Kolonialisme og imperialisme

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Niels Fenger
    Fra 79,00 kr.

    Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

  • af Rudyard Kipling
    73,99 kr.

    Novellikokoelma rakastetun "e;Viidakkokirjan"e; kirjoittajalta!Brittilainen virkamies ostaa itselleen 15-vuotiaan intialaisen rakastajattaren uskomattomin seurauksin. Vuoristolaistytto paatyy lahetyssaarnaajan vaimon seuraneidiksi ja oppii, etteivat englantilaiset aina tarkoita, mita sanovat. Wee Willie Winkie on 6-vuotias everstinpoika, joka ei osaa sanoa r-kirjainta, mutta osaa pelastaa neidon pulasta. Rudyard Kiplingin "e;Kertomuksia Intian ylangoilta ja laaksoista"e; on mukaansatempaava ja elava novellikokoelma 1800-luvun Intiasta. Se kertoo siirtomaa-aikaisesta elamasta asioita kaunistelematta. -

  • af Donald A. Lowrie
    43,99 kr.

    Hur blir man en hjälte?Den första halvan av 1900-talet var en turbulent tid i Europa. I de många konflikter och krig som pågick under det senaste århundradets första skälvande decennier så tillkom och försvann nationer snabbare än vad kartböckerna hann uppdateras. I Centraleuropa fanns flera statsbildningar som kämpade för frihet och självständighet från det Österrikisk-Ungerska imperiet och istället bilda en modern stat som inte styrdes av monarki och adel.Tomas Masaryk blev en modern hjälte för sitt folk när han lyckades grunda Tjeckoslovakien som självständig nation efter första världskrigets slut 1918. Masaryk blev landets första president, och navigerade sitt folk genom mellankrigstidens kriser. För de flesta i Tjeckien och Slovakien är han fortfarande känd som "befriarpresidenten".Donald A. Lowrie (1875-1925) var en amerikansk författare och journalist. Han gjorde sig bland annat känd för arbete för fängelsereformer i USA, och han skrev flera böcker om sina egna fängelsevistelser.

  • af Mads Lidegaard
    69,00 kr.

    "Vores egen kultur befinder sig i en krise. Efter at vi gennem generationen målbevidst har arbejdet på at forøge vores velstand og magt og bekvemmelighed, er vi pludselig standset op over for en række uhyggelige problemer. Teknikken har vist sig at have så destruktive kræfter, at den vil gøre det muligt for den ene gruppe mennesker at udrydde den anden eller alle andre totalt – og måske mennesket og med det alt liv på jord. De moderne kernevåben, bakterievåben, kemiske våben – alle kan de føre til menneskets udslettelse."I starten af 1970’erne stillede Mads Lidegaard en række spørgsmål, som kun er blevet mere relevante, som årene er gået. Er vækst og fremgang altid ønskværdigt? Hvad er risiciene ved det øgede overforbrug, der kommer mere og mere ud af kontrol? Og har vi ikke pligt til at beskytte livsmønstret hos de oprindelige befolkninger i Grønland, Australien og andre steder, hvis liv vi har grebet så voldsomt ind i, mod det kaos af overforbrug og den forurening, der truer vores egen eksistens?Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

  • af Mads Lidegaard
    49,00 kr.

    Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

  • af Prins Aage
    49,00 kr.

    "Nu håber franskmændene på en stor fremtid i Marokko. Vil deres forhåbninger lide samme skæbne som forgængernes?Det er imidlertid ikke min hensigt at være politisk spåmand. Erfaringen har overbevist mig om, at Frankrig har regeret landet klogt og godt. Den indre politik er næsten udelukkende i sultanens hænder, og udenrigspolitikken har ikke lidt under Lyauteys ledelse. Uden at forsøge at påtrykke Marokko vestens skikke har den franske administration indført moderne agerbrugs- og afsætningsmetoder og dermed i høj grad forøget den nationale velstand."Den danske prins Aage fortæller om sine oplevelser og overvejelser i Fremmedlegionen i mellemkrigstiden. Hans fortælling er både et spændende historisk dokument og en indføring i den kolonialistiske tankegangs tilstand, da den sang på sidste vers.NB! Bogen er skrevet med samtidens sprogbrug og menneskesyn og repræsenterer ikke forlagets holdninger.Den danske prins Aage (1887-1940) var greve af Rosenborg, men mistede i 1922 hele sin formue ved Landmandsbankens krak. Prins Aage var uddannet officer og havde i 1913 deltaget i den græske frihedskamp. I 1923 blev han kaptajn i den franske fremmedlegion og udgav senere flere bøger om sin tid i den specielle franske elitestyrke og de mennesker, han mødte der.

  • af A. W. Dinesen
    69,00 kr.

    Den danske officer A.W. Dinesen meldte sig i slutningen af 1830’erne som frivillig i Frankrigs krig mod Algeriet. Da krigen var forbi, og han vendte hjem til Danmark, var hans syn på Frankrigs kolonisering af Algeriet markant forandret. I "Abd el-Kader" fortæller han om sine egne indtryk af franskmændenes erobring af Algeriet og om den algeriske frihedskæmper Abd el-Kader, som han selv kom til at beundre.Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876) var en dansk officer, politiker, godsejer og forfatter. Han udmærkede sig som officer i både Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig og sad en kort periode i Folketinget for partiet Højre. A.W. Dinesen har udgivet erindringsbogen "Abd el-Kader", der fortæller om hans indtryk af Algeriet fra krigen i slutningen af 1830’erne, samt sine erindringer fra Treårskrigen under titlen "Den slesvigske krig i 1848".

  • af Karl Johannes Eskelund
    Fra 69,00 kr.

    I 1960 rejste Karl Eskelund til det afrikanske kontinent for anden gang. Meget var forandret siden hans første besøg, for i 1950'erne var afkolonisering for alvor blevet sat i gang. De indfødte afrikanere ville ikke længere finde sig i europæernes overherredømme, og Eskelund, der var en mester i at observere og få høj som lav i snak, beretter om den revolutionære stemning, der opstod i kølvandet på kolonitiden. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

  • af Frederik Strand
    39,00 kr.

    Slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer er et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Ikke alene var slaveriet i sig selv en grusom forbrydelse mod menneskeheden, men den måde, slaverne blev behandlet af retssystemet på øerne, var også under al kritik. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om slaverne på De Dansk Vestindiske Øer med fokus på det retssystem, de var underlagt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

  • af Karl Johannes Eskelund
    Fra 69,00 kr.

    I midten af 1950’erne rejste Karl Eskelund til det afrikanske land, man dengang kaldte Guldkysten, og som vi i dag kender som Ghana. Målet med rejsen var at få indblik i landets rivende udvikling og de forandringer, der var undervejs med løsrivelsen fra Det Britiske Imperium. Ghana fik endelig status som en selvstændig stat i 1957. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

  • af Karl Johannes Eskelund
    Fra 79,00 kr.

    Få år efter at Indien endelig var blevet et selvstændigt land, kørte Karl Eskelund og hans kone, Chi-Yun rundt for at opleve landets alsidighed og nye identitet efter hundrede år som vesteuropæisk koloni. Det de så på deres vej, var ikke ligefrem et glansbillede, og Karl Eskelund lægger ikke fingre imellem, når han beskriver Indiens store udfordringer og kolonialisme grusomme spor. Alligevel bevarer han sin varme tone og lader også nogle muntre og interessante anekdoter bryde den alvorlige stemning.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

  • af Niels Aage Barfoed
    79,00 kr.

    Niels Aage Barfoed fortæller om en stor missionær, der havde enorm indflydelse på kristendommens udbredelse i Fjernøsten. Ludwig Ingwer Nommensen (1834-1918) fik en hård start på livet, da han som barn fik benene kørt over af en hestevogn. Lægerne fortalte den unge dreng, at han aldrig ville komme til at gå igen, men Nommensen gav ikke op. Tre år senere var han på benene igen, og i 1862 begav han sig ud på sit livs rejse til Sumatra som missionær.Ludwig Nommensen kom til at spille en stor rolle i spændingerne mellem de indfødte bataker og den hollandske besættelsesmagt, og batakerne så ham som en stor beskytter og fortaler for deres sag over for de forhadte hollændere.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

  • af Joseph Conrad
    Fra 79,00 kr.

    Den hollandske handelsmand Kaspar Almayer kom til Borneo med store drømme i kufferten. Han ville slutte sin skrantende karriere som handelsmand og finde øens skjulte guldmine. Når det er på plads, vil han vende hjem til Amsterdam som en velhavende mand med sin lille datter, Nina, som er af blandet herkomst. Men skæbnen kan være grusom, ikke mindst i kolonierne, hvor forholdene mellem de indfødte malajer og den hollandske kolonimagt er håbløst kompliceret.Joseph Conrad (1857-1924) var en polsk-britisk forfatter, der anses for at være en af de bedste forfattere inden for engelsksproget litteratur. Han var en vigtig forgangsmand inden for den moderne litteratur og har inspireret forfattere som Ernest Hemingway, F. Scott Fitzgerald og Joseph Heller. Mange af Joseph Conrads romaner har været inspiration til populære film. Francis Ford Coppolas filmklassiker "Dommedag nu" fra 1979 er baseret på Joseph Conrads "Mørkets hjerte", Alfred Hitchcocks film "Sabotage" fra 1936 bygger på Joseph Conrads "Den hemmelige agent", og Ridley Scotts film "The Duellists" er baseret på Joseph Conrads "Duellen".

  • af Gunnar Gunnarsson
    69,00 kr.

    "Navnet Sagaøen, en art kælenavn til minde om det islandske folks største åndsbedrift og eneste varige indsats i verdenskulturen, fremkalder hos de fleste rent umiddelbart indtrykket af et liv og en tid, som ligger vore dage uendeligt fjernt, noget med Odin og oldtid og eddaskumring. Og så blev Island dog først fundet og befolket og sagaerne oplevet og genoplevet og nedskrevet i den sene middelalder, kun en lille smule længere tilbage end midtvejs i vor tidsregning, således at Island er det sidst bebyggede europæiske land og islændingene det yngste europæiske folk."Den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson fortæller om de mange aspekter af sit fødeland, Island, og dets korte, men begivenhedsrige historie. Vi hører om den første opdagelse af landet, om de berømte islandske sagaer, kirkens rolle på øen og den lange kamp for selvstændighed.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

  • af Carsten Overskov
    49,00 kr.

    "Vi gav dem så endnu flere glasperler og små klokker til jagtfalke. Og de både gav og tog med den største fornøjelse, men alt i alt fandt jeg dem ynkelige.De kunne sikkert blive gode tjenere, for de er rappe og hurtige til at gentage, hvad der bliver sagt til dem. Jeg tror, man nemt kunne gøre dem kristne, for det så ikke ud til, at de havde nogen tro selv.Om Gud vil, skal jeg tage seks af dem med hjem, så de kan lære at tale."Sådan skrev Columbus i sin logbog om de indfødte på Bahamas i 1492. Carsten Overskovs bog er fyldt med lignende citater fra de store opdagelsesrejsende, missionærerne, videnskabsmændene, polarforskerne og bjergbestigerne, der fortæller om deres indtryk af de indfødte, som er så anderledes end dem selv og end noget, de nogensinde kunne forestille sig.Carsten Overskov (1946-2015) var en dansk journalist og forfatter. I løbet af sin karriere arbejdede Carsten Overskov blandt andet som journalist for Politiken og Danmark Radio, hvor han i mange år var tilknyttet Børneradio. Carsten Overskov har både skrevet børne- og ungdomsbøger, undervisningsmateriale og manuskripter til tv-serier.

  • af Hakon Mielche
    79,00 kr.

    "Det er snart fem og tyve år siden, vi solgte vi de tre små øer i Vestindien, St. Thomas, St. Croix og St. John.Den 4. august 1916 sluttede Danmarks deltagelse i de tropiske egnes kolonihistorie. Vi overdrog De Forenede Stater højhedsretten over vor sidste koloni i de tropiske zoner for en sum af fem og tyve millioner dollars."Hakon Mielche fortæller om De Dansk Vestindiske Øer og de mennesker, der var med til at forme øerne. Han fortæller om de hårde vilkår, de søfarende havde, når de skulle hele den lange vej til de tre små øer, om hvordan afrikanere blev fanget og solgt som slaver og transporteret til de fjerne øer for at arbejde i sukkerplantagerne, og hvordan øerne endelig måtte sælges til USA."Tre små øer" er skrevet i 1950‘erne og bruger til tider udtryk og vendinger, der kan virke stødende og racistiske i dag. Dette er ikke udtryk for forlagets holdning.Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebandt læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Han udnyttede tiden, hvor han ikke kunne tage på eventyr, til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.

  • af Kay Larsen
    99,00 kr.

    Kay Larsen fortæller som den første de Dansk Vestindiske Øers historie, fra da det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede Skt. Thomas i 1672. Øen var ubeboet, men danskerne begyndte hurtigt at importere slaver til øen for at opdyrke jorden. Han fortæller de tre Dansk Vestindiske Øers begivenhedsrige og på mange punkter tragiske historie helt op til salget af øerne til USA i 1916.Kay Larsen (1879-1947) var en dansk forfatter, der er kendt for at have skrevet de første skildringer af dansk kolonihistorie. Han skrev flere bøger om de Dansk Vestindiske Øer og om Danmarks handelshistorie. I 1919 blev Kay Larsen Ridder af Dannebrog, og i 1940 modtog han Fortjenstmedaljen i sølv.En del af Kay Larsens påstande er sidenhen blevet modbevist, men bøgerne er betydningsfulde som historisk dokument. De er skrevet ud fra datidens menneskesyn og med datidens sprogbrug. Eventuelle racistiske udtalelser reflekterer ikke forlagets holdninger.

  • af Mich Vraa
    Fra 129,00 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • af Hans Gregersen
    69,00 kr.

    Hans Gregersen har besøgt den tidligere danske handelskoloni Trankebar i Indien. Byen bugner af spændende historie og anekdoter fra kolonitiden, som Hans Gregersen på mesterlig vis gengiver. Han fortæller blandt andet om islænding Jon Olafssons rejse til Trankebar på kompagniskibet Christianshavn i 1622, om to stakkels danske missionærer, der i 1706 ankom til Trankebar og fik en alt andet end varm modtagelse, og opbygningen af et fort, der skulle beskytte kolonien mod de mange farer, der truede den.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

  • af Kay Larsen
    69,00 kr.

    Kay Larsen fortæller om de danske handelskolonier på Guldkysten. Danmark oprettede flere forter og begyndte en lukrativ handel i guld, elfenben og slaver, der blev sendt til de Dansk Vestindiske Øer. "De danske i Guinea" er den første fyldestgørende danske bog om Guinea."De danske i Guinea" er skrevet i 1918, hvor man så meget anderledes på slaveriet, end man gør i dagens Danmark. Bogen skal læses som et historisk dokument og ikke som et udtryk for forlagets holdninger.Kay Larsen (1879-1947) var en dansk forfatter, der er kendt for at have skrevet de første skildringer af dansk kolonihistorie. Han skrev flere bøger om de Dansk Vestindiske Øer og om Danmarks handelshistorie. I 1919 blev Kay Larsen Ridder af Dannebrog, og i 1940 modtog han Fortjenstmedaljen i sølv.En del af Kay Larsens påstande er sidenhen blevet modbevist, men bøgerne er betydningsfulde som historisk dokument. De er skrevet ud fra datidens menneskesyn og med datidens sprogbrug. Eventuelle racistiske udtalelser reflekterer ikke forlagets holdninger.

  • af Aage Krarup Nielsen
    69,00 kr.

    Ti år efter Aage Krarup Nielsens første to rejser til Ny Guinea rejste den garvede eventyrer og forfatter tilbage til øens jungle og den primitive befolkning, som han var kommet til at elske og beundre. Men det var ikke så meget længslen efter at gense den ø, han forlod, som for selv at bevidne de voldsomme forandringer, Ny Guinea undergik, da den blev ufrivilligt brændpunkt for en gigantisk kamp om herredømmet over Stillehavet. Selv denne afsidesliggende perle blev ikke skånet for Anden Verdenskrigs nådesløse hærgen, og Aage Krarup Nielsen dokumenterer levende og medrivende de kampe, han selv var vidne til, og de katastrofale følger, det fik for lokalbefolkningen og naturen.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

  • af Asger Nørgaard Larsen
    79,00 kr.

    "Verden ifølge Columbus" er en bog om den store søfarer og opdagelsesrejsende Christopher Columbus. Men den er adskilligt mere. Det er også beretningen om "den nye verden" fra de første menneskers tid. Det er en fortælling om de indianerkulturer, som bestod før Columbus – om deres storhed og fald – og om det Amerika, som voksede ud af europæernes møde med indianerne.Det er en sammenfatning af et kolossalt stof, og det er anbragt i en ramme, som også gør kulturhistorien til en spændende fortælling om levende mennesker. Om Cristobal Colon og kvinden Malinche, om erobrerne Cortéz og Pizarro, om soljomfruen Itamira i den skjulte by Machu Picchu, om tempeltjeneren Tilocs dagligdag i aztekernes hovedstad og om den humørsyge Pietro Angeli. Hver for sig udgør de en historie i historien.Asger Nørgaard Larsen (1931-2008) var en dansk journalist, forfatter, historiker og redaktør. Han har skrevet en lang række fagbøger om historie, og som romanforfatter har han skrevet flere historiske romaner.

  • af Palle Lauring
    79,00 kr.

    Palle Lauring fortæller den spændende historie om de Dansk Vestindiske Øer, hvordan de blev opdaget og koloniseret, om det mørke kapitel i danmarkshistorien, hvor vi slavebandt de indfødte, om hvordan vi i sidste ende måtte give afkald på øerne, og ikke mindst om øernes historie før koloniseringen.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

  • af Jan Stage
    69,00 kr.

    Efter 8 års blodig krig for Algeriets selvstændighed trækker franskmændene sig i 1962 ud af det fattige afrikanske land. Den franske kolonisering er forbi, og det er nu op til landets borgere at genopbygge landet og skabe sit eget politiske styre. I 1966 drager Jan Stage til landet for at danne sig et indtryk af det frie Algeriet. Med "Algeriet år 12" forsøger han at klargøre, hvad der er sket på de 4 år der er gået siden franskmændene forlod landet. Under befrielseskrigen i 1962 er Jan Stage i landet som krigskorrespondent, hvilket giver forfatteren en unik mulighed for at trække linjer gennem de 4 år der er gået – fra et krigshærget Algeriet til et frit land. Bogen indeholder et stort dokumentarisk indblik i Algeriet før og nu, men er også en medrivende reportage fra et af jordens fattigste udviklingslande.Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud som korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han sin erfaring som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler.

  • af Jesper M. Rosenløv & Michael Pihl
    99,00 kr.

    Middelalderens korstog til Mellemøsten er et blodigt kapitel i kristendommens og Europas historie. Mange er af den opfattelse, at de blev sat i gang af pave Urban II's tale i 1095, men i virkeligheden var pavens tale blot katalysator for spændinger, der havde opbygget sig mellem henholdsvis Europa og Mellemøsten og kristendommen og islam igennem mange år.I "Korstogene" fortæller forfatterne om, hvordan paven og de europæiske riger så islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika og Syd- og Østeuropa som en trussel mod deres egen eksistens og kristendommens overlevelse. Korstogene var en reaktion på denne frygt, og som forfatterne påpeger, skal de ses som det særlige middelalderfænomen, de var.Bogen fortæller også om islams grundlæggelse og udbredelse, samt hvordan henholdsvis den muslimske og den kristne krigerideologi har udviklet sig over århundreder. Til slut behandler bogen den konflikt, vi ser i dag, mellem det kristne og det muslimske verdenssyn og dens relation til korstogene.Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion og ph.d. i historie. Sammen har de skrevet bogen "Korstogene", som er velegnet til undervisning.

  • af Hans Lyngby Jepsen
    69,00 kr.

    "Den hellig og almindelige konkurrence" er forfatter Hans Lyngby Jepsens refleksioner over og kritik af begreberne konkurrence og vækst, der i følge forfatteren har grebet så meget om sig, at det snart har inficeret alle dele af samfundet. Men konkurrencebegrebet har sin egen historie, og er snarere et udtryk for kultur end natur. Noget som ellers har været en indforstået sandhed i hele fortællingen om konkurrencen, kapitalismens og liberalismens herlighed. Bogen er en kritisk debatbog om vestlige verdens kulturhistoriske udvikling fra 14 -1500-tallet og frem mod året for dens udgivelse. Den er en efterfølger til "Idrættens forræderi", hvor Hans Lyngby Jepsen undersøger samme problemstilling, men inde for sportens verdenHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

  • af Birgitte Rahbek & Mogens Bähncke
    69,00 kr.

    I "Tro og skæbne I Jerusalem" går Brigitte Rahbek og Mogens Bähncke bag om den svenske forfatter Selma Lagerlöfs store roman "Jerusalem" om familien Spafford fra Chicago, der i 1881 grundlægger Den amerikanske Koloni i Jerusalem, og om en gruppe svenske bønder fra Dalarne der 15 år senere slutter sig til dem. I bogen går Rahbek og Bähncke i dybden med udvandrernes drømme og håb, koloniens værdier og magtkampen mellem koloniens ledere Anna Spafford og Olof Henrik Larsson – og med den religiøse og storpolitiske konflikt mellem Israel og Palæstina. Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning. Mogens Bähncke (f.1944) har en uddannelse i europæisk etnologi, er oversætter og var mangeårig musik- og redaktionschef på DR.

  • af Jacob Bech Nygaard
    Fra 79,00 kr.

    "Guvernøren" foregår på De Vestindiske Øer i slutningen af 1600-tallet. I en nærmest dokumentarisk litterær fremstilling tegner Jakob Bech Nygaard et kritisk portræt af skiftende småkongers slavepiskeri på Skt. Thomas, Christian 5.s vestindiske koloni.

  • af Wilbur Smith
    Fra 129,00 kr.

    Den unge, engelske læge Robyn Ballantyne søger at hjælpe negrene i den afrikanske landsby, hvor hun bor sammen med sin familie. Men samtidig må hun kæmpe med sine stærke følelser for slavehandleren Mungo St. John. Hendes bror, Zouga, har slet ikke samme moralske skrupler som sin søster. Han og hans to sønner opbygger et afrikansk imperium på diamanthandel og elfenben. De lader hånt om medmenneskelighed og helmer ikke, før de har fået, hvad de vil have: Om det så splitter en hel stamme af stolte krigere, der tappert forsvarer sig mod overmagten. "Aldrig tidligere har Wilbur Smiths kærlighed til og forståelse for det sydlige Afrikas historie fået bedre udtryk end i denne dramatiske beretning om kolonifolkets egoisme og skånselsløse hærgen i et land, hvis befolkning i bedste fald blev behandlet med ligegyldighed." - Vestkysten