhængighed efter oktoberrevolutionen i 1917 stillede Gudme sig til rådighed for finnerne i deres frihedskrig. Tiden i Finland gjorde stort indtryk på den unge mand og kom til at præge ham resten af sit liv. Denne bog var Gudmes forsøg på at skrive "øjeblikkets historie" da Vinterkrigen med Sovjetunionens invasion af Finland brød ud i 1939. Med hans egne ord var bogen "en redegørelse for den storpolitiske baggrund og beretning om, hvad der er sket deroppe i de tunge, mørke dage, der begyndte for to måneder siden, og som endnu ikke er endt". Det er et fascinerende værk skrevet midt i begivenhederne og med stor indlevelse i det finske folks lidelser og ofre for friheden.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo."To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie." – Kristeligt Dagblad"Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog." – Berlingske Tidende"Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’." – PolitikenKurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen "Det danske imperium – Storhed og fald".

Danmark og Norges historie hang i århundreder uløseligt sammen. Norge har i perioder nydt stor selvbestemmelse og fungeret uafhængigt af Danmark, mens det i andre lange perioder blot har fungeret som en dansk provins, der værgeløst blev udleveret til danske lensmænds administration. Med stor respekt for vores naboland fortæller den danske historiker Vilhelm la Cour om de to landes spændende historie og forhold til hinanden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Efter Anden Verdenskrig troede mange, at freden var sikret, og at verdens lande og deres befolkninger ville finde tilbage til den hverdag, man kendte fra før. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og årene efter krigen kom til at sætte voldsomt præg på den internationale, politiske dagsorden. I denne bog beskriver Herbert Pundik situationen i Afrika fra midten af 1940’erne og frem til 1960, hvor kolonialismen kom til kort, den afrikanske nationalisme fik vind i sejlene og talrige nye nationer og sammenslutninger så dagens lys.Herbert Pundik (1927-2019) var en dansk journalist og forfatter. Fra 1965 pendlede han mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark.

Dines Boertmanns bog fra 1981 tager pulsen på et Mellemamerika i forandring, der er under pres både indefra og udefra. Revolutionære bevægelser kæmper for at overvinde de gamle diktaturer, mens landene hele tiden frygter at blive invaderet af den store nabo, USA."Mellemamerika. Oprør i USA’s baggård" blev oprindeligt udgivet af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1981. Visse påstande kan være kontroversielle eller være blevet modbevist sidenhen.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Sønderjylland har i hundredvis af år været et omstridt område. Egnen har set mere krig og kamp end de fleste andre danske områder, og der er blevet kæmpet om ejerskabet af selve Sønderjylland i umindelige tider. A.D. Jørgensen tager os med helt tilbage til middelalderen og fortæller om sønderjydernes egen deltagelse i den danske hær. Bogen slutter først midt i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor de to slesvigske krige har raseret egnen og øjensynligt afgjort dens skæbne.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Modstandsmand Erling Foss fortæller om sit arbejde for modstandsbevægelsen fra Sverige i de sidste to år af anden verdenskrig. Bogen omhandler bl.a. våbensmuglingen fra Sverige til den danske modstandsbevægelse, bestræbelserne på at få danske udsendelser i engelsk og amerikansk radio for at holde moralen oppe og få nyheder frem til det besatte Danmark samt de danske forsøg på at blive optaget i de allieredes kreds og få de kommende redningsmænd til at stole på den danske nation.Erling Foss (1897-1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, "De Frie Danske", men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

"Formålet med dette speciale er at analysere diskussionen mellem de fire ’gamle’ partier, de partier som havde repræsenteret samarbejdspolitikken under den nyligt afsluttede tyske besættelse, og de partier og organisationer, som forsøgte at fortsætte samarbejdet fra besættelsestidens modstandsbevægelse, i perioden fra befrielsen i maj 1945 til folketingsvalget i oktober samme år."Peter Winther Høymarks speciale undersøger den diskussion, der opstod mellem de politiske partier i Danmark umiddelbart efter besættelsen, og analyserer både diskussionens politiske indhold, struktur og baggrund.Peter Winther Høymark er cand.mag. i historie fra 1983 med specialet "Modstandsbevægelse og modbevægelse" og underviser i dansk, historie og mediefag på Stenhus Gymnasium.

Jens Jessen (1854-1906) var en af 1800-tallets vigtigste skikkelser blandt det danske mindretal i Slesvig. Efter at han i 1882 blev redaktør for dagbladet "Flensborg Avis" steg oplaget til det tidobbelte i løbet af de 24 år, han var ved roret. Jens Jessen gjorde også politisk en stor forskel for det danske mindretal, som han repræsenterede i den tyske rigsdag fra 1902 frem til sin død i 1906.Jens Jessen blev i 1887 gift med Maria Oktavia Fibiger (1859-1935), som var Mathilde Fibigers niece.Den danske historiker Vilhelm la Cour har i talrige bøger, artikler og taler beskæftiget sig med det sønderjyske spørgsmål. Her skildrer han et af de mennesker, der ligesom ham selv viede sit liv til grænselandet og det danske mindretal.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Vi vil ikke have Sydslesvig ind under Danmark, og det af tre grunde: 1. af hensyn til selve sydslesvigerne, 2. af hensyn til os selv, 3. af hensyn til de danske sønderjyder.Vi vil ikke begå den uret mod andre, som vi ikke kunne ønske skulle vederfares os selv: at tvinges ind i en stat og et kultursamfund, som vi ikke har noget forhold til, og som vi ikke frivilligt ville gå ind i.""Før afgørelsen" består af en lang række artikler og tekster, H.V. Clausen udgav i danske dagblade om det sønderjyske spørgsmål, der lå ham så meget på sinde. Teksterne giver både udtryk for hans egen stærke holdning til sagen samt hans observationer omkring spørgsmålet som historiker.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling "Nordslesvig 1863-93" samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

Journalist og forfatter Franz von Jessen tager os med til nogle af de spændende egne, han har besøgt som korrespondent for forskellige danske dagblade. Vi oplever kongemordet i Serbien, den russisk-japanske krig, da Norge blev et selvstændigt land i 1905 og flere andre afgørende begivenheder i starten af det tyvende århundrede.Franz von Jessen (1870-1949) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han arbejdede for en lang række danske dagblade og var korrespondent i Grækenland, Frankrig, Vestindien, Rusland, Kina og på Balkan. Franz von Jessen udgav både skønlitteratur, rejseskildringer, erindringer og reportager på både dansk og fransk.

I "To livslinjer" fortæller Vilhelm la Cour om årene fra han blev student i 1902 til han i 1920 deltog i den store genforeningsfest på Dybbøl. Netop den nationale kamp for at få Sønderjylland tilbage til Danmark og senere at befri Danmark fra den nazistiske besættelse blev den ene livslinje i Vilhelm la Cours liv. Den anden livslinje var den videnskabelige i form af hans store interesse for historie, og begge dele kom til at spille en stor rolle gennem hele hans liv.I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Efter Danmarks befrielse den 4. maj 1945 blev et gammelt spørgsmål stillet på ny. Hvor skulle den danske grænse mod Tyskland gå? Nogle mente, det var på tide at rykke grænsen længere ned mod Tyskland, så Nordslesvig, hvor der boede mange danskere, blev en del af Danmark. Andre mente, at grænsen skulle rykkes længere ned og tage endnu mere tysk territorium, mens endnu andre mente, at den skulle ligge fast for at skabe stabilitet og sammenhold, nu hvor de fem forbandede år endelig var forbi.Vilhelm la Cour belyser de mange argumenter for og imod de forskellige muligheder, både som de kom til udtryk i Folketinget og blandt den brede befolkning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Hur blir man en hjälte?Den första halvan av 1900-talet var en turbulent tid i Europa. I de många konflikter och krig som pågick under det senaste århundradets första skälvande decennier så tillkom och försvann nationer snabbare än vad kartböckerna hann uppdateras. I Centraleuropa fanns flera statsbildningar som kämpade för frihet och självständighet från det Österrikisk-Ungerska imperiet och istället bilda en modern stat som inte styrdes av monarki och adel.Tomas Masaryk blev en modern hjälte för sitt folk när han lyckades grunda Tjeckoslovakien som självständig nation efter första världskrigets slut 1918. Masaryk blev landets första president, och navigerade sitt folk genom mellankrigstidens kriser. För de flesta i Tjeckien och Slovakien är han fortfarande känd som "befriarpresidenten".Donald A. Lowrie (1875-1925) var en amerikansk författare och journalist. Han gjorde sig bland annat känd för arbete för fängelsereformer i USA, och han skrev flera böcker om sina egna fängelsevistelser.

Kort efter første verdenskrig udgav Vilhelm la Cour en række essays og taler, som alle på den ene eller den anden måde beskriver krigens eftervirkninger for det danske mindretal i Sønderjylland, der endelig blev dansk igen som følge af tyskernes nederlag i krigen. De fleste taler er afholdt i Sønderjylland og omhandler nationalfølelse, selvbestemmelsesret og krigens spor hos de overlevende.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Efter første verdenskrig blev Sønderjylland endelig en del af Danmark igen, men der gik ikke mere end tyve år, før landsdelen igen blev besat af tyskerne sammen med resten af Danmark under anden verdenskrig. Povl Tolderlund-Hansen beskriver kong Christian den X’s besøg i Sønderjylland i 1946, da landet én gang for alle var blevet befriet og officielt blev en del af det frie Danmark. Bogen skildrer smukt sønderjydernes velkomst af kongen, der allerede var vellidt, men som efter dette besøg ligefrem blev folkekær.Den danske forfatter Povl Tolderlund-Hansen (1915-2006) skrev en lang række spændende børne- og ungdomsbøger. En del af bøgerne tager udgangspunkt i historiske begivenheder og i Tolderlunds egne eventyrlige oplevelser gennem et langt liv som spejder.

Da Sønderjylland igen blev en del af Danmark i 1920, var der god grund til at juble for de danskere, der i lang tid havde været under tysk herredømme, men også for resten af Danmark, der endelig kunne føle sig samlet igen. Vilhelm la Cour samlede i anledningen af genforeningen en række sange om Sønderjylland, der skulle fejre, at landet igen var forenet.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Det danske nederlag til prøjserne under den Anden Slesvigske Krig og ikke mindst Slaget på Dybbøl i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage, og Danmark i realiteten igen blev ét rige?Den historie fortæller GENFORENINGEN 1920  nærværende og fængende gennem research i dagbøger, erindringsværker, avisartikler og breve. Via en række udvalgte hovedpersoner kommer vi tæt på de dramatiske måneder og år efter Første Verdenskrig, der ledte frem til Genforeningen i juni 1920, og vi følger de diskussioner og kampe, der endte med den grænse, vi kender i dag.Bogen er i stort format og bliver rigt illustreret med fotos, valgplakater, malerier og andet materiale.